https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v Opgave A: Analyse af novellen "Fejlen" lavet af Sara Noora, Sofie og Camilla en-us 2019-04-29 08:44:01 UTC 2025-11-23 01:49:12 UTC hello@padlet.com sara252a https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v/wish/354924862

1-personsfortælleren hedder Petra og er 12 år: ''Petras mor er luder'' (s. 8)

Petra bor i København med sin mor og lillebror. (s. 8)

Petra er slank, har lyst hår og slå øjne, og ligner samtidig din far meget - hvilket kun påmindes gentagende gange af hendes mor.

Petra bebrejder længe sin mor for, at hun har favoriseret hendes lillebror, og samtidig svigtet hende: ''[...] det underlige der var ved mig, lå i, at min mor var, som hun var'' (s. 7)

Hun kalder sig selv for Vivian, da hun ikke føler Petra passer til hendes identiet, da hendes Mor ønske at hun skulle have været en dreng som hed Petrus.

Petra og hendes familie kommer fra en lavere socialklasse, hvilket ses i og med at Gurlis mor (en kvinde fra en anden gård), siger at: ''- Gå over i din egen gård og leg. [...] For Gurlis mor holdt øje med, at kun børn fra de samme gårde legede sammen'' (s. 8) - dette beskriver hvordan Petra bliver vurderet dårligere stillet end børen fra de andre gårde, hvilket kan henføres til ordsproget ''Lige børn leger bedst''

Petras alder ses også reflekteret i hendes ageren og tanker. For eksempel er hun meget uvidende om hvad ting er: ''Petras mor er luder [...] jeg vidste ikke, hvad det var'' (s. 8), men samtidig kender hun heller ikke til diverse af samtidens apparater: ''Udskylningsapparatet [...] var lidt uhyggeligt at se på og mindede mig om hospital'' (s. 9)

Petra er meget underlagt sin mor, og har ikke den naturlige sans af, hvornår man agerer normalt: ''[...] min mor gav mig en bakke jordbær. og da hun IKKE sagde, at jeg måtte spise dem, turde jeg ikke'' (s.9) - hvilket illustrerer at hun finder hendes mor meget intimiderende og ikke tør agerer baseret på hendes egene lyster.

Petra er meget psykisk svag og påvirket af hendes mor opførsel og ageren overfor hende, og beskriver hvordan hun fór sammen hver gang hendes nærmer sig hende: ''Jeg fór sammen helt automatisk. I øvrigt var det nyttesløst, for selv om jeg første gang skulle nå at dukke mig for hånden, skulle den nok ramme næste gang'' (s. 10)

Petra opbygger langsomt sit had til sin mor gennem teksten, og begynder at blive mere selvtænkende og selvstændig. Hun opbygger en slag anden identitet, som passer til hendes Vivian-person. Hendes respekt overfor moren falder, og hun beskriver at: ''Jeg havde ikke den ringeste dårlige samvittighed over at jeg stjal fra hende'' (s. 20) og ''Jeg lå så alene øverst i etagesengen og hadede dem begge'' (s. 20)

]]> 2019-04-29 08:47:41 UTC https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v/wish/354924862 sara252a https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v/wish/354925014

Novellen er skrevet i 1-personsfortæller, dette medvirker til, at læseren kommer til at kende fortælleren godt, da læseren har adgang til personens tanker og følelser. Samtidig gør det også at man sympatisere med fortælleren, hvilket bestemt også er tilfældet i "Fejlen."

Sætningsopbygning er parataktisk: "Hun havde også hængt billeder op i hele lejligheden, selv ude på wc. Helt oppe ved loftet. Det var også kunstnerisk." (S. 1) Generelt er sproget meget hverdagsagtigt, sætningerne er korte og sproget er forståeligt. På den måde virker det også mere realistisk, at novellen bliver fortalt af Petra på 12 år. "Fejlen" er skrevet i normalt stilleje: Sætningerne er korte, men der er ikke brug af slang osv.

Sproget er meget beskrivende og detaljeret, Petra fortæller alt hvad hun ser: "Ja, selv når hun trak tøj ind fra tørresnoren, som hang ud af vinduet i stuen fastgjort til muren på den anden side af gården, var hun næsten nøgen. Nogen gange røg et af hendes bryster ud af undertrøjen, når hun stod der og hev i snoren, som knirkede meget hos os." (S. 8) Men der er ikke brug af metaforer, anaforer eller andre former for sproglige virkemidler, hvilket også får sproget til at virke mere barnligt, når alt blot bliver beskrevet, som det er og ikke dækket ind i f.eks. metaforer. 

Fordi det er 1-personsfortæller, er det også en del værdiladet ord i novellen. Særligt i Petras beskrivelse af hendes mor, hvor ord som "enorm", "tykke lår", "lugter af rådden fisk" osv. Det er tydeligt, at mærke Petra holdning til hendes mor i teksten. Der sker en slags latterliggørelse af Petras mor i novellen pga af ordvalget, og fordi læseren kun har adgang til Petras følelser. 

Identifikation. Den meget beskrivende skrivestil og 1 personsfortæller gør at læserne let kan identificere sig med hovedpersonerne og få medfølelse med dem.

]]> 2019-04-29 08:48:13 UTC https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v/wish/354925014 sara252a https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v/wish/354925155 Barn til voksen

• Petra bor sammen med hendes mor, og er ofte kun i hendes selskab, hvor hun aldrig agerer ud fra egne ønsker, men i stedet er hun meget stille, afvigende og bange for hendes mors opførsel og armbevægelser. 
• Hun er straks anderledes når hun beskriver sig selv som værende sammen med hendes venner--som Vivian--hvor hun ligesom får en anden personlighed, hvor hun er langt mere pralende, stjæler, og generelt reflekterer mere over ting. Denne del af hendes personlighed er mere voksen, og tager større del hendes ageren frem mod slutningen af novellen. Her finder hun ud af, at det underlige ved hende--fejlen-- er hende selv. 
• Her går det op for Petra, at hun ikke længere kan være den lille sure pige på hendes omgivelser, men at hun nu må indse at fejlen er hende selv, og det derfor ikke er nogen andres skyld. Derfor opnår hun indsigt på en sådan måde, som mange unge begynder at udvikle sig i en retning af, når de begynder at vokse op.

Titlen: Fejlen

• I sin barndom føler Petra sig som en fejl. Hun hører ikke til i hjemmet, hvor moderen gang på gang bruger hende som undskyldning for, at hendes eget liv ikke fungerer optimalt. 
• Petra fremstår meget lille overfor hendes mor, hvilket giver mening ift. at de er mor og datter. Men gennem novellen er det tydeligt, at moderen bevidst nedgør hendes datter: "Du bliver aldrig en personlighed" (s. 9). Ligemeget hvad Petra gør (og ikke gør) er hun en fejl. 
• Til sidst finder Petra ud af, at det faktisk er hende selv som er fejlen. Fejlen er et vendpunkt for hende, hvilket det ofte er når man fejler, men især for Petra, fordi nu ikke har nogen at skyde skylden på som før.  Hun får en indsigt i hele sit liv - en indsigt som hun med det samme fortryder, fordi hun nu skal leve resten af sit liv vidende om, at hun ikke kan gøre noget ved det. "Fejlen" skete i Petras barndom, hvor hendes mor ikke viste omsorg og kærlighed overfor hende. Det var altså hendes mor, der begik fejlen, som Petra blev offeret af. Dette er et godt eksempel på den sociale arv og hvordan den primære socialisation er afgørende for individets liv. Fejlen skete i en tid, hvor hun ikke selv kunne gøre fra eller til.
• Titlen "Fejlen" giver fra start novellen et pessimistisk udtryk.  Det er et ord, der virker meget opgivende og som et skæbnesvangert vendepunkt, som kan ændre ens liv, sådan som det hænder for Petra. Titlen "Fejlen" fanger læseren fra start og danner ramme for det opgivende og sørgerlige billede, som Vita Andersen gerne vil give af familierelationer og moderskab. 

]]> 2019-04-29 08:48:49 UTC https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v/wish/354925155 sara252a https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v/wish/354925246 Perspektivering til "En æggesnaps" af Tove Ditlevsen:

• Fattige 
• Dårligt mor/datter forhold
• Ikke noget forhold til faren
• Dårlige arbejdsforhold
• Moderen giver prøver at forkæle deres datter (søn i ''Fejlen'')
• Ingen/meget lidt kærlighed fra sine forældre

Perspektivering til litteratur fra den forgående periode:

• 60'er litteraturen, ville ifølge Vita Andersen kun kunne tiltale til en meget lille læserskare, hvor at 70'ernes brugslitteratur mere tiltaler den enkelte læsers indentifikation.

Perspektivering til litteratur fra samme periode:

• Novellesamlingen "Hold kæft og vær smuk" er fra 1978, men adskiller sig fra meget andet 70'er litteratur. 
• Sproget i Vita Andersens noveller er realistisk: "Søndag var i øvrigt sluttet skidt. For da Inge skulle op og spise klokken 6..." (S. 11) modsat fx. Michel Strunge sprog som er abstrakt: "Det blæser koldt gennem byens tomme kranium" (Citat fra "Platicsolen") Realisme overfor modernisme. 
• Vita Andersen beskriver blot samfundet, forskellige tabuer og kvindekampen, mens Michael Strunge er direkte samfundskritisk, og ønsker at ændre på samfundet. Vita Andersen er også meget mere personlig i hendes tekster, hvor Michael Strunge fortæller om ting han ser, men ikke har oplevet. 

Perspektivering til det moderne gennembrud:

• Viser kvinders forhold
• Set fra kvinders synsvinkel
• Realistisk 
• Problemer skal sættes under debat 
• Vita Andersen og Amalie Skram har meget samme agenda med deres tekster. Tema og indhold minder også meget om hinanden. 
• Vita Andersen fokuserer ligeledes på 1970’ernes debat om familiemønstre, kvindefrigørelse, ligestilling og kønsforskelle, hvilket kan drages paralleller til Det Moderne Gennembruds tematikker.
• Vitas litteratur er ligesom i det moderne gennembrud og i socialrealismen i 1930’erne mere politisk og realistisk, men hun fokuserer ikke kun på de svagestes vilkår i samfundet, men også på den nyopståede middelklasse og deres liv i forstæderne.

]]> 2019-04-29 08:49:16 UTC https://padlet.com/cami561d/o6hdxs32pw3v/wish/354925246