Formelle grupper:
- En formel gruppe er en gruppe, der er dannet helt bevidst og ofte med det helt klare formål at skulle løse specifikke opgaver. De sjældent et meget personligt forhold til hinanden. Prototyper på en formel gruppe kan være en skoleklasse, en bestyrelse, et elevråd eller en projektgruppe på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads.

- denne gruppe er dannet spontant og ud fra fælles interesser eller gensidig tiltrækning. Gruppen vil ofte være præget af solidaritet og kammeratskab. Eksempler : venskabsgruppe eller en klike i en klasse eller på en arbejdsplads. 

Referencegrupper:
- Referencegrupper. Det er de grupper, hvorfra vi henter vores ideer, normer og holdninger; de grupper vi ser op til, henter vores idealer fra og ønsker at sammenligne os med. Fra en sådan gruppe henter vi en vigtig del af vores identitet og selvforståelse. Fx en gruppe, vi godt ved, vi ikke kan blive medlem af, f.eks. en bestemt musikgruppe, en bestemt klub eller et bestemt socialt miljø.

Medlemsgrupper: En medlemsgruppe er ganske enkelt en gruppe, man er medlem af. (fodboldklub eller lign.)

Indgrupper: indgrupper er dem, vi forstår os selv som en del af, identificerer os med og har en betydelig loyalitet i forhold til. 

Forskellene mellem indgrupper og udgrupper kan vokse til et regulært konfliktforhold, hvor de andre er de onde, de forkerte, de fortabte, de fjendtlige, og hvor alle nuancer i forståelsen af dem forsvinder til fordel for negative stereotyper og fordomme.


2. giv eksempler på hvike i indgår i
- jeg indgår i den primære gruppe(familien, nære venner), sekundære gruppe(arbejdskollegaer), og uformelle gruppe(venskabsgruppe.
3. udpeg grupperne i casen "bidt af fodbold"
- udgrupper, indgrupper, uformelle grupper, 

Hvad er en intergruppekonflikt?
- Intergruppekonflikter er generelt interessekonflikter inden for de konkurrerende grupper.
det handler om værdier mellem de to parter, og
modstridende følelser i forhold til hinanden
årsager: økonomi, magt, og værdier.

Hvilke teorier forklarer, hvordan intergruppekonflikter opsta°r?
- den sociale identitetsteori (SIT)
(De sociale kategorier og grupper tilbyder mennesker en social identitet og dermed en plads i verden. Og jo bedre en gruppe eller kategori, man tilhører eller identificerer sig med, jo mere positiv social identitet har man, og desto større er også ens selvværd ifølge Tajfel og Turner.)

- realistiske konfliktteori (RKT)
(Teorien forudsiger, at konflikt mellem grupper opstår på baggrund af interessekonflikter eller konkurrence. Når to grupper ønsker det samme og ikke begge kan få det, opstår der fjendskab. )

Hvad kendetegner teorierne (forklar bagvedliggende eksperimenter kort)?
- SIT-teorien arbejder med et bredere begreb om grupper end Sherif og inkluderer større sociale grupper som f.eks. nationale og etniske grupper, og gør i det hele taget grupper til en delmængde af de mange sociale kategorier, et samfund består af. Sociale kategorier kan f.eks. også omfatte klassebestemte, politiske, kønsbestemte og seksuelle kategorier. Sociale kategorier er defineret ved, at medlemmerne forstår sig selv og bliver forstået af andre som en del af dem.SIT-teorien kan hjælpe med at forstå, hvorfor visse minoritetsgrupper i et samfund (f.eks. bøsser, lesbiske og indvandrere) ofte bliver udsat for negativ stereotypisering. Det gør de, fordi de repræsenterer en levevis, som andre grupper ønsker at lægge afstand til for at forsvare deres egen identitet og deres egen måde at leve på. I værste fald kan det resultere i hate crimes og diskrimination. 

Ofte sker det, at svage grupper i samfundet har svært ved eller slet ikke er i stand til at opnå en positiv social identitet, fordi de konstant taber i sammenligningen med stærkere og mere dominerende grupper og måske tillige bliver set ned på af dem. Det går ud over selvværdet blandt medlemmerne i gruppen. Det kan måske endda gå så vidt, at de gør omverdenens eller andre gruppers negative syn på dem til deres eget.

Hvilke mekanismer i eksperimentet er det, der fa°r eleverne til at ændre adfærd?           
- fordomme og diskriminering, samt stereotype opfattelser af hinanden baseret på ydre tegn             

Hvordan kan den sociale identitetsteori bruges til at forklare eksperimentet?
- fordi at i den sociale identitetsteori der er  Vores sociale identitet er afledt af de grupper, vi tilhører i. Har grupperne høj status, kan vi få høj status. Resultatet er, at vi overvurderer værdien af vores egen gruppe og devaluere andre grupper .

2) Hvilke kulturelle forskelle kommer til udtryk?
-" hun passer ikke til os og familien" 
- generation forskelle
moren siger "vi ligner ikke hinanden, hun passer ikke til vvores religiohn" 

3) Beskriv hvilke type konflikter, der er tale om i ”Oprør fra Ghettoen”.
- Konflikt i forhold til den hjemlige kultur. Her har personen igen tilpasset sig til og er blevet assimileret i værtskulturen, men det skaber imidlertid konflikter i forhold til hjemkulturen. Det vil ofte være den unge, der langsomt har tilpasset sig til majoritetskulturen og føler sig godt hjemme i den, men fra familien møder stigende modstand mod og kritik af sin adfærd, fordi den ikke passer ind i hjemkulturens rammer. 

4) Giv eksempler på stereotyper og/eller fordomme.
- moren siger "vi ligner ikke hinanden, hun passer ikke til vvores religion" her mener siger hun bl.a også at hun ikke vil have hendes søn til at gifte sig med en dansker, for så ville han blive skilt 10 gange.

5) Diskuter, hvad der kan gøres for, at de unge mennesker i ”Oprør fra ghettoen” ikke fanges i de kulturelle konflikter, som man kan observere i dokumentaren.
- kontaktteori
jo mindre kontakt mellem majoritet og minoritet = oftere fordomme og intolerence
1. samme socialststatus
2. samarbejde om fælles mål
3. foregå inden for institutionelle rammer (skoler, institutioner)
 

a. Hvad er en gruppe i psykologisk forstand, og hvilken betydning har gruppen for individet? (Læs første afsnit på dette link: https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5536 )

- en gruppe er når nogen mennesker er sammen om et "mål"  som de er mere eller mindre enige om at forfølge. Målet skal helst være tydeligt og have betydning for alle i gruppen. Dernæst må der også udvikles et minimum af fælles aftaler og normer, som afstikker rammerne for. 

- gruppens betydning for individet kommer an på hvilken type gruppe man snakker om. Nogen grupper påvirker individet mere end andre. 
vi har brug for grupper og mennesker omkring os. 

b. Hvordan kan gruppepres defineres? (læs første afsnit i dette link:
- gruppepres kan defineres ved at når en gruppe skal kunne fungere sammen, er det nødvendigt, at det enkelte medlem af gruppen i en eller anden grad tilpasser sig de andre i gruppen. En fælles enighed om, hvordan man fungerer sammen socialt og arbejdsmæssigt i gruppen, må være til stede, for at gruppen som helhed skal fungere og udføre sine aktiviteter. Det betyder, at de enkelte gruppemedlemmer underlægges et vist gruppepres, og socialpsykologien kanfortælle, at mange mennesker giver efter for dette pres og i et eller andet omfang retter ind i efter de fælles normer og forventninger, der ligger i gruppen.

c. Har du selv oplevet gruppepres? Hvis ja, i hvilken situation var det?
- Ja, med hensyn til rygning

d. Beskriv kort, hvad Solomon Asch’s stregforsøg handler om. (Læs følgende afsnit: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=c12430)
- forsøget gik ud på at alle deltagere i eksperimentet blev placeret i et lokale, og det blev fortalt, at øvelsen var en synstest. De blev sat til at sammenligne én linje med tre andre linjer af forskellige længder og skulle herefter udpege, hvilken af de tre linjer, der havde samme længde som den første. De øvrige deltagere havde fået besked på at give det samme – men forkerte – svar. Denne øvelse blev gentaget mange gange, og forsøgspersonen blev altid bedt om at svare som den sidste.
- I Aschs forsøg blev 36,8 pct. af personerne påvirket af det kunstigt skabte gruppepres til at svare på tværs af, hvad de ellers ville have gjort.
- Men på den anden side er det også vigtigt at huske på, at hele 63,2 pct. i Aschs forsøg rent faktisk svarede rigtigt. Disse personer må på en eller anden måde have været i besiddelse af nogle personlige ressourcer til at modstå presset fra de andre i gruppen.
Grunden til at nogle kan sige fra, og sige sin egen mening uden at blive påvirket af andre i gruppen kan være på grund af:
- resilens: 
- demokratisk familieform.

e. Hvad sker der i Ash’ røgforsøg?
-  de to personer reagere overhovedet ikke på røgalarmen, og røgen der efterfølgende kommer ind. Når de bliver konfronteret med det, så synes de faktisk ikke de blev presset af de andre. De påstod ikke at de gjorde noget forkert. 

f. Hvordan kan teorien omkring holdninger komme i spil i forklaringen af det, der sker i forsøget med Stand Up Showet og karaktergivningen af showet?
- ens holdninger bliver påvirket af andre mennesker, selvom vi umiddelbart ikke lægger mærke til det selv. 

Tilskrevne roller:
- De tilskrevne roller får vi automatisk i det øjeblik, vi fødes eller når en bestemt alder. Det omhandler køn, alder, race, religion og tradition. Rollen som kvinde eller mand, som ung eller gammel, som muslim eller jøde er eksempler på tilskrevne roller.
Opnåede roller:
- De opnåede roller er dem, vi har opnået gennem en personlig indsats, og som vi i et eller andet omfang selv har været med til at vælge. Fx de forskellige arbejdsroller – lærer, dommer, læge m.m. – er typisk opnåede roller, man har uddannet sig til.
Midlertidige roller:
- Det gælder rollen som f.eks. kunde, patient eller togpassager.
Skabte roller:
- En rolle man selv er med til at skabe. F.eks. for de mere karriereorienterede dele af erhvervslivet, hvor det i høj grad handler om, at man selv er med til at udforme og udfylde sin arbejdsplads. På den måde er det moderne menneske mere ansvarlig over for sin identitetsdannelse. 

- Der er nogle rolleforventninger i samfundet, som er meget svære at ændre på. Disse rolleforventninger smitter af på individets rolleoplevelse, og det gør, at det kan være mere vanskeligt at springe ud af disse roller, som feks. husfar. Her taler man altså om rolleaccept eller rolledistance. Måske har fædrene faktisk bare lyst til at blive derhjemme og passe deres børn, men overfor vennerne eller arbejdsgiveren er det faktisk ikke så fedt og de kommer nemt til at stresse over, at de skal stå derhjemme og passe børn, mens livet bare haster af sted udenfor og forsvinder for øjnene af dem.

- datter,