Først i forløbet skal der kigges på TikTok danse og tales om, hvilke danse man syntes er gode. Alle skal føle sig set og hørt, føle at de har en lige andel i dansen, derfor skal de hver især bestemme et ”move” til dansen. Her ville jeg få de mindst synlige eller de mere introverte børn i gruppen til at vælge først, så de bliver fremhævet og får muligheden for at vælge de sejeste ”moves”. Måske er barnet for genert til at stille sig op alene, her ville på forhånd have talt med barnet og øvet ”movet”, så jeg kunne vise det sammen med barnet. De mere styrende børn i gruppen, kan på den måde få øjnene op for det introverte barns kompetencer. 

Til slut i forløbet skal de optræde med deres dans for resten af klubben. Derudover skal gruppen invitere deres forældre til show og pizzahygge, gruppen skal lave pizzaerne sammen som en del af forløbet. Efterfølgende ville jeg som pædagogisk assistent holde et kort oplæg om brug af digitale medier og tage en dialogisk snak med forældrene om hvordan de kan støtte børnene i et fornuftigt brug af sociale medier. Det er vigtigt at få forældrene i spil, da de kan hjælpe børnene med at sætte ord på det de ser og høre på de sociale medier. De kan være med til at holde øje med om en evt. ny konflikt skulle være under opsejling.
Som evaluering på projektet, ville jeg tage en snak med gruppen om, hvad de syntes var godt, om de har fået nye venskaber og om det var noget de gerne ville gøre igen eller evt. selv fortsætte med at lave nye danse.

I forhold til det negative kan det være at man bliver holdt ude, hvis du ikke er en del af de sociale medier. Man kan meget hurtigt se og udpege, hvem der ikke er en del af det. Det kan også være at en har kommet til at gøre noget dumt på en af de her sociale medier. Det kan blive gemt og blive brugt imod personen. Det kan skade gruppedynamikken og skabe spild i den.

 

2)    I forhold til det positive er der ikke så meget at håndtere, det er bare at vi skal være opmærksomme på de evt. problemer der kan opstå, når de bruger de sociale medier i klubben. Vi skal holde os up to date, med de sociale medier. Så vi kan forstå, hvad det er for et forum og forstå, hvad det er der kan ske inde på dem. Det er en meget vigtig del af vores hverdag. Hvilket leder mig jo så hen til det negative, så når der sker et eller andet, må vi agere ud fra det vi ser og kender til mediet. 
Vi hjælper børnene i de daglige konflikter, når det er på de sociale medier, er det bare på en lidt anden måde vi skal italesætte tingene og huske børnene på, at det her er en anden platform end hvis ”bare” kommer op at slås, her på klubben. Der kan ske nogen andre ting når det er online, det spreder sig mere. Det er vigtigt både at italesætte det når problemer opstår, men også give dem den viden de ikke har om, hvordan det kan påvirke andre. 
 De er utroligt gode til at bruge de sociale medier, bedre end os. Men derfor er det vigtigt at de husker på at det er online og at der gælder nogen andre spilleregler.
 Vi vil inddrage forældrene, hvis det var rigtigt slemt eller vi så at der var mobning, det har dog aldrig været nødvendigt.

Derudover vil jeg mene, at i forvejen har en ok viden om digitale medier.
Da jeg er mor til snart tre teenagere og til daglig arbejder i både skole og SFO, følger jeg meget med i, hvad der foregår i den digitale verden, på de sociale medier og hvad der trender, f.eks. er Facebook yt og høre sig nærmest fortiden til, ifølge de unge. I mit arbejde, bruger vi mange forskellige digitale medier. Vi har robotter, digitale mikroskoper, iPads, interaktive programmer, Nintendo swich, Lego Mario m.m. vi danser Just dance, har lavet musikvideo og går på pokemon jagt.

Forebyggelse/information, for at undgå konflikter eller social udstødelse. Konflikterne er ikke direkte synlige, derfor er det vigtigt at vi holder øje med det usete og får sat ord på det der foregår. 

 
3)

Til trods for at vi lever i en digital tid, er det vigtigt at holde fast i den analoge verden. Jeg tænker tit på de sketchs, hvor man virkeliggør f.eks. alt det der bliver lagt eller skrevet af kommentarer. De er gode fordi, de kan gøre os opmærksomme på, at et ”selvfilter” er vigtigt, man kunne lige spørge sig selv, ville jeg gøre dette i ”virkeligheden”? ville jeg tale så grimt til andre?

I forhold til måltidet som pædagogisk praksis, kunne man lave en mad blog, online kogebog, lave et måltids woop O-løb (gæt en grøntsag).
 

Det går virkeligt stærk og vi kender ikke helt konsekvenserne af den digitale tid endnu. Desværre ser man mange eksempler på, at folk bliver hængt ud på de sociale medier, der bliver delt billeder man ikke ønsker, der er shitstorm og tåbelige kommentarer, hvor folk ytre deres mening i et flæng, uden at forholde sig til modtageren. Der bliver dannet forummer, hvor vi kan være fælles om at hade. 
Derudover bliver børnene og de unge konstant konfronteret med idealbilleder, hvordan man skal se ud, hvilket tøj, der er det rigtige, hvordan skal man være og hvad skal man spise. De såkaldte influencere, der lever det her helt fantastiske liv og altid har den rette pose parat. 
Vi bliver som mennesker ekstremt påvirket af det vi ser på de sociale medier, vi tror vi skal leve op til dette glansbillede, andre skaber af deres liv. Dette medfører at mange lider af dårligt selvværd og følelsen af aldrig helt at kunne slå til.

En anden problematik er mobilen, der nærmest er klistret til folks hænder, bevares jeg er selv fanget i fælden. Vi glemmer ofte øjenkontakten og nærværet. Vi bliver konstant forstyrret, vi lytter ikke rigtigt efter og taber tråden. Konsekvensen af dette er at, mange børn vokser op med denne manglende opmærksomhed og ideen om, at det er sådan man skal opføre sig. Om det hænger sammen med at vi ser flere og flere børn, der bliver diagnosticeret med div. bogstaver, koncentrationsbesvær og psykiske problemer. Det vil jeg mene, at det gør.

Når det så er sagt, er der jo selvfølgelig en masse fordele med de digitale medier og ja vi må erkende at de er del af fremtiden. Der er meget få jobs tilbage, hvor man ikke bruger noget digitalt længere. Jeg vil mene, at der her i den vestlige verden, med mindre at man lever i total pagt med naturen, ikke en dag på ugen, hvor vi ikke har et digitalt medie i hånden.
Det er derfor også vigtigt, at vi forholder os kritisk til, hvordan vi vil bruge dem i praksis. At vi er med til at vise vejen frem til, hvordan man får et fornuftigt brug af digitale medier og forståelse af de konsekvenser de kan have. Det man så smukt kan kalde digital dannelse. 

Kan vi så bruge de digitale medier som motiverende faktor, når vi skal f.eks. lave en fysisk aktivitet? Det kan vi i den grad. Det er her børnene og de unges interesse er, det er her de kan finde inspiration og kreativitet. På de sociale medier findes der et utal af lærings videoer, du kan lære at tegne, male, bygge, lave mad, bruge programmer, se hvordan man klare spil, løse opgaver og meget mere.
 På de digitale medier får man hurtig respons, når opgaven er løst og hvem er ikke vilde med tjek tegnet når man klarede opgaven, eller se om man kan klare opgaven endnu bedre og får flere stjerner. Smitte modellen eller anden didaktisk model, kan være god at bruge når man skal lave en digital aktivitet i institutionen. Den kan give én en ide om mediet bliver brugt med det rette henseende, om vi opnår de mål vi sætter og om mediet gav den ønskede motivation.

Jeg har i opgaven forholdt mig til TikTok, hvad det kan samt hvad det bruges til. Hvordan TikTok kan være henholdsvis inkluderende og ekskluderende. TikTok kan være fællesskabs dannende, hvis vi bruger det rigtigt i den pædagogiske praksis. Vi kan se evt. danse videoer og så danse dem sammen, herved skaber man et fællesskab som vi alle sammen kender og være en del af.
TikTok kan samtidigt have den modsatte effekt, hvis kun nogen ser ”videoerne” sammen eller enkelte ikke bliver inviteret med til at se videoerne, ikke får delt videoer eller hvis de videoer man selv deler får negative kommentarer af de andre.

I mit interview med en pædagog fra praksis blev jeg bekræftet i vigtigheden af at holde et vågent øje med om der er konflikter online, da det påvirker børnenes gruppedynamikker i den fysiske verden. Konflikterne på nettet spreder sig ofte hurtigere og kan blive væsentligt mere grænse overskridende, end den var blevet, hvis man var i konflikt, én til én i klubben. Jeg blev også bekræftet i vigtigheden af at, hjælpe dem til at holde en god tone på medierne og bekymret over at chancen for at blive ekskluderet er stor, hvis man ikke er en del af det digitale sociale fællesskab.