Folketinget er har med udgangspunkt i Det danske riges Grundlov (1849) den lovgivende magt i Danmark sammen med den regerende Monark. Monarkens rolle er dog i parksis begrænset til at underskrive de love Folketinget vedtager.Det skal ske inden for 30 dage af deres vedtagelse.

En politiker vælges for maksimalt 4 år, det er statsministerens opgave at udskrive valg inden valgperioden udløber. Han eller hun behøver dog ikke at vente til de fire år er ved at være gået men kan godt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.

Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er politisk umyndiggjort. For at være valgbar til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er værdige som medlem.

2) Vil I det?

3) Har demokratiet haft sin tid?

4) Hvordan ser demokratiet fremtid ud? (Elite/afstand fra folket

For nogle:  flertalsbeslutninger (svaghed: hvad med mindretallet), andre samtaledemokrati (svaghed: kan ikke altid blive enige) der tager hensyn til alles holdninger og interesser.

Løsning på de to svagheder: en kombination.

Hal Koch: Demokrati er en livsform, et dialogisk sindelag der skal praksiseres af aktive borgere. Samtale og vilje til at lytte til sine politiske modstanderes argumenter (konsensus Danmark).

Alf Ross: Repræsentationsdemokrati. hvor magthaverene nyder befolkningen tillid og befolkningen frit kan udtrykke deres meninger og holdninger. Folkets opgave er groft sagt at afgive deres stemme.

Rettigheder og pligter.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1977092/et-demokrati-har-sin-tid/

- Manglende tillid til de folkevalgte.

- Økonomiens magt.

- Kommunikationsteknologien. Er politik blevet et show tilpasset nettet og tv? Onlineres, angreb på andre frem for egen politik

Grundloven beskriver 5 situationer, hvor det skal anvendes direkte demokrat:

1) Når min 1/3 af folketingets medlemmer ønsker at befolkningen skal høres om et lovforslag.

2) Ve afgivelse af suverænitet (uafhængighed)

3) Ved ændring af valgretsalderen.

4) Ved ændring af Grundloven.

5) Ved visse internationale traktater (aftaler)

Fordele og ulemper ved direkte demokrati:

Alle har mulighed for at deltage.

Det er besværgeligt hvis alle skal deltage.

Krævende at sætte sig ind i alt.

Svært at være mindretal.

Folket: Alle landet stemmeberettigede borgere.

Folketinget: Her vedtages landets love, og lovene påvirker borgerne. Hvis borgerne er utilfredse, må de vælge nye politikere, når der er valg.

I DK: negativ parlamentarisme, regeringen må ikke have et flertal imod sig. 179 medlemmer, skal altså bruge 90 for at have flertal og regeringsmagten.

Mindretaltsregeringer

Flertaltregeringer

Støttepartier og parlamentarisk grundlag.

Hvis et flertal i Folketinget er imod regeringen, kan de opstille et mistillidsdagsorden. Så skal regeringen og statsministeren gå af, og der skal udskrives folketingsvalg.

1) Idefase

2) Forberedelsesfase

Lovforslag fremsættes

En minister nedsætter en arbejdsgruppe af embedsmænd

Regeringen fremsætter et lovforslag

3) Beslutningsfase

1. behandling i FT - udvaægsbehandling

2. behandling i FT

3. behandling i FT

4) Forslaget vedtages eller forkastes.

5) Implementering - loven føres ud i livet.

Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7. hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.

Grundloven beskriver 5 situationer, hvor det skal anvendes direkte demokrat:

1) Når min 1/3 af folketingets medlemmer ønsker at befolkningen skal høres om et lovforslag.

2) Ve afgivelse af suverænitet (uafhængighed)

3) Ved ændring af valgretsalderen.

4) Ved ændring af Grundloven.

5) Ved visse internationale traktater (aftaler)