Hele idéen med en rehabiliterende tilgang, er at den hjælp som man giver borgeren, støtte både psykisk og fysisk og de mål man sætter for borgeren, på sigt skal give dem en bedre livskvalitet og gøre dem mere selvhjulpen og aktive, hvor de stadig bestemmer hele forløbet selv.

Rehabiliterende tilgang er også at personalet tror på og støtter borgeren, for at deres fremtid bliver bedre og at borgeren har alle muligheder for at udvikle sig.

Der kan være situationer hvor borgeren ikke deltager i det rehabiliterende forløb, men stadig får omsorg og pleje der skal personalet stadig hjælpe til psykisk og praktisk ud fra en rehabiliterende tilgang.

Hvis man har været længe inde i faget, kan det være svært ikke og falde tilbage i gamle vaner og procedurer.

Asta skal have hjælp til de små ting. Hjælp til og komme op og ud af sengen, meget støtte til og gå rundt i hendes lejlighed og gøre hende tryk, så hun ikke er bange for at falde. Vigtigt også at hun styrker sine fingre og hænder fx med og smøre brød og kan gå lidt rundt og tage sig af småting i lejligheden, som at støve let af. Asta skal også spise mere, da hun er lidt svækket af ikke og spise nok. Hun sover også dårligt, dertil vil en bedre spise vane, og lidt motion hjælpe med hendes frygt for ikke at kunne trække vejret om natten.

Alle de små ting som Asta skal igennem vil i det lange løb hjælpe hele hendes forløb. En ting påvirker det andet, når hun får lidt mere energi fra den smule motion hun får, bliver hun mentalt stærkere og kan mestre sin situation.