Formål med undersøgelsen: Hvad ligger til grund for de unges uddannelsesvalg med særligt fokus på vejledningens rolle?

1) Opsamling på vejledningsforsøg

2) Unges oplevelser af uddannelse og valgprocessen

 

Undersøgelsesmetoden: 

Følgeforskning (hermeneutikken)

Kvalitative og kvantitativt: Spørgeskema (positivisme) og kvalitative interviews (humanistisk). 

 

Målgruppe: Udskolingselever

 

Undersøgelsen i et videnskabsteoretisk perspektiv: 

Kritisk teori i f.h.t. at være handlingsorienteret

 

Antagelser om verden: 

Hvad er subjektives vilkår i de objektive, eksisterende rammer 

 

Hvilken forskningstype er i spil og hvad betyder det for undersøgelsen: 

Den handlingsrettede forskning, som benytter sig både af positivistisk og hermeneutisk metode til at klarlægge noget og derefter sætter fokus på hvordan nogle kan handle på noget. 

 

Hvilken anvendelsesorientering/ hvem skal bruge den? Og til hvad? 

De vejledningsforsøg der er sat i værk til at få unge i uddannelse, virker de? Dem, der skal bruge den, er dem som har kontakten/ vejledningen at gøre med de unge, fx UU, erhvervsskoler og andre uddannelsessteder). 

 

Hvilke teorier og begreber kunne bruges til analyse, fortolke og kritisere rapporten? 

Man kan bruge de forskellige videnskabsteoretiske ståsteder til at analysere, og man kan bruge de fire forskellige forskningstyper til at fortolke rapporten (hvad vil de?). Vi kunne slå ned på en kritik af rapporten som hurtigt forældende (strukturerne ændrer sig konstant)  

 

Ændre/ tilføje for at det er en anden forskningstype: Fx ændre metode – kun positivistisk 

 

Eksamensopgave: UU-vejledning i fht. praksis  

 

 

spørgsmål ( 45. min): 7. september 2017 20 Vejledning og forskning Ø 

Formål med undersøgelsen? Ø 

At udbygge forståelsen af de unge og den forskellighed der præger dem, sekundært at rette et konstruktivt fokus på at de oplever en positiv forandring i relation til deres samlede livssituation og eller bringes tættere på uddannelsesystemet  og arbejdsmarkedet.

 

Hvilke undersøgelsesmetoder? Ø

27 kvalitative semistrukturerede enkeltinterviews af en varighed på mellem ca. 30-90 minutter med unge i alderen 18-30 år på kanten • 9 åbne samtaler med unge i alderen 18-30 år på kanten • 14 samtaler, enkeltinterviews og fokusgruppe-interviews med 22 professionelle fra 9 forskellige indsatser (boformer, socialpsykiatrisk behandlingstilbud, frivillige aktivitetstilbud, gadeplansprojekter og væresteder) • Korte deltagerobservationer fra 9 indsatser • Observationer af 7 unges digitale liv på Facebook efter aftale med de unge

 

 Hvilken målgruppe undersøges og hvordan? Ø 

18-30 årige dansktalende danske statsborgere, der befinder sig på kanten af samfundet.

 

Hvordan ser I undersøgelsen i et videnskabsteoretisk perspektiv? Ø 

Kritisk teori, da der er fokus på at ændre adfærd hos de unge på kanten. 

Delelemenmter fra positivsmen, målbare data. Hermeneutikken, i interview.

 

Hvilke antagelser om verden ligger til grund for rapporten? Ø 

Kvantitative data, og kvalitative interviews.

Ontologi – at man har værdi, hvis man er på arbejdsmarkedet/uddannelse. Det gode liv er defineret via arbejde/uddannelse.

 

Epistemologi – at måden hvorpå de unge ser verden skal ændres.

 

Hvilke/hvilken forskningstype er i spil? 

 

Og hvad betyder det for undersøgelsen? Ø

Da det er kritisk teori, med det formål at ændre adfærd hos unge, så bliver undersøgelsen handlingsorienteret – noget skal ændres.

Rapporten kommer med nogle bud på fremadrettede indsatsområder

 

 Hvilken anvendelsesorientering/hvem skal bruge den? 

Dem der anbefales at læse den: undervisere, socialarbejdere, medarbejdere indenfor den sociale sektor, vejledere.

 

Og til hvad? Ø 

Imødekomme den handling, som de unge peger på, at der er brug for, så de unge kan blive til nytte for samfundet.

 

Hvilke teorier og begreber, som vi har beskæftiget os med indtil nu, kunne være produktive at analysere, fortolke og kritisere undersøgelsen med? 

Kritik: et meget snævert antal unge, 27. Der er brug for et større datagrundlag, hvis det skal kunne efterprøves. Hvor stor er gruppen egentlig af unge på kanten. Størrelsen af problemet

 

Hvem definerer det god eliv?

 

 

Ø Hvad kunne man ændre/tilføje til rapportens undersøgelsesmetode, hvis den skulle falde i en anden kategori af forskningstype? Den kunne blive mere positivistisk, hvis datagrundlag blev større og man undlod interviewene.

 

Ø Hvad kunne man bruge rapporten til i en eksamensopgave?

Som vejleder kunne man bruge rapporten til at få viden om de unges tanker, ønsker og behov, samt mulige indsatser der kunne iværksættes.

Formålet med undersøgelsen :  Tekst side 12 i rapport

Hvilke undersøgelses metoder:  Kvalittativ

Målgruppen. Unge som er frafaldet eller har skiftet uddannelse. 

Hvordan: statistikker, interviews, prøveresultater.

Humanistisk: I forhold til interviews (kvalitativ)

Possitivistisk: indhentning af data

Kritisk teori. Postulet. Manglende praktikpladser, læse- skrivefærdigheder

 

Målgruppe: 

Ikke-uddannelsesparate i 8. og 9. klasse. 

Rapport: 

Fra ikke-parat til parat - analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse (EVA) 

Formål med undersøgelsen: 

Målet med denne undersøgelse er at følge udviklingen i UPV over tid samt belyse betydningen af kommuners, skolers og UU’s praksis. 

Undersøgelsesmetoder: 

Undersøgelsen bygger på registerdata fra optagelse.dk og Danmarks Statistik samt en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og UU-ledere. 

Anvendelsesorientering 

Rapporten retter sig mod beslutningstagere på nationalt og kommunalt niveau og mod aktører, der arbejder med uddannelsesparathed på skoler og i UUcentre. 

Videnskabsteoretisk perspektiv 

Positivistisk – det kan beskrives med tal og forklares. Man undersøger, hvor man mange der er uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate. De kategoriserer mennesker ud fra tre parametre: sociale, personlige og faglige kompetencer, bl.a. om de har 2 i gennemsnit i dansk og matematik.  

Antagelser om verden 

-          At vi lever i et konkurrencesamfund. 

-          Individet skal passe ´ind i´ samfundet (samfund over individ) 

Forskningstyper og deres betydning for undersøgelsen 

-          Den beskrivende, Den forklarende, Den handlingsrettede (hvad har statisktisk set indflydelse på, om eleverne er uddannelsesparat efter 8. klasse – bl.a. herkomst, alder, køn mm.) og Den forstående (inddrager elever og forældre -bl.a. elevplan) 

-          Spørgeskema og statistik kun finder svar på de spørgsmål, som man stiller, selvom objekterne måske ville have et andet svar. 

 
file:///C:/Users/Tine/Downloads/170621-Fra-ikke-parat-til-parat-analyse-eva.pdf