Det bliver en god hverdag

Der er altid en voksen man kan henvende sig til, som er man er tryg ved.

Der er nogle elever der relaterer sig nogle voksne og andre elever til andre voksne.

Relation er noget der opbygges over tid.

Medarbejderne skal være opsøgende overfor børnene og være nysgerrige på det enkelte barns perspektiv eller på klassens perspektiv.

Hvordan kan vi facilitere at børnene/eleverne bliver relationskompetente? Hvordan kan vi arbejde med eleverne, så de lærer at blive medansvarlige i forhold til relationsarbejdet i klasserne?

Inddragelse af eleverne og elevrådet.

Lytte til eleverne

• Udvikling: muligheder for at besøge plejehjem.

• Medbestemmelse: lidt sværere med små børn, men lade dem bestemme de små valgmuligheder. "Gå den her vej, eller den her vej?" "Skal vi gå eller cykle?" Vigtigt at huske på det og aktivt give dem de valg.

• Eksempler: tage på biblioteket, samarbejde med plejehjem, tage ud og se det der sker. F.eks studenterkørsel. Andre institutioner. "Lynge byfest, cirkus" Barresøgaard.

Relationen er vigtig både til børn og forældre, så er samarbejdet nemt.

Den kompetente voksne kan skifte perspektiv. Og trække andre både børn og voksne med sig.

Kompetence i at håndtere konflikter.

Flytte sig over i et professionelt domæne.

Fokus på et ressourcesyn i dialogen opbygger relationen.

2) Fokus på ordentlighed i kommunikationen.

Klæde KFR (skolens øvrige forældre på). Pas på samarbejdet med skolen.

Fx afholde 1 årlig trivselsaften fx med fokus på styrker. Hvordan arbejder institutionen/skolen med det i dagligdagen.

Bestyrelsen være synlige, tale ordentligt til og med og om hinanden.

Her ser vi det som vigtigt at der fra institution og forældrebestyrelse gives udtryk for hvornår og hvordan tema 3 implementeres i dagligdagen. Dette kan være eksempelvis ved rundvisning af hvor vennerne i børnehaven bor (møde hinanden hvor de er), implementere medbestemmelse for børnene i hverdagen (på deres niveau, demokrati for valg af aktiviteter i dagligdagen), inddragelse i lokalsamfundet (besøg på plejehjem, byfest, mm).

Bestyrelsens bidrag:

1. Aktive valg i institutionen (Demokratifredag, med valg i aktiviteter)

2. Åbne stuer, børnene vælger hvor de vil være og legene, men med retning

3. Medbestemmelse for børnene

• Følge børnenes spor når vi bestemmer hvad vi skal arbejde med og bruger de temaer til at opfylde arbejdet med læreplanerne. Arbejdet med læreplanen tilpasses børnene interesser og ikke omvendt fx en situation hvor et barn der har lidt svært ved at indgå i de sociale interaktioner der har en stor interesse for dinosaurer, dinosaurer blev gjort til et tema og fik ham mulighed for at fortælle for fællesskabet. Det skabte en stor interesse hos børnene og der blev lavet mange forskellige aktiviteter omkring teamet og gav det enkelte barn og gruppen et løft ift de sociale relationer.

• Kommunikation til forældrene omkring hvorfor leg er så vigtig, hvad det gør og kan bruges fx et oplæg til et forældremøde. Og dermed lære forældrene betydning af leg og hvad det kan bruges. Både så forældrene kan bruge det derhjemme og dermed understøtte den legende læringskultur, men også så de kan forstå børnehavens arbejde og sprog ift legende læringskultur.

• 
  

Forældre kan bidrage til at aflevere ind i leg. Ind i en aktivitet i stedet for til en voksen. Forældre kan bidrage med kompetencer og interesse ved at tilbyde sig ind i hverdagen.

Forældre kan understøtte ved at sørge for barnet har det rette “tøj”.

Vi har et fokus på alternative pauser, hvor legen bliver faciliteret af voksne fagligheder.

Vi har et fokus på venskabsklasser hvor det handler om leg på tværs af årgange.

Vores brug af udeskole som en fast del af hverdagen.

Digitale principper - hvor der er fokus på både undervisningen og pausesaktiviteter, hvor der skal være plads til leg.

Vise veje ind i legen. Fantastiske forgangspersoner, hvor man som voksen viser vejen og giver slip når legen er godt på vej.

Projektorienteret læring

Temauger

Læringsrum invitere til leg

Invitere forældre ind i læringsrum

Forældrebank

Udendørsområder skal give plads til undervisning

Udeskole

Tilbud i pauserne med legende tilgang

Bruge naturen

God til at dele gode ideer

Hente inspiration udefra

Fokus på variationen i læringen

• Udnytte de ressourcer der er i lokal området fx hallen, biblioteket, musikskolen, natur/skov. Bruge offentlig transport og besøge lokale indkøbsmuligheder til at købe små enkelte ting der skal bruges i børnehaven fx karsefrø til påske

• Lade de større børn besøge de andre institutioner og se andre børn og børnehaver

• Lade børnene være med til at bestemme hvilke retter køkkenet skal servere fx om fredagen, hvilke sange der skal synges til fællessang, hvilke borde der skal åbnes om morgenen fx perle, tegne, læse bog

• 
  

Opmærksomheder: som dagpleje er vi heldige at allerede have det her. Forståelse også i forældreregi.

Med stigende børnetal er udfordringerne at skabe luft og rum til at medarbejderne har tid til at give børnene den tryghed:

1. Mangel på pædagogiske ledere i Lyngeklyngen grundet mange lokationer

2. Mængden af pædagoger vs. medhjælpere (62% medhjælpere). Fokus på flere pædagoger på lang sigt. Skrøbelighed for konstant at have kompetente voksne omkring børnene.

3. Stort fokus på at oplære og uddanne medhjælpere til at have fokus på baggrunden for hvorfor dagligdagen er som den er og at skabe den trygge hverdag.

Trygge klassefællesskaber

Flexuger - der fungerer

Trivsels- og klassemålinger

Elevsamtaler

Lejrskolen

Venskabsklasser

Tilbyde andre fællesskaber

Bestyrelsen skal i sit arbejde holde fokus på at skolen ikke må skærme eleverne for meget. Den store opgave er, at eleverne skal kunne begå sig i samfundet og mestre eget liv og skolen skal tilbyde rammer, hvor de får mulighed for at øve sig.

Fysisk indretning

Systematisk skabe deltagelse fx møde børn forskelligt fysisk og socialt samt læringsmæssigt.

Relationen på plads.

Børnene skal føle sig som en del af fællesskaber, som kan være forskellige.

Arbejde med mangfoldighed i klasserne med børn og forældre.

Lave dagligdagssituationener som understøtter deltagelse fx venskabsklasser, legepatruljer på tværs af alder, interesser mm

Undervisning/læringsmiljøer tilpasses gruppen/den enkelte.

Fokus på nærmeste udviklingszone.

Inddragelse af børnene i vores udeskoleforløb.

Vi bevæger os ud i samfundet omkring os særligt igennem vores udeskole.

At genkende følelsen af IKKE at være inddraget i en beslutning og turde efterspørge inddragelsen. At være okay med at få et nej

Bevægelse i undervisningen

Skolehaver

Udeprojekter

Ekskursioner

Eksperimenterende undervisning

Fortællingen

Makerspace

Dilemma: Fortsat fokus på karakterer og prøvekrav over for en legende lærings i udskolingen

Ekskursioner - Experimentariet, Zoo

Genindføre lejrskole?

Samarbejder med Musikskolen, AG, Vestre Hus.

Måske mere projektbaseret undervisning?

Hvordan arbejder vi mere med elevmedbestemmelse og elevindflydelse?

Åben og imødekommende kropssprog

Voksne der kender børnegruppen - kender barnet og familien

Justere sig i forhold barnet

De ansatte er forpligtiget til at være opsøgende

Når barnet er der hjemme er det en stjerne i børnehuset er barnet en del af et stjernebillede. Det skal alle bakke op om

Forældrefolder og drøftelser om de gode løsninger

Personalet skal have fornemmelse for mennesker og når de har det og er nysgerrig på andre er det er godt afsæt for relationen.

En opmærksomhed på hvordan vi taler om andre (børn) hjemme. Understøtte de gode historier.

• For at have nærværende og kompetente voksne omkring børnene er det vigtigt at vi sikre at vi har NOK og UDDANNEDE voksne. Så vi skal sikre en god nummering og en god fordeling af uddannede pædagoger vs ikke udannede.

• Sikre god efteruddannelse

• Overveje hvordan vi bedst bruger vores uddannede ressourcer

• Vi har rigtig mange medarbejdere som har rigtig gode relationelle kompetencer bliver nødt til at have et miljø hvor de kan bruge dem - pressede arbejdssituationer grundet får få ressourcer kan påvirke kompetencerne

• 
  

Praktik

JML

Idrætsforeninger - Brede idræt er vigtigt

Få fællesskaber udenfor skolen

Trække læring i andre fællesskaber end på skolen

Naturfagsundervisning på svinefarmen i Lynge

Besøg på det lokale vandværk

Klubben en vigtig brik i at understøtte lokale aktiviteter - også kan hjælpe de børn og unge der har svært ved selv at finde fællesskaber

Skolevalg med besøg af lokal politikker

Godt samarbejde med Kvickly

Klassekampen og skolecup skal fortsætte

Undervisningsforløb fra Mungo park

Godt samarbejde med Allerød bib.

Bestyrelsens arbejde er her vigtigt at der fra bestyrelsens side er transparens:

1. Støtte op om sociale arrangementer

2. Transparens ift. drøftelser i bestyrelsen og baggrunden for hvorfor og hvordan børnene inddeles i dagligdagen og skaber bånd mellem børnene

3. Nyt initiativ: Nyhedsbrev fra bestyrelsen om hvad der ellers arbejdes med udover mødereferater

   
   

Gode rutiner som understøtter det varierede. Forudsigelighed og eventyr side om side.

Systematisk arbejde med understøttelse af rammerne. Fx plads i skoleskemaet, materialer såsom makerspace, piberensere mm, bøger, bevægelse

Formidlingsopgave ift. hvad uv er i dag til forældre. Hvad er læring i det vi gør i 2025. Drøftelse i bestyrelsen.

Lærerrollen forandret ift at være vejleder ikke ekspert.

Pejlemærker: Dyrke endnu mere fællesskabet. Ikke dine og mine børn, men vores børn. Små justeringer der kan skrues på hele tiden.

Understøtter: bondegården. Forældresammenholdet. Forældremødet

Fællesskaber er ikke nødvendigvis alderopdeling.

Børnegrupper på tværs af interesser, alder og kompetencer.

Børn skal føle sig set og hørt, føle at de savner en i fællesskabet hvis en mangler. Føle sig savnet.

Forældrebestyrelsen bakker op om et forældrefællesskab. Arrangementer hvor man lære hinanden at kende.

legeaftaler - kom og vær med på legepladsen

Hilse på hinanden

Ex. Samarbejde med Lynge Plejecenter og 7. Kl.

Samarbejde med AG

Involvering af elevrådene.

Ex. Mobilpolitik, legepatruljer, venskabsklasser m.v.

At gøre eleverne “Verdensvendt”

Erasmus projekter - som på RV

Venskabsklasser i andre byer, andre lander

Arbejde med at lyse på det der virker

Bedre ressourcer til at hjælpe børn i vanskeligheder - hurtigere arbejdsgange - relevante tilbud

En familie en indgang

Tydelig hvem er tovholder på sagerne

Hurtigere arbejdsgange når elever er i vanskeligheder

Udredningsgaranti -hvad gør vi i

venteperioden

Sikre efteruddannelse

De små skal have de samme voksne

Ikke for mange voksenskift

Understøt den åbne skole

Udfoldelse: være på gulvet blandt børnene. Leder lidt op til den første del med legestuen. Udforskning af muligheder. Ændre deres "miljø" i løbet af dagen. Gribe børnenes nysgerrighed.

Forældreperspektiver: fortæl om dagen, så forældrene kan tilpasse sig deres dagligdag. Små temaer, inddrage forældrene ift. hvad har barnet været optaget af?

• At alle har et tilhørsforhold til en eller flere grupper børn fx stuer, store grupper

• Medbestemmelse over hvad der laves i fællesskaberne giver tryghed og forståelse af fællesskabet

• Det er vigtigt at formidle det arbejde som der laves i børnehaven ift fællesskaber til forældre gruppen

• At man hilser på hinanden når man kommer og går

• 
  

Hvornår er det et vilkår og og hvornår er det meningsfyldt at inddrage?

Ved børnene hvornår de er inddraget?

Hvordan får vi lokalsamfundet mere i spil?

Obs juniormesterlære dannelse ift ansvar.

Trivselsdrøftelsen er den på rette vej? Hvordan håndterer vi medbestemmelse og inddragelse ift dette?

Facilitering af forældremøder/drøftelser

Elevstyret skole-hjemsamtale - medansvar for egen læring