<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>HVOR RAMMER DEN NÆSTE GEOLOGISKE NATURKATASTROFE by Mathilde Moberg</title>
      <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7</link>
      <description>Eksamen 2017</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-05-17 07:03:40 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-11-23 02:43:06 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Vulkanisme </title>
         <author>tulle_smukke10</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172260254</link>
         <description><![CDATA[<div><br><strong>Forskellen på magma og lava</strong></div><ul><li>Forskellen på magma og lava er, at “lavaen” hedder magma når den er nede i vulkanen, og når vulkanen går i udbrud, og “lavaen” kommer ud, hedder det lava.&nbsp;</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:11:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172260254</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvilke typer af vulkaner findes der?</title>
         <author>tulle_smukke10</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172261330</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Skjoldvulkan<br>-</strong> Bygges op af letflydende magma. <br>- Ligner en ridders skjold med forsiden op. <br>- Hældningen på siderne er svag, og selv lave skjold­vulkaner dækker store arealer. <br>- De kendes bedst ved, at siderne hælder mindst inde ved midten.<strong><br></strong><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:17:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172261330</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Navne på pladegrænser</title>
         <author>rubienemilie</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172261589</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Destruktiv </strong>= Konvergerende (den ene plade går ned under den anden)</div><div><strong>Konstruktiv </strong>= Divergerende (pladerne går fra hinanden)</div><div><strong>Bevarende </strong>= Transform (pladerne glider side om side)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:18:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172261589</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvilke typer af vulkaner findes der?</title>
         <author>tulle_smukke10</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172261841</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Stratovulkan<br>- </strong>en vulkan, som børn tegner dem (med en stejl top og fladere sider.)<br>- På den måde kan de nemt kendes fra skjoldvulkaner.<br>- Strato­vulkaner er bygget op af skiftende lag af lava og aske<br>-&nbsp;de er ofte temmelig store.<strong><br></strong><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:20:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172261841</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Eksempler på vulkaner.</title>
         <author>rubienemilie</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172261884</link>
         <description><![CDATA[<div>Eksempler på kontinentale plader er Afrika, Nordamerika og Europa-Asien. <br><br>Eksempler på oceaniske plader er de vestlige og østlige Stillehavsplader. Nogle steder sprækker pladerne, det sker fx i dag i den Østafrikanske Riftzone. Andre steder kolliderer (støder ind i hinanden) pladerne, og fx skyldes Himalaya bjergkæden at Indien rammer ind i Asien. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:20:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172261884</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvilke typer af vulkaner findes der?</title>
         <author>tulle_smukke10</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172262202</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Kuppelvulkan<br>- </strong>Vulkaner med meget sejtflydende magma er ofte kuppelvulkaner.&nbsp;<br>- Kuplerne dannes, fordi magmaen ikke flyder mere end få meter, før den størkner.&nbsp;<br>- På den måde sætter vulkanen hele tiden prop i sig selv, og hvert nyt udbrud begynder derfor med en eksplosion, hvor toppen skydes af.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:23:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172262202</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Vulkaners styrke </title>
         <author>tulle_smukke10</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172262773</link>
         <description><![CDATA[<div><br><strong>Hvordan kan styrken på en vulkan klassificeres?</strong></div><ul><li>Vulkaner kan klassificeres dels efter magmaens kemiske sammensætning og den voldsomhed</li><li>hvor udbruddene finder sted, dels ud fra vulkanens udseende.</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:26:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172262773</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Overblik over pladegrænser</title>
         <author>kathrinemeidal</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172262774</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/199893236/54b3e2abaf08c657e340f08736c802a8/Sk_rmbillede_2017_05_17_kl__09_26_01.png" />
         <pubDate>2017-05-17 07:26:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172262774</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Pladebølger</title>
         <author>kathrinemeidal</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172263270</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/199893236/70787ccf10172ee045151a9c4fce08e5/Sk_rmbillede_2017_05_17_kl__09_28_26.png" />
         <pubDate>2017-05-17 07:29:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172263270</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Pladegrænser</title>
         <author>tulle_smukke10</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172263370</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>3. destruktive pladegrænser</strong></div><ul><li><strong>1</strong>. to kontinentalskorper støder sammen, og laver ofte bjerge.&nbsp;</li><li><strong>2</strong>. kontinentskorpen og ocean skorpen støder sammen og danner ocean grave. Det kaldes subduktion. &nbsp;</li><li><strong>3</strong>. to oceanbundsskorpen går imod hinanden.&nbsp;</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:30:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172263370</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mauna Loa - vulkan</title>
         <author>rubienemilie</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172263435</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/196510735/00b1769417f07fc309e7e69dc42ded15/Ng_aflevering___Mauna_Loa_f_rdig.docx" />
         <pubDate>2017-05-17 07:30:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172263435</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Seisomogram</title>
         <author>kathrinemeidal</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172263538</link>
         <description><![CDATA[<div>PSL bølger (så man kan se om der kommer jordskælv)</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/199893236/248c9bc0bcde4a562a5dca5ee342138d/Sk_rmbillede_2017_05_17_kl__09_28_37.png" />
         <pubDate>2017-05-17 07:31:22 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172263538</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Subduktion</title>
         <author>kathrinemeidal</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172264017</link>
         <description><![CDATA[<div>Nedsynkningsproces ved plader</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:34:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172264017</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Alfred Wegeners hypotese</title>
         <author>kathrinemeidal</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172264190</link>
         <description><![CDATA[<div>Alle kontinenter havde på et tidspunkt hængt sammen som et superkontinent Pangæa men de adskilte sig grundet kontinentaldrift.&nbsp;</div><div>Teorierne før Wegener var religiøse og filosofiske.</div><div>Wegeners bevis var at bjergarterne i Afrika og Sydamerika var det samme og at hvis man skubbede de 2 kontinenter sammen ville de geografisk og geologisk passe sammen.&nbsp;</div><div>Man forkastede hans teori da han ikke havde stærke nok beviser for hvordan kontinenterne drev fra hinanden. Man fandt efter hans tid ud af at det ikke kun var kontinenterne men også oceanerne der flyttede sig.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:35:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172264190</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Seisomogram</title>
         <author>kathrinemeidal</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172264289</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/199893236/82cc25974c4ac73b8e9547d3cbd51191/Sk_rmbillede_2017_05_17_kl__09_28_51.png" />
         <pubDate>2017-05-17 07:36:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172264289</guid>
      </item>
      <item>
         <title>De 3 forskellige sfærer</title>
         <author>kathrinemeidal</author>
         <link>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172264357</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Lithosfære - sten, kold, fast, skorpen, den øverste del af kappen, 100 km</div><div><br></div><div>2. Asthenesfære - svag, varm, plastisk, 350 km</div><div><br></div><div>3. Mesosfære - mellemsfæren, høj varme, høj tryk, stabil, stærk</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-17 07:36:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/tulle_smukke10/o2utaswzjis7/wish/172264357</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
