Jødisk identitet & ritualer by Christian Munch-Hansen

Hvem er jøde + Tora + åbne åbenbaring (s. 8-9)

chrismunchen — 2014-11-03 23:54:18 UTC

En klassisk jøde, er en der fødes af en jødisk mor, hvorimod en reformjøde, skal have en mor eller en far der er jøde. Man kan også vælge at konvertere til jødedom. Det der har knyttet jøderne sammen er deres fælles traditioner, fortællingerne og buddene, som er meget mere betydningfulde i forhold til troforstillingerne.

Tora betyder "lære" eller "anvisning" - men er et flertydigt begreb.

Den skriftlige Tora:
De fem Mosebøger, Profeterne og Skrifterne

Den Mundtlige Tora:

Mishna (Nedskrevet ca. 200 e.v.t.) og Talmud (Nedskrevet ca. 600 e.v.t.)

Der er ikke et givet facit på hvordan man skal leve som jøde. Man behøver ikke fortolke Tora ens, da det er en åben deabt for jøderne.

Guds udvalgte folk + Gud og mennesker (s. 9-10)

chrismunchen — 2014-11-03 23:55:09 UTC

Efter udfrielsen fra Ægypten modtager Moses de ti bud på Sinaj bjerget, hvilket gør jøderne - i egen optik - til Guds udvalgte folk.

Jøderne har ingen egentlig trosbekendelse, men anvender shema, som betyder "hør" og den skal ortodokse læse fra 3 gange dagligt. Gud er den højeste og ifølge Toraen har alting sin plads i kosmos. den fortæller også hvad der er tilladt at spise og de deles også op afhængig af hvad de tilhører (til lands til vands og i luften).

At gøre det gode + Kabbala (s. 10-11)

chrismunchen — 2014-11-03 23:55:23 UTC

Mennesket er skabt i Guds billede

Det er dog op til mennesket selv at gøre det gode, opretholde verdens orden, retfærdighed, helliggør livet. Gud har givet mennesket fri vilje, dog hvis de synder skal de søge tilgivelse. Det eneste der ikke er tilgivelse for er drab, da modparten ikke kan tilgive dig.

Mennesket er ikke perfekt , dog har det mulighed for at kunne gøre både det gode og det onde. Dog igen hvis du synder, skal du træde tilbage, og søge om tilgivelse.

En bedre verden + Det hellige land + eskatologi (S. 11)

chrismunchen — 2014-11-03 23:56:24 UTC

Jerusalem guds hjem (Zion)

zionisme (1800)

Mennesket samler stykker sammen så at sige ved at gøre gode gerninger, længslen mod en bedre verden

messias ankomst og dermed skabelsen af de tider, tider hvor der er fred og en bedre

Mitzva forpligtelse + Kosher (S. 12-13) Alessandra

chrismunchen — 2014-11-03 23:57:50 UTC

Mitza: Er de forpligtelser man har som jøde. Der er nogle bestemte regler indenfor påklædning og madvarer som man skal afholde. Man har bl.a pligt til at besøge syge mennesker og give penge til velgørenhed. Disse forpligtelser ligner meget de 5 søjler inden for Islam( på nogle punkter)

Hellig tid + Shabbat (s. 13-15ø)

chrismunchen — 2014-11-03 23:59:11 UTC

Hellig tid:
Den hellige tid er fester og fastedage som erindrer om mystiske begivenheder (og myter) indenfor jødedommen. gennem et ritual bliver årets helligdage indledt og på den måde træder man ind i den hellige tid og et ritual for at komme tilbage til almindelige tid.

Shabbat:
Shabbat er den vigtigste af jødiske helligdage og den fejres hver uge. Shabbat begynder Fredag aften, og for mange er shabbat især en aften hvor familie og venner samles om et godt måltid. Shabbat varer et døgn og nogle tager til gudstjeneste i en synagoge Lørdag morgen. På shabbat må der ikke udføres noget arbejde, eller skabe noget nyt, står der i moseloven (Toraen).

Pesach - fra slaveri til frihed (s. 15-16)

chrismunchen — 2014-11-04 00:00:01 UTC

Overgangsritualer (s. 16-17)

chrismunchen — 2014-11-04 00:00:32 UTC

Ritualer ledsager alle igennem alle livets afsnit, dåb til ægteskab og til døden/begravelse.
Nogle børn bliver omskåret ved fødslen, ved omskærelsen bliver den nyfødt dreng symbolsk inddraget i det jødiske fællesskab, der findes også overgangsriter i kristendomme med dåben, konfirmation, bryllup, selv nå vi når til døden skal vi gennem et ritual

noter

2014-11-04 09:33:13 UTC

pesach er en fest, som bliver holdt i otte dage, festen skal symboliser jødernes flugt fra egypten, uden at have tid til at bage brød. under festmåltiderne læser op fra en bog 'Haggadah shel pesach' som er en retningslinje for forløbet. Bogen fortæller bl.a om de dramatiske begivenheder der skete under flugten fra Egypten. De første 2 dage står den på familie måltider, hvor der spises retter som feks urter dyppet i saltvand og blandinger af frugter og nødder som skal ligne mørtel der symbolisierer slavernes tårer og det hårde byggearbejde. Et æg er også symbolsk. Dette betyder fornyelse og forår. Et kødben skal minde om et bibelsk offerlam. Til forskel fra andre fester som bliver holdt i forbindelse med at det minder om vigtige momenter i folkets senere historie, er denne fest mere bygget på ,at kunne stille spørgsmål og få børnene til at indleve sig i historien ( altså det er en meget pædagoisk ritual ).