Øvelse om sekularisering og skolelove by Brian Arly Jacobsen https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai Made with a curious mind en-us 2016-09-26 23:29:03 UTC 2025-12-23 19:40:27 UTC hello@padlet.com https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Apple.png https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai/wish/127830654 Hvilke af Steve Bruces ni sekulariseringsfaktorer kan anvendes til at forklare den udvikling i ser i Folkekirkens institutionelle indflydelse på skolens styrelse (tilsyn)? Argumentér.
- Strukturel og social differentiering (at de forskellige institutioner bliver specialiseret, kirken forsvinder ud for sig selv) ses i skolelovene ved at eks. i 1814 fylder kristendommen mere end den gør i 2016. Her kan man se at kirken.
- Privatisering: I dag kan man fritages fra undervisningen i kristendom, det kunne man ikke i 1814. Religion er blevet en privatsag og spiller ikke samme rolle i skolesystemet. ]]> 2016-10-03 11:03:22 UTC https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai/wish/127830654 Gruppe 3: 1. Folkekirken fik efter reformationen implementeret forkyndende lære om evangelisk-luthersk kristendom i folkeskolen. Med tiden kan man se på skolelovene, at jo mere sekulariseret samfundet omkring skole og kirke er blevet, desto mindre har folkekirken haft at sige hos andre offentlige institutioner.   2. - Strukturel- og socialdifferentiering: samfundets institutioner adskilles og legetimeres ikke længere religiøst. - Funktionel differentiering: fører til en autonomisering af subsystemer (fx skolesystemet) hvilket fører til funktionel rationalisering. - Societalization (samfundsliggørelse): privatisering af religion ændrer religionen fra at være en nødvendighed til at være valgfrit (og privat).   3. 1958: Kristendomsundervisningen i folkeskolen skal være i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære.   1975: § 5. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk- lutherske kristendom.   Den store forskel i formuleringerne kan ses ved, at den ene er formuleret som en forkyndende undervisning, hvor den anden er en mere objektiv læring udefra om folkekirkens evangelisk-lutherske lære. Derved ændrede kristendomsundervisningen sig i 1975.   4. Vi bruger den opgivne data (skolelovene) til at lave en komparativ analyse af disse på baggrund af teorier af Steve Bruce omkring sekulariseringsfaktorer.  https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai/wish/127898607 2016-10-03 14:49:19 UTC https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai/wish/127898607 Skolelovsøvelser  https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai/wish/127913284 1) Analysér Folkekirkens institutionelle indflydelse på skolens styrelse (tilsyn) i ovenstående kilder
  • I anordningen for alumeskolevæsnet fra 1814 står der at man skal læres i luthers katekismus. Derudover skal man gå i kirke hver søndag med sin skolelærer - udeblivelse svarede til at forsømme sin skolegang. Her ser man altså stor institutionel indflydelse fra Folkekirken. 
  • I Lov om Folkeskolen 1900: stadig oplært i den evangelisk-lutherske lære. De bliver undervist i de vigtigste bibelske historier og kirkens historie. Derudover skal de stadig oplæres i luthers katekismus. 
  • I Lov om Folkeskolen 18. maj 1937 lægger man vægt på at kristendomsundervisningen skal være i overensstemmelse med Folkekirkens lære. Børn der ikke tilhører folkekirken har dog nu muligheden for at blive fritaget fra deltagelse i kristendomsundervisningen.  
  • I Loven om Folkeskolen 1958: Man kan fritages fra kristendomsundervisning, hvis man har en anden religiøs overbevisning - og det er derefter ikke folkekirkens ansvar at have tilsyn til det pågældende barn. Hvis et barn tilhøre folkekirken, og forældrene selv ønsker at lære barnet om kristendommen, kan barnet fritages. Skolen skal stadig undervise i overensstemmelse med den lutherske lære. 
  • I Loven om folkeskolen 1975: Kristendomsundervisningens centrale område skal være evangelisk-luthersk. Kristendomsundervisningen slutter fra 7. Klasse. Man kan fritages fra undervisningen hvis forældrene selv står for religionsundervisningen.
  • Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 20. Juni 2016 gøres det klart at man stadig underviser i kristendom på alle klassetrin. I de ældste klasser inddrages der dog også “fremmede religioner og andre livsanskuelser”. Det er stadig muligt at blive fritaget fra undervisningen.
2)     Hvilke af Steve Bruces ni sekulariseringsfaktorer kan anvendes til at forklare den udvikling i ser i Folkekirkens institutionelle indflydelse på skolens styrelse (tilsyn)? Argumentér.
  • Privatisering: Man ser hvordan kristendommen i udviklingen bevæger sig mod at begrænse sig til en enkelt del af individets liv.  Folkekirken påvirker i 1814 skolens sfære i høj grad, men i løbet af udviklingen mister den denne indflydelse. 

3)     Er skolen blevet mere eller mindre sekularisering siden 1814? Hvis, præcis hvornår sker det?
  • Skolen er blevet mere sekulariseret siden 1814. I loven om folkeskolen fra 1937 kommer der en lov om at man kan blive fritaget fra undervisningen hvis man er af anden religiøs overbevisning end evangelisk-luthersk kristen. 

4)     Hvis man skulle identificere årsagen til den udvikling I beskriver i 1), hvordan kan man så gøre (data og metode)?
  • Man kan historisk undersøge udviklingen i de forskellige loves samtid, ved at analysere forskellige kilder. 
  • Man kan arbejde med en kvantitativt metode ved hjælp register oversigt over medlemmer af folkekirken, dåb og konfirmationer fra dengang til nu.
]]> 2016-10-03 15:25:33 UTC https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai/wish/127913284 https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai/wish/128012192 Svar på følgende spørgsmål:
 
1) 
Analysér Folkekirkens institutionelle indflydelse på skolens styrelse (tilsyn) i ovenstående kilder
 
2016: De centrale kundskabsområde i Kristendomsundervisning er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom (intet tilsyn?). Fritages hvis skolen acceptere (ingen præst).
1975: Ovenstående. Dog kan man fritages UDEN accept fra en præst. Sognepræsten kan føre tilsyn.
1958: Sognepræsten tilknyttet skolen skal føre tilsyn – og give en erklæring der vedlægges undervisningsplanen når den indsendes til stadfæstelse. Hvis barnet ønsker ikke at modtage undervisning om dette i skolen, skal både forældre og præster indover. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, skal forældrene selv stå for religiøs opdragelse og stå for at undervise i de almindelige regler for livet i et ordnet samfund.
1937: Samme som ovenstående
1814: Man må gerne holdes hjemme nogle søndage, hvis der er arbejde – dog kun hvis man tager i kirken næste søndag. Skolepatronerne skal være protestanter. Undervisere skal kende til Luthers katekismus og Lærebogen om religioner.
 
 
2) 
Hvilke af Steve Bruces ni sekulariseringsfaktorer kan anvendes til at forklare den udvikling i ser i Folkekirkens institutionelle indflydelse på skolens styrelse (tilsyn)? Argumentér.
 
Compartmentalisation and privatisation: Religion hører til i den private sfære 
Structural and social differentation: institutionernes ’roller’ bliver færre – kirken står for det religiøse og skolen for det ’videnskabelige’, hvilket ses i at kristendommens rolle er blevet mindre. Tidligere skulle præsten fx føre tilsyn, hvilket han ikke skal i 2016 – mere sekulært.
 
3) 
Er skolen blevet mere eller mindre sekulariseret siden 1814? Hvis, præcis hvornår sker det?

 Mere sekulariseret. Især fra 1975 til 2016 er der sket noget – præsten kan/skal ikke føre tilsyn længere.
Også fra 1958-1975 skete der noget – der skal ikke længere en præst indover, for at få fritaget et barn fra kristendomsundervisning.

 
 
]]> 2016-10-03 20:32:01 UTC https://padlet.com/brian_jacobsen/ot0sem304fai/wish/128012192