På makroniveau er denne opgave en stilladsering frem mod at eleverne skal skrive deres eget portræt, hvori de skal skrive lignende informationer om sig selv. Opgaven er også selv blevet stilladseret forud ved hjælp af en opgave, hvor eleverne skal skrive 2-3 spørgsmål ned til den modeltekst de også har læst. Der er også noter i lærervejledningen, der gør læreren opmærksom på at hjælpe eleverne med at kunne stille spørgsmål ved fx at gennemgå et par eksempler på hvordan man stiller spørgsmål på tavlen. 

 Øvrig stilladsering omkring opgaven: I den tilhørende webdel skal eleverne skrive spørgsmål til Isak baseret på den modeltekst eleverne tidligere har læst. Som i opgaven i bogen er der her sat de engelsk spørgeord ind som hjælp til at danne spørgsmål. Der gives også et eksempel på et spørgsmål. På webdelen kan eleverne ligeledes øve sig i et svare på spørgsmål (mundtligt), da der er en opgave, hvor de skal svare på 12 forskellige spørgsmål om dem selv, som de skal svare på ved at uploade en lydfil. 

Tilbage til selve opgaven: 

Ja, det mener vi, og man kan godt kalde denne opgave for en task. Den har et klart kommunikativt formål - både didaktisk og umiddelbart for eleverne - didaktisk set fungerer den som tidligere nævnt som et stillads for den efterfølgende opgave, men den er formentlig også meningsfuld for eleverne - af flere årsager: 

Opgaven munder først og fremmest ud i at eleverne kan producere en hel interviewguide, og denne interviewguide skal ikke bare laves for sin egen skyld - den skal rent faktisk bruges til at interagere med et andet menneske om personlige og umiddelbart interessante hverdagsemner, der bringer mennesker tættere sammen. Det endelige ‘produkt’ er dog den præsentation eleverne skal bringe om hinanden, og dette produkt er enormt meningsfuldt både fordi det er en fremlæggelse for klassen, men mest fordi fremlæggelsen er om hinanden opgaven giver altså eleven mulighed for at præsentere for klassen uden at fokus er på eleven selv, hvilket både er fremmende for elevens evne til at fremlægge og for elevens personlige udvikling og empati. 

Opgaven indebærer at skulle skrive spørgsmål og stikord ned, at skulle læse sine spørgsmål og evt. sine stikord under fremlæggelsen, at skulle aktivt lytte når man interviewer partneren (her er der et kommunikationsbehov, da eleven skal bruge informationen fra klassekammeraten til sin egen fremlæggelse. Man skal også tale når man fremlægger om den anden elev mundtligt samt mens man interviewer hinanden selvfølgelig. 

Eleven har en intention og et formål med sit interview - det skal stilles for en anden, som dermed er en modtager for elevens spørgsmål og interviewet vil give eleven muligheden for at lære mere om sin klassekammerat - fremlæggelsen af klassekammeraten vil derudover give eleven muligheden for at lære klassen noget om sin klassekammerat, de måske ikke vidste og eleven får muligheden for at være ekspert på sin klassekammerat. Her er der igen modtagere - nemlig klassen og læreren.

Der vil automatisk blive stillet betydningsafklarende spørgsmål og reformuleringer, hvis eleverne er i stand til det, da der foregår en udveksling, når de interviewer hinanden - her har eleverne brug for at notere det, som interviewpersonen siger.

Grundlæggende bliver opgaven stilladseret på mesoniveau ved at det ordforråd, der skal bruges til at danne spørgsmål allerede er givet i opgaveteksten - selv spørgeordene er skrevet op lige ved siden af.  Det relationelle i opgaven skifter mellem individuelt arbejde, pararbejde og fremlæggelse. Der bliver altså mulighed for at forberede sig på forhånd, hvorefter man rykker sig et skridt længere hen ad registerkontinuet (set i forhold til relation) og så endnu et skridt længere, da man skal stå foran klassen. Det samme sker for de sproglige krav - først skal man skrive spørgsmål, dernæst bruge det mundtligt overfor en anden elev og til sidst udvide sproget til en reel præsentation, men med mulighed for meget differentierede versioner af en præsentation, der kan være alt fra en oplæsning af stikord til en sprogligt varieret præsentation. Som en ekstra stilladsering er der givet et eksempel på hvordan eleven kan starte sin præsentation (This is Emma, she is..)

Læreren stopper begge gange højtlæsning før epilog, og eleverne skal nu parvis samtale om, hvordan de tror, at historien ender.

Derefter fælles samtale om historiens slutning, og epilog læses op. Der samtales i klassen om, hvad en epilog er. Hvad er et museum? 

Lærer skaber overblik ved at kategorisere, systematisere og prioritere elevers input undervejs på storskærm.

Tredje fase: Fælles klassesamtale om forbindelser mv. Lærer styrer samtalen og kan give hint, men heller ikke her meget at støtte sig til. Lærer skaber fagligt overblik ved at danne forbindelser mellem metoder, se ligheder og forskelle sammen med elevers input.  Formål: opleve at mange måder at løse på (meta) og at nogle metoder mere effektive end andre i forskellige situationer.