<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Noter om køn gruppearbejde by Thomas Gerstrøm</title>
      <link>https://padlet.com/gerstroem/nt9seucz7d0xs80q</link>
      <description>Input fra grupper</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2020-04-16 05:50:06 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2020-04-16 09:55:32 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet.net/icons/png/1f469-1f692.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Studiegruppe 3 -Socialisationsteoretisk</title>
         <author>jaso15066</author>
         <link>https://padlet.com/gerstroem/nt9seucz7d0xs80q/wish/510211317</link>
         <description><![CDATA[<div>Menneskelig interaktion som indlejret i samfundsmæssige strukturer<br>Skolen er som en <strong>socialisationsarena</strong> for kønnet.<br>Skolen er ikke et neutralt sted og den kan ikke ses som en isoleret enhed, men skal forstås som en billede af samfundet (både historisk, socialt og kulturelt)</div><div>Samfundets normer og værdier er rammesættende for undervisningen og hvilke muligheder drenge og piger har i skolen.</div><div><br><strong>Anerkendelse og underkendelse. </strong>I 1990'erne viste en undersøgelse at drenge blev mere anerkendt end piger i forhold til mere taletid, og at de blev set på som individer. Piger blev set på som grupper. En senere undersøgelse hvis at det ikke var kønnet der bestemt elevens evne til at dominere, men en række andre ting som veluddannede forældre og <br><br><br><strong>Skolens indretning</strong> har også betydning for den måde man socialiseres og kategoriseres til kønnede mennesker på. <br>1880 - to hovedindgange, en til drenge og en til piger.<br>1900 - drenge og piger var adskilt i timer og frikvarterer, fordi de ikke skulle lære det samme. Drenge: forsøge familie, piger: tage sig af hjemmet<br>I dag - drenge og piger har fælles undervisning med samme indhold. Socialiseres til at have samme muligheder</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-04-16 09:01:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gerstroem/nt9seucz7d0xs80q/wish/510211317</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Studiegruppe 2</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gerstroem/nt9seucz7d0xs80q/wish/510214754</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Socialisationsteoretisk</strong> kønsforståelse: </div><div>Køn er noget man socialiseres til  - primær: familierelationer, sekundær: institutioner, arbejde, tertiær: kultur f.eks. medier og aviser </div><div>Kategoriseringen af barnet som elev er socialt og kulturel skabt og virker som en slags førbevidst forståelse hos både lærere og elever, som skabes og opretholdelse gennem social interaktion. </div><div>Kritik: bundet til sociale strukturer </div><div><br></div><div><strong>Konstruktionstisk</strong> kønsforståese:</div><div>Social konstruktion – samspil mellem mennesker </div><div>Køn bliver til i et forhold der er afhængig af tid, sted og interaktion </div><div>Konstrueret gennem sprog </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-04-16 09:03:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gerstroem/nt9seucz7d0xs80q/wish/510214754</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Studiegruppe 3 - Konstruktionistisk</title>
         <author>jaso15066</author>
         <link>https://padlet.com/gerstroem/nt9seucz7d0xs80q/wish/510222187</link>
         <description><![CDATA[<div>I denne forståelse forstår man køn som noget der er skabt (konstrueret) mellem mennesker og derfor er det i denne forståelse interesseret at kigge på interaktionen mellem mennesker. Den kulturelle kontekst har betydning for hvordan kønne udfolder sig. Drenge i danmark i 40’erne er anderledes fra drenge i dag.<br><br>Mennesker kan forstå sig selv i forskellige kategorier f.eks. kvinde, dansker, håndboldspiller, mor etc. Det er forskellige roller med bestemte forventninger til adfærd som man lever op til (eller ikke) i samfundet. Kan blive stereotypificering hvis man nøjes med at kigge på folk ud fra enkelte kendetegn og sætte dem i bås. Man kan også komme til at marginalisere børn hvis man f.eks. mener at alle drenge er vilde, og derved udelukker man måske nogen drenge som ikke er vilde.</div><div><br></div><div><em>Intersektionalitet</em> beskæftiger sig ikke blot kønnet, men samspillet mellem køn, race, social klasse, handicap og seksuel orientering. Alle forholdene blander sig på kryds og tværs og producere de kategorier, mennesket benytter sig af såvel tale som handling. </div><div>Kernen i intersektionalitetsbegrebet er således blandingen mellem f.eks. køn og etnicitet, dvs. der hvor køn og etnicitet ikke er tilstrækkeligt til at forstå nogle af de undertrykkelsesmekanismer, som feminister i en årrække har fremanalyseret. Med dette begreb kan man vise, hvordan køn ikke er under- eller overordnet social klasse eller etnicitet, men netop tilægges betydning i kombination med disse andre kategorier </div><div><br></div><div>Performativitet handler om at udfylde eller gøre sin rolle, og som regel i skolen er der opsat en dikotomi mellem dreng og pige. Det kan være svært at sige at man kun er dreng eller kun pige, da der nogle meget faste rolle træk for hvert køn som måske ikke alle er dækkende for en selv. Når Yasmin bliver spurgt om hun er dreng eller pige bliver hun tavs da hun mener at hun har egenskaber fra begge roller.</div><div><br></div><div>I forlængelse heraf er queer-teorien. En betegnelse for at være homoseksuel og skæv. Queer er et generobret ord der er til for at vise homoseksuelles andethed og brud fra social normen.</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-04-16 09:07:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gerstroem/nt9seucz7d0xs80q/wish/510222187</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
