<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Pædagogiske paradokser by Pernille Dahm</title>
      <link>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb</link>
      <description>Nis, Daniel, Manal, Tülin &amp; Pernille</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-10-29 08:41:44 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2018-10-29 13:13:14 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Spørgsmål 1 </title>
         <author>pernilledahm</author>
         <link>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297909092</link>
         <description><![CDATA[<div>Hvordan lærer barnet at opnå frihed gennem opdagelsens afhængighed (fra pædagogernes synspunkt - vær konkrete) ? <br><br>- at være didaktisk bevidst.<br>man opstiller valgmuligheder enten eller. således at barnet har et valg.  <br><br>- Ved ikke at fortælle barnet hvordan, men ved at guide.  (Vejledt deltagelse Vykotsky) <br>Sæt rammer for barnet, for at lære barnet der ikke er rammer. <br>Pædagogen skal danne barnet, uden at fritage barnets frihed. </div><div><br>Eksempel:  Guide barnet i tøjet, men ikke give barnet tøjet på. <br>Gummistøvlerne giver frihed til at hoppe i vandpytter, og tager ikke friheden fra barnet fordi de skal skifte sko. (barnet må mere, med gummistøvler på)<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-29 08:47:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297909092</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 2</title>
         <author>pernilledahm</author>
         <link>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297912445</link>
         <description><![CDATA[<div>Intentionen med opdragelse skal være indirekte. Det frie i mennesket må ikke tillægges for meget struktur. Hvorfor og hvad skal/kan vi gøre ved det? <br><br>- for meget tillagt struktur i barnets hverdag, vil barnet ikke kunne tænke eller handle ud fra egen dømmekraft.<br><br>- ikke være sikker på at barnet altid gør hvad pædagogens intention er men at man møder barnets individualitet netop ved at skabe friere rammer samt anerkende der hvor barnet står. på den måde oplever barnet ikke den tillagt struktur.<br><br>- barnets perspektiv og børnperspektiv forskellige fra hinanden.<br><br>- Hvis man lukker ned for det frie menneske, så lukker man ned for det reflekterende menneske. Man hæmmer deres evne til at være reflektere, og dermed mister forståelsen og bliver trodsig. <br>For at lære barnet at være reflekterende. <br>Vejlede fremfor at belærende. <br>(Selv reflektere. )<br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-29 09:03:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297912445</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 3 </title>
         <author>pernilledahm</author>
         <link>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297912848</link>
         <description><![CDATA[<div>Teksten skriver, at der er et paradoks ved at pædagogikkens skal virke uden at ville virke virkende! Kom med et konkret forløb bygget over didaktisk model der kan vise dette. <br><br>-Dialogisk læsning (smtte model) <br><br>Puppet pals. <br>Ville ikke opnå et fællesskab, men et fælles tredje. Der kan man se at medierne kan bruges til at danne fælles relationer. <br><br>gør det til en leg, være inspirerende. intentionel opdragelse hvor det ikke skal virke som om pædagog vil opnå et mål men at barnets selv oplever en succes. <br><br>at træne finmotorik uden at man italersætter det. man bruger materiale der understøtter. og dermed ikke virke virkende, men virke.  <br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-29 09:05:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297912848</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 4</title>
         <author>pernilledahm</author>
         <link>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297920928</link>
         <description><![CDATA[<div>Pædagogiske processer tager udgangspunkt i subjektet imens det institutionelle er udtryk for noget objektivt. Vi kan (og skal) ikke afskaffe institutioner, men formulere en pædagogisk kritik af institutioner. <br><br>- Administrativ arbejde er ikke pædagogisk arbejde på samme plan. Der går vigtige omsorgstimer fra børnene, grundet det administrative arbejde. <br><br>facadens institution. bruger fine begreber men i virkeligheden få rutine til at fungere. en tendens i samfundet at ville polere noget op. <br><br>praksisplanlægning: man forsøger at have et syn på barnet som et subjekt men hvor det vil gå hen og og blive et objekt f.eks. under pause, eller underbemanding. man tager de lettere muligheder for at få dagen til at hænge sammen. <br><br>- at mænd ikke må skrifte f.eks. en kulturændring. at man er mistænkeliggjort før man har gjort noget. <br><br>ole henrik hansen: professionel omsorg. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-29 09:40:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297920928</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 5</title>
         <author>pernilledahm</author>
         <link>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297923465</link>
         <description><![CDATA[<div>I arbejder under den kulturelle frisættelse (samfundsudvikling).  Der er få faste kulturelle mønstre og traditioner. Almen dannelse har et problem siger Oettinegen, et normativ problem. Med jeres erfaring hvilken slags pædagog/pædagogik synes i der bør være ? <br><br>-Vi vil arbejde med dem i øjenhøjde. Anerkende personen, og der hvor personen er. Nærværende og tilstede værende. <br><br>-Være mangfoldig<br><br>- professionalisme .<br><br>- tilsidesætte egne behov for at fremme barnets behov. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-29 09:50:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297923465</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 6 </title>
         <author>m_abouzaken</author>
         <link>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297927202</link>
         <description><![CDATA[<div>i pædagogisk arbejde ved man ikke på forhånd om det man gør er hensigtsmæssigt. hvorfor og er det noget man konkret kan gøre i pædagogisk praksis for at vide det ("lidt nærmere")?<br><br>- hvorfor:  alle mennesker er subjektive, hvilket gør det svært at vide med sikkerhed mht udfaldet. <br>hvad: relationer binder mennesker og dermed lettere at kunne registrere således at "det" bliver mere hensigtsmæssigt. <br><br>- danne erfaringer, videreudvikle den viden man besidder. <br><br>- de didaktiske overvejser hvor man tager i betragtning af tidligere erfaringer og oplevelser<br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-29 10:06:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297927202</guid>
      </item>
      <item>
         <title>spørgsmål 7</title>
         <author>m_abouzaken</author>
         <link>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297929265</link>
         <description><![CDATA[<div><br>det er en problemstilling mellem nærhed og distance. vi skal være saglige OG have personligt engagement. hvor går grænsen mellem nærhed og distance? (skriv gerne eksempler ned)<br><br>- professionel pædagog deler ikke private oplysninger såsom nummer osv. og tager ikke for meget at sit arbejde med hjem.<br><br>for ikke at miste respekt fra barnet skal man skabe en slags autoritet "i børnehøjde". <br><br>børn der søger kropslig kontakt at man  i en vis grad udviser en distance som professionel da det ellers kan tage overhånd <br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-29 10:13:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pernilledahm/nn9wsvwtmxhb/wish/297929265</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
