<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Nationalisme og demokrati  by Bertram Carlson</title>
      <link>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd</link>
      <description>Semantisk skema
</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-05-06 07:06:12 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2019-05-06 07:16:08 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Nationalisme</title>
         <author>bercarlson37</author>
         <link>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068073</link>
         <description><![CDATA[<div>Ideologi, som anskuer nationen som det primære fællesskab for grupper af mennesker. Nationalismen er ofte knyttet til opfattelsen af et "hjemland" hvor nationen deler særlige karakteristika som sprog, historisk bevidsthed og andre kulturelle fællesstræk. </div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-06 07:07:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068073</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Demokrati</title>
         <author>bercarlson37</author>
         <link>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068249</link>
         <description><![CDATA[<div>Betyder folkestyre, og det vil altså sige, at befolkningen har magten. Demokrati blev for alvor aktuelt i Danmark, da grundloven blev lavet i 1849, hvor der førhen havde været enevælde. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-06 07:08:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068249</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Forestillede fællesskaber</title>
         <author>bercarlson37</author>
         <link>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068388</link>
         <description><![CDATA[<div>Det er en af de mere anerkendte teorier eller analyser af nationalismen, som er lavet af Benedict Anderson. Kort sagt så er hans pointe, at nationer ikke er bundet sammen af historie, forfædres krige osv., men det er derimod bare en moderne forestilling, som der binder folk sammen.</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-06 07:08:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068388</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nationalliberale</title>
         <author>bercarlson37</author>
         <link>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068535</link>
         <description><![CDATA[<div>En retning i dansk politik fra 1842-1882. De nationalliberale ville have en nationalstat udformet efter folkets principper. De ville have en fri forfatning, hvor det højere borgerskab skal styre landet. Her var Orla Lehmann en vigtig skikkelse i opgøret mod enevælden. Han var repræsentant for Ejdepolitikken, som betød at han mente at Danmarks grænse skulle gå ved Ejderen. Derfor var Slesvig med i Danmark i en ny forfatning. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-06 07:09:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068535</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Parlamentarisme</title>
         <author>bercarlson37</author>
         <link>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068715</link>
         <description><![CDATA[<div>Parlamentarisme er en politisk styreform som anerkendes i Danmark i 1901. Her skal en regering enten have et flertal bag sig (positiv parlamentarisme) eller må ikke have flertal imod sig (negativ parlamentarisme)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-06 07:10:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357068715</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Natonalstat</title>
         <author>bercarlson37</author>
         <link>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357069840</link>
         <description><![CDATA[<div>En stat, som der er opbygget på baggrund af den fælles <em>nationale identitet </em>frem for f.eks. et imperium, som der kan være en stat, der dækker over forskellige folkeslag osv.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-06 07:15:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357069840</guid>
      </item>
      <item>
         <title>National identitet</title>
         <author>bercarlson37</author>
         <link>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357069918</link>
         <description><![CDATA[<div>Definitionen af hvilke begivenheder, karaktertræk osv., der giver en person et tilhørsforhold til en nation. Hvad der f.eks. gør en dansker til en dansker.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-06 07:15:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bercarlson37/ovmyuxrm8pzd/wish/357069918</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
