Konceptet fake news stammer fra ideen om, at en person eller en hel nyhedsorganisation der vælger at sprede nyheder der ikke er sande eller holder sig til fakta som det er givet. Debatten om falske nyheder blussede for alvor op i forlængelse af den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, hvis udfald, mange mener, blev påvirket af falske nyheder. Et eksempel på “fake news” under valget er: “Tidligere præsidentkandidat Hillary Clinton skulle være involveret i en pædofiliring” eller “paven støtter Trump”  I dag læser de fleste nyheder via sociale medier, og de falske historier når derfor ofte langt, før det bliver klart, at de er falske.

Rigtig mange historier, skrevet og delt tusinder af gange på sociale medier, er eksempler på fake news – et fænomen, der består i, at man via et medie, analogt såvel som digitalt, bevidst udgiver en nyhed, der er usand, og som misinformerer modtageren med henblik på at kunne drage økonomisk eller politisk fordel af dette. 

Eksempel på en falsk nyhed: ”Johanne Schmidt-Nielsen er død”

I januar 2017 kunne den tidligere politiske ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen læse en nyhed om sig selv på nyhedssitet Newsa.dk. Der stod, at hun var død – hvilket, naturligvis, var en falsk nyhed.

Selve missionen om disse fake news er at sprede mistro og spekulering nr det kommer til moralen eller integriteten af den givne person. At miskreditere ham/hende- at få en befolkning til, at stille spørgsmålstegn til en bestemt person ved magt eller lign- for at skabe had og for at manipulere enten politiske eller økonomiske valg og beslutninger.

Betegnelsen “postfaktuelle samfund” antyder, at vi lever i en verden, hvor det er svært at skelne fakta og kendsgerninger fra løgn og manipulation. At sandheden er blevet relativ, og at grænsen mellem fakta og holdninger er blevet mere sløret. 
Et postfaktuelt samfund er et samfund hvor blandt andet fortællinger og opspin kan fylde mere end faktuel viden. Fakta bliver ignoreret hvis det ikke passer til ens egne meninger og holdninger om samfundet. Dette er blandt andet også opstået fordi medierne har fået større betydning i vores hverdag og har derfor lettere ved at præge deres læsere og deres holdninger.

I cyberspace kan privatpersoner let, hurtigt og uden de store omkostninger skrive eller dele historier. Her kan politikere også nemt slynge påstande eller historier ud med et klart kontroversielt budskab. Efterfølgende kan historierne godt vise sig at være fordrejede eller falske, men så har man fået taletid, og budskabet er røget bredt ud.