Min strålende væg by Amanda Ottesen

Min strålende væg by Amanda Ottesen https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0 Lavet med stor følsomhed en-us 2018-01-26 08:57:43 UTC 2026-02-17 05:30:25 UTC hello@padlet.com DK's vej til demokrati, nationalisme og klassesamfund 1848-1914 idarasmusen https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224966619 2018-01-26 09:01:14 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224966619 ’’Hvad udad tabes, skal indad vindes’’ linejosefinebrix https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224966773 Tankegangen hjalp landet med at påbegynde at opdyrke hede områder og marginaljorde i Jylland.]]> 2018-01-26 09:02:11 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224966773 Louis Pio linejosefinebrix https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224966921

Han grundlagde Socialdemokratiet i 1871

Han forsøgte at samle arbejderklassen til en klassekamp

’’Målet er fuldt’’ --> nært forestående socialistisk revolution. Dette vakte nervøsitet i konservative kredse.

Natten til d. 5 marts 1872 = Louis Pio blev fængslet. Efter hans ophold i fængslet fik han en fly billet til USA og kom aldrig tilbage.

Efter at Louis Pio forlod (daværende leder) Danmark fik fagbevægelsen tilbagegang.

Først i 1880'erne = Fagbevægelsen fik fornyet opbakning.

Resultatet af konflikten blev Septemberforliget i 1899, hvor arbejdsgiverforeningen og fagforeningerne anerkendte hinanden som forhandlingspartnere og hvor arbejdsgivernes og arbejdstagernes vilkår blev sikret gennem overenskomster og faste regler for arbejdsmarkedskonflikter = Grundlaget var lagt for den såkaldte danske model.

]]> 2018-01-26 09:02:59 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224966921 Grundloven bliver til: idarasmusen https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224967539 En grundlovsgivende Rigsforsamling blev valgt til den nye demokratiske styreform og rigsdagen og kongen underskrev den 5. juni 1849 et forfatningsudkast
Rigsdagen kom til at bestå af to kamre: et folketing og et landsting]]> 2018-01-26 09:06:18 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224967539 Urbanisering linejosefinebrix https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224967559

I perioden 1870-1914 fandt der en kraftig urbanisering sted i Danmark

250.000 vandrede mod København og provinsbyerne for at finde arbejde på de nye fabrikker, der søgte billig arbejdskraft

1870 – 1914 = Kraftig urbanisering i Danmark à 250.000 vandrede mod København og provinsbyerne for at finde arbejde på nye fabrikker, der søgte billig arbejdskraft.

På fabrikkerne var kun en meget lille del af produktionen mekaniseret, og det meste af arbejde blev udført manuelt. à Der var omkring 300-500 ansatte.

Fabrikker blev som oftest bygget i udkant af byerne, men som en konsekvens af den store tilflytning til byerne, lå fabrikkerne snart i midten af byerne.

En anden konsekvens af industrialiseringen og urbanisering var, at der opstod specielle overbebyggede arbejdeskvarterer, hvor arbejderfamilien boede i små og uhygiejniske værelser med toilet i baggården.

1890’erne = Kvarterer som: Vesterbro, Nørrebro og Østerbro i København à Forbedring i levestandarden.

]]> 2018-01-26 09:06:25 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224967559 amanda_ronnegaard https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224967637 2018-01-26 09:06:39 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224967637 Bondestanden idarasmusen https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968023

Bønder/ gårdmænd: Mange bønder havde siden landboreformerne i 1700-tallet købt deres egen gård og var blevet selvejere eller gårdmænd. Gårdmændene klarede sig økonomisk godt og var politisk og socialt aktive i lokalområdet.

Husmænd: Husmændene havde langt dårligere arbejds- og levevilkår. Husmandsfamilien boede på en mindre gård, hvor de boede til leje = husmanden skulle arbejde to dage o ugen for ejeren af jorden. Husmandens jord var ofte den dårligste og sværeste af opdyrke

Landarbejderne: Landarbejderne var den sidste klassen indenfor bondestanden og bestod af løsarbejdere, der rejste fra gård til gård for at få ansættelse.

]]> 2018-01-26 09:08:09 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968023 Andelsbevægelsen linejosefinebrix https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968335

I starten af 1900-tallet kom andelstanken frem

Andelsmejeriet: fællesskabstanke om medbestemmelse til både det store og det mindre landbrug og generalforsamlingerne

Andelsmejeriets overskud skulle fordeles ligeligt

Andelshavere havde lige meget medbestemmelse uanset størrelse på bøndernes besætninger af dyr

]]> 2018-01-26 09:09:29 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968335 amanda_ronnegaard https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968487 2018-01-26 09:10:04 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968487 Højskoler idarasmusen https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968832

I 1850érne og 1860érne blev gårdmandsbørnene sendt på højskoler i tre til seks måneder, hvor de fik opdragelse der rustede de unge drenge og piger til den nye tids krav og undervisningen omfattede bl.a. mejeriproduktion, jordbrug, regning, husholdning, gymnastik samt fag som historie, litteratur og kristendom.

De fleste højskoler var grundlagt med udgangspunkt i grundtvigianismen = foredrag og fællessang

1844: Første danske højskole Rødding, blev preussisk efter tabet af Slesvig.

I Vestjylland kom Indre Mission til at stå i modstand til grundtvigianismen

]]> 2018-01-26 09:11:38 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968832 Industrialisering linejosefinebrix https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968924

Dampmaskinen blev udviklet i 1700-tallet i England, og kom til at spille en central rolle for industrialiseringen i Danmark (idet den både kunne anvendes som drivkraft for et damplokomotiv, et dampskriv, en fabriksmaskine)

Efter 1864 = Danmark præget af en enorm industriel og økonomisk vækst

1847: Jernbane mellem Kbh. og Roskilde tages i brug

1860érne og 70érne: Udbygning af det danske jernbanenet

Jernbanen forbedrede stationsbyernes muligheder for forsyninger og eksport + flere mennesker havde mulighed for at rejse mellem byer og landsdele.

Generelle vækst inde for landbruget i 1890’erne à Skabte efterspørgsel efter nye landbrugsredskaber og frobund for industriel vækst, hvor virksomheder som noget nyt kunne låne penge i banken til etablering af fabrik.

]]> 2018-01-26 09:12:02 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224968924 amanda_ronnegaard https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224969172 2018-01-26 09:13:16 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224969172 Fattighjælp linejosefinebrix https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224970144

Socialpolitik var baseret på fattighjælp

De fattige kunne få støtte --> havde konsekvenser da modtagerne mistede deres stemmeret + de måtte ikke gifte sig

Fattigdom var udbredt blandt arbejderklassen

Fattigloven revideret = 1891

1891: Loven om alderdoms-understøttelse, medførte at 60+ der i de sidste 10 år ikke havde modtaget fattighjælp, fik ret til understøttelse UDEN at miste stemmeretten

]]> 2018-01-26 09:17:06 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224970144 Forfatningskampen idarasmusen https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224970211

Forfatningskampen dækker over en grundlæggende politisk konflikt om, hvem der var de reelle magthavere i landet.

Ifølge kongen var det grundloven var det kongen, der udnævnte regeringen blandt rigsdagens to kamre (landstinget og folketinget), og indtil systemskifte i 1901 pegede kongen på en konservativ Højre regering fra landstinget.

Regeringslederen, 1875 – 1894 = Godsejer J.B.S Estrup, der styrede Danmark uden hensyn til Vestrepolitikerne i folketinget.

Venstreformanden Christen Berg, regerede på oven stående ved at føre en visne politik = Hvor Venstre nedstemte Højre regeringens forslag til finansloven (Finanslovene skulle først ”accepteres” i Folketinget, ved det kunne blive indført, hvilket var en fordel at være i Folketinget) à Højre regeringen bliver handlingslammet, hvis ikke Estrup (regeringsleder) havde benyttet sig af en paragraf i grundloven, hvor det ene af Rigsdagens kamre i nødstilfælde og midlertidigt kunne handle uden godkendelse af det andet. = Estrup regering i Landstinget styrede derfor diktatorisk, uden om de folkevalgte i Folketinget, som heraf blev hjemsendt.

]]> 2018-01-26 09:17:23 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224970211 Klassesamfund idarasmusen https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224970858

Op til 1900-tallet viste klassesystemet sig tydeligt i indkomsten og det politiske tilhørsforhold.

Omkring 1870 boede 70 % af den danske befolkning på landet - ca. 110.000 husmænd, 70.000 gårdmænd og 2.000 godsejere.

]]> 2018-01-26 09:19:37 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224970858 Fagforeninger linejosefinebrix https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224971504

Først i 1880’erne fik fagbevægelsen fornyet opbakning

Resultatet af konflikten blev september forliget i 1899, hvor arbejdsgiverforeningen og fagforeningerne anerkendte hinanden som forhandlingspartnere

]]> 2018-01-26 09:21:56 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224971504 Partierne idarasmusen https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224973773 Venstre:

Partiet Venstre blev stiftet i 1870 af en sammenslutning af Bondevennerne og lignende partier.
Venstre stod for kravet om en fri forfatning, parlamentarisme og at demokratiet skulle gælde for en større del af befolkningen.
Venstre ville ændre det daværende magtforhold, men partiets medlemmer var en meget forskelligartet gruppe.
Partiets vælgergruppe: Gårdmænd og husmænd.

Højre:

Partiets vælgergruppe: Godsejerne stemte på Højre.
Højre folkene havde det synspunkt, at den demokratiske magt skulle fordeles blandt en begrænset og velhavende gruppe. De mente, at mindrebemidlede ikke var i stand til at træffe beslutninger for ’folkets bedste’.
Højre var stærk modstander af parlamentarismen
Partiet gik ind for en styrkelse af militæret og ordensmagten samt bevarelsen af den danske kongemagt og den gældende samfundsorden.

Socialdemokratiet:

Socialdemokratiet der var grundlagt i 1871 repræsenterede den voksende arbejderklasse i byerne, men hentede fra 1915 stemmer blandt kvinder og tyende.
Socialdemokratiets idelogiske grundlag bundende i filosoffen Karl Marx’ værker og kritik af det kapitalistiske system, der udviklede sig i forbindelse med industrialiseringen.
Socialdemokratiets og fagforeningernes kamp var på mange måder den samme, da den tog udgangspunkt i ønsket om at forbedre arbejderklassens vilkår.

Radikale Venstre:

De interne stridigheder voksede i Venstre efter systemskiftet i 1901, hvor Venstre fik regeringsmagten men ikke nedbragte forsvarsudgifterne.
En udbrydergruppe stifede derfor partiet Det Radikale Venstre i 1905, hvis hovedpunkter vat dansk neutralitet, nedsættelse af forsvarsudgifterne og stemmeret til alle borgere over 21 år.
Det Radikale Venstres idelogi tog udgangspunkt i socialliberalismen
Partiets vælgergruppe bestod af husmænd, der ønskede en sociallovgivning og skattelovgivning, der mindskede de sociale forskelle på landet.
Partiet hentede mange af sine vælgere blandt intellektuelle, embedsmænd og skolelærere.
Socialdemokratiet, Venstre, Højre og Det Radikale Venstre repræsenterede hver sin befolkningsgruppe i DK fra slutningen af 1800-tallet
Disse fire partier var dominerende i dansk politik helt frem til 1973.

]]> 2018-01-26 09:30:17 UTC https://padlet.com/amanda_ronnegaard/nys15tvcyel0/wish/224973773