Begrebet euroislam går på, at muslimer aktivt tager del i det europæiske demokratiske system, og samtidig bør muslimer anerkendes og accepteres i de europæiske lande. Muslimer kan og bør aktivt bidrage til et godt Europa.    

Der er ingen tvivl om, at islam som religion er en minoritet i den vestlige verden. For at få et bedre sammenspil mellem de to forskelligheder mener Bassam Tibi, at det er islam, der bør reformere sig. Ifølge ham udgør islam et problem, hvorfor det er nødvendigt, at muslimer tilpasser sig den europæiske kontekst gennem assimilation (dvs. kulturel tilpasning). Gennem denne reformation af islam modelleres de nye udtryksformer, som er skabt i mødet mellem islam og Vesten. Ved euroislam får man altså moderne muslimer, men det kræver ifølge Bassam Tibi, at muslimerne selv byder ind, da der af tro følger en vis forpligtelse til at skabe et fænomen, hvor islam og europæisk går hånd i hånd. Således skal muslimerne ifølge Tibi tilpasse sig Europa, hvorfor Bassam Tibi har et modernistisk syn på islam i europæisk kontekst.

Islam i Europa:
 Der er nogen forskellige problemstillinger når Islam og den europæiske kultur mødes. Det er svært at finde en balance mellem religion og politik for de to parter. Når to kulturer mødes kan det enten fremme eller true den kulturelle selvforståelse. Grundet at Islam er en minoritets gruppe er det oftest dem som skal rette sig efter majoritets gruppens regler og normer. Grundet at der er flest i majoritets gruppen er det oftest deres adfærd og normer der anses som positive og "rigtige". 

I forhold til tilpasning fører Islam i europa oftest til en sekularisering af Islam. 

I vesten anses sekularisering oftest som et generelt begreb, mens det for andre er mere subjektivt.  Ole Wæver beskriver ikke sekularisering som et neutralt begreb, og mener at europæerne godt kan blive for sekulær fundamentalistiske, i det han mener at europæerne har en manglende selv indsigt og føler sig hævet over minoritets grupperne. 

Euroislam er ikke klart defineret som begreb, men bruges forskelligt både blandt forskere og blandt troende muslimer. En af fortolkningerne af euroislam kommer fra den muslimske professor Tariq Ramadan. 

Tariq Ramadan er en schweizisk muslimsk teolog, forfatter, debattør og akademiker. Han er født d.26 august 1962 og er dermed 56 år gammel. Han er professor i orientalske studier ved University of Oxford, hvor han beskæftiger sig med moderne islam og Europas muslimske befolkninger. Han har skrevet bogen “To be a european muslim”. Han mener at det er muligt at være en god og praktiserende muslim samtidig med at man lever i Europa og at man godt kan leve i et demokratisk samfund og samtidig holde fast i sharia - dog skal sharia nyfortolkes så det passer til vesten. Hans ønske er at muslimer definerer islam indefra, i stedet for konstant at sætte det i kontrast til europæisk kultur. Han hævder at euroislam er et gensidigt projekt, hvor muslimer aktivt tager del i det europæiske demokratiske samfund. Samtidig bør de europæiske lande acceptere islam som en europæisk tro, og dermed som en ligeværdig religion i samfundet - i stedet for konstant at sætte dem i en defensiv position i medierne. 

Relationen mellem majoriteten og minoriteten, påvirkes af majoritetens adfærd over for minoriteten. Minoritetsgruppen vil med forskellige strategier enten tilpasse eller værne sig mod majoriteten - eksempelvis gennem assimilation, integration eller segregation.

Sekularisering betyder verdsliggørelse, og er en tydelig tendens vi ser i de vestlige lande. Denne sekularisering spiller en stor rolle i muslimernes møde med de vestlige lande, og danner en minimalistisk balance mellem religion og politik i samfundet, der dermed kan skabe konflikt mellem muslimerne som minoritetsgruppe og den vestlige kultur. Ole Wæver (f. 1960), der er professor i International Politik omtaler i denne forbindelse at “sekularisme ikke er et neutralt begreb”, sekularisering bliver i vesten opfattet som et positivt ideal og en grundlæggende værdi, men i virkeligheden bidrager det til konflikt mod dem (muslimerne) der synes forholdet mellem religion og politik skal være anderledes.