Familiens interne forhold ændres meget gennem filmen.

I starten virker det som om, at de alle tre hjælpes ad, for at få det meste ud af arven. Efterhånden som historien skrider frem, så opstår der tumult mellem alle tre parter. Faren spreder “rygter” og snakker grimt bag begge drenges rygge. Han fortæller Henrik, at man ikke kan stole på Christian, men til sidst giver han op på Henrik og siger, at han aldrig har været stolt over ham. Henrik og Christian støtter sig op af hinanden, men efterhånden som Christians stofmisbrug tager overhånd, og han stjæler Henriks hampplanter, så kapper deres forhold over. Henrik gider ikke have noget med sin bror, der stjæler og lyver ham direkte op i ansigtet. 

Henrik:

Henrik er 31 år, arbejdsløs og bor alene i en lejlighed. Han er kærester med Ceci og overvejer i starten af filmen at blive skilt. Han har en søn og lever i et lavt samfundslag.

Christian:

Christian er arbejdsløs og bor også alene i en lejlighed, Christian har ligesom Henrik en søn. Han ryger og tager en masse stoffer.

Deres far:

Farens fokus på alkohol har påvirket hans børn i deres liv. Faren var et forbillede for Henrik, og derfor han han har haft en enorm negativ betydning for den måde, som både Henrik og Christian lever deres liv på nu. Christian er endt som narkoman, og det skyldes med sikkerhed social arv. Både Christian og Henrik synes, at deres far kun har bidraget med “lort” til deres liv. 

Gennem hele filmen følger vi Henrik, hans brødre og faren. Vi ser sagen fra deres perspektiv, og vi følger deres kamp. Petra er en central karakter i dokumentaren, men vi følger ikke sagen fra hendes perspektiv. Dette gør, at vi får sympati med Henriks familie, og forklaringen på dette er med sikkerhed, at sagen er vinklet, som den er. 

Synsvinklen er knyttet til hovedpersonen Henrik Steffensen, som er arbejdsløs og bor i en lille lejlighed

 

1 time og 7 min.

1 time og 18 min.

27 min. 

Hovedkarakteren (protagonisten) i dokumentaren er Henrik. Han er den centrale karakter i filmen, og han gennemgår en udvikling i løbet af filmen, der ydre mål. Til sidst har han opnået frihed fra familiens problemer og succes i forhold til at få noget af arven).

Modstanderen (antagonisten) i dokumentaren er Petra. Hun prøver at forhindre Henrik i at gennemføre kampen om pengene og står i vejen for hans udvikling. Petra har samme mål som Henrik; at få fat i pengene, og dette skaber en konflikt mellem dem.

Hjælperen: I starten af forløbet støtter Henriks brødre og faren Henrik i kampen mod Petra og i forsøget på at få fat i deres del af arven. Senere i forløbet opstår der en konflikt mellem dem, og hjælpen er væk. Dog er der to personer, som støtter Henrik gennem hele dokumentaren - nemlig advokaten og morfaren, som er død. Til trods for at morfaren er død, er han inde i Henrik, og gennem Henriks tanker, støtter morfaren ham. 

Følgekarakteren: Følgekarakteren er Christian. Grunden til det er, at han spejler Henrik og gennemgår en lignende udvikling. Det lykkes dog kun delvist for ham, hvilket kan ses ved, at han bliver smidt ud af sin lejlighed og i den sidste scene, hvor man ser ham, ligger sig til at sove på en bænk på banegården.

Vores besvarelse er stærkt inspireret af følgende link: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=640

Vi tænker, at de andre fra klassen bedre vil kunne forstå det, hvis vi bruger meget fra dette link, da det er første gang, at vi bliver introduceret til begreberne.

Vores frontstage-identitet er den vi præsenterer for andre mennesker, og det er her vi viser os selv frem for omverdenen/publikum og bliver bedømt. Det er her vi 'er på', og det er her vi forsøger at overbevise dem, der ser os, om hvem og hvad vi er. Det er her, vi kan vise os frem på den bedst mulige måde. Det gør vi ved hjælp af diverse kulisser og rekvisitter. Det kan fx være gennem tøjet vi bærer, vores sprogbrug, vores interesser, den måde vi bor på, de evner vi viser frem osv.

Backstage: Vores backstage-identitet er der, hvor vi ikke optræder, men hvor vi kan slappe af. Det er her, hvor vi kan vise de følelser, som der ikke er mulighed for at vise på 'scenen'. Det er også her, vi kan lade op og forberede vores næste 'forestilling', når vi endnu en gang skal frontstage med publikum på. Adgangen til backstage er oftest kontrolleret i forhold til, hvem vi lukker ind.

Middlestage er på en måde en kombination af front- og backstage. I det samfund, som vi har i dag, kan vi via sociale medier både befinde os i backstage og frontstage på samme tid. Vi kan sende private beskeder eller oprette lukkede grupper. Samtidig kan vi også lægge diverse statusopdateringer og billeder op på vores egen eller andres væg fx for at skabe debat, informere eller få anerkendelse for en god kage, en familieaktivitet, eller hvor lækre vi ser ud. Vores profil er vores face/ansigt udadtil. Ved hjælp af likes eller kommentarer samarbejder individets venner og bekendte om at opretholde personens selvbillede. Grænserne for hvad der anses for privat eller offentligt, er flydende.

Henriks motiv for at deltage er, at vi får et indtryk af den situation, som har står i. Det gør vi ved hjælp af, at han både befinder sig i frontstage og backstage igennem dokumentaren. I dele af dokumentaren, fx da han brænder korset med billeder, performer han for publikum for at skabe en dramatisk og kaotisk stemning. Han performer i sit eget liv, og man kan blive i tvivl, om det er skuespil eller virkelighed. Derudover ser vi også mange klip i dokumentaren, hvor Henrik ikke “er på scenen” og dermed slapper af. Her får vi et klarere indtryk af, hvem han er som person.