Hvem drog størst fordel af disse liberale reformer og på bekostning af hvem? 

Giv jeres bud på hvorfor stormen på Bastillen årligt fejres d. 14 juli som revolutionens begyndelse.

Det ses som et symbol på (mere end en "effektiv") starten af borgerkrigen, og var den "første" gang hvor folket viste sin magt i forbindelse med revolutionen.

2. Målet med enhver politisk sammenslutning er at bevare de naturlige rettigheder.

3. Friheden består i at kunne gøre det, som ikke skader næsten.

4. Grundlaget for al magt hviler hos folket.

Bonus-spørgsmål:
- Hvad fortæller det om samtidens opfattelse af dronningen, at mange mener, hun skulle have sagt "lad dem spise kage" i forbindelse med kvindemarchen?

Her har vi 2 bud på en fortolkning:

• Peter: Jeg tror, at befolkningen opfattede dronningen som en enormt snobbet og velhavende person. Kage var en fin spise og var måske ikke ligefrem mættende. Så det fremstår som et meget arrogant svar fra dronningen.

Dette demonstrere Kongefamilien Capets skift fra konge titel til bare at være en borger. Altså understreger dette skiften mellem den låste samfundsstruktur.

- Hvilke politiske ændringer sker i denne periode? 
Republik indføres. Konversperson i republikken udvælges til en ny samfundsorden. Samfundskritikere baner vejen for ny samfundsstruktur mht. frit menneske.

- Hvad gjorde Robespierre, for at sikre revolutionens overlevelse?
Han var den ledende figur i dannelsen af det såkaldte rædselsherredømme, hvor der blev foretaget massearrester, retssager og henrettelser på de politiske faktioner og andre personer, som blev betragtet som fjender af revolutionen.
 og da han fik magtvanvid "gav sit liv for revolutionen"

- Hvad tænker I om disse initiativer for at sikre revolutionens overlevelse? Er de udtryk for de liberale tanker, som blev udtrykt i menneskerettighedserklæringen fra 1789?

De følger ikke rigtigt de tanker som kom til udtryk i menneskerettighedserklæringen, da han begyndte med at fjerne sine politiske modstandere. Ved at han fremstillede dem som "følgere af revolutionen, men en forkert slags revolution", kunne han komme i bedre position ved massearrester, retssager og henrettelser på kontrarevolutionære og politiske modstandere.

- Hvordan beskrives den folkemængde, der har stormet slottet af Francois de Rochefoucauld? (Kilde nr. 6).
Den stormende folkemængde beskrives morderiske og blodhændede i følge Francois de Rochefoucaulds erindringer, om d. 10. august 1792. Disse menneske udnyttede aktionen til at udøve vold, fordi Francois de Rochefoucaulds beskrive deres bedrifter, som om de var stolte af det “fortalte mig om deres bedrifter”.

- Beskriv stemningen i Paris i denne periode med 3-5 stikord
Oprørskt. Splittet. Usikkerhed i fremtiden. Utilsigtet. Visionære.

- Underskrev kong Louis d. 16 denne forfatning af 1791 frivilligt? Hvis nej, hvordan forsøgte han så at undgå at underskrive den?

Frankrigs territorium var udvidet med store områder i Italien. I en række lande blev Napoleons slægtninge indsat som herskere. De blev franske "klientstater". Det tysk-romerske kejserrige, der længe kun havde eksisteret som en tom form, blev opløst, og der blev oprettet et forbund af tyske stater – det såkaldte Rhinforbund.

-    Rhinforbundet? Et forbund af 16 tyske fyrstendømmer, der var under beskyttelse af Napoleon.

I dette fransk beherskede Europa var der blandt liberalt indstillede borgere – og især ungdommen – stor begejstring for Napoleon og de idéer, han repræsenterede: ligestilling af alle borgere og afskaffelse af standsprivilegier. Napoleon, der kom fra en middelstandsfamilie, blev et forbillede.


Napoleons nederlag

England stod tilbage som Frankrigs eneste betydelige modstander. Den engelske flådes overlegenhed beskyttede øriget mod de franske hære. Frankrig forsøgte nu at knække England ved at standse al handel mellem England og det øvrige Europa – den såkaldte "fastlandsspærring". Men det ikke var muligt for Napoleon at invadere England eller på anden måde tvinge det til fred, så alliancen brød sammen.

Det var Rusland, der først trådte ud af alliancen med Frankrig. Det fik Napoleon til i 1812 at angribe Rusland med en hær på 600.000 mand. Det felttog blev indledningen til hans fald. Den hårde russiske vinter og de umådelige afstande, der gjorde hærens forbindelseslinjer uoverstigeligt lange, førte til hans nederlag. 

Ganske vist nåede Napoleon med sin armé til Moskva, der blev besat, men de russiske hære var ikke blevet afgørende slået, og russerne havde sørget for at fjerne eller ødelægge fødevarelagre og nedbrænde landsbyer, så det blev umuligt at føde og indkvartere den store hær – det kaldes "den brændte jords taktik". 

Også hovedstaden Moskva brændte. Napoleons hær blev tvunget til at trække sig tilbage midt om vinteren, og det betød, at hovedparten af de mange hundrede tusinde soldater omkom af sult og kulde.

Denne katastrofe førte til opløsning af det franske herredømme. De allierede faldt fra, og i 1814 blev Napoleon besejret af Rusland, Preussen, Østrig og England. Paris blev erobret, og Napoleon blev afsat og forvist til den lille Middelhavsø Elba. Året efter sendte de sejrende magter ham meget længere væk – til øen Skt. Helena ved Sydafrika.