Kampen mellem humanisme og fascisme.

Det var kulturradikalismen og marxismen overfor konservatismen og fascismen.

Var en klassekamp, der var følgende af verdenskrisen.

Kapitalismen er i krise, arbejdsløsheden stor.

Nye litterære genrer opstår

Får liv i 20’erne og 30’erne 

Værdier:

Individet frihed i højsæde.

Kritik mod alt der kvæler friheden i bl.a., opdragelse, kønsroller, ulighed og manglende demokrati.

Funktionalisme forener form og funktion  - Eks. PH lamperne.

Vil revolutionere alt fra billedkunst, musik, arkitektur, dagligliv osv.

Henter deres grundlæggende ideer via Freuds psykoanalyse, og det marxistiske samfunds teori.

En kulturpolitisk strømning

I det moderne gennembrud, 1800-tallet og mellemkrigstiden, døde ud efter 2. verdenskrig

Bestod af intellektuelle folk, men i mellemkrigstiden gik det over til at være venstre orienterede folk.

De bærende ideer var antifascisme, antimilitarisme, demokratisk udvikling og marxisme.

For at skabe fred og sådan.

En politiks strømning/ideologi

Mange af ideerne slog igennem i mellemkrigstiden

Dyrker frisind og social lighed

Har haft stor indflydelse på børneopdragelse og pædagogik

Går op med nedværdigelse af sociale klasser

En efterfølger af radikalismen fra 1880. ’

I Danmark er Otto Gelsted i spidsen¨

Antifacisme, marxisme, demokratisk udvikling

Modsatte sig nazismen

Kulturradikalismen blev startet af Georg Brandes i 1920'ernes Danmark. Meget socialistisk tid. Freud kommer også frem og generelt er videnskaben meget i fokus. Kulturkamp kom frem, da kulturradikalismen organiserede sig i kampen mod nazismen.

Kulturradikalismen kommer meget frem i forskellige tidsskrifter, blandt andet skrevet af Otto Gelsted og Poul Henningsen.

Et begreb der stammer fra Tyskland i 1870’erne. Her blev det brugt til at beskrive kampen mellem den katolske kirke og det tyske kejserrige (Bismarck).

Blev anvendt i DK i 1930’erne da kulturradikalismen brød igennem imod nazismen.

Organisationen Frisindet Kulturkamp 1935-40

Bladet Kulturkampen

Fokus flyttedes fra kampen mellem store institutioner til menneskers forsøg på at forsvare værdier som demokrati, moderne børneopdragelse, kvindefrigørelse, kunstnerisk modernisme og seksuel frigørelse.

• 1920´erne og 1930érne (I dk)
• Man går fra kritik til kamp
• Humanisme vs. facisme
• Kunstens stillingstagen til de politiske problemer i verden
• Kaj Munk
• • Forelsket i tanken om en diktator, der kan tage udviklingen i sin hånd
  • Træt af demokratiet langsommelige procedure

• Ny ny opdateret udgave af Georg Brandes
• • Individets frihed sættes højt
  • Kritik rettes mod alt der går i mod denne frihed
  • Opdragelse, social ulighed, kønsroller, den offentlige moral, ægteskab, manglende demokrati osv. 
• Funktionalisme - Luft, lys, enkelthed og klarhed - ses i byggeri
• Der er fokus på politik
• • Man sætter spørgsmålstegn ved den måde samfundet er indrettet på
• Alt skal revolutioneres især musik, kunst og dagligdag

Kulturkampen:

1930’erne

Slagmark

Tidsskrift fra 1935-1939: Kommunister – ofte venstreorienterede humanister (imod sovjetmarxismen)

Kunsten blev brugt til at ruske op blandt politiker og i samfundet

Flere er betaget af fascisme og nazisme

Andre er betaget af Stalin og marxismen  

Nazistisk kunst: storslået og heroisk

Mange frisindede og og oplyste personer

Kuturradikalisme (strømning):

1880’erne i partiet venstres radikale fløj

Blev formuleret af bl.a. Georg Brandes og Edward Brandes

I 1920’erne og 30’erne for kulturradikalismen nyt liv – her er der fokus på individets frihed samt stærk kritik af alle som forsøgte at påføre den sociale ulighed

Tog udgangspunkt i tidsskrifter som bladet ”Kritisk revy” / ”Kultur kampen”

Fokus på praktiske ting

Oprør mod klunkestilen fra 1880’erne

Praktisk og enkelte løsninger

Lys, luft og klarhed ved stil og bygninger (PH)

Jazz er in (1920’erne)

Ligestilling og frihed

Imod fascismen

Mange kulturradikalister er marxister

Kulturpolitisk strømning præget af radikale, kritiske synspunkter over for den etablerede kultur

• Mellem 1. (1914-1918) og 2. verdenskrig (1939-1945) - mellemkrigstiden (1918-1939)
• Begrebet dukkede første gang op i en kronik i Politiken i 1955
• • Begrebet defineres som en ideologisk og kulturpolitisk strømning, som havde præget væsenlige dele af det danske kulturliv i mellemkrigstiden
  • Beskriver det som “en tankegang, der bygger på respekten for mennesket, tænker i internationale perspektiver og er belastet med social samvittighed ... et åndeligt kætteri, som afslører vanetænkningen, hykleriet, fraserne og klichéerne, en åndelig åbenhed, der ikke nøjes med at se på etiketterne, men tager et uhildet standpunkt til realiteterne bag dem.”
• Forstavelsen “kultur-“ understregede, at betegnelsen ikke skulle forståes som en samlet målrettet bevægelse, der stod i gæld til et særligt politisk parti. I stedet rummede kulturradikalismen en mere grundlæggende, kulturkritisk radikalisme, der havde rødder længere tilbage i idéhistorien end de moderne politiske partier
• Det danske kulturliv var i mellemkrigstiden præget af en lang række intellektuelle grupperinger, der i overvejende var venstreorienterede
• Frisindet, fremskridtsorienteret og frigjort fra traditionsbundende og religiøse forestillinger
• Nøglepersoner:
• • Skribenter, teaterfolk, komponister, forskere, arkitekter, malere og forskellige andre kunstnere
  • Løst knyttet sammen i arbejdsfællesskaber der direkte eller inddirekte forsøgte at påvirke samfundet gennem et aktivt reformarbejde
  • Der var ikke tale om en organiseret bevægelse men om netværk af mennesker, der havde sammenfaldende interesser, ideer og forestillinger
• Organisation eller ej, var kulturradikalisterne fælles om at skabe kritiske men konkrete reformideer, som umiddelbart kunne omsættes til handling
• Det grundlæggende oppositionelle ved kulturradikalismen er en radikal og kraftig kritik af den eksisterende kultur
• Motivet af et glødende engagement i det enkelte menneskes rettigheder kæmpede kulturradikalismen i mellemkrigstiden mod denne samfundsorden. Individet skulle have ret til at udfolde sig i frihed og lighed og til at udfolde sig individuelt på sine egne betingelser. Kulturradikalismens sociale engagement kom blandt andet til udtryk i forsøget på at skabe en ny, demokratisk kultur, der byggede på oplysning og frigørelse fra undertrykkende samfundsorden