Aldersgruppe: Børnehavebarn 5 år 

Case: En dreng (Aksel)  er meget sensitiv overfor andre børn og forandringer. Aksels forældre er blevet skilt for et halvt år siden, der har ikke været en synlig reaktion fra Aksel før hans ynglings pædagog (Hanne)  stopper i børnehaven. Der kommer en reaktion hvor Aksel er meget udadreagerende, og har svært ved at komme tilbage efter et hidsig anfald.

1) Hvad er problemet, hvem har problemet?
Problemet er at Aksel har haft en ændrede adfærd efter pædagogen (Hanne) stopper i børnehaven. Aksel har problemet, da han før var han en stille velfungerende dreng men nu er udadreagerende særligt i sociale sammenhænge.

2) Hvordan vil i løse problemet?
Aksel har brug for at der kommer en struktur og har behov for at der kommer en pædagog, han kan knytte sig til, og en pædagog han kan stole på, da han har oplevet “svigt” 2 gange i form af skilsmisse og pædagog afgang. Der er andre pædagoger på stuen Aksel er trygge ved, men det er primært Hanne aksel har valgt at kontakte og Hanne Aksels mor og far har rettet henvendelse til ved bekymringer og spørgsmål. Aksel spejler sig i hvad forældrene gør og derfor er det Hanne han har valgt. 

Når Aksel har sine hidsig anfald, har han brug for at komme hen i et stille og roligt område, hvor han kan få lov til at falde ned med observation fra en pædagog. 

3) Hvilke teorier og metoder inddrager i til løsning af problemet? Husk henvisninger!
Vygotskys mediering, kan være en mulighed at anvende her, da Aksel kan have bruge for at lære at bruge sit sprog yderligere og at han derfor ved hjælp af sproget får ord på hans frustrationer og udtrykke sig verbalt.  Aksel skal få opbygget en god relation til en pædagog som han havde til Hanne, og derved kan opbygge en stilladsering proces. (Vygotsky) 

Det er det humanistiske menneskesyn der knytter sig til det menneskesyn vi har valgt. “Den menneskelige personlighed fungere som en helhed, også selvom den rummer modsætninger og dilemmaer’’.(Jacobsen, Bo. Kapitel 5, s. 119)

1.      Vi er af den overbevisning at Dorte lider af hysteri. Dorte styres af hendes drifter og lider af en sindslidelse.

2.      Vi vurderer at vi vil henvise hende til en psykoanalytiker, hvor hun 4 gange skal under behandling af 45-50 minutters varighed. Her skal Dorte ligge på en briks, og psykoanalytikeren sidder ved siden af eller bag hovedgærdet.

3.      Vi vil benytte os af psykoanalysen/samtaleterapi, som er et indflydelsesrigt paradigme i humaniora. Vi vil derfor ikke arbejde med medicinsk tilgang, da dette er inden for en materialistisk og naturvidenskabelig ramme, som hysteri er modstandsdygtig overfor. Vi vil med udgangspunkt i Freuds psykoanalyse bruge terapi, hvor samtale imellem læge og patient er det afgørende element. Vi vil søge årsagerne i patientens nervesystem, hvilket ligger i tråd med lægevidenskabens materialistiske, naturvidenskabeligt orienterede tendens. Psykoanalysen er en universitetsdisciplin og behandlingspraksis. De slår først igennem i den kliniske psykologi, senere også i udviklingspsykologien, personlighedspsykologien og til slut i den almene psykologi (Collin, F., Videnskabsteori for humanistiske fag).

4.      Vi bevæger os væk fra det neurofysiologiske tilgang, da psykoanalysen udvider den særligt humanvidenskabelige tilgang, ved at øge rækkevidden af intentionelle forklaringer. Vi er her inde under det naturalistiske menneskesyn, hvor mennesket er et stykke natur som kan forklares ved hjælp af naturens lovmæssigheder. Et menneske kan manipuleres/adfærdstrænes som dyr.

Case: 

Mikkel på 6 år. Søger voksenkontakt når han skal på toilet, han kan godt mærke selv når han skal, men han synes det er hyggeligt og vil derfor have en voksen med. 

 

Hvad er problemet og hvem har problemet?  Mikkel skal lære at gå på toilet selv, uden en voksen, han skal lære at slippe voksen kontakten, i toiletsituationerne. Pædagogerne må gå fra i mange situationer, for at sikre at han ikke laver i bukserne. Derfor er pædagogerne manglede andre steder. Der er blevet sat et ur op ved Mikkel når han er på toilet, for at holde styr på tiden. 

Hvordan kan vi løse problemet?  Han rejste sig op hver gang, så han kunne se æggeuret, det var en problemet fordi han aldrig blev færdig på toilettet, eller at de tog meget længere tid. Derfor valgte vi at sætte et ur op ved toilettet, som, han kunne se, dette gjorde at han blev siddende, og derfor ikke behøvede at se en voksen hele tiden eller at rejse sig for at se tiden. 

Hvilke teorier og metoder inddrages til løsningen af problemet? Vi har brugt den berømte æggeurs pædagogik. En pædagogisk som knytter sig til turtagning, når uret ringer er man færdig. Multimodale læreprocesser, som noget kendt der bliver brugt i en anden situation. (Frydendahl, J.A. (2015). Digital dannelse og multimodale læreprocesser i dagtilbud)
 Batesons teori: kommunikationsteoretisk perspektiv. Årsager, virkning, virkning på personalet.
 Hvad er årsagen til barnet vanskeligheder? Hvilken virkning har det for ham, og hvordan på virker det personalet. Her kan man så gå i dybten med problemet og senere hen se på hvad det har gjort på længere sigt og hvordan ændringer han været og hvilken påvirkning det har haft. (Eva Johannessen, Erling Kok-kersvold & Liv Vedeler: Rådgivning: tradisjoner, teoretiske perspektiver og praksis (s.106-125) 

Hvilke menneskesyn knytter sig til de metoder og teoretiske tilgange i bruger?
Vi kommer ind under begge to, da det fx ligger til vores kultur at gå på toilet, og den naturvidenskabelige at han lære at lytte til sin egen krop, da dette er en lærings proces som sættes i gang hvor han for indflydelse fra os pædagoger og lære ham hvordan han skal klare sig frem over.  (
Hammerlin & Larsen, 2004)

Cecilie på 4 år laver hver dag på samme tidspunkt i bukserne, når hun er på legepladsen. Pædagogerne har prøvet at lave en fast “toiletrutine” for Cecilie, hvor de tager hende ind på toilet - dog uden held. Hun kan ikke lave når hun sidder på toilettet, men gør det umiddelbart efter i bukserne, når hun atter er ude på legepladsen. 

 

Sterns menneskesyn er at barnet er en helhed, der dannes gennem relationer med sine omsorgspersoner modsat Freud der så det som det kliniske barn.
Med ”det observerede barn” sætter Stern fokus på det aktive og kontaktsøgende selv, som fra livets begyndelse åbner sig mod verdenen. Stern understreger desuden relateringens betydning for både barnets og de nærmeste plejepersoners udvikling. Stern har som andre psykoanalytikere teorier om psykopatologiske forhold. Han taler om, hvordan man kan genkende relateringsområderne og problemer i forbindelse hermed hos voksne, men denne del af hans teori er nedtonet i forhold til almenudviklingen.

Lotte på to år, som har Downs Syndrom. Lotte bor hjemme ved sin mor og far, men er hver anden uge i aflastning hos en plejefamilie, som bor i Kværs. Lotte er generelt velfungerende, og forstår godt når hun får et nej. Lotte begynder dog at græde og kaste sin gaffel på gulvet, hver gang hun får at vide at hun ikke må få remoulade på sin mad, og vil ikke spise noget. Forældrene har svært ved at berolige hende igen. Hjemme hos plejeforældrene, plejer denne spisesituation ikke at være et problem, kun når hun er hjemme hos sin mor og far.

1)     Lotte har svært ved at takle et nej til remoulade.

2)     Vi har tænkt os sætte et mål som hedder: mindre remoulade. Vores handleplan går ud på først og fremmest at forenkle tingene for Lotte, ved at sætte faste remouladedage, hvor vi viser Lotte hvad slags mad man typisk spiser remoulade på. Hvis der opstår en konflikt, hvor Lotte slet ikke kan abstrahere fra at det ikke er remouladedag, må hun få én teskefuld remoulade på sin tallerken. Dette projekt skal være et fælles samarbejde mellem plejeforældrene og forældrene, da det for Lotte, måske, er nemmere kan forstå de nye remo-regler hos plejeforældrene, så kan hun overføre disse til hjemme hos forældrene, og derved ikke blive forivret over to forskellige tilgange til remoulade.

3)     Funktionalisme:
 Vores psykologi skal derfor gøre rede for ikke blot de forudgående betingelser for mentale tilstande, men også for deres resulterende konsekvenser. (James, 1983) Lotte har svært ved at skelne imellem hvornår/hvor ofte man spiser remoulade, hvilket forårsager en reaktion hos hende: hun bliver vred og ked af det.
 Jævnfør behaviorismens ”straf-belønningsorienterede” pædagogiske tilgang, viser vi Lotte at der er konsekvenser ved ens handlinger.

4)     Holistisk menneskesyn, fordi vi bestræber os på at vise Lotte at det som gælder hos plejeforældrene, også gælder hos forældrene.