Af Tine Rostgaard (2004)

Rapporten sammenligner dansk, tysk, svensk og hollandsk brug af velfærdsmidler. Det er interessant at kigge på hvordan forskellige europæiske lande driver en velfærdsstat, med primært fokus på skolen.

Derudfra kan man kigge videre på det danske samfund, hvilke ændringer har der været i skolen (som skal afspejle samfundet) og hvorfor disse ændringer er sket. Og hvor er samfundet på vej hen? Altså hvilken udvikling sker der lige nu - og om 5 eller 10 år?

Undren: Hvordan hænger det sammen, at Danmark ses som et socialistisk samfund i udlandet, samtidig med at vi er det bedste land i Europa, samt i top tre i verden, at drive virksomhed i (Ritzau 2015).

Fra rapport:

"Folkeskoleforløbet i de fire byer adskiller sig først og fremmest ved at være integreret i København og i Stockholm, hvorimod børn i Berlin og Amsterdam skifter skole mellem grund- og overbygningsforløbet i en alder af 12-13 år. På overbygningen er der mulighed for at tage en akademisk eller mere erhvervsrettet uddannelse."

Af A. M. Nielsen, K. Fink-Jensen og C. Ringsmose

Hvorfor er rapporten vigtig for samfundet?

- Den kommer med konkrete forslag til, hvordan lærere og skoler kan håndtere elever, der er udsat for negativ social arv

- Den er vigtig, fordi skolen spiller en stor rolle i børns liv og derfor også kan gøre en stor forskel for elever fra "belastede" familier

Artikler:

- Det er blevet sværere for unge at bryde den sociale arv

- Sådan bryder de den sociale arv

Citater fra rapporten:

"Børnene har ofte svært ved at opleve det som meningsfuldt og værdifuldt at anstrenge sig for at forstå og klare skolens udfordringer. [...] Skolen skal derfor styrke børnenes "oplevelse af sammenhæng". Det vil sige, at vanskeligheder og udfordringer kan forstås og giver mening"

af: Cédric Gorinas og Vibeke Jakobsen

Rapporten om indvandreres og efterkommeres placering på det danske arbejdsmarkedet sammenfatter sin undersøgelse med en overvejende positiv vinkel. Der er draget sammenligninger mellem hvilket stillingshierarki grupper som oftest befinder sig i, delt op i højt og lavt. Rapporten viser at der for etniske danskere er en tendens til at placere sig i et højere stillingshierarki end tilfældet er for indvandrere. 

Stillingshierarkiet bliver betegnet som at et lav-stillingshierarkisk job har et lavt kvalifikationsindhold og et høj-stillingshierarkisk job har et højt kvalifikationsindhold. Til gengæld viser rapporten også at ikke-vestlige efterkommere har mere tilfælles med etniske danskere end ikke-vestlige indvandrere når det kommer til stillingshierarkiet. 

Rapporten drager bl.a. den konklusion at dette er på grund af at Danmark er i dårlig stand til at udnytte ikke-vestlige indvandreres kompetencer, men også at årsagen til at ikke-vestlige efterkommere rangerer så overvejende højt, korrelerer med en stigende, men dog ikke tilfredsstillende, uddannelsesfrekvens blandt denne gruppe. 

Der er stadig meget arbejde at hente i at efterkomme det efterslæb som ikke-vestlige efterkommere har på uddannelsesplanet, her underbygget af et citat fra dst.dk: ”For drenge og piger med dansk oprindelse var gennemsnittet 6,4 og 7,0, mens de tilsvarende gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere var 5,0 og 5,4.”

Indledning

Vi har i de seneste år set en tendens til, at de flygtninge og indvandrere, der af den ene eller den anden grund kommer til landet samler sig i grupperinger af etniske minoriteter i de såkaldte ghettoer hovedsageligt i de fire største byer. Grundlæggende kan siges, at der ikke er noget uforståeligt ved at grupper af samme etnicitet vælger at bosætte sig sammen med andre med samme eller lignende kulturelle baggrund. Spørgsmålet er blot, hvorvidt grupperingerne mindsker muligheden for at integrere de nye danskere og deres kultur i vores samfund? Og hvordan vi kan bringe integrationsstrukturerne ud i ghettoerne, benytte os af deres ressourcer, give dem en følelse af, at vi gerne vil dem, samt integrere dem i strukturerne, så vi skaber et samfund med en stærk sammenhængskraft.

  Én måde hvorpå vi kan bringe strukturerne ud i de etniske minoriteters miljøer og samtidig inddrage dem, det vedrører, er ved hjælp af frivilligt arbejde og ”institutioner” og tiltag, som i høj grad er bygget op omkring frivillighed. Denne måde er ifølge Gunvor Christensen gunstig, fordi:  ”Borgernes interaktion med hinanden kan lede til fællesskabsdannelse, der kan muliggøre, at de får indflydelse på samfundsmæssige og politiske processer.  Herigennem kan borgerne integreres og opnå fuldt medlemskab og aktivt medborgerskab i samfundet”.

af Jens Bonke og Karen Borregaard

Det er vigtigt for samfundet fordi, ludomani er et afhængighedsproblem fuldt på linje med et alkoholmisbrug eller narkomani.

"Der er sket en eksplosiv vækst i pengespil i Danmark i de sidste 15 år – og dermed en voldsom stigning i antallet af personer, der har problemer med spil. Man regner med at ca. 100.000 danskere har et problematisk forhold til spil." danskmisbrugsbehandling.dk

Ifølge rapporten er en af grundene til den øget vækst af pengespil i Danmark, tilgængeligheden hvorpå man kan tilgå internettet og gamblingsider.

Houlberg, Helle Sophie Bøje & Larsen, Mona (2013)

Denne rapport er interessant for samfundet, fordi den sætter fokus på den manglende ligestilling mænd og kvinder imellem, når det kommer til lønnen. Der er fokus på uddannelseslængden og lønniveauet. Rapporten viser, at selv om kvinder og mænd arbejder med det samme job, og har samme uddannelse, så er tendensen at mændene får et større lønafkast. Men hvorfor er det mon?

I rapporten skelner man mellem den private og offentlige sektor. Hvis man investerer mere tid i uddannelse, så er afkastet også det større, jo længere uddannelse man har. Især hvis man kan få job i den private sektor, hvor lønafkastet er størst.

Men er det virkelig et problem for samfundet, og er der nogle initiativer på vej? Enhedslisten foreslår en ligestillings-pakke, herunder at der skal afsættes en rund milliard kroner til mere ligeløn i den offentlige sektor. Helt konkret skal pengene sættes af ved næste overenskomstforhandling og målrettes de 10 procent af de offentlige ansatte, der har den laveste løn. Da det fortrinsvis er faggrupper med en overvægt af kvinder, vil det ifølge partiet mindstelønforskellene mellem kønnene (Ritzau, 7. marts 2015)

Men er problemet så tydeligt, som rapporten mener? Er det noget danskerne egentlig tænker over? I en ny undersøgelse lavet af Wilke for Avisen.dk svarer 25 procent af et repræsentativt udvalg af danskere således nej til, at vi har ligestilling på arbejdsmarkedet. Kun 16 procent af de adspurgte mænd i undersøgelsen mener, at ligestillingen halter. Hos kvinderne er tallet oppe på 34, 2 procent.

”Den sociale arv er et højaktuelt tema i den politiske debat i Danmark. Det centrale spørgsmål er, hvorfor, og i hvilket omfang sociale opvækstbetingelser er medvirkende til at forme personers livschancer og udfoldelsesmuligheder.[1]

Ovenstående citat er et uddrag fra en forskningsrapport udgivet af SFI. Rapporten rejser spørgsmål om, hvorvidt forældres sociale problemer påvirker børn og deres livsvilkår.

Yderligere fremgår det af rapporten:

”..væsentligste indikatorer for, hvordan det går børn i fremtiden iflg. Gustav Jonsson, er forældres mentale sygdom, alkoholisme og børns indlæringsproblemer i skolen. Hvis alle tre faktorer er til stede, vil 91 % af drengene komme ud i kriminalitet mod kun 24 %, hvis ingen af faktorerne er til stede.[2]

I nærværende opgave vil vi undersøge hvad den negative sociale arv indebærer, og hvor stor indflydelse den kan have for det enkelte individ. I vores virke, som kommende lærere, mener vi at det er vigtigt at have et kendskab til denne problematik. Og er derfor interesseret i at finde ud af hvad der kan mindske den sociale arvs indflydelse.

Ifølge en artikel fra Politiken bliver det stadig sværere for unge at bryde den sociale arv. En hovedpointe fra artiklen, er at der bliver længere imellem mønsterbrydere. Dette er grundet i, at de ufaglærte forældre der er tilbage i dag, har større og flere sociale udfordringer end tidligere.[1]

Ifølge en rapport, udarbejdet af Niels Ploug fra SFI, har den kulturelle kapital ligesom Bourdieu argumenterer for, større indflydelse på børn og unges muligheder for at klare sig godt, end den økonomiske kapital. Trods det at unge i princippet har lige mulighed for at tage en uddannelse, konkluderer rapporten, at børn og unge ikke har lige gode muligheder for at begå sig i skole –og uddannelsessystemet. Dette skyldes ifølge rapporten bl.a. et oversættelsesarbejde for de ressourcesvage unge, der består i, at skulle knække koderne i uddannelsesverden, hvilket kan fremstå fremmed for de unge i forhold til deres hjemmeverden. Der er således, ifølge Bourdieu, tale om symbolsk vold og en reproduktion af den kulturelle kapital. Dette er et problem fordi det danske samfund som velfærdsstat grundlæggende anser at vi alle har lige muligheder for uddannelse. Denne præmis bliver dog udfordret af artiklen, SFI-rapporten samt Bourdieu, således bliver det vigtigt for at undersøge dette problem.

[1] http://politiken.dk/indland/ECE2614712/det-er-blevet-svaerere-at-bryde-den-sociale-arv/