Barndommens gade starter ud med at blive beskrevet som et sted som man længes mod men samtidig, det sted med mest at tænke over samt rod, det kan bare være rod fysik men også psykisk.

Jeg får billedet af gaden som om at de i sig selv er en gade, der i nogens øjne ikke ville være et trygt sted at vokse op i, lidt et “fattigt” sted, hvor man formentlig ikke, var glad for at bor der. Men samtidig tror jeg også at gaden har været med til at give noget, og gøre sådan at person der voksede op der, måske “modens” lidt mere, men af sig selv

Nu har jeg læst dette digt før, og ved derfor at gaden er på vesterbro. Hvis jeg ikke havde vidst det, ville jeg regne med at det var i en storby, men den lidt slumre samt fattig del

Jeg forestiller byen er københavn, i et kvarter der formentlig er godt i sig selv, men måske bare ikke et godt sted for et barn at vokse op. Jeg får billedet af en person, der har været igennem meget, og prøver at udtrykke det i sit digt. Det med gaden har både gjort gode og dårlige ting ved hende.

Det har en effekt på den måde, at digtet for personlighed. Så at det bliver set fra to vinkler

Hun giver det, det syn på gaden som hun selv har haft, altså hvordan hun har følt gaden har haft indflydelse på hende.