Hun stortrives med at udføre sygepleje hos den yngre borgergruppe, fagligt stolt, teoretiker, resultatorienteret og har været med arbejdsgruppen ift. organisationsændringen. 
Fritidsinteresse: Nybagt mor som nedprioritere egne interesser

TR: Karen Hansen, 45 år,  har været i gruppen ansat i 8 år.
Hun er frustreret over måden organisations ændringen er forløbet på.
Oplever manglende inddragelse fra ledelsessiden i flere sammenhænge (særligt informationspligten)
Kæphest: Medinddragelse, fair processer.
Gift, to børn.
Fritidsinteresse: Bøger, hækling og gåture

Gitte Jørgensen, 55 år, har været ansat i 15 år. Rutinepræget. Motto: "det er bedst at vi gør som vi plejer".
Trives ikke med organisationsændringen, da der er for mange ændringer i arbejdets rutiner.
Gift, to børn.
Fritidsinteresser: Kajakroer

Louise Jørgensen, 25 år, har været færdiguddannet i to år. Tager gerne besøg fra de andre sygeplejersker, da hun elsker konstant at være i gang, og er optaget af at hjælpe sine kollegaer.
Trives med mange bolde i luften, har et godt overblik, pligtopfyldende og er positivt stemt overfor organisations ændringen.
Fritidsinteresser: Bagning, familie og venner

Ulla Jensen, 39 år, har været ansat 5 år, og har et højt fagligt niveau. Hun er typisk den der står for oplæring af nyt personale.
Hun trives med den nye borgergruppe. Positiv tilgang
Fritidsinteresser: Gåture, madlavning, familie.

Herman Hansen 32 år, har været ansat i 2 år.
Har mange ambitioner, manglende situationsfornemmelse, vellidt blandt kollegaerne.
Sætter stor pris på fællesskabet.
Fritidsinteresser: Han er en livsnyder uden lige, elsker vandreture, og lækre vine fra Toscana. 

Koordinator af kørelister: Susanne Storm, 58 år, har været koordinator siden stillingen blev oprettet for 8 år siden.
Rutinepræget, detalje orienteret.
Trives i sin stilling, og er begejstret over gruppens nye leder.

Kerneopgaven
Lonnie (58) og Gitte (55) henvender sig til Karen TR da de føler at det er forstyrrende at Stine Nyland (27) og Louise Jørgensen (25) sidder synligt fremme med deres mobiler under gruppearbejdet og Lonnie og Gitte ønsker ikke at mobiltelefonen skal benyttes under gruppearbejdet.

Karen TR spørger Lonnie og Gitte hvad der gør at de føler at det er forstyrrende at de har deres mobiler fremme?

Karen TR er nysgerrig på hvilke initiativer Lonnie og Gitte selv har taget for at gøre Stine og Louise opmærksomme på at det er forstyrrende når de benytter deres mobiltelefoner under gruppearbejdet.

Karen TR løfter denne problemstilling i TRIOEN for at være nysgerrig og udforskende på om de andre i TRIOEN har en fornemmelse af om de andre er bekendt med denne problemstilling.

TRIOEN drøfter problemstillingen og er reflekterende i forhold til hvordan de skal gribe situationen an på flere forskellige måder.


Opgave 2: Fortsat karakteristik af "jeres" gruppe.

GruppeMatrixen:
Nyt team, præget af nysgerrighed på hinanden, lære hinanden som gruppe at kende. Nogle kender hinanden fra tidligere teams, hvilket "påvirker" de ny tilkomne.
Alle kæmper for at få hver deres plads og rolle i teamet.
Der er flere kulturer der støder sammen og arbejdsgange og det sociale ubevidste som er forskelligt fra det team de kommer fra.

Begrænsningsmagt mellem Heidi og Susanne, da Susanne agerer som Heidis højre hånd pga. hendes store indsigt og erfaring i den tidligere organisering. Dette kan hæmme Heidis ledelses ret, da Heidi er Susannes betroet.

Figurationsmagten har fuld energi i gruppen, da flere kulturer støder sammen. "Primært mellem de "nye tilkomne" og "gamle" ansatte.

Målrationelle felt:
hovedopgaven er, at der skal gives ydelse til borgere under 50 og gruppen er præget af at de er sammensat fra forskellige steder fra. De løser opgaven på trods af de udfordringer der hersker i det psykodynamiske felt.

Det psykodynamiske felt: Enkelte er positive stemte overfor den nye organisering og omvendt er der andre der er negativt stemte over organisations ændringen og skaber negativ energi i gruppen.
Der opleves en modstand
- kampe mellem de nyankomne og de "gamle" medarbejdere.

Det formelle: unge borgere under 50 -.

Eksistentielle: Der er forskellige forudsætninger og baggrunde for at have søgt eller at en medarbejder er omplaceret i den nye gruppe. Nogle er valgt på baggrund af faglige kompetencer andre af interesse.
Derfor kommer de hver især med deres egen forforståelse, motivation og tilgang til hvilke ydelser de reelt skal præstere. 

Fænomenologiske: Gruppen udfører sundhedslovsydelser jf. §138, målgruppen er borgere fra 18-50.

Sammenhæng: Den formelle opgave overlapper til dels den fænomenologiske opgave, da de begge overlapper borgere i aldersgruppen 18-50 år.

TRs rolle: Spejling - formidling i processen mellem kollegaerne og ledelsen.

Karen TR skal træde i karakter og indtage sin rolle og position. Position er den måde hvorpå hun kan udfylde sin rolle på. Hun kan positionere sig forskelligt i den rolle hun har.
Hun skal ind og bruge sin formelle magt.

Sparring fra den anden gruppe:
Inddrage TR i ledelsehierakiet mellem leder og koordinator.

Opgave 3
Hvad ser I, er ledelsesmæssige opmærksomheder og/eller handlemuligheder i forhold til at vedligeholde/udvikle de professionelle relationer i afdelingen?

Ambivalens overfor ledelse: 
Heidi: I forhold til at påtage sig ledelse overfor gruppen og vise vejen ift. den formelle hovedopgave.

Lytte, rumme og containe:

Mentalisering:

Psykologiske  grundtemaer:

Ledelse af modstand:
Lonnie og Gitte: Har oplevet manglende med-inddragelse i processen om sammensmeltning af flere kulturer og hvad deres reelle kerneopgave.
De er blevet ansat på baggrund af deres erfaring og er omplaceret fra deres tidligere stillinger og konstitueret i de nuværende.
Heidis handlemuligheder: 
- Dialog med Lonnie og Gitte - Lytte og containe
- Formidle hovedopgaven ud til gruppen.

 

Ledelse:

-         Lokalområdeleder: Knud 55 år, Gift Susanne. Kun tilgængelig for ledergruppen.

-         Klyngeleder: Margrete 45 år. Har været leder på stedet i 15 år. Har diverse efteruddannelser, herunder ledelse. Ikke synlig i dagligdagen.

-         Gruppeleder: Inge 45 år, har været på stedet 4 år, konstitueret leder på 3 mdr. Inge er privat ven med Henrik. Har ingen ledelseserfaring. Har i tidligere ansættelse været TR.

 

Ansatte:

-         Emma 25 år, Nyansat, Uddannet i 2 mdr.

Teoretisk orienteret. Holder til kliniske vejledninger. Vil gerne arbejde ud fra evidens. Emma vil gerne indføre sidste nye viden, kæmper dagligt og møder modstand hos ældre kollegaer, som arbejder efter princippet ”det plejer vi at gøre”

-         Sabrin 33 år, nyansat, udd. 5 år. 

Har flere korte ansættelser bag sig. Født i Somalia. Går med tørklæde. Sabrin har flere ansættelser bag sig, særligt vikariater, da hun ikke har kunnet få en fast ansættelse.

-         Betina 33 år, Har været ansat i 7 år. Klinisk vejleder, plads til undervisning af nye og studerende. Sårsygeplejerske. 

-         Helle 35 år, ansat i ½ år. Har været spl. I 15 år. Meget bred medicinsk erfaring fra flere hospitaler i KBH´s område.

-         Flemming 40 år, ansat i 2 år, har været spl. 5 år. Demens ressourceperson. Stille og konfliktsky. Faglig stærk. Arbejdssom.

-         Henrik 52 år, ansat i 10 år, TR i 5 år. Af den gamle skole. Arbejdshest. Faglig stolt.

-         Britta 65 år, ansat i 30 år. Privat veninde med Ulla.

-         Ulla 66 år, ansat i 25 år. Bedrevidende. Ikke modtagelig for ny viden. Ændringer er fjenden. Går med efterlønstanker.

KERNEOPGAVEN

Flemming og Emma henvender sig til TR, fordi de oplever at det er forstyrrende at nogle kollegaer smser under møder

Tr spørger udforskende: Hvad gør det ved jer? og hvorfor


Emma og Flemming svarer: at de oplever, at kollegaerne ikke er nærværende og deltagende i møderne, når de er optaget af deres telefoner.

TR spørger: Har I forslag til hvordan vi skal løse problemstillingen?

Emma og Flemming svarer: Ledelsen må gribe ind over for de kollegaer, som smser.

TR: Kunne der være andre muligheder set i lyset af vores arbejde med relationer?

Emma og Flemming : Måske kunne vi tage en fælles dialog i personalegruppen omkring problemstillingen?

Tr: Vi sætter emnet " deltagelse og nærvær på mødet" på dagsordnen, på næste møde. Tr  foreslår, at gruppen indledende sammen i mindre grupper skal reflektere over deres egen deltagelse.


Opgave 2 fortsat karakteristik af hj. gruppen.

Begrænsningsmagten:
magten til at sige hvad skal man ikke gøre - fx Britta og Ulla er faste hjælpere hos Hr Andersen, da Ulla bliver syg - byder sabrin ind på opgaven - men afvises straks af Britta og andre af de erfarende med, at hun ikke har tilstrækkelig kendskab til hr Andersen. Dette gøres uden, at der er fagligt belæg for det. Det er en uformel aftale.


Figurationsmagt

Ansatte med høj anciennitet i gruppen udgør en figurationsmagt, idet de bestemmer " her gør vi som vi plejer". dette medfører at det bliver vanskeligt for ansatte med lidt erfaring i gruppen at fremkomme med nye forslag.


Den nye leder er ligeledes underlagt denne magt.


Værdsættelsesmagt:

Det bemærkes, at hvis du ikke er færdig til tiden hos en borger og kommer for sent til den næste borger, hvor kollega står og venter. 


Det i talessættes i gruppen, hvis man er skyld i at andre bliver forsinket i deres arbejde.

Prisende de nyansatte: at byde ind med nye opgaver

Dadlende de "gamle": vi ønsker ikke nye opgaver