Paula SSA 2021 by Paula Jensen

Læringsmål

paulabjensen — 2022-01-15 08:34:16 UTC

1.1 Du vurderer borgerens fysiske, psykiske og sociale behov ud fra Maslows og kan i samarbejde med borgeren vurdere hvilken hjælp, der skal iværksættes for at opfylde disse.

1.2 Du anvender viden om kroppens opbygning og funktion til at identificere og observere typiske symptomer på forandringer i borgerens sundhedstilstand.

1.3 Du formulerer og opstiller mål for de sygeplejefaglige problemområder samt iværksætte relevante handlinger her på.

1.4 Du inddrager relevante samarbejdspartnere under dine sygepleje faglige handlinger.

Sygepleje teoretiker

paulabjensen — 2022-01-15 08:37:06 UTC

Abraham Maslow

Russisk/amerikansk psykolog – udvikler behovspyramiden.
Start 1943 (krigstid)
Mangelbehov opfyldt før vækstbehov.
Optaget af motivation.
1954 udgav Maslow sit hovedværk.

Florence Nightingale

1. sygeplejeteoretiker
Født I England I 1820-1910
Lygtedamen/lampedamen
Reducerede dødstal med 2/3 I Kremea (englen fra kremea)
Første sygeplejerske med epokegørende resultater for sygeplejen: frisk luft/udluftning. Hygiejne og ernæring.
Grundlægger af den første sygeplejerskole
2 måneders uddannelse I nonnekloster
1859: Notes of Nursing

Nightingale syndromet

Virginia Henderson

Forgangskvinde for rehabilitering
14 grundlæggende behov – ikke kun syge, men alle mennesker (udgangspunkt I Maslow)
Nogle danner grundlag for nudagens documentation system.
Interesse I documentation og plejeplan
En af de mest anvendte sygeplejeteoretikere
Døgn tilgængelighed
Tværfaglige kommunikation (observationer)
Bachelor of Nursing fra Tyskland
Enkle/komplekse behov
Vurdere patientens funktionsnedsættelse (patientinddragelse)

Grundlæggende sygepleje

paulabjensen — 2022-01-15 08:38:19 UTC

Grundlæggende sygepleje
- er opbygget af teorier baseret på det enkelte menneskets behov. Den er hovedsageligt opbygget af Abraham Maslow og Virginia Henderson, hvor de andre teoretikere overbygger deres teorier ud for Maslow og Hendersons udgangspunkter.

Sundhedsfremmende sygeplejehandlinger – motivere til sund livsstil, identificere vaner, mobilisere ressourcer – empowerment begrebet.

Forebyggende sygeplejehandlinger
– undgår konsekvenser på ikke imødekommet grundlæggende behov, afdækker risikofaktorer, forhindrer tilbagefald.

Rehabiliterende sygeplejehandlinger
– genvinde og opretholde funktioner, genskabe/bevare meningsfyldt liv.

Lindrende sygeplejehandlinger
– lindre lidelse og øge velvære

Teori om behovspyramiden af Abraham Maslow (1908-1970)

paulabjensen — 2022-01-15 08:44:11 UTC

Abraham Maslow

Hvem var vedkommende?

Blev født den 1. april 1908 i Brooklyn, New York og død 8. juni 1970.
Han var en amerikansk psykolog, der udvikler teori om behovspyramide. Hans behovsteori tager udgangspunkt i menneskets totale behov. Modellen har form som en pyramide.
Han mener, at alle mennesker har nogle behov, der er ens, men det kan være forskelligt, hvilken styrke behovene har for det enkelte menneske.

Han er en amerikansk-russisk psykolog, der udvikler teori om behovspyramide i begyndelsen af 1950’erne. Han mener, at behovene er i et hierarki, hvor man skal opfylde de laveste behov (mangelbehov), før man prøver at få opfyldt behovene på næste trin (vækstbehov).

Hvad gjorde vedkommende for sygeplejen?

Sygeplejen er bygget på teorier om behov. Og Maslows behovspyramide giver en oversigt over de behov, vi har som mennesker. Som sundhedspersonale kan vi bruge hans model eller teori om behov, når vi skal hjælpe en patient eller borger med at få opfyldt sine behov.

Hvordan kan vi bruge teorien i dag?

Hans teori om behovspyramide blev brugt som grundlæggende model indenfor social- og sundhedssektoren, hvor igennem det uddannede personale kan evaluere den enkelte patient eller borgers behov for hjælp.
Vi kan også bruge Maslow teori til at finde ud af hvad motivere mennesker til at opfylde sine grundlæggende behov (motivation).

De tre nederste niveauer kaldes for mangelbehov: forsvinder behovet for en tid.
De to øverste niveauer kaldes for vækstbehov: behovet forsvinder ikke, selvom du handler for at dem opfyldt.

Teorier om grundlæggende sygepleje af Florence Nightingale (1820-1910)

paulabjensen — 2022-01-15 08:48:05 UTC

Hvem var vedkommende[1]?

Blev født i den italienske by Firenze (1820-1910) og voksede op i en velhavende engelsk familie.
Blev uddannet sygeplejerske i 1851 i Tyskland.
I 1860 oprettede hun en sygeplejeskole i London, der var den første af sin art oprettet i verdsligt regi.
Hun er kendt som ’Lady with the lamp/Damen med lampen’ og revolutionerede sygeplejersken[2].

Florence Nightingale var en britisk sygeplejerske og socialreformer, der blev den mest populære kvinde, der nogensinde har arbejdet i sygeplejeområdet. Også kendt som "damen med lampen", var Nightingale medvirkende til at hjælpe skadede britiske tropper under Krimkriget i det tidlige 19 århundrede og grundlaget for moderne sygepleje. Hun frivilligt med andre sygeplejersker at have tendens til de sårede soldater om natten ved hjælp af en lampe[3].

[1] Florence Nightingale - Sygeplejerske - Bibliotek at KP (phbibliotek.dk)
[2] Florence Nightingale Biografi | Dame med lampen (storyboardthat.com)
[3] Florence Nightingale - Vigtige Tal I Historien | 2021 (ripleybelieves.com)

Hvad gjorde vedkommende for sygeplejen?

Hun er kendt som grundlægger af den moderne sygepleje og er inspireret af Abraham Maslows behovspyramiden.
Hun etablerede en faglært sygeplejerskeuddannelse.
Hun blev særligt kendt for sin pleje af sårede britiske soldater under Krimkrigen[1]. Hun blev i første omgang kendt for hendes forbedringer af hygiejniske forhold inden for hæren[2] og forbedre hospitalets sanitet. Hun var ansvarlig for reduktionen af dødeligheden i barackhospitaltet ned til 2%[3].
Skrev bogen ’Notes on Nursing’ udgivet 1. gang i 1859 i England.

[1] Florence Nightingale blev symbolet på moderne sygepleje under Krimkrigen | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
[2] Sygeplejeteori 2 by Lotte Kold - issuu
[3] Florence Nightingale - Vigtige Tal I Historien | 2021 (ripleybelieves.com)

Hvordan kan vi bruge teorien i dag?

Hendes fokus er sygeplejerskens funktion (evne til at observere patienten for hun mente, at den var meget væsentligt, dels for at lægen kunne stille en diagnose og ordinere den rette behandling, dels for at sygeplejersken havde et grundlag at planlægge plejen ud fra Somatisk bog bind 1 s. 24.)

Et af de store budskaber, som vi kan tage med fra Florence Nightingale, handler om renlighed. Hun lagde vægt på menneskets behov for bl.a. ren luft og rent vand, lys, renlighed, ernæringsrigtig kost og æstetiske omgivelser.

Behovsteori (14 grundlæggende behovsområder) af Virginia Henderson (1897-1996)

paulabjensen — 2022-01-15 08:54:46 UTC

14 Grundlæggende behovsområder
1. At trække vejret normalt.

2. At spise og drikke adækvat.

3. At udskille legemets affaldsstoffer.

4. At bevæge sig og indtage rigtige stillinger.

5. At få tilstrækkelig søvn og hvile.

6. At vælge hensigtsmæssig påklædning, og at klæde sig af og på.

7. At holde legemstemperaturen indenfor normale grænser ved at tilpasse beklædningen og regulere den omgivende temperatur.

8. At holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder.

9. At undgå risici i omgivelserne og undgå, at patienten volder andre skade.

10. At meddele sig til andre ved at give udtryk for følelser, behov, angst m.v.

11. At dyrke sin religion.

12. At arbejde med noget, der kan give ham skaberglæde.

13. At deltage i leg og underholdning af forskellig art.

14. At lære at tilegne sig viden eller tilfredsstille den nysgerrighed, der fører til normal udvikling og sundhed.

Hvem var vedkommende[1]?

Blev født i Kansas City, Missouri i USA, i 1897 og døde i 1996.
Blev uddannet sygeplejerske i 1921 og tog efterfølgende en bachelor- og mastergrad.
Kendt for sin ’Basic Principles of Nursing/Sygeplejens Grundlæggende Principper’, udgivet I 1920.
Hun fremhæver at sygeplejens primære mål er at hjælpe den syge med at genvinde sin selvstændighed så hurtigt som muligt og i tilfælde hvor døden er uundgåelig, er en fredelig død målet.
I sin forståelse og beskrivelse af de grundlæggende menneskelige behov er Henderson bl.a. inspireret af den amerikanske psykolog Abraham Maslows (1908-1970) teori om behovspyramiden, hvor behovene er beskrevet i hierarkisk rækkefølge, prioriteret efter deres vigtighed for menneskelig overlevelse.

[1] Virginia Henderson - Sygeplejerske - Bibliotek at KP (phbibliotek.dk)

Hvad gjorde vedkommende for sygeplejen?

Hun definerer sygepleje som:

’Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå det enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen.’ – Somatisk sygdom og sygepleje bind 1 s. 40

Om at gøre tingene, som patienten ville have gjort, så han hurtigst muligt atter vil kunne klare sig selv. Derfor er det vigtigt at inddrage patientens eget perspektiv i plejen og forstår patientens egen opfattelse af sin personlige hverdag og situation.

Hun er forfatter til De 14 grundlæggende principper.
Hun er kendt for sin sygeplejeteori, der bygger på menneskers behov for sygepleje, når de ikke selv er i stand til det.
Hendes fokus er sygeplejen skal udføres med et formål at gøre patienten selvhjulpen.
Hun var også interesse i dokumentation af sygeplejen og udarbejdelse af plejeplaner.

Hvordan kan vi bruge teorien i dag?

Hun beskriver sygepleje ud fra et perspektiv om opfyldelse af 14 grundlæggende behov, inspireret af Maslows behovspyramide, der handler om at få dækket det enkelte menneskes basale behov.

Hun påpeger derfor, at sygeplejersken for at imødekommende patientens behov, hele tiden må have sin opmærksomhed rettet mod:

Patientens styrke (fysiske formåen): Har han kræfter til selv at udføre det?
Patientens vilje (psykiske kræfter): Har han lyst eller motivation til at gøre det selv?
Patientens viden i forhold til sin situation: Forstår han den?

Henderson teori kan bruges i dag for at planlægge og udføre plejen ud fra enkelte patients aktuelle behov i den konkrete situation. Derfor er det vores opgaver at observere og vurdere, hvilke behov patienten ikke selv kan dække. Hver patient er unik, derfor sundhedspersonale skal både anvende hendes viden om grundlæggende behov og din viden om, hvilke symptomer der er knytter til den sygdom, som patienten har, når du skal udføre den grundlæggende sygepleje til den enkelte patient (b1 s.45). Det er afgørende for kvaliteten af plejen, at sygeplejersken formår at tilrettelægge og udføre plejen ud fra den enkelte patients aktuelle behov i den konkrete situation (b1 s. 42).

Og hendes arbejde har påvirket sygeplejen i hele verden, og i DK har hendes behovsteori været grundlaget for klinisk sygepleje siden 1960’erne.

Læringsmål

paulabjensen — 2022-01-15 09:01:05 UTC

Du vurderer borgerens fysiske, psykiske og sociale behov ud fra Maslows og kan i samarbejde med borgeren vurdere hvilken hjælp, der skal iværksættes for at opfylde disse.

Du søger viden og handler ud fra opdaterede og evidensbaserede retningslinjer i forhold til infektions hygiejniske principper.

Du redegør for og anvender grundlæggende hygiejniske principper til afbrydelse af smitteveje i forhold til personlig og praktisk hjælp hos borgeren.

Du beskriver metoder for vejledning og anvender disse i forhold til afbrydelse af smitteveje hos borger og pårørende og kolleger.

Notes:
Når vi arbejder og hjælper borgerne skal vi arbejde ud fra evidensbaseret information. Søg information og evidensbaserede retningslinjer før man hjælper patient, hvis man ikke kende sygdom.

Smittekæden

paulabjensen — 2022-01-15 09:09:18 UTC

Smittekæden kan være en hjælp til at forstå, hvordan man bedst muligt undgår smitte i plejen.

Mikroorganismer kaldes også mikroflora: er en fællesbetegnelse for organisme, der er så små, at vi kun kan se dem i mikroskop som, fx bakterier, virus, svampe, parasitter

bakterier kan behandle med antibiotika, men virus kan ikke.

endogen flora patientens egen flora

eksogen flora flora fra omgivelserne

Reservoir: hvor mikroorganismer lever

Smitteudgang: er der, hvor mikroorganismerne forlader deres reservoir eller vært. Det kan fx være fra hud, slimhinder, ekskreter, sekreter og blod – fx sår, revner, alle åbning i kroppen

Smittevej: angiver mikroorganismernes vej fra et sted til et andet. Smittevejen kan være kontaktsmitte (direkte eller indirekte kontaktsmitte), dråbesmitte, luftbåren, vehikelbåren eller insektbåren smitte

Smitteindgang: er det sted, hvor mikroorganismerne kommer ind i den næste vært – fx alle åbning i kroppen, sår, revner, via maden vi spiser, indånding af luft der indeholder dråber

Smittemodtager: er en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at infektion kan opstå – fx alle kan være smittemodtager raske og syge mennesker

Afbrydelse af smittekæden - grundlæggende hygiejne

paulabjensen — 2022-01-15 09:19:20 UTC

Adskille rent fra urent
Utensilier (redskaber/genstande der bruges i plejen) brugt ved en borger skal ikke bruges ved andre.
Handsker ved sengeredning, undgå kontakt med arbejdstøj, uniformshygiejne.
Vasketøj i kurv, afdækket og til skyllerummet.

Afbrydelse af smittekæden - forebyggelse af infektioner

paulabjensen — 2022-01-15 09:21:30 UTC

Dekontaminering – fjerne forurening af mikroorganismer
Dekontaminering er fjernelse af forurening. Det er fjernelse af næring for mikroorganismerne, fx fedt- og proteinrester, samt fjernelse af mikroorganismer. Det sker ved rengøring, desinfektion eller sterilisation.

Rengøring fjerner mikroorganismer og områder, hvor de har gode livsbetingelser.

Desinfektion – dræber og reducerer mikroorganismer
Desinfektion kaldes også antiseptik - af en genstand betyder, at så mange mikroorganismer på genstanden uskadeliggøres, at man kan bruge den, uden at der er risiko for infektion. Ved desinfektion fjernes eller dræbes de sygdomsfremkaldende mikroorganismer vha. vask, varme eller kemiske stoffer. Desinfektion dog ingen effekt på sporerne.

Sterilisation – fuldstændig dekontaminering
Sterilisation kaldes også aseptik - er en fuldstændig dekontaminering, hvor både mikroorganismer og endosporer fjernes. Det er en behandling, der dræber alle mikroorganismer, inkl. sporer. Det er en fuldstændig uskadeliggørelse af alle mikroorganismer. Det er den sikreste måde til at undgå, at smitte overføres via instrumenter. Kvalitetskravene er så store, at der kun må findes en levende mikroorganisme i en ud af 1 mio. sterile genstande.

Desinfektion (antiseptik)

paulabjensen — 2022-01-15 09:22:33 UTC

Desinfektion kaldes også antiseptik - af en genstand betyder, at så mange mikroorganismer på genstanden uskadeliggøres, at man kan bruge den, uden at der er risiko for infektion. Ved desinfektion fjernes eller dræbes de sygdomsfremkaldende mikroorganismer vha. vask, varme eller kemiske stoffer. Desinfektion dog ingen effekt på sporerne.

Dræber og reducerer mikroorganismer
Undgå at skabe en infektion
Vask, varme, kemi
Varme at foretrække effektivt og miljøvenligt især utensilier (bækken, vaskefade …)

80 grader i 10 minut

85 grader i 3 minut

90 grader i 1 minut

Korrekt håndvask

paulabjensen — 2022-01-15 09:23:30 UTC

Hænder og håndled fugtes.
Sæbe fordeles på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled.
Fingerspidser, tommelfingre, fingermellemrum, håndfladen og håndled skal mekanisk bearbejdes i mindst 15 sekunder.
Sæben afskylles under rindende koldt eller tempereret vand.
Aftørring, rent/tørt håndklæde eller papirhåndklæde.

Korrekt desinfektion

paulabjensen — 2022-01-15 09:24:19 UTC

Der skal tilføres så meget håndsprit, at huden kan holdes fugtig af hånddesinfektionsmidlet i 30 sekunder (ofte 2 – 5 ml).
Håndspritten skal fordeles og indgnides overalt på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader, omkring håndled og evt. underarme.
Underarme skal tages med i indgnidningen, når der kræves samme renhedsgrad som på hænder og håndled.
Håndspritten skal gnides ind, indtil hænderne, håndled og evt. underarme er helt tørre.

Håndvask og hånddesinfektion

paulabjensen — 2022-01-15 09:25:15 UTC

Kriterier for succes… uniformsetikette

Ingen smykker
Hænderne velplejet og intakte, håndcreme uden parfume
Negle korte og ulakerede
Ingen lange ærmer, armstrømper…

Handsker som værnemidler

paulabjensen — 2022-01-15 09:25:59 UTC

Latex handsker

Beskytte mod smitte

Men også grobund for mikroorganismer

Hvor længe kan man have en handske på før den er gennemtrængelig for mikroorganismer? Max 10 min. eller det kommer an på hvor du har brug handsker.

Kemisk desinfektion

paulabjensen — 2022-01-15 09:32:17 UTC

Jod og persyrer kan irritere hud og luftveje.
Aldehyder er toksiske, dog dræber alle mikroorganismer.
Mest anvendt alkohol har ingen virkning på endosporer (clostridium difficile). Sprit variabel virkning på Norovirus og Hepatitis A.

Clostridium difficile en af de bakterier der forårsager mave-tarm infektioner - bakterien er den hyppigste årsag til hospitalserhvervede diarresygdomme. Det er en tarmbakterie, der danner et giftstof, som svækkede ældre kan dø af. Bakterien er resistent over for forskellige typer af antibiotika. Den formerer sig og skaber en voldsom infektion i tarmen. Symptomerne er fx løs afføring eller diarre med slim og blod. Smitten spredes let, da bakterien er resistent over for alkohol. I stedet skal anvendes klor og h2O-sølvioner til desinfektion, samt isolation.

Alle mennesker har staphylococo bakterier især på huden fordi de er del af vores immunforsvar.

Isolation

paulabjensen — 2022-01-15 09:34:02 UTC

Lægeordination, dokumenteres og revurderes

Værnemidler:

Overtrækskittel udover arbejdstøjet
Maske over mund og næse
Beskyttelse briller ved risiko for dråbesmitte

www.ssi.dk

Hjemmeplejen og MRSA (Methicillin-resistent Staphylococcus aureus)

paulabjensen — 2022-01-15 09:37:20 UTC

MRSA er betegnelsen for en særlig type stafylokok-bakterier, der er modstandsdygtige over for en række antibiotika, som ellers er standardbehandlingen mod stafylokokker.

MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. På dansk betyder det stafylokokker, som er modstandsdygtige overfor methicilin, som er en bestemt type antibiotika.

Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos ca. 50 procent af alle mennesker, og man kan ikke mærke, om man har stafylokokker fx i næsen eller på huden.

Hvad skal man gøre ved tilfælde af MRSA hos borgeren:

Engangsværnemidler påtages i et rent område
Dagligt skift af håndklæder og undertøj, sengelinned hver 3.dag, alt bliver vasket ved 80 grader.
Håndtag, elkontakter, vandhaner, toiletforhøjer… som borgeren rør ved skal desinficeres.
Områder i huset borgeren bruger hver dag skal rengøres hver dag.
Rengøringsklude skal vaskes ved 80 grader eller kasseres.

Diarre

paulabjensen — 2022-01-15 10:05:13 UTC

Diarre er hyppig, tynd og vandig afføring. Der kan være forskellige årsager til, at borgeren får diarre. Som regel er det kroppens forsøg på at skille sig af med skadeligt, fx dårlig mad eller bakterier, der udløser en mave-tarm-infektion. Uanset hvad er årsagen er, vil diarre være til store gene for borgeren. Ud over diarre vil borgeren også kunne have mavekneb og kvalme. Du skal altid rapportere til den ansvarshavende kollega, hvis du oplever, at borgeren har diarre. Diarre er ofte meget smitsomt og kaldes populært for omgangssyge eller Roskildesyge.

Når tarmslimhinden bliver irriteret af bakterier eller vira, kan tarmene ikke optage næringsstofferne og væsken. Derfor bliver afføringen tynd og består af meget vand, salte og næringsstoffer.

Årsag

Bakterier: salmonella (fødevarer), clostridium difficile (ved beh. med antibiotika), kolera
Virus: norovirus (fødevarer)
Autoimmun: Kronisk tarm sygdom, colitis ulcerosa, mb crohn
Parasitter
Forstoppelse

Fysiologi

væske absorberes ikke, elektrolytter ej heller. Hvis elektrolytter er i ubalance får man diarre.
pt dehydreret og skæve væsketal
svimmel, træt, faldtildens, hudturgor, konc urin.
Nedsat appetit, kvalme, opkast, mavesmerter, diarrè, feber

Pleje

Sygeplejerske involveres og der iværksættes isolation.
Evt. kontakt embedslæge og der indsendes afføring prøver.
Væske behandling (fører oversigt væskeindgift og -udgift)
Afhængig af årsag à behandling antibiotika, laksantia for forstoppelse…
Registere diarreens udseende (blod, sort, lys) og lugt (melæne) samt jævnligt observere for tegn på dehydrering (hudturgor, blodtryk og puls). Grøn afføring kan være tegn på infektion med Clostridium difficile.

Væske og kost
Hvis borgerens indtager føde, vil det meget hurtigt passere gennem tarmen og komme ud med afføringen næsten helt ufordøjet. Kroppen når ikke at optage næringsstoffer fra kosten. Kvalme kan være med til at nedsætte borgerens lyst til mad. Borgeren kan spise det, han har lyst til og som ikke giver ham flere gener. Det er også en god ide at servere måltiderne tit og små portioner. Maden skal være let at fordøje. Det kan fx være suppe, hvidt brød, kiks eller knækbrød.
Borgerens med diarre kommer meget hurtigt til at lide af stor væske mangel. En stor væske mangel kan true borgerens sundhedstilstand, og i sidste ende kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse. Ved væsketabet mister kroppens også nogle af de salte, der naturligt findes i kroppen, specielt kalium. Kalium er vigtigt for store dele af kroppen. De celler, der styrer nerveceller og muskelceller, er afhængige af kalium for at kunne fungere. Derfor en borger med diarre skal drikke mindst 2-3 liter væske, der indeholder salte og energi i døgnet.

Hygiejne
Diarre smitter meget, og man skal derfor bruge handsker og udføre håndvask med vand og sæbe efterfulgt af hånddesinfektion med sprit i 30 sekunder efter hver kontakt.
Hvis der er risiko for, at der kan komme afføring på dit tøj, skal man bruge et engangsplastikforklæde, og hvis der kommer afføring på dit arbejdstøj, skal det skiftes og vaskes.
Borgerens snavsede tøj og sengetøj udgør en stor risiko smitterisiko. Derfor skal vaske borgerens tøj ved høj varme.

Hvis der på plejehjem forekommer episoder med diarre, vil man vælge at isolere borgeren på egen stue/egen lejlighed, for at undgå smitte til de andre borgere på plejehjemmet.

Personlig hygiejne
Når en borger har diarre, kan den tynde afføring skade huden, så han bliver hudløs. Når du vasker borgeren, kan du bruge lidt vat til at vaske omkring endetarmen, da det ikke er så hårdt ved huden som engangsvaskeklude. Bagefter kan du smøre huden med vandafvisende creme eller salve.

Læringsmål

paulabjensen — 2022-01-15 15:22:54 UTC

Fagmål 1
Eleven kan anvende viden om Serviceloven, Sundhedsloven og Psykiatriloven til i det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde at arbejde under hensyn til borgerens/ patientens rettigheder, sikkerhed og lige behandling, herunder grundlovens bestemmelser om individets selvbestemmelsesret og borgerens ukrænkelighed.

Fagmål 8
Eleven kan anvende viden om almen praksis’ tilbuds-, ansvars- og funktionsområde til at samarbejde om koordinering af det sammenhængende borger-/patientforløb.

Sundhedslov vs Servicelov

paulabjensen — 2022-01-15 15:24:32 UTC

Sundhedsloven er med til at styre, hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen, og beskriver bl.a., at der skal være sammenhænge eller de ydelser, patienter og borgere får. Det gælder både på de offentlige og de private sygehuse og i borgerens hjem. Borgeren skal ikke ansøge ydelser fra sundhedsloven, for hvis fx en hospitalslæge har vurderet, at han har brug for hjælp til eksempelvis sår behandling, så har borgeren ret til denne hjælp. Opgaver fra sundhedsloven oftest bliver udført af sygeplejerske, fysioterapeuter, læger og SSA. Opgaver fra sundhedsloven udføres ofte af SSH. Loven beskriver opgaver som forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag, hjemmesygepleje, genoptræning, palliation og misbrugsbehandling.

Serviceloven hedder egentlig lov om social service. Det er en rammelov, som blev vedtaget i 1998. Den sætter rammerne for den hjælp, støtte og rådgivning, som kommunerne skal tilbyde borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, så de kan klare sig selv mest muligt og forbedre deres livskvalitet. Når borgeren har brug for ydelser via serviceloven, så kan han ansøge om disse. Opgaver i serviceloven beskriver fx hjælpemidler, personlig hjælp, omsorg og pleje, træning og praktisk hjælp.

Sundhedsloven

paulabjensen — 2022-01-15 15:28:11 UTC

Vedtaget i 2005
Loven fastsætter hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske Sundhedsvæsen.
Loven holder fokus på sammenhæng mellem de ydelser borgeren får.

§ 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. (sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse)

§ 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for

let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
behandling af høj kvalitet,
sammenhæng mellem ydelserne,
valgfrihed,
let adgang til information,
et gennemsigtigt sundhedsvæsen og
kort ventetid på behandling.

§ 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedr. forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient.

Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. (Regioner og kommuner arbejder sammen for at lave sundhedstilbud plan (kvalitetsstandard) til deres enkelte kommune.)

§ 4. Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv resurseudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v. (Regioner og kommuner arbejder sammen for at finde ud af hvordan de kan bruge samfundsøkonomi meget bedre.)

§ 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. (Omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.)

Serviceloven

paulabjensen — 2022-01-15 15:30:04 UTC

Vedtaget i 1998.
Ramme lov, som sætter rammen for den hjælp, støtte og rådgivning som kommunerne SKAL tilbyde borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktions evne, så de kan klare sig selv mest muligt og forbedre deres livskvalitet. Rammelov betyder, at kommunerne selv må beslutte, hvordan de vil udfylde rammerne, som loven sætter, dvs. hvor højt eller lavt serviceniveauet skal være.
Det betyder, at den enkelte kommune sætter serviceniveauet, men der er sat en ” minimum standard” som skal
følges.
Det er kommunal bestyrelsen der tager de beslutninger.

§ 1. Formålet med denne lov er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også̊ kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser)

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. (formålet at borger kan klare sig selv mest muligt i sit eget hjem.)

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. (hjælpen udføres efter enkelte borgers situation.)

Hvilke ydelser ligger i Sundhedsloven og Serviceloven?

paulabjensen — 2022-01-15 15:45:08 UTC

Sundhedsloven

Behandling, forebyggelse og sundhedsfremme
Sårpleje, medicinhåndtering, bloksukkermåling, blodtryksmåling, kompressionsbehandling/kompressionsstrømper.
Groft sagt kan man tænke på, at ydelserne, som SSA laver i Sundhedsloven, er de ydelser, som er
EN DEL AF EN BEHANDLING

Serviceloven

Personlig og praktisk hjælp. Træning. Hjælpemidler
Bad, støvsugning, anretning af mad og drikke, gulvvask, opvask, nedre hygiejne, toiletbesøg, forflytninger, dele af træningen og hjælpemidler
Groft sagt kan man tænke på, at ydelserne, som SSA laver i Serviceloven, er de ydelser, hvor der bruges rigelig vand
VASK OG PLASK

Hvem bestemmer hvor?

paulabjensen — 2022-01-15 15:45:48 UTC

Sundhedslovsydelser

kommer fra lægen via delegationer.
Beror på en lægefaglig vurdering.
Når lægen har vurderet behovet, har borgeren RET til ydelsen. Visitator der bestemmer hvilke ydelser borgerne får.

Servicelovsydelser

Borger skal ansøge om ydelser
Ydelser skal bevilges af visitator fra kommunen udefra lovgivningen og kommunes serviceniveau / kvalitetsstandard
Borgeren ønsker, kan ikke altid bevilges.

Hvilke faggrupper

paulabjensen — 2022-01-15 15:46:23 UTC

Sundhedsloven

Ydelser fra denne lovgivning løses oftest af

autoriseret sundhedspersonale.

SSA, Sygeplejersker, Læger, Fysioterapeut, Ergoterapeuter

Serviceloven

Ydelser fra denne lovgivning løses ofte af
SSA, SSH, pædagoger og ufaglærte.

Sektorer

paulabjensen — 2022-01-15 15:47:12 UTC

Primære sektoren (kommune der har ansvar) – tættest på borgeren i hverdagen – opgaver: hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, hjælpemidler, træning à arbejder indenfor sundheds- og serviceloven fx SSH, SSA, sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut

Sekundær sektoren (regioner der har ansvar) – hvis borger har brug for specielle behandling – opgaver: hospitalsbehandling, ambulancer, behandlingsredskaber à arbejder kun indenfor sundhedsloven

Praksis sektor – alle slags læge undtager hospitalslæge. Regionerne betaler for hver borger, der kommer til konsultation, og for forskellige andre ydelser, den praktiserende læge tilbyder. Kommunerne betaler, når borgerne fx skal bruge en lægeattest i forbindelse med sygemeldinger m.v.

FAM = fællesakutmodtagelser

Primær sektoren og lovgivning de hører under

paulabjensen — 2022-01-15 15:48:15 UTC

Sekundær sektoren og lovgivning de hører under

paulabjensen — 2022-01-15 15:48:35 UTC

Den praktiserende læge

paulabjensen — 2022-01-15 15:57:42 UTC

Uddannet speciallæge i almen medicin.
Autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Lægen kan selv eje en praksis eller være ansat i en praksis.
Regionerne betaler for hver borger, der kommer til konsultation + for andre ydelser hos lægen.
Kommunerne betaler når borgeren skal bruge lægeattest eks. ved sygemelding.
Regionerne har ansvaret for de praktiserende læger Hører til i den praksis sektor.

Sundhedskort

paulabjensen — 2022-01-15 16:04:03 UTC

Det nære sundhedsvæsen

paulabjensen — 2022-01-15 16:04:52 UTC

Tæt på borgerens hverdagsliv

KL og Sundhedsstyrelsen definerer, at det indbefatter både regionale og kommunale tilbud tæt på borgeren f.eks.:

Sundhedsområdet
Social- og fritidsområdet
Sundhedsfremme og forebyggelse
Udredning
Behandling
Tidlig opsporing
Rehabilitering
Palliation
Patientundervisning
Kroniske lidelser

Det er en udfordring i det nære sundhedsvæsen, at skabe sammenhæng i de udrednings-, behandlings- og plejetilbud borgerne møder, der både involverer primær og sekundær sektor, samt egen læge.

For at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen har Regeringen, KL og Danske regioner i 2017 nedsat et udvalg, der både skal skabe debat og udarbejde anbefalinger og en samlet plan for indsatsen.

Fokus områder:

Mulighed for bedre samarbejde mellem sygehuse, hjemmepleje, genoptræning, rehabilitering. tilbud fra egen læge og det psykiatriske område
Mulighed for at sikre sundhedsfaglige kompetencer på tværs af sektorer
Undersøge behov for bedre dokumentation på sundhedsområdet – specielt i kommuner og i almen praksis. Bedre rammer for digital kommunikation og samarbejde om de komplekse forløb
Udarbejde forslag til, hvordan det sikres, at de nære sundhedstilbud har samme høje kvalitet i forskellige kommuner og regioner

QUIZ: Gæt Sundhedslov eller Servicelov

paulabjensen — 2022-01-15 16:12:28 UTC

Servicelov

tandbørstning
støvaftørring
rengøring af badeværelse
opvask
hjælp til strømper
skift af sengelinned
anretning og servering af mad
trygheds besøg
brug af lift
gulvvask
tøjvask
bad
servering af kaffe
rede hår
træning
støvsugning
pudse briller
hjælp til piller

Sundhedslov

blodsukkermåling
medicin dosering
komprilandbind
blodtryksmåling
sårpleje
injektion
kompressionsstrømper
medicin udlevering

Blanding servicelov og sundhedslov

forflytning

Læringsmål

paulabjensen — 2022-01-15 16:15:43 UTC

Fagmål 1
Eleven kan anvende viden om Serviceloven, Sundhedsloven og Psykiatriloven til i det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde at arbejde under hensyn til borgerens/ patientens rettigheder, sikkerhed og lige behandling, herunder grundlovens bestemmelser om individets selvbestemmelsesret og borgerens ukrænkelighed.

Fagmål 5
Eleven kan anvende viden om almen praksis’ tilbuds-, ansvars- og funktionsområde til at samarbejde om koordinering af det sammenhængende borger-/patientforløb.

Arbejdsmiljølovgivning og APV

paulabjensen — 2022-01-15 16:17:04 UTC

Arbejdsmiljøloven
Det er arbejdspladsens ansvar at løse de fysiske og psykosociale problemer der kan opstå på arbejdspladsen

APV

Alle virksomheder skal udarbejde en APV
APV’en skal vise om der er problemer med arbejdsmiljøet – fysisk og psykisk
Det er arbejdspladsens ansvar at løse de fysiske og psykiske problemer
Det er arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsen der laver APV’en

Esbjerg Kommune - APV

paulabjensen — 2022-01-15 16:17:55 UTC

Arbejdstilsynets tjekliste

paulabjensen — 2022-01-15 16:19:07 UTC

Forflytningsguiden

paulabjensen — 2022-01-15 16:21:21 UTC

Forflytningspyramiden

paulabjensen — 2022-01-15 16:22:04 UTC

SSA’s rolle i APV arbejdet

paulabjensen — 2022-01-15 16:22:36 UTC

Det kan være en SSA med specielle kompetencer, som laver APV’er hos borgerne.

SSA skal observere ændringer i borgerens funktionsniveau og evt bestille ny APV.

Arbejde i borgerens hjem

paulabjensen — 2022-01-15 16:23:32 UTC

Hvor går grænsen for uhumsk et miljø man kan henholdsvis arbejde i og lade borgeren bo i?

Arbejde i borgerens hjem

paulabjensen — 2022-01-15 16:25:08 UTC

Hvordan vil du takle det at borgeren ryger I hjemmet, mens du er der?

Film om velfærdsstaten

paulabjensen — 2022-01-15 16:29:38 UTC

VELFÆRDSSAMFUNDET:

Velfærdsstatens oprindelse

Kristendommen i middelalderen
1800-tallets velgørenhedstradition
Partiet Venstre og de danske bønder (ca. 1900)
Socialdemokratisk projekt efter 2. Verdenskrig

Film om grundloven

paulabjensen — 2022-01-15 16:30:26 UTC

Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.

Grundloven er Danmarks vigtigste lov

Danmark har ca. 1.300 love. Den vigtigste lov er grundloven, som alle andre love skal overholde. Grundloven er derfor også mere vanskelig at ændre end andre love.

Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for vores demokratiske samfund. Den indeholder i store træk beskrivelse af borgernes rettigheder og pligter, organiseringen af folkestyret og magtens tredeling.

Grundlov med forklaringer

paulabjensen — 2022-01-15 16:32:26 UTC

Læringsmål

paulabjensen — 2022-01-15 16:32:47 UTC

1. Eleven kan anvende viden om overordnede sammenhænge mellem social- og sundhedspolitik, nationale kvalitetsmål, lokale målsætninger og serviceniveauer i kommuner og regioner, til at prioritere egne arbejdsopgaver ud fra de visiterede ydelser.

Det betyder at du skal lære om…

magtens tredeling, den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
hvad et ministerie er og hvordan det hænger sammen med lovgivning – herunder sundhedslov og servicelov.
hvad en styrelse er.
sundhedsloven i forhold til, sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing.
serviceloven, og hvad rammelov betyder.

4 .Eleven kan anvende viden om forvaltningslovens regler for tavshedspligt, varetagelse af personfølsomme data, omsorgspligt, privatlivsbeskyttelse og dokumentation til at reflektere over social- og sundhedsassistentens pligter og rettigheder som autoriseret sundhedsperson.

Det betyder at du skal lære om…

Du skal lære om tavshedspligten jævnfør forvaltnings- og sundhedsloven (autoriseret sundhedsperson), herunder begreber som personlige oplysninger, personfølsomme oplysninger, uvedkommende, samarbejdet med pårørende og særlige forhold til unge under 18 år
Du skal lære om GDPR reglerne
Du skal lære om undtagelser ved tavshedspligten herunder samtykke, nødvendighed for behandling, interesseafvejning, lovhjemmel, uddannelse.
Du skal lære hvornår du må/skal tilsidesætte tavshedspligten i forhold til omsorgspligten.

Tavshedspligt

paulabjensen — 2022-01-15 16:37:08 UTC

Tavshedspligten er pligten til ikke at videregive fortrolige oplysninger om borgere eller patienter til uvedkommende. Den er nødvendig, for at borgeren og sundhedspersonalet have tillid til hinanden. Den tryghed kan kun sikres, hvis borgeren ved, at personlige og følsomme oplysninger om ham ikke kommer videre. Tavshedspligten gælder ikke forældre, hvis barnet er under 18 år.

Tavshedspligten gælder hele livet, og det er strafbart at bryde den. Undtagelser fra tavshedspligten:

når borgeren har givet samstykke til det;
hvis det er nødvendigt for behandlingen;
hvis der har fundet en interesseafvejning sted, dvs. at personalet vurderer, at det er til borgerens eget bedste eller af hensyn til de pårørende;
hvis der er lovhjemmel for det;
hvis det nødvendigt i forhold til en elev, fx som led i dennes uddannelse, og når vedkommende deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.

Nogle gange kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at videregive oplysninger uden borgerens samtykke, og det giver sundhedsloven mulighed for, og det sker under hensyntagen til borgerens interesse og behov.

Tavshedspligt, fortsat

paulabjensen — 2022-01-15 16:40:05 UTC

Beror på Grundloven – retten til personlig frihed, boligens ukrænkelighed, religionsfrihed, og ytrings frihed.

Sundhedslovens § 40-49 og forvaltningsloven § 27-32 (knytter sig til servicelov)

Fortrolige oplysninger er almindelige personlige oplysninger

•CPR nummer

•Økonomiske forhold

Fortrolige oplysninger er personfølsomme oplysninger

•Politisk, religiøs eller seksuel orientering

•Helbredsmæssige forhold

•Genetiske og biometriske data (eks. Fingeraftryk)

Samtykke i primær sektor er ikke det samme samtykke i sekundær sektor. Det skal være hver for sig.

Undtagelser fra tavshedspligten

paulabjensen — 2022-01-15 16:44:23 UTC

1. Når borgeren har givet samtykke til det.

Generelle regler for samtykke:

En borger skal give samtykke til en konkret behandling
Samtykke skal fornyes hvis behandlingsplanen ændres
Et samtykke skal være frivilligt
Borgeren skal være i stand til at gennemskue konsekvenserne af sit samtykke
Et samtykke kan være mundtligt, skriftligt eller stiltiende
Er borgeren mindreårig kan der en stedfortræder give samtykke
Et samtykke kan altid tilbagekaldes

2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen.
3. Interesseafvejning - borgerens bedste eller af hensyn til de pårørende
4. Hvis der er lovhjemmel for det.

Lovhjemmel det betyder, at der i en anden lov er formuleret en pligt til at videregive oplysninger om borgerens forhold, og at denne pligt vejer tungere end tavshedspligten. Det drejer sig bl.a. om underretningspligt og omsorgspligt. Begge pligter står i serviceloven.

5. Nødvendigt i forhold til en elev - som led i uddannelse, når eleven deltager i behandlingen.

Tavshedspligt - Samarbejdet med pårørende og børn

paulabjensen — 2022-01-15 16:44:52 UTC

I juridisk forstand er pårørende uvedkommende, medmindre borgeren/patienten har givet samtykke til at information må videregives.

Som udgangspunkt gælder tavshedspligten ikke for forældre hvis barnet er under 18 år. Tavshedspligten kan dog træde I kraft, hvis det vurderes, at forældrenes viden vil skabe problemer for barnet.

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

paulabjensen — 2022-01-15 16:46:06 UTC

Lovgivende, dømmende og udøvende magt

paulabjensen — 2022-01-15 16:48:57 UTC

Grundloven Kapitel 1 handler især om magtens tredeling – fundamentet for vort demokrati. Magten i Danmark er delt i den lovgivende (Folketinget), den udøvende (regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Det har man gjort for at undgå at samle magten ét sted, da det ville kunne føre til magtmisbrug.

Kvalitet i sundhedsvæsenet

paulabjensen — 2022-01-15 16:50:50 UTC

Den offentlige sektor i Danmark skal levere service af høj kvalitet. Regeringen ønsker, at den offentlige sektor også i fremtiden skal være en integreret del af fornyelse, udvikling og konkurrencedygtighed.

Samfundet har store udfordringer i fremtiden:

Mangel på arbejdskraft
Mange ansatte går på pension
Vanskeligt at skaffe kvalificerede afløsere
Stigende forventninger til den offentlige service

Hvad er kvalitet?

Den kvalitet brugeren oplever: hvilke kvalitet borgeren har
Den faglige kvalitet: hvilke kvalitet tager vi med
Den organisatoriske kvalitet: i forhold til tavshedspligt og passer på borgers personlige følsomme data

God kvalitet forudsætter, at alle tre dimensioner er i orden.

Hvad betyder det, at du har tavshedspligt som fagperson?

paulabjensen — 2022-01-15 16:55:17 UTC

Alle offentligt ansatte har tavshedspligt om deres arbejde. Pligten gælder hele livet, også efter at ansættelsen er ophørt, og det er strafbart at bryde dem ved straffelovens §152-152f. Som fagperson har jeg tavshedspligt i forhold til borgerens fortrolige oplysninger, som jeg opnår kendskab til igennem mit arbejde. Jeg bør altid indhente mundtligt eller skriftligt samtykke, før jeg videregiver fortrolige oplysninger.

Som fagperson har jeg adgang til eller kommer i besiddelse af borgerens personfølsomme oplysninger, derfor har jeg pligten under sundhedsloven[1] §40-49 og forvaltningslovens[2] §27-32, at jeg skal overholde min tavshedspligt. Tavshedspligten betyder, at jeg ikke må fortælle hvad som helst om borgeren til hvem som helst, også selvom borgeren dør. Fortrolige oplysninger kan eller skal videregives til borgerens pårørende, hvis borgeren har givet samtykke til videregivelse. Men nogle gange kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at videregive oplysninger uden borgerens samtykke, og det giver sundhedsloven mulighed for §41 stk. 2, nr. 1-7.

[1] Sundhedsloven gælder alle, der arbejder inden for sundhedsvæsnet også elever og studerende. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903
[2] Forvaltningsloven gælder alle, der er ansat i den offentlige forvaltning, der er ansat af staten, en region eller en kommune.

Straffeloven §152

paulabjensen — 2022-01-15 16:55:53 UTC

§ 152. Den som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder

Film om GDPR (General Data Protection Reduction)

paulabjensen — 2022-01-15 16:56:53 UTC

Tavshedspligt: Pårørende

paulabjensen — 2022-01-15 16:58:16 UTC

Ved videregivelse af oplysninger om et barn eller ung under 18 år, gælder der ikke tavshedspligt i forhold til forældremyndighedsindehaveren

Aktiv information om børns forhold
Den 15-17 årige kan give samtykke

Tavshedspligt overfor forældre kan være nødvendig hvis:

Det er af afgørende hensyn til barnet
Det er i forhold til seksuallivet
Oplysninger om at barnet eller den unge er i live eller opholdssted skal videregives.

Som udgangspunkt er pårørende at betragte som uvedkommende – pårørende kan være:

Familie
En nær ven

Hvis pårørende skal involveres i et borger/patientforløb, skal vedkommende give sit samtykke til det

Underretningspligt

paulabjensen — 2022-01-15 17:00:06 UTC

Underretningspligt er pligten til at underrette kommunen, hvis man opdager, at et barn eller en ung under 18 år behandles uacceptabelt – det kan handle om:

Vanrøgt
Nedværdigende behandling
Sundhedsskadelige forhold

Alle mennesker har underretningspligt – men vi som sundhedspersonale har skærpet underretningspligt.

Det vil sige vi er forpligtet til at handle på mistanke.

Omsorgspligt

paulabjensen — 2022-01-15 17:00:53 UTC

Serviceloven § 82

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Omsorgspligten indebærer, at kommunen skal hjælpe mennesker med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne – der ikke er i stand til, at varetage egne interesser.

Plejepersonalet er forpligtet til kontinuerligt, at inddrage hensynet til borgerens selvbestemmelsesret og værdighed:

En afvejning af hensyn
Høj grad af etiske overvejelser
Forståelse og indlevelse i mennesket

Værgemål

paulabjensen — 2022-01-15 17:01:45 UTC

Læringsmål

paulabjensen — 2022-01-15 17:04:25 UTC

1.Eleven kan anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse rehabilitering til at begrunde og varetage social- og sundhedsassistentens opgaver i den tværprofessionelle og tværsektorielle indsats med udgangspunkt i borgerens/patientens ønsker og behov:

Du forklarer, hvordan den rehabiliterende tankegang har ændret tilgang til at yde hjælp efter serviceloven.
Du forklarer, hvilke centrale elementer der er i rehabiliteringens definition og kan forklare din faggruppens bidrag i samarbejdsprocessen
Du forklarer, hvad begreberne sundhedsfremme og forebyggelse dækker over
Du forklarer begrebet livskvalitet ud fra Siri Næss og Madis Kajandis teorier

Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng

paulabjensen — 2022-01-15 17:05:44 UTC

Der skal være balance mellem meningsfuldhed (kan se mening og tage ansvar til at møde hans nye liv situation og udfordringer), begribelighed (forstår hvorfor han har fået sygdom) og håndterbarhed (at klare nye situation).

Tilsammen giver begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed en oplevelse af sammenhæng. De tre delle opnås gennem hhv. forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed eller deltagelse. Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed, mens den rette belastningsbalance lægger grunden til håndterbarhed, og delagtighed giver meningsfuldhed.

Det brede sundhedsbegreb af Bjarne Bruun Jensen

paulabjensen — 2022-01-15 17:06:52 UTC

Livsstil = KRAMS faktorerne

Levevilkår = fx forening, arbejdsmiljø, økonomi og kultur

Vores livsstil og levevilkår har betydning for de handlinger vi tager.

Sundhedsfremme og Sygdomsforebyggelse

paulabjensen — 2022-01-15 17:44:53 UTC

Sundhedsfremme = forbedre sundhed fx kost råd

Bredt begreb mod hele tilværelsen
Fokus på det sunde menneske
Øger sundheden
Fysisk, psykisk og socialt velbefindende
Læreproces - sundhedspædagogik

Sygdomsforebyggelse = fra syg til rask fx rygestop

Smalt begreb mod sygdom
Undgå sygdom eller følgevirkninger
Individ eller samfundsniveau
Fremmer helbredet

Sammenhæng mellem helbred og sundhed

paulabjensen — 2022-01-15 17:45:21 UTC

Livskvalitet fire parametre af Siri Næss

paulabjensen — 2022-01-15 17:46:43 UTC

Hvordan vurderes livskvalitet?

”Livskvalitet er den subjektive oplevelse af livet – har du høj livskvalitet, er du glad for det liv, du lever”

Peter Sandøe, professor og filosof

Den norske psykolog Siri Næss har defineret fire parametre, der har betydning for et menneskes oplevelse af livskvalitet:

At være aktiv
At have gode mellemmenneskelige relationer
At have positiv selverkendelse
At have en grundstemning af glæde

Livskvalitet ni parametre af Madis Kajandi

paulabjensen — 2022-01-15 17:47:54 UTC

Den svenske psykiater Madis Kajandi beskriver livskvalitet i denne model med ni parametre.

Ydre levevilkår - Madis Kajandis

paulabjensen — 2022-01-15 17:48:30 UTC

Interpersonelle relationer - Madis Kajandis

paulabjensen — 2022-01-15 17:48:56 UTC

Indre psykologiske forhold - Madis Kajandis

paulabjensen — 2022-01-15 17:49:25 UTC

Faktorer der har betydning for vores liv og sundhed

paulabjensen — 2022-01-15 17:49:56 UTC

Definition af rehabilitering fra WHO

paulabjensen — 2022-01-15 17:50:50 UTC

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Formålet er, at borgeren, som har eller er i en risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”

(Hvidbogen 2004, s. 4)

SFR s. 274

Rehabilitering - centrale elementer

paulabjensen — 2022-01-15 17:51:39 UTC

Centrale elementer i rehabiliteringen, udvidet

paulabjensen — 2022-01-15 17:52:29 UTC

Rehabiliteringsprocessen i 4 faser

paulabjensen — 2022-01-15 17:53:24 UTC

Borgeren er syg, så det er vigtigt, at stabilere patient.
Reorientering – undersøg hvad borgerens kommet i og hvad skal til at borgeren kommer til sin oprindeligt tilstand?
Reintegration – begynde at arbejde med borgens rehalibiteringsforløb- og plan.
Stabilisering II – at borgerens fastholder det niveau han har nået.

Formål med rehabilitering

paulabjensen — 2022-01-15 17:53:56 UTC

For den enkelte borger at:

Bevare eller fremme livskvalitet
Genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højest muligt funktionsevne, forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen
Kunne leve med varige funktionsnedsættelser eller kronisk sygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation (mestre sit eget liv og tag en fornuftig valg i sit liv i det ny livssituation).
Opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet

Rehabilitering Nyt paradigme - nyt mindset

paulabjensen — 2022-01-15 17:54:39 UTC

Centrale aktører i rehabilitering

paulabjensen — 2022-01-15 17:55:14 UTC

Hvem har ansvar for hvad? Opgaveglidning i rehabilitering

paulabjensen — 2022-01-15 17:55:52 UTC

Kommune, sygehus og praksissektoren er væsentlige aktører og samarbejdspartner i en rehabiliteringsindsats.

Sygehusene har fx ansvar for behandling, genoptræning og patientrettet forebyggelse under indlæggelse.

Sundhedspersoner i praksissektoren, fx alment praktiserende læger og fysioterapeuter kan yde relevante tilbud i et rehabiliteringsforløb.

Kommunen...

er hovedaktør på rehabiliteringsområdet
har ansvaret og mulighed for efter gældende lovgivning at iværksætte rehabiliterende ydelser og tilbud
har således rammerne til at tilrettelægge rehabiliteringsforløb, så der er sammenhæng og koordination i indsatserne fra de forskellige kommunale områder

Samarbejdsformer

paulabjensen — 2022-01-15 17:56:59 UTC

Sundhedsloven §83a

paulabjensen — 2022-01-15 17:58:15 UTC

Kommunen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter §83.

Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.

Rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.

De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren.

Kommunen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne.

I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter §83a skal kommunen vurdere modtagerens behov for hjælp efter §83.

Genoptræning efter servicelovens §86, stk. 1

paulabjensen — 2022-01-15 17:58:47 UTC

Kommunen skal tilbyde genoptræning til voksne på 18 år og derover med behov for genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsevnenedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse

Målgruppen for genoptræning vil typisk være ældre borgere, der efter sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, er midlertidig svækket.

Vi dykker længere ned i hverdagsrehabiliteringen – hvem, hvad, hvor?

paulabjensen — 2022-01-15 17:59:19 UTC

Rehabiliteringsindsats med særligt fokus på målrettet at støtte den enkelte til at kunne leve så aktivt og uafhængigt et hverdagsliv som muligt.
Med udgangspunkt i borgerens ønske for meningsfulde dagligdags aktiviteter.
I borgerens eget hjem og nærmiljø.

Påvirkning af hverdagen

paulabjensen — 2022-01-15 17:59:52 UTC

SMART modellen

paulabjensen — 2022-01-15 18:00:28 UTC

Forflytningspyramiden

paulabjensen — 2022-01-15 18:05:20 UTC

Brug mest af det i bunden og mindst af det i toppen

Mindre belastende for personalet
Selvværd og tryghed for borgeren
Vedligeholder funktioner hos borgeren
Skaber samarbejde
Kommunikation – verbalt og non-verbalt
Guidning

De grundlæggende principper og fysiske love

paulabjensen — 2022-01-15 18:05:57 UTC

Naturligt bevægemønster
Brug borgerens ressourcer
Tyngdekraften – lodret vs vandret
Trykpunkter
Friktion – nedsætte/øge
Skråplan
Vægtstangsprincippet

Grundlæggende forflytninger

paulabjensen — 2022-01-15 18:07:08 UTC

Se de 8 film om forflytninger på forflyt.dk

Vær særligt opmærksom på deres:

Arbejdsstillinger
Brug af borgerens ressourcer
Brug af hjælpemidler
Deres forklaringer

Hvad er forskellen på løft og forflytning?

paulabjensen — 2022-01-15 18:09:05 UTC

Vægtfordelingen

paulabjensen — 2022-01-15 18:18:48 UTC

Trykpunkter

paulabjensen — 2022-01-15 18:19:27 UTC

Det naturlige bevægemønster

paulabjensen — 2022-01-15 18:20:42 UTC

Måden man bevæger sig på ugen at tænke over det.

Grundelementerne i bevægemønstre er ens hos alle mennesker - dog individuelle tilpassede løsninger
Består af sammensatte bevægelser, hvor én kropsdel bevæges ad gangen. Tyngden flyttes væk fra den kropsdel, man ønsker at flytte

Hvilke ændringer kommer med alderen i de naturlige bevægemønstre?

alder
muskelkraft
Smidighed
Smerter
balance
svækkelse af almen tilstanden

De fysiske love

paulabjensen — 2022-01-15 18:21:21 UTC

Tyngdekraften
Skråplan
Træk, skub, drej, glid, rul
Gnidningsmodstand/friktion
Understøttelsesflade
Tyngdepunkt
Vægtstangsprincip
Afstand til byrden

Spilerdug øger friktionen

paulabjensen — 2022-01-15 18:22:03 UTC

Huden

paulabjensen — 2022-01-15 18:43:47 UTC

Er kroppens største organ, og den har en overflade på ca. 2 m2 og vejer 4,5 kg. Huden kan være meget tynd, fx øjenlågene, og meget tyk, fx hælene.

Hudens opgaver

Beskytte os mod stød, slag, mikroorganismer, kemiske stoffer og sollys
Danne D-vitamin
Være et vand- og fedtdepot
Hjælpe os med at holde på varmen, når vi fryser, og komme af varmen, når vi sveder.
Være vores sanseorgan, hvor vi kan mærke smerte, berøring, kulde og varme.

Hudens aldersforandringer

Bliver rynket, tyndere og mindre elastik med alderen.
Bliver tør pga. nedsættelser af sved- og talgkirtlers. En god fugtighedslotion eller en fed creme kan bevare hudens fugtighed og modvirker hudkløe.
Der kommer også flere brune pletter.
Man får hurtigere blå mærker af fx stød.

Hudpleje

For at udføre en god hudpleje skal du bruge hudplejemidler som fx sæbe til at rengøre huden og cremer eller lotions, der har til formål til at bevare huden hel og smidig og forebygge hudproblemer.

Sikkerhed: må du ikke komme i direkte kontakt med hudplejemidler, der indeholder parfume eller farvestoffer, for det kan allergifremkaldende. Brug hudplejermidler, der er mærket med den blå krans fra foreningen Astma- Allergi Danmark.

Observationer af huden
Du skal bl.a. være opmræksom på:

rifter eller kradsemærker
rødme og hævelse - ved infektion
ømhed og smerte
trykmærker - huden er først kold og bleg, derefter rød og irriteret
tryksår
blå mærker
udslæt
modermærker
insekstik og flåter m.m.

Eksempel på dokumentation
Midt på skinnebenet har Poul at syv cm langt og 3 cm bredt rødt mærke, der føles varmt og hævet.

Tryksår

paulabjensen — 2022-01-15 18:44:57 UTC

Tryksår også kaldt liggesår eller siddesår, og i fagsprog kaldes det decubitus – er et område på huden, hvor huden eller underliggende væv beskadiges/forværre/skade. Selvom det kaldes tryksår, behøver der ikke at være et åbent sår, før det kaldes tryksår.

Tryksår kan opstå alle steder på kroppen, men særligt udsat er de steder på kroppen, hvor trykket er størst mod underlag: på hæle, hofter, knæ, albuer, haleben og siddeknogler.
Ældre mennesker og sengeliggende er i særlig risiko for at udvikle tryksår især hvis der også er lammelser, underernæring, diabetes eller åreforkalkning hos disse personer. Men alle kan udvikle tryksår.

Hvordan opstår tryksår?

Når du i længere tid sidder eller ligger i samme stilling.
Underlagets tryk på huden kan blive så højt, at blodforsyningen til huden hindres, og derfor sker der skade.
Som SSA er vi uddannet til at forebygge tryksår. Først og fremmest skal vi vurdere, hvilken risiko borgen har for at udvikle tryksår alt efter hams sygdom, ernæringstilstand, og om du er sengeliggende eller oppegående.
Hvis borgens er i risiko, tjekkes vi hans hud dagligt, og der igangsættes tiltag som forebygger tryksår som hyppigt stillingsskifte, aflastende madras, proteinrig kost og nok væske.

Observationer ved tryksår
Et tryksår udvikler sig gradvist over kortere eller længere tid. Det kan være forskelligt fra borger til borger, hvor hurtigt udviklingen går. Her ser du udviklingen:

Det første tegn på et tryksår er rødmen på huden. Huden bliver hvid, når du trykker let med en finger på det røde område. Borgeren kan have ondt på det hudområder, der har været udsat for tryk.
Det næste tegn på tryksår er stadig rødmen af huden. Men her forsvinder den røde farve ikke, når du trykker på hudområdet. Cellerne har manglet ilt så længe, at der allerede er opstået skader på huden væv. Borgeren har smerter fra trykmærket.
Efter rødmen af huden udvikler der sig et mærke, der ligner en vabel. Vablen kan hurtigt udvikle sig til et sår. Borgeren har nu en del smerter i og omkring såret.
Når der først er et sår, kan det udvikle sig og blive større og dybere. Såret kan ga hele vejen ned gennem alle hudens lag. Skaderne i vævet ødelægger nerve- og sansecellerne i læderhuden. Det betyder, at borgeren ikke altid har smerter fra såret, selvom det er stort og dybt.
Når såret bliver tilstrækkeligt dybt, kan det også medføre skader på muskler og knogler, der ligger under såret. Vævet i og omkring såret dør langsomt.

Eksempel på dokumentation
Poul har et femkrone stort rødt mærke øverst på højre balle. Når man trykker let på mærket, forsvinder rødmen ikke. Poul klager over smerter. Sygeplejersken kommer forbi senere og ser på mærket. Indtil da har jeg aftalt med Poul, at han skal sidde på sin store bløde pude og prøve at skifte stilling mest muligt.

Borgeren risikerer at få tryksår:

Når der er nedsat følsomhed i huden - fx når borgeren har lammelser efter en blodprop eller pga. sukkersyge. Han kan derfor ikke mærke gener eller ubehag ved fx at ligge eller sidde i den samme stilling i længere i tid.
Når huden er meget fugtig - fx hvis borgeren er inkontinent og bruger ble. Her bliver hudens øverste lag hurtigere opløst, og der kommer let hul på huden. Fugten og varmen fra bleen danner et godt miljø for bakterievækst. Det betyder, at der hurtigere går infektion i såret.
Når huden er meget tør - fx hvis borgere mangler væske.
Når borgeren er immobil - fx fast sengeliggende eller fast kørestolsbruger, hvor han ikke selv kan skifte stilling. Her vil huden mellem knoglen og underlaget hurtigt blive udsat for tryk.
Når borgeren enter er meget overvægtig eller undervægtig og samtidig har svært ved at bevæge sig
Når borgeren ernæringstilstand er dårlig. Proteinmangel i kroppen kan medføre, at tryksår har lettere ved at opstå og sværere ved at hele.
Når borgerens kredsløb fungerer dårligt. Når kredsløbet er dårligt, nedsættes iltførslen til hudens celler, særligt i ben og fødder. Når cellerne mangler ilt, dør de hurtigere, og derved opstår der lettere skader på huden. Når der er kommet en skade, gør iltmanglen det svært for såret at hele.

Forebyggelse af tryksår
Du kan forebygge ved at:

aflaste hudområdet
give god hudpleje
lejre borgeren - lejring efter vendeskema er nødvendigt, hvis borgeren ikke selv kan skifte stilling. Vendeskemaet skal hjælpe mig og mine kollegaer til at få overblik over, hvilken side borgeren sidst har ligget på.
tilbyde rigeligt væske - væske har stor betydning for hudens smidighed.
tilbyde rigtig kost - hvis borgeren har udviklet tryksår, skal kosten være proteinrig, fx ved hjælp af proteindrik eller lignende.
stimulere til bevægelse

Læse mere om tryksår:
Tryksår - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Skelettet og knogler

paulabjensen — 2022-01-15 18:48:55 UTC

Vi har 206 knogler, som tilsammen bliver kaldt skelettet.

Vigtige fagord

Kranie = cranium

Knogle = os

Lårbensknogle = os femur

Knogler i underbenet = os tibia og os fibula

Overarmsknogle = os humurus

Knogler i underarmen = os ulna og os radius

Rygsøjle = columna

Knæskal = os patella

Skelettets funktioner

Sørge for, at vi kan stå oprejst, dvs. det udgør vores ’stillads’.

Beskytter vores indre organer som fx hjertet, lungerne og nyrerne.

Knoglernes funktioner

Være hæfte for musklerne og danne bl.a. røde blodlegemer.

Vigtige vitaminer og mineraler

Vores knoglemassen bestemmes af forskellige faktorer herunder genetik, fysisk aktivitet, kalkindtag, kropsvægt.

Kalk
D-vitamin

Tre typer af knogler

Rørknogler, som findes i arme og ben
Flade knogler som fx skulderblad, brystben og ribben
Uregelmæssige knogler som fx ryghvirvlerne og knoglerne i hånd- og fodrod

Aldring af knoglerne

Fra 35-årsalderen sker der et knogletab på 0,5-1% om året for mænd og kvinder.
Knogletabet hos kvinder er større grundet østrogenproduktionen reduceres i overgangsalderen.
Fra 30-års alderen begynder vores knogler at afkalke, dvs. at vi mister mere knoglevæv, end vi danner.

Rygsøjlens S-form, ryghvirvler med diskus og ryghvirvler med diskusprolaps

paulabjensen — 2022-01-15 18:50:18 UTC

Rygsøjlen ligner et ’S’, når man ser den fra siden.

S-formen gør ryggen stærkere og virker som støddæmper.
Inde i rygsøjlen ligger rygmarven, og fra rygmarven går der nerver til arme og ben og resten af kroppen.

Knoglerne i rygsøjlen kaldes ryghvirvler.

Mellem hver ryghvirvel er der en bruskskive, der kaldes diskus.

Diskus fungerer som støddæmpere i ryggen, og inde i hver diskus er der en kerne, der indeholder væske.

Når du belaster din ryg, bliver diskus trykket sammen. Hvis du arbejder forkert med ryggen, kan den vandholdige kerne i diskus risikere at blive presset ud, og dette kaldes en diskusprolaps.

Hvis det sker, kan nerverne i ryggen blive påvirket, og man vil få smerter og måske lammelser i benene.

Led

paulabjensen — 2022-01-15 18:53:51 UTC

Der hvor to knogleender støder sammen, er det et led.

Knæleddet er et eksempel på et ægte led og et led, som mange mennesker ofte får problemer.

For at leddene ikke bliver overstrakte eller ’går af led’, er der ledbånd omkring leddene. Hvis ledbåndene bliver strakt for meget, kan de risikere at blive slappe, dette kan fx ske, hvis du vrider om på din fod.

Korsbånd – er et ledbånd, der sidder inde i knæleddet. Det er to ledbånd, der krydser hinanden.

Menisk – er en bruskskive, der findes inde i knæleddet. Der er to menisker i knæet.

Vigtige fagord

Led = articulatio

Knæ = art. genus

Hofteled = art. Coxae

Skulderled = art. Glenohumerale

Albueled = art. cubiti

Leddene funktioner

Fungerer som kroppens hængsler og sørger for, at vi kan bevæge os.

Tre typer af led

Kugleled – som har stor bevægelighed i alle retninger, fx skulder og hofteled
Hængselled – med bevægelse i to retninger, så det kan bøje og strække. Fx knæ-, albue- og fingreled.
Drejeled – hvor der kan foretages drejebevægelser i knoglens længderetning, fx spole- og albuebenet i albuen.
Glideled – som kun giver mulighed for ringe bevægelse, fx knoglerne i hånden og i foden, ryghvirvlernes hvirvelbuer, nøgleben/skulderblad, håndrods- og fodrodsknogler

Leddene inddelt i to

Uægte led er kendetegnet ved, at der er lidt bindevæv eller en bruskskrive mellem knogleenderne.

Ægte led er kendetegnet ved, at der er brusk på knogleenderne for at beskytte knoglerne mod slid, og inde i leddet er der væske.

Sygdom

Slidgigt
Leddegigt

Aldring af led

Leddene bliver også mere stive og usmidige, og det kan gøre det sværere at bevæge sig og udføre daglige aktiviteter. Det kan give hævelse, smerter og stivhed.

Muskler

paulabjensen — 2022-01-15 18:57:18 UTC

Vi har tre typer af muskler: indvoldsmuskler, hjertemuskel og skeletmuskler. Vi har ca. 640 muskler som udgør 2/5 dele af vores kropsvægt. Musklerne i lårene og balderne er kroppens stærkeste muskler. Når du arbejder, skal du derfor være opmærksom på at bruge musklerne i lårene og balderne frem for de mindre og svagere muskler i ryggen. Muskler, der ikke bliver brugt, bliver hurtigt trætte, svage og mindre. Ved at du er fysisk aktiv og bruger din krop, er du med til at holde dine muskler stærke og i god form.

Vigtigste ord:
Muskler = musculus

Den store ballemuskel = mus. Gluteusmaximus

Overarmens forside = mus. Biceps humerus

Overarmens bagside = mus. triceps

Lårets forside = mus. Quadriceps

Lårets bagside = mus. biceps femoris

Halsens smukke muskel = mus. Sternocleidomastoideus

Åndedrætsmusklen = mus. diafragma

To typer muskelarbejde

Statisk (holde arbejde)

Når musklen arbejder statisk, er den spændt hele tiden, og blodkarrene bliver afklemt, så der kun kan komme lidt ilt og næring til musklen, og affaldsstofferne hober sig op.

Dynamisk (bevægelse)

Den bedste arbejdsform for musklerne.

Når vi arbejder dynamisk – bevæger os – bruger vi venepumpen. Venepumpen hjælper blod og væske rundt I kroppen

Musklerne funktioner

Holder os oprejst og kan skabe stabilitet og bevægelse.

Tre muskeltyper

Skeletmuskler / tværstribet muskulatur

Er under viljens kontrol.
Musklerne får besked via nervesystemet og kan bevæge knoglerne ved hjælp af leddenes bevægelighed.

Indvoldsmuskler / glatmuskulatur

Uden kontrol.
Laver peristaltiske bevægelser. Eksempelvis i blodårer og tarmen

Hjertemuskulatur

Uden kontrol
Regulerer hjertestrømmen

Aldring af muskulatur

Musklernes styrke, smidighed og udholdenhed nedsættes med alderen.
For hvert tiår aftager muskelmassen med 5-10 %.

Knogler

paulabjensen — 2022-01-15 18:58:06 UTC

albueben = ulna
brystbenet = sternum
bækken = llium
haleben = coccyx
hoftebenet = os coxea
Kranie/hovedskal = cranium

Knogle = os
Knogler i underbenet = os tibia og os fibula
Knogler i underarmen = os ulna og os radius
Knæskal = os patella
korsbenet = sacrum
Lårbensknogle = os femur
lægben = fibula
Nøgleben/kraveben = clavicula
Overarmsknogle = humerus
Ribben = costae
Rygsøjle = columna
Ryg hvivel/knogle = vertebra
skamben = pubis
skinneben = tibia
Skulderblad = scapula
Spoleben = radius
sædeben = ischium

Led

paulabjensen — 2022-01-15 18:58:20 UTC

Led = articulatio

Knæ = art. genus

Hofteled = art. Coxae

Skulderled = art. Glenohumerale

Albueled = art. cubiti

Muskler

paulabjensen — 2022-01-15 18:58:36 UTC

Muskler = musculus

Den store ballemuskel = mus. Gluteusmaximus

Overarmens forside = mus. Biceps humerus

Overarmens bagside = mus. triceps

Lårets forside = mus. Quadriceps

Lårets bagside = mus. biceps femoris

Halsens smukke muskel = mus. Sternocleidomastoideus J

Åndedrætsmusklen = mus. diafragma

Musklerne og Venepumpen

paulabjensen — 2022-01-15 18:59:23 UTC

Når musklerne i arme og ben arbejder dynamisk, pumper de på de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet. Blodkarrene, som også kaldes venerne, er forsynet med klapper, så blodet kun kan strømme i én retning. Denne funktion kaldes venepumpen.

Myoser er det samme som muskelinfiltrationer. Det er spændinger i musklerne, og de kan ofte mærkes som små "kugler", når du mærker på musklen. Ofte mærker du ømhed eller smerter i de muskler, der er ramt. Myoser opstår af for meget statisk muskelarbejde, men stress kan også få os til at spænde musklerne – især i skuldre og nakke. Massage kan ofte hjælpe, men det bedste er at forebygge, at de opstår.

Rygmusklerne og bøje- og strækkemuskler i overarmen

paulabjensen — 2022-01-15 19:00:01 UTC

For at holde din ryg stærk skal du både styrke dine rygmuskler og dine mavemuskler og muskelkorsettet. Muskelkorsettet består bl.a. af de små rygmuskler, den dybe tværgående mavemuskel og bækkenbunden. Ved at styrke alle disse muskler bliver din ryg stærk, og du får en flot holdning. Du kan derved forebygge ondt i ryggen og ryglidelser på sigt.

Skeletmusklerne – eller blot musklerne, som de bliver kaldt – sidder fast på knoglerne vha. sener. Deres funktion er bl.a. at sørge for, at vi kan bevæge os, og de medvirker i varmeproduktionen, så vi kan holde varmen. Musklernes arbejde bliver styret af nervesystemet, og de er under kontrol af vores vilje, fordi vi selv bestemmer, hvilke bevægelser vi vil foretage os. Hver muskel er opbygget af muskelfibre, som både kan trække sig sammen og slappe af.

Bækkebunden

paulabjensen — 2022-01-15 19:00:30 UTC

Bækkenbunden er de muskler, der lukker kroppen nedad til. Det er især vigtigt for kvinder at styrke musklerne i bækkenbunden for at undgå at få problemer med inkontinens. Kvinder kan styrke bækkenbundens muskler ved at lave knibeøvelser.

Luftvejene

paulabjensen — 2022-01-15 19:01:17 UTC

Når vi trækker vejret, får vi tilført ilt (O2) til kroppen, og vi kommer af med affaldsstoffet kuldioxid (CO2), når vi ånder ud. Ilten er nødvendig for cellernes stofskifte, og kuldioxid kommer fra forbrændingsprocessen i cellerne. Vi trækker vejret ca. 14-16 gange i minuttet, når vi er i hvile. Hvis vi er fysisk aktive, øges antallet af vejrtrækninger i minuttet, da kroppen, specielt musklerne, skal bruge mere ilt til at arbejde.

Luftvejene består af de øvre og nedre luftveje.
De øvre luftveje er næse, svælg og strube. De øvre luftveje har som funktioner at føre luften frem og tilbage fra lungerne og opvarme, fugte og rense den.
De nedre luftveje består af et luftrør, der deler sig i hver sin lunge til to hovedbronkier, som deler sig til mindre bronkier for at ende i luftblærerne, alveolerne. Der er først helt ude i de små alveoler, at udvekslingen af ilt og kuldioxid finder sted. Ilt transporteres fra luftblærerne hen i hårkarnettet, mens kuldioxid fra hårkarnettet bevæger sig ud i luftblærerne.

Vejrtrækningen

Normalt foregår vejrtrækningen ubesværet og næsten lydløs. For at vi kan trække vejret, kræver det, at vi har nogle stærke åndedrætsmuskler.

Vi trækker luften ind igennem næsen, og så løber den videre gennem næsehulen, svælget, struben, luftrøret og bronkierne for til sidst at ende ude i lungeblærerne. Det er ude i lungeblærerne, at ilten fra luften går over i blodbanen, så det kan komme rundt til alle kroppens celler. Det er også her, kuldioxid går fra blodet og over i lungeblærerne.

Kroppens celler kan ikke undvære ilt. Hjerneceller går allerede til grunde efter få minutter uden ilt. Ud over at søre for iltning af blodet medvirker luftvejene også til at lave stemmens lyd, til opvarmning, fugtning og rensning af indåndingsluften, og endelig er det her, lugtesansen ligger.

Vejrtrækningen kan reguleres efter kroppens behov for at få ilt eller udskille kuldioxid, I hvile trækker man normalt vejret ca. 12-16 gange pr. minut. Ved bevægelse eller angst vil vejrtrækningen stige, da iltbehøvet i kroppens celler stiger.

Luftvejens forsvar
Luftvejene har et meget effektivt forsvarssystem af slimhinder. Slimhinden i luftvejen har mange slimproducerende celler samt små fimrehår. Slimen vil få støv og mikroorganismer til at hænge fast, hvorefter fimrehårene med bevægelser som en kornmark, der bølger i viden, fører slim med støv og mikroorganismer op i munden, hvor det synkes og førers ned i mavesækken via spiserøret.
Hvis luftvejene er generet af en infektion eller rygning, kan slimproduktionen blive meget stor og fimrehårene blive ødelagt. Så vil det blive nødvendigt at hoste slim op, især om morgenen. Slimhinden kan ved vedvarende irritation forandre sig, hvilket kan medføre udvikling af kræft.

Observation ved problemer med luftveje

besværet vejrtrækningen (dyspnø)
hoste og opspyt (ekspektorat)
blåfarvning (cyannose) af læber og negle

Eksempel på dokumentation
Fru Lindegårds vejrtrækning er i dag mindre besværet (20 gange pr. minut i hvile), og hun fortæller, at hun har sovet godt i nat og næsten ikke hostet. Det ser ud til, at den nye medicin har hjulpet.

Aldersforandringer i luftvejen
Med alderen bliver brystkassen og lungerne mere stive. Det betyder, at lungerne ikke har den samme kraft som tidligere, når slim og urenheder skal hostes op. Det betyder også, at lungerne ikke kan udvide sig tilstrækkeligt til at fyldes med nok ilt.
De små firmehår, der sidder hele vejen ned gennem luftrøret og transporeteres setøv og urenheder op af luftvejene, mister deres smidighed. Urenheder og støv kan lettere hobe sig op i luftvejene. Det betyder, at borgeren er mere modtagelig for infektioner og påvrikning af fx røg.
Mange ældre borgere oplever at blive forpustede ved fysisk anstrengelse.

De mest almindelige sygdomme, der kan give vejrtrækningsbesvær er:

kronisk bronkitis

- er kronisk irritationstilstand, der opstår i slimhhinderne i bronkierne. Over 80% af de borgere, der får kronisk bronkitis, får det pga. tobaksrygning. Man kan ikke helberede kronisk bronkitis, men borgeren kan få medicin, der kan lindre generne.

Observationer

besværet vejrtrækning
pibende vejrtrækning
blåfarvning af læber og negle
hoste og opspyt
smerte
feber
træthed

Eksempel på dokumentation
Fru Lindegård har i dag en meget besværet og pibende vejrtrækning, og hun virker bange. Hun har hostet meget og haft en del opspyt. Har kontaktet akutsygeplejersken, der kommer om lidt. Jeg har lejret Fru Lindegård og bliver, til sygeplejersken kommer.

astma

- er en form for irritationstilstand i luftvejene. Astma kan enten være arveligt eller udløses af en allergisk reaktion på stoffer, der generer luftvejene.
- Borgere med astma får to former for medicin, en medicin, der forebygger astma-anfald, og som borgeren skal tage hver dag, og en medicin, der hjælper ved et astma-anfald, eller når vejrtræningen bliver besværet.

Observationer

besværet vejrtrækning - ved astma har borgeren især besvær med at puste luften ud, og dermed tømmes lungerne ikke helt for luft
manglende bevægelse af brystkassen - når lungerne ikke tømmes for luft gennem udåndingen, vil musklerne i brystkassen ikke være stærke nok til at presse luften ud. Borgeren gør i stedet brug af musklerne i mellemgulvet og ryggen til at presse luften ud
hoste og opspyt - opspyt er hvidt og skummende
tøndeformet brystkasse - når lungerne hele tiden er fyldt med luft, udvides brystkassen langsomt og bliver tøndeformet
blåfarvning af læber og negle
træthed - når hver vejrtræningen er en anstrengelse for borgeren, bruger han hurtigt en masse energi, og det gør ham udmattet
angst - angst for ikke at få luft nok og at blive kvalt

Eksempel på dokumentation
Fru Lindegård sad foroverbøjet i sin stol og havde meget svært ved sin udånding. Hun var blålig omkring læberne og sagde, at det var som hendes tidligere astmaanfald. Sygeplejersken kom og ringede efter en ambulance. Fru Lindegård er kørt på sygehuset kl. 15, og jeg har orienteret hendes svigerdatter.

- står for Kronisk Obstruktiv Lungelidelse. KOL er en kronisk lidelse, der ikke kan helbredes. Nogle borgere med KOL kan have glæde af medicinisk behandling. Medicinen kan ikke helbrede eller bremse udviklingen af sygdommen. Men medicinen kan være med til at mindske symptomerne og de gener, borgeren oplever.

Observationer

besværet vejrtrækning - ved KOL kan man ofte høre vejrtrækningen
hoste og opsypt
manglende bevægelse af brystkassen
blåfarvning af læber og negle
træthed
angst

Eksempel på dokumentation
Jeg har hjulpet fru Lindegård i bad i dag. Hendes vejrtrækning blev mere besværet, og vi måtte holde pauser undervejs. Hun kan ikke mere holde ud at blive vasket uden at have sit iltapparat med sig. Hun skal til kontrol i morgen på hospitalet og vil tale med lægen om det.

Hvordan kan du hjælpe?

pga. meget tørre slimhinder i næse og mund, skal du stille drikkevarer frem, der kan give fugt til slimhinderne, fx kan danskvand med rbus og frisk citron i stimulere spystproduktionen i munden
du kan også tilbyde borgeren at få smurt læberne med læbepomade

lungebetændelse

- skyldes det en betændelsestilsatnd i bronkierne og alveolerne i lungerne. Lungebetændelse er en akut sygdom. Borgeren kan få lungebetændelse pga. mikroorganismer i de nedre luftveje. Lungebetændelse kan behandles med forskellige former for antibiotika.

Observationer

besværet vejrtrækning
hoste og opspyt - opspyt er gulligt eller grønligt
smerte
feber
træthed
blåfarvning af læber og negle

Dokumentation
Fru Lindegårds tempertaur er i dag faldet til 37,9. Hun hoster fortsat, men hendes vejrtrækning er roligere. 16 gange pr. minut i hvile. Hun har det sidste døgn drukket i alt 1000 ml. Jeg har talt med hende om, at hun skal prøve at drikke mere, da hun stadig har feber. Hun føler selv, at penicillinen mod lungebetændelse har hjulpet.

lungekræft

- er en kreæftsygdom, der starter i slimhinderne i bronkierne.

Observationer

problemer med vejrtrækning
længevarende og tiltagende hoste
vægttab

Lungeblærer

paulabjensen — 2022-01-15 19:02:06 UTC

Lungeblærerne ligner en klase vindruer, og raske lungeblærer er elastiske. På fagsprog kaldes lungeblærerne også alveoler.

Det meste af vores luftveje har små fimrehår på indersiden for at forhindre, at mikroorganismer og andre urenheder kommer ned i lungerne. Disse små fimrehår fanger de fleste urenheder og skubber urenhederne op i munden, hvor de synkes sammen med spyttet.

Aldring af lungerne

Fra vi er omkring 25 år, begynder vores lungefunktion at falde. Det skyldes bl.a., at lungeblærerne bliver mindre elastiske, og brystkassen bliver stivere.
Hvis lungefunktionen falder for meget eller for hurtigt, fx pga. rygning, påvirkninger fra arbejdsmiljøet, forurening eller sygdomme, vil det påvirke vejrtrækningen og funktionsevnen meget. Fysisk træning kan forbedre konditionen og musklernes styrke og udholdenhed, men lungers nedsatte funktion kan ikke genvindes, hvis den først er ødelagt.

Kredsløbet

paulabjensen — 2022-01-15 19:02:55 UTC

Kredsløbet er kroppens system af blodkar, der søger for, at blodet sendes rundt i hele kroppen. Kredsløbet består af blodkarrene, blodet, hjertet og lymfesystemet.

Kredsløbet kan opdeles i:

det store kredsløb - legemskredsløbet
det lille kredsløb - lungekredsløbet

Kredsløbet består af tre forskellige slags blodkar:

arterier - kar, der fører blodet væk fra hjertet. Den største af kroppens arterier hedder aorta. Arterierne er meget elastiske. De skal kunne holde til det tryk, der opstår, når blodet pumpes ud af hjertet. I arterierne løber der iltet blod, undtagen i lungearterierne, som fører ikke-iltet blod ud i lungerne, hvor det bliver iltet.
hårkarnet - er et finmasket net af blodkar, der transporterer næringsstoffer og affaldsstoffer til og fra cellerne.
vener - er blodkar, der fører ikke-iltet blod tilbage til hjertet. Venerne er mere tyndvæggene end arterierne. De har ikke ret meget muskulatur, da der ikke er ret meget tryk på blodet i venerne. For at undgå, at blodet skal løbe tilbage, er venerne forsynet med veneklapper.

Kredsløbet funktioner

At pumpe blodet rundt i kroppen, og lymfesystemet hjælper med at fjerne det overskud af væske, der er mellem cellerne.
Sørge for, at transportere ilt og næringsstoffer ud til cellerne og kuldioxid og affaldsstoffer fra cellerne.
Fordele og regulere varmen i kroppen
Medvirke til væskebalancen og immunforsvaret

Aldersforandringer i hjertet og kredsløbet

Åreforkalkning er aflejringer af fedt og andre affaldsstoffer i blodbanen, der gennem årene sætter sig på indersiden af blodkarrene. Det gør, at der i blodbanen bliver mindre plads til, at blodet kan pumpes frit rundt i kroppen. Ved åreforkalkning øges risikoen for, at boregeren får en blodprop. Blodprop er klump af blodplader, der pga. åreforkalkning sætter sig fast på indersiden af et blodkar og forhindrer blodgennemstrømningen.
Højt blodtryk. Når kroppen ældes, bliver blodkarrene mere stive og langt mindre elastiske. Det betyder, at det kan være svært for kroppen at regulere det tryk, hvormed blodet pumpes fra hjerte og ud i årerne.

Observationer ved kredsløbslidelser

hævede ben

Borgeren med kredsløbsproblemer har ofte hævede ben og ankler i benene svækkes de muskler, der er med til at få veneklapperne til at arbejde. Dette betyder, at venepumpen svækkes. Når kredsløbet er svækket og venepumpen ikke fungere godt, er det svært for kredsløbet at få blodet at løbe tilbage til hjertet. Derved risikerer borgeren væskeophobning i benene. Det kaldes ødemer.

Ødemer er en væskeophobning i det væv, der ligger uden om blodbanen. Borgeren oplever ofte smerte i forbindelse med væske i benene. For at være sikker på, at der er tale om ødemer, kan man trykke med en finger på hævelsen. Ved ødem efterlades en fordybning, når du fjerer fingeren. Ødemer kan opstå alle steder i kroppen. Væsken vil altid søge mod det lavestliggende sted på kroppen. Huden er spændt, glat og blank, hvor ødemer sidder.
Huden skifter farve, når kredsløber ikke fungerer optimalt, fordi den pumpes heller ikke ilt nok ud i vævet. Huden skifter farve og bliver meget mørkerød, blå-lilla. Hvis vævet dø, farven bliver meget mørk - til sidst sort.
Hudens temperature - temperaturforandringer på bents hud kan være tegn på dårligt kredsløb. Manglende cirkulation af blodet vil gøre huden kold. Hvis et område af huden bliver meget rødt og varmt, kan det være tegn på blodprop i benet.

For at forebygge forværring af ødemer:

skal borgeren have sine fødder hævet. Fodskamlen må ikke være højere end den stol, borgeren sidder i, fordi det kan afklemme de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet.
foreslå borgeren at sove til middag i sengen og ikke i en stol. På den måde undgår han at sidde for meget med fødderne nedad.
afhjælpe ved at bruge venepumpeøvelser, sker det ved, at borgeren roterer fødderne i cirkler og vipper dem op og ned. Det medvirker til at øge iltindholdet i blodet og styrke venepumpen i mellemgulvet.
har god gavn af støttestrømper. Når borgeren skal have støttestrømper på, skal du være opmærksom på, at den sidder glat. En støttestrømpe, der ikke sidder rigtigt, vil kunne afklemme blodkar eller lave trykmårker og tryksår på borgerens ben og læg.
hos borgere med kraftige ødemer her kan lægen ordinere kompressionsstrømper eller kompressionsforbinding. Der skal tages mål til kompressionsstrømperne, så de passer til den enkelte borger.

farve og temperatur på benene
smerter
sår på tæer, fødder og skinneben
træthed
svimmelhed

Kost ved kredsløbslidelser

fedtstofferne kan opdeles i to grupper, de mættede og de umættede fedtstoffer - alt efter hvilke fedtsyrer de indeholder og deres kemiske struktur.
- Mættede fedtsyrer: mælkeprodukter, kød, æg, faste fedtstoffer
- Umættede fedtsyrer
  - mono-umættede fedtsyrer: olivenolie, rapsolie, nødder, mandler, avokado
  - poly-umættede fedtsyrer: fisk, mest i de fede fisk fx sild, laks og ål, planteolier fx solsikkeolie og majsolie
kolesterol er et fedtstof, som indgår i alle cellemembraner. Det er cellerne, der danner kolesterol. Kolesterol er nødvendigt ved bl.a. dannelse af kønshormoner og galdesyrer, men for meget kolesterol i blodet øger risikoen for at få en blodprop. Kolesterol kommer kun fra animalske produkter, fx ost, fede mælkeprodukter, kød, æg og indmad.
kostfibre i maden kan medvirke til at sænke kolesteroltallet. Kostfibre findes i grove kornprodukter, grøntsager og frugt.

Anbefalinger til hjerterigtig kost:

lav om på sammensætningen af fedtsyrer i maden
spise mere fisk
spise mindre mættet fedt
spis mere frugt og flere grøntsager hver dag
sænk indholdet af den samlede mængde energi i maden
desuden få daglig motion

Eksempel på dokumentation
Fru Jakobsen har til morgen ondt i brystet med stikkende smerter og ondt i venstre side nede i maven. Hun er bleg og fortæller, at det startede omkring kl. 06. Efter aftale med sygeplejersken har jeg ringet 112. Fru Jakobsen er kørt til sygehuset. Jeg har efter ønske fra Fru Jakobsen givet hendes søn besked.

Blodkarrene: Hårkarnet, pulsårer og vener

paulabjensen — 2022-01-15 19:04:28 UTC

Vi har tre forskellige slags blodkar, som danner et net af rør, der findes overalt i kroppen.

Vener er blodkar, som bringer blodet tilbage til hjertet, efter at det har været rundt i hele kroppen og aflevere bl.a. ilt og næringsstoffer til cellerne. Venerne er indvendigt forsynet med klapper, og vener indgår i venepumpen.

Blodet i venerne har en mørkere farve, fordi det afgiver ilt på vejen. Venerne ser du som blå blodårer lige under huden.

Hårkarnettet er nogle små og meget tynde blodkar, som forbinder pulsårerne med venerne. Det er her i hårkarnettet, at ilten og næringsstofferne kan "gå" ud ad blodbanen og over i cellerne. Kapillærernes vægge er så tynde (hårfine), at ilt og andre stoffer let kan passere igennem dem. Så det er her, blodet afgiver ilten og næringsstofferne til cellerne.

Pulsårer er blodkar, som blodet løber i, når det forlader hjertet og skal ud til alle kroppens celler med ilt og næringsstoffer. Fagudtrykket for pulsårer er arterier. Væggene er tykke og spændstige, da de skal modstå det høje tryk, hjertet pumper blodet rundt i kroppen med. I arterierne løber det iltede, røde blod.

Blodet

Vi rummer ca. fem liter blod, og over halvdelen består af vand, salte og proteinstoffer, mens resten er blodlegemer. Vi har tre forskellige slags blodlegemer.

De røde blodlegemer

De røde blodlegemer indeholder et stof, hæmoglobin, der kan binde ilt. De røde blodlegemer sørger derfor for transport af ilt rundt i kroppen.

De hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer forsvarer kroppen mod mikroorganismer ved at "æde" dem og ved at danne antistoffer, som bekæmper mikroorganismerne.

Blodpladerne

Blodpladerne er med til at få blodet til at størkne, hvis der går hul på et blodkar.

Pulsårer = arterier

Vener = blodårer

Hårkarnet = kapillær

Hjertet

paulabjensen — 2022-01-15 19:05:18 UTC

Hjertet er vores vigtigste muskel i kroppen, som konstant forsyner vores organer med blod og derigennem giver kroppen ilt og næring. Det ligger imellem lungerne lige under brystbenet, og er ca. lige så stort som din knyttede hånd. Hjerter vejer ca. 300-350 grams hos mænd, og lidt mindre hos kvinder. Hjertet er opbygget af fire kamre: to forkamre og to hjertekamre.
Mellem hjertekamre og forkamre er der hjerteklapper, der forhindrer blodet i at løbe den forkerte vej, når hjertet trækker sig sammen.

Blodet kommer ind i hjertet via to store blodårer, der hedder de store hulvener (øvre og nedre). Blodet forlader hjertet via en stor blodåre, der kaldes aorta eller hovedpulsåren.

I hjertet er der klapper, der forhindrer blodet i at løbe den forkerte vej rundt i hjertet. Fire klapper sørger for, at blodet bevæger sig i den rigtige retning. I højre side hedder klappen tricuspidalklappen som består af tre små flige, mens den i venstre side hedder bicuspidalklappen eller mitralklappen og består af to flige. Øverst i hvert hovedkammer sidder endnu en klap. I højre side sidder pulmonalklappen, som adskiller højre forkammer og lungepulsåren. I venstre side sidder aortaklappen, som adskiller venstre forkammer fra hovedpulsåren, aorta.

Højre side udgøres af højre forkammer, atrium, og hjertekammer, ventrikel. Disse kamre samler iltfattigt blod, og pumper det til lungerne, hvor det iltes.
Venstre side af hjertet udgøres tilsvarende af venstre atrium og venstre ventrikel; disse kamre samler og pumper iltrigt blod ud i kroppen.

Hjertets funktion

paulabjensen — 2022-01-15 19:06:09 UTC

Hjertets opgave er at pumpe blod rundt i hele kroppen via et kredsløb af blodkar, der når ud til alle dele af kroppen og tilbage til hjertet igen.

Funktion er at pumpe blodet rundt, så får dine organer den nødvendige ilt og næringsstoffer, mens kuldioxid (CO2) og affaldsstoffer transporterer dem, hvor kroppen kan komme af med dem, f.eks. I lunger, nyrer og lever.

Hvordan er hjertets pumpefunktion?
Veneblodet kommer til hjertets højre forkammer, hvorfra det pumpes ned i højre hjertekammer. Herfra bliver det pumpet ud i det lille kredsløb, lungekredsløbet, gennem lungearterierne. Når blodet er blevet iltet og har afleveret kuldioxiden i lungerne, kommer det tilbage til venstre forkammer, hvorfra det pumpes ned i venstre hjertekammer. Herfra pumpes blodet ud i det store kredsløb, legemskredsløbet.

Det lille kredsløb: lungekredsløbet mellem hjerte og lunger
Det store kredsløb: legemskredsløbet rundt i hele kroppen
Kuldioxid: CO2, en gasart, der dannes ved cellernes stofskifte, når cellerne forbrænder ilt (O2). Kuldioxid udskilles i lungerne.

Videoer:

Hvordan arbejder hjertet
Hvordan virker hjerteklapperne
Blodtrykket
Dannelse af åreforkalkning og blodprop

Det store og det lille kredsløb

paulabjensen — 2022-01-15 19:07:05 UTC

Hjertets opgave er at pumpe blodet ud i lungerne, så det kan hente ilt – og bagefter at pumpe alt det iltede blod ud i hele kroppen. Blodkredsløbet er kroppens transportsystem, som fører blodet rundt i kroppen. Består af tre dele: hjertet, blodet og blodårerne.

Figur 15.19 viser en forenklet tegning af kredsløbet, som er delt op i det store og lille kredsløb.

Det store kredsløb udgøres af blodkarrene i hele kroppen, og det lille kredsløb er de blodkar, der går fra hjertet til lungerne og retur til hjertet igen. Den lille hjertemuskel kræver ikke så meget tryk for at blodet kan cirkulere som det store kredsløb.

Blodkar, der indeholder blod, som har afgivet ilt, er farvet blå og kaldes for vener, med undtagelse af dem i det lille kredsløb.
De blodkar, der indeholder iltet blod, er farvet røde på tegningen, med undtagelse af dem i det lille kredsløb.

Grunden til denne forskel er historisk, fordi man i anatomiens begyndelse vedtog, at alle de blodkar, der førte blod til hjertet, skulle kaldes vener, og de blodkar, der førte blod væk fra hjertet, skulle kaldes for pulsårer eller arterier.

Blodtrykket

paulabjensen — 2022-01-15 19:08:16 UTC

Blodtrykket er udtryk for, hvor hurtigt blodet flyder imod arteriernes vægge. Dvs. det er et mål for, hvor hårdt dit hjerte arbejder med at pumpe blodet rundt i kroppen. Det er noget man kan måle med et blodtryksapparat på armen. Blodtrykket varierer rigtig meget hos mennesker. Det varierer både med alder og aktivitetsniveau. Normal stiger blodtrykket, når man arbejder og det er lavest, når man sover.

Hos unge mennesker kan et normalt blodtryk være 105/65, og så stiger det så langsomt med alderen. Men bliver man en rigtig gammel dame, så kan godt være 150/95 og vil være et nødvendigt og acceptabelt blodtryk for hende.

WHO Klassifikation

WHO har udvikler standarder for vurdering af højt og lavt blodtryk.

Det højeste blodtryk i cyklussen kaldes det systoliske blodtryk. Det er det blodtryk man kan måle, når hjertet pumper blodet ud i de store kar.
Det laveste er det diastoliske blodtryk. Det er det blodtryk man kan måle, når hjertet fyldes med blod.

Begge er nødvendige for at vurdere blodtrykket.

Øvelse
Find det sted på dit håndled, hvor du kan mærke din puls. Brug din pege- og langfinger og ikke din tommelfinger.
Tæl, hvor mange pulsslag du kan mærke på 30 sekunder, og gang det med 2. Skriv det tal ned.

Puls

paulabjensen — 2022-01-15 19:09:02 UTC

Det er et udtryk for hvor mange gange hjertet slår pr. minut, i hvile (60-70 gange i minuttet). Pulsen eller hjerterytmen er en meget vigtig indikator for din krops fysiske sundhed. Det er yderst vigtigt, at der bliver pumpet tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen.

Hvordan måler man pulsen?

Pulsen måles i antal hjerteslag pr. minut. Man kan finde og mærke sin puls flere steder på kroppen ved hjælp af sin pegefinger og lange finger.

Her tale om:

Venstre side af halsen i hullet ved siden af strubehovedet
Håndleddet
Indersiden af albuen
Øverst på foden

Lymfesystemet

paulabjensen — 2022-01-15 19:09:22 UTC

Fordøjelsessystemet

paulabjensen — 2022-01-15 19:09:38 UTC

Nedbryd og optage næringsstoffer.
Regulere hvad der optages og hvad der udskilles.
Mave og Tarmflora.

Film om Fordoejelse

Urinvejene

paulabjensen — 2022-01-15 19:09:53 UTC

Kvindens kønsorganer

paulabjensen — 2022-01-15 19:10:07 UTC

Kvindens indre kønsorganer

paulabjensen — 2022-01-15 19:10:24 UTC

Kvindens ydre kønsorganer

paulabjensen — 2022-01-15 19:10:39 UTC

Mandens kønsorganer

paulabjensen — 2022-01-15 19:10:58 UTC

Kitler

paulabjensen — 2022-01-15 19:11:14 UTC

Nervesystemet

paulabjensen — 2022-01-15 19:11:43 UTC

Nervesystemet består af en million nerveceller, som er forbundet på kryds og tværs og danner et kæmpe netværk.

Nervernes funktioner

Sørge for, at sende besked fra hjernen ud i kroppen og omvendt.

Film:

Øjet

paulabjensen — 2022-01-15 19:11:57 UTC

Øret

paulabjensen — 2022-01-15 19:12:13 UTC

Næsen med sanseceller

paulabjensen — 2022-01-15 19:12:34 UTC

Celle

paulabjensen — 2022-01-15 19:14:34 UTC

Hvad er celle?

Er den mindste levende del vi har i kroppen
er en lille væskefyldt blære, omgivet en tynd hinde (cellemembranen).
Celle lever i 30 dage og så dør de.

Formen og størrelsen på en celle er forskellig fra celletype til celletype. Mange er runde eller terningformede med en diameter på 10-50 mikrometer, mens andre er flade, aflange eller forgrenede.

Hvor mange celler har et menneske?
Et menneske består af billioner, af celler, der arbejder sammen.

Celledeling
Alle mennesker indeholder 23 par kromosomer, der bestemmer hvordan individuelt skal se ud (hårfave, køn m.m.), hvordan kroppen skal fungere, om der er anlæg for arbelige sygdomme m.m.

Organeller
Cellen er omgivet af en cellevæg. I celleslimen (cellemembrane) findes der forskellige småbitte strukturer, der er omgivet af en membran. De kaldes også organeller.

En af cellens organeller er mitokondriet (mitokondrie), hvor cellen forbrænder næringsstofferne fra kosten ved hjælp af den indåndende ilt. Ved forbrændingen dannes energi, vand, varme, kuldioxid og affaldsstoffer.

Et andet organel i cellen er det kornede netværk, hvor cellen danner proteiner. Arveanlæggende (dna) i cellekernen (nucleus) bestemmer, hvordan de proteiner, celler danner, skal se ud. Proteinerne bliver pakker i små blærer for at kunne passere gennem cellevæggen. De skal ud til blodbanen og transporteres rundt i organismen.

Proteiner kan ikke passere cellemembranen uden at være pakket i blærer. Det er i galgiapparatet (golgiapparat), cellens pakkecentral, at proteinerne pakkes i små blærer. Lysosomer (lysosom) nedbryder affaldsstoffer i cellen.
Endelig findes pollegemer, der ved celledeling deler kromosomerne. Pollegemerne trækker kromosomerne til hver sin pol.

Cellevæg - tillader små partikler og væske at passere
Celleslim - hovedparten af celler er celleslim, der overvejende består af vand
Cellekerne - alle celler har en kerne, hvor arvelæggene (dna) ligger, også kaldet kromosomer
Korne netværk (endoplasmatisk reticulum og ribosomer) - her danner cellen proteiner
Golgiapparat - her pakkes proteinerne i små blærer
Lysosomer - her nerbrydes affaldstoffer fra cellen
Mitokondrie - her forbrændes næringsstoffer fra maden

Nævn menneskets forskellige celler og deres opgave

Knogleceller: disse celler, danner knoglevævet – den hårde struktur, der gør vores skelet stærkt. Vores knoglemasse ændrer sig hele tiden.
Blodceller: som er dem, der flyder i vores årer sammen med plasmaet. De kan inddeles i tre forskellige former: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.
Nerveceller: disse celler, der gør, at vi f.eks. Kan føle smerte og bevæge os.
Muskelceller
Epitelceller
Leverceller: disse celler, sørger for at regulere blodets sammensætning. Det filtrerer giftstoffer ud og regulerer niveauet af fedt, sukker og aminosyrer.
Fedtceller: disse celler kaldes også adipocytter eller lipocytter og udgør det adipøse væv eller fedtvævet. Dette væv isolerer kroppen og virker støddæmpende, og vi har det lige under huden og rundt om vores indre organer.
Hjerneceller: der også kaldes neuroner og kommunikerer med hinanden ved hjælp af elektroniske impulser.
Hudceller: der er de celler, vi skifter oftest ud, faktisk har vi helt ny hud en gang hvert syvende år.
Sædceller
Ægceller

Hvad er væv?
Er samlinger af celler, som har en specifik funktion i kroppen.

De forskellige typer af væv inddeles i:

Muskelvæv: består af muskelceller, som er celler der kan trække sig sammen.
Nervevæv: er lavet af meget store og oftest meget lange celler – nervefibre. Derfor er det vigtigt ikke få afklemt nerver, da man i så fald mister f.eks. Følesans eller bliver lammet i et område.
Bindevæv: disse væv understøtter andre former for væv. Det inkluderer blandt andet brusk, knogler, fedt og blod.
Epitelvæv: det er kroppens overfladebeklædning og findes på alle organer, i blodkar og på hudens overflade.

Hjerne

paulabjensen — 2022-01-15 19:26:37 UTC

De tre P’er

paulabjensen — 2022-01-15 19:28:30 UTC

Viser forholdet mellem det professionelle, det personlige og det private, kan du sikre, at du altid arbejder professionelt.

Det professionelle er den del af dig, som vedrører din uddannelse, faglighed, viden, etik osv.
Det personlige er dine personlige egenskaber, herunder din måde at være på, dit temperament, evne til empati osv.
Det private er det, der vedrører dit private liv, og som er præget af din opvækst og oplevelser i livet. Det er sider af dig selv, du ikke skal bruge på dit arbejde.

Selvom du yder omsorg som professionel fagperson, er du også en privatperson med dine egne private problemer, som det ikke er hensigtsmæssigt, at du blander sammen med dit arbejde.

Du har også personlige egenskaber, og de egenskaber bruger du hele tiden i omsorgsarbejdet – de er en stor del af din "værktøjskasse". Det kan være egenskaber som at være åben, ansvarlig, imødekommende, tålmodig, at have humor, gode samarbejdsevner og evne for empati.

Når du arbejder, vil de tre P'er altså altid være i spil. For at du bedst muligt kan håndtere de tre P'er, skal du være i stand til at skille tingene ad og vide, når du overskrider en grænse.

Intimsfære

paulabjensen — 2022-01-15 19:28:57 UTC

Alle mennesker har nogle usynlige grænser for, hvilken form for nærhed der er acceptabel i forskellige situationer. Dvs. at vi har et "rum" omkring os, som er en del af vores identitet. Rummet er delt i nogle zoner, og jo tættere andre kommer på vores inderste zone, jo mere truede føler vi os, hvis vi ikke selv har inviteret vedkommende derind.

Når du yder omsorg for borgeren, er der situationer, hvor du kommer meget tæt på vedkommende. Det sker eksempelvis, når du skal hjælpe ham med personlig hygiejne, hvor du har fysisk kontakt med ham. Det er især, når du udfører nedre toilette eller hjælper ham i badet, at du er inde i hans intimsfære, dvs. helt inde i den private del af hans liv, hvor det ellers kun er ham selv eller de nærmeste, der har adgang.

Maslows Behovspyramide

paulabjensen — 2022-01-15 19:29:54 UTC

Abraham Maslow beskrev behov som det, mennesker har brug for at få opfyldt for at kunne leve. Nogle behov er afgørende for, om mennesket kan overleve, mens andre er med til at give livet indhold og mening.

Som metode til at få et overblik over, hvilke behov borgeren har, kan du bruge Maslows behovspyramide.

Evnen til at opfylde egne behov ændrer sig med alderen og livsomstændighederne. Fx skal et nyfødt barn have hjælp til stort set alt, men efterhånden som barnet vokser op, vil det blive mere og mere i stand til at opfylde egne behov.

Opfyldelse af behov hænger også meget sammen med initiativ og motivation. Når du fx er sulten, tager du initiativ til at købe ind og bliver motiveret til at lave mad.

Maslows behovspyramide kan også bruges som et redskab til at arbejde med borgerens motivation. Når borgeren har et stærkt ønske om at få opfyldt et behov, kan du bruge den drivkraft til at motivere borgeren til at selv at være aktiv.

Konflikttrappen

paulabjensen — 2022-01-15 19:30:24 UTC

Konflikttrappen er en model, der viser, hvordan konflikter udvikler sig.

Man kan inddele konflikter i røde, gule og grønne stadier afhængig af, hvor slemme de er. Jo højere man er på konflikttrappen, jo værre vil konflikten være.

Den bedste måde at håndtere konflikter på er ved at tage hånd om dem, inden de bliver for store.

Konfliktnedtrappende kommunikation

paulabjensen — 2022-01-15 19:30:47 UTC

Ved at være bevidst om evt. konflikter kan du gribe ind hurtigt og dermed medvirke til, at de ikke udvikler sig. Og her er konfliktnedtrappende kommunikationen et vigtigt redskab.

Forskellige former for samarbejde

paulabjensen — 2022-01-15 19:31:12 UTC

I arbejdet som social- og sundhedshjælper/-assistent findes der næsten ingen situationer, hvor du ikke skal samarbejde. I den konkrete pleje af borgeren skal du arbejde sammen med borgeren, og i tilrettelæggelsen og opfølgningen af plejen skal du arbejde sammen med dit team og med dine nærmeste kollegaer.

Teamsamarbejde: I hjemmeplejen er personalet ofte organiseret i team. Det betyder, at en gruppe medarbejdere arbejder sammen om at løse opgaverne hos en gruppe af borgere.

Tværfagligt samarbejde: når forskellige faggrupper samarbejder om borgerne med et fælles mål, fx SSH/SSA, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, og pædagogiske assistenter. Når du skal samarbejde med andre faggrupper, er det en fordel at kende til deres arbejdsområde. I det tværfaglige samarbejde omkring borgeren er formålet, at hver faggruppe bidrager med hver sin særlige faglige viden om borgeren.

Tværsektorielt samarbejde: Når personalet i sundhedsvæsnet samarbejder på tværs af sektorerne, fx sygehus, kommune og praksis.

Refleksionshjulet

paulabjensen — 2022-01-15 19:31:41 UTC

Refleksionshjulet er et redskab, som du kan bruge til at sikre dig, at din refleksion foregår systematisk. Dvs. at du sikrer dig, at du laver dine refleksioner på samme måde hver gang.

Sygeplejeprocessen

paulabjensen — 2022-01-15 19:32:13 UTC

Sygeplejeprocessen af Ida Orlando
en metode, der hjælper mig med at identificere sundhedsproblemer hos den enkelte, herefter at analysere, hvilke årsager der kan være til problemet og endelig med at beslutte, hvilke handlinger der vil være korrekte og hensigtsmæssige i den bestemte situation. Det kan både forstås som en problemløsende proces og en model for samarbejde. Det består af fem faser og i praksis jeg vil altid vil bevæge mig frem og tilbage mellem de fem faser.

Personlig hjælp

paulabjensen — 2022-01-15 19:32:47 UTC

Når du øver dig, er det vigtigt også at tænke på alle de øvrige aspekter omkring borgeren, hans situation og din egen sikkerhed. Det handler bl.a. om følgende områder:

Smittekæden

paulabjensen — 2022-01-15 19:33:43 UTC

Smittekæden består af seks led, som hver især har betydning for spredning af smitte. De seks led er:

mikroorganismer
reservoir
smitteudgang
smittevej
smitteindgang
smittemodtager

For at undgå, at der opstår infektioner, skal man bryde smittekæden.

Sundhed

paulabjensen — 2022-01-15 19:34:06 UTC

I Danmark er det almindeligt anerkendt, at sundhed handler om, hvordan vi har det både fysisk, psykisk og socialt. Disse tre faktorer påvirker hinanden, og det kan være svært at holde dem helt adskilt.

Fysisk sundhed handler om, hvilken tilstand vores krop er i. Fysisk sundhed kan måles og beregnes på forskellige måder.

Psykisk sundhed sværere at forholde sig til, fordi den ikke kan måles eller beregnes. Der er dog alligevel nogle forhold, du kan se efter. De kan opdeles i to områder: trivsel og mestring.

Social sundhed handler om vores relationer til andre mennesker – både de nære relationer som familie og venner og relationer i en større målestok som fx en boligforening eller samfundet som helhed.

Brede og positive sundhedsbegreb

paulabjensen — 2022-01-15 19:34:51 UTC

Bjarne Bruun Jensens brede og positive sundhedsbegreb dækker over følgende:

Det brede, fordi det dækker både fysiske, psykiske og sociale faktorer, og fordi sundheden påvirkes af både vores livsstil og vores levevilkår.
Positivt, fordi det beskriver det, vi ønsker at opnå – i modsætning til noget, vi ønsker at undgå (sygdom).

Hans teori beskriver, at sundhedsbegrebet består af tre dele:

Definition af sundhed. Her lægges vægt på fysiske, psykiske og sociale faktorer, og at de påvirker hinanden.
Faktorer, der påvirker sundheden – livsstil og levevilkår.
Handling – det, vi gør for at ændre vores sundhed.

KRAM(S) faktorerne

paulabjensen — 2022-01-15 19:35:14 UTC

Deltagerne blev testet i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Undersøgelsen blev derfor kaldt KRAM-undersøgelsen. KRAM-faktorerne er alle eksempler på livsstilsfaktorer. De går dog alle på fysisk sundhed, og da sundhedsbegrebet i Danmark er bredere end det, findes også S-faktorerne, der også dækker psykisk og social sundhed.

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

paulabjensen — 2022-01-15 19:35:37 UTC

Sundhedsfremme handler om at bevare og forbedre sundheden og sygdomsforebyggelse om at undgå sygdom.

Sundhedsfremme og forebyggelse vil i nogle tilfælde overlappe hinanden. Derfor kan det være svært at lave et helt klart skel mellem dem.

Sammenfatning af sundhedsfremme og forebyggelse

paulabjensen — 2022-01-15 19:35:55 UTC

KOSMO-modellen

paulabjensen — 2022-01-15 19:36:18 UTC

Du kan igangsætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter sammen med en borger ud fra KOSMO-modellen.

Ved at bruge den sikrer du dig, at du tager udgangspunkt i borgeren, og at borgeren involveres mest muligt i arbejdet. Det er vigtigt, da aktiviteterne, der sættes i gang, skal være med til at give borgeren livskvalitet og velvære, og borgeren er, som ekspert i sit eget liv, den, der bedst ved, hvad der bidrager til det.

De otte store livsstilssygdomme

paulabjensen — 2022-01-15 19:36:38 UTC

Med alderen stiger vores risiko for at få livsstilssygdomme. Som social- og sundhedshjælper/-assistent vil du komme til at arbejde med mennesker, der har forskellige livsstilssygdomme. Derfor er det nødvendig, at du ved noget om de otte store livsstilssygdomme.

Livsstilssygdomme udvikles på baggrund af vores livsstil og hænger således tæt sammen med KRAM- og S-faktorerne.

Principper i rehabilitering

paulabjensen — 2022-01-15 19:36:57 UTC

Rehabiliteringsforløb

paulabjensen — 2022-01-15 19:37:16 UTC

Inddeling af aktiviteter

paulabjensen — 2022-01-15 19:37:41 UTC

Aktiviteter kan inddeles i personlige aktiviteter (P-ADL), arbejdsaktiviteter (I-ADL) og fritidsaktiviteter.

P-ADL-aktiviteter betyder Personlige ADL-aktiviteter. Det er intime aktiviteter, som vi helst selv vil udføre.

I-ADL-aktiviteter betyder Instrumentelle ADL-aktiviteter. Vi kan også kalde dem arbejdsaktiviteter. Det kan være arbejde i hjemmet.

Fritidsaktiviteter er aktiviteter, som kan ligge overalt i Maslows behovspyramide. Det er aktiviteter, vi udfører af lyst og interesse, ofte fordi vi bliver udfordret og udvikler os.

Kredsløbet og hjerte

paulabjensen — 2022-01-15 20:06:02 UTC

brystkasse = thorax
bag brysbenet = sternum
øvre hulvene = cava superior
nedre hulvene = cava inferior
blodkar til lungerne = pulmonales dxt. og pulmonales sin
højre forkammer = atrium dxt.
venstre forkammer = atrium sin
højre hjertekammer = ventriculus dxt
ventre hjertekammer = ventriculus sin

Kroppens inddeling i større afsnit

paulabjensen — 2022-01-15 20:07:46 UTC

hoved = caput
hals = collum eller cervix
brystkasse = thorax
bug = abdomen
bækken = pelvis
overarm = brachium
underarm = antebrachium
hånd = manus
lår = femur
underben = crus
fod = pes
kroppen uden hoved, arme og ben = truncus eller torso

Bevægeapparatet

paulabjensen — 2022-01-15 20:13:17 UTC

hoved = caput
hals = collum

kravebenet = clavicula

skulderen = scapula

brystbenet = sternum

overarm = brachium

overarmsknoglen = humerus

albue = cubitus

underarm = antebrachium

underarmsknoglerne = radius og ulna

hånd = manus

fingrene = digiti manus

ribben = costae

bækken = pelvis

lår = femur

lårbensknoglen = femur

underben = crus

skinnebenet = tibia

lægbenet = fibula

fod = pes

knæ = genu

knæskallen = patella

rygsøjlen = columna

Skambenet = Os pubis

Halebenet = Os coccygis

Hjernen (cerebrum)

paulabjensen — 2022-01-15 20:15:55 UTC

Storhjernen = Telencephalon

Hjernebarken = Cortex cerebri
Basalganglierne = nuclei basales
Mellemhjernen = Diencephalon
Thalamus
Hypothalamus

Lillehjernen = cerebellum

Hjernestammen = truncus encephali

Midthjernen = Mesencephalon
Hjernebroen = Pons
Den forlængede rygmarv = Medulla oblongata

Fordøjelse

paulabjensen — 2022-01-15 20:48:27 UTC

mundhulen = cavitas oris
tunge = lingua
spiserøret = oesophagus
mavesækken = ventriculus
tarmen = enteron
tolvfingertarmen = duodenum
tyktarmen = colon eller intestinum crassum
tyndtarm = jejunum
endetarmen = rectum
spytkirtler = parotidea
svælg = pharynx
lever = hepar
galdebære = vesica fellea
bugspytkirtel = pancreas
tænder = dentes
tungebenet = os hyoideum
underkæben = mandibula
spyt = saliva
slim = mucus
strubehulet = larynx
strubelåget = epiglottis
næsehulen = cavitas nasi
blindtarmen = caecum
tarmluft = flatus
endetarmsåbningen = anus

Nyrer

paulabjensen — 2022-01-15 20:50:27 UTC

nyrer = renes
højre nyre = ren dxt
venstre nyre = ren sin
nyrebækkenet = pelvis renalis

Hvorfor omsorgstandpleje?

paulabjensen — 2022-01-15 20:54:16 UTC

For at give den ældre større livskvalitet
Fordi der er sammenhæng mellem livstruende sygdomme og dårlig mundhygiejne

Hvis vi ikke børste vores tænder ordentligt forbygge mange bakterier i vores mund og hvis vi spiser mad og synker den, så bakterie kommer også med i vores kroppen og systemer. Og de bakterier kan forbygge flere sygdom og forværre nødvendig borgens sygdom.

100-200 dødsfald årligt som følge af lungebetændelse hos plejehjemsbeboere, kan undgås ved forebyggende mundpleje
Fordi ældre også er forfængelige
Fordi mangelfuld mundpleje koster samfundet 20-25 mio. kr. om året i hospitalsindlæggelser
Flere ældre med egne tænder
Fordi der er sammenhæng mellem vægttab og pleje af tænder og mund

Tandsygdomme

paulabjensen — 2022-01-15 20:55:24 UTC

Det er vigtigt at bevare sine tænder i god stand. Det giver mulighed for at bevare tyggefunktionen og dermed få en varieret kost, som kræver gode tænder til at tygge med.

Derfor er det også vigtigt med regelmæssig tandpleje.

Der skal være tre faktorer for at der udvikles huller i tænderne:

Tand + bakterier + sukker = Huller i tænderne

Bakterierne omdanner sukker til syre, som opløser tandemaljen, og et cariesangreb er i gang. Tandsættet skal derfor omhyggeligt holdes fri for bakterier.

Mælketænder kan lave skade til de nye tænder hvis mælketand blevet støde eller slår. Den kan lave mærker.

Hvad kan man gøre hvis man begynder at få hul i tænderne?

Børste tænder ordentligt.
Bruge tandtråd.
Ikke skylle mund efter tandbørstning, bare spyt den.

paulabjensen — 2022-01-15 20:56:17 UTC

Paradentose er en udvikling af tandkødsbetændelse. Betændelsen nedbryder den knogle og de fibre som fastholder tænderne. Det ses ved at tandkødet trækker sig tilbage og tænderne synes lange og løse og i værste fald falder ud.

Paradentose kan ikke helbredes, men udviklingen kan stoppes ved at rense tænderne og holde dem rene.

Kalder også de lyse tænder sygdom.

Det kan bare arveligt.
Hvis man ryger, det kan være svært at hele parodontose tænder.
Hold tænder indvendigt når man børste tænder.

Er man i tvivl?

paulabjensen — 2022-01-15 20:56:58 UTC

Hvis ældre gider ikke at børste tænder:

Fortælle til personale møde
Kontakt tandplejepersonale
Blive ved med at motivere ældre til at børste tænder på en søde og pæn måde

Tandbørstemetode

paulabjensen — 2022-01-15 20:57:41 UTC

Bed den du børster på om at ”bide let sammen”, (ikke helt sammen), dette gør at kinder og læber ”slappes” og børstningen lettes
Sæt en finger i mundvigen og hiv let ud i kinden
Børst alle fladerne på hver tand
Husk at en enkeltstående tand skal børstes hele vejen rundt
Ved dårlig ånde, kan tungens overside med fordel børstes
Gå systematisk til værks
Tænder børstes 2 gange dagligt
Mellemrummene holdes rene med flaskerenser og/eller tandtråd.

Tandbørster og tandpasta

paulabjensen — 2022-01-15 20:58:15 UTC

Kniber det med kræfterne, kan en elektrisk tandbørste være en gode ide, også for personalet.

Nogle ældre har svært ved at holde om et lille skaft og dette kan afhjælpes med et skumgummihåndtag, som kan sættes på skaftet. Når man skal børste på andre er det vigtigt med et lille tandbørstehoved.

Tandpasta skal indeholde 1450 ppm F
Man skal aldrig skylle munden efter tandbørstning, da dette forringer tandpastaens effekt mod huller i tænderne.
Mundskyllevæsker og lign. er uden påvist effekt, dog er Klorhexidin undtaget.
El-tandbørste bruger til ældre der er vant til at børste tænder.

Slimhindesygdomme

paulabjensen — 2022-01-15 20:59:47 UTC

En betændt gumme/slimhinde ses som rødt, blankt og hævet. Det kan svie og genere. Belægninger kan give betændelse i gummerne/slimhinderne under protesen. Ved betændte slimhinder er øget risiko for, at der kan udvikles en svampeinfektion.

Forebyggelse: Proteser og tænder børstes to gange dagligt. Gummer og slimhinder skylles med vand. Det anbefales at skylle mund og protese efter hvert måltid. Om natten har gummerne brug for hvile – derfor skal proteserne tages ud.

Protesen skal opbevares tørt om natten, så reduceres svamp, da mikroorganismerne dør ved udtørring.

Delprotese

paulabjensen — 2022-01-15 21:00:16 UTC

Protese skal ligge i en boks, for udtørring dør mikroorganisme
Skal ikke sove med protesen

Sådan børstes proteser/delproteser

paulabjensen — 2022-01-15 21:01:27 UTC

Fyld lidt vand i håndvasken, så protesen lander blødt, hvis den tabes
Brug en protesebørste, uparfumeret håndsæbe og lunkent vand
Tænder og alle flader på protesen og bøjler børstes grundigt
Skyld protesen under rindende vand for at fjerne sæbesmag
Ved delproteser børstes resttandsættet med en blød tandbørste.

Misfarvede proteser

paulabjensen — 2022-01-15 21:01:43 UTC

Ved misfarvning: 1-2 tsk. blå Bio-tex i et glas lunkent vand natten over, børst og skyld derefter grundigt.

Tandsten

paulabjensen — 2022-01-15 21:01:59 UTC

Ved tandsten: ½ lunkent vand og ½ eddike i glas natten over, børst og skyld derefter grundigt.

NB: Brug aldrig skarpe metalgenstande der kan ridse protesen.

Klæbemiddel til proteser

paulabjensen — 2022-01-15 21:02:31 UTC

Der findes en lang række ”klæbemidler” til fastholdelse af helproteser til ganen. Brug dem hvis de virker. Husk at fjerne gammel ”klister” klæbemiddel, da det er grobund for bakterier og vil genere slimhinden.

Kontakt tandplejepersonalet, hvis der er problemer med protesen eller gummerne.

Mundtørhed

paulabjensen — 2022-01-15 21:03:06 UTC

Mange ældre føler sig tørre i munden. Det kan bevirke at proteserne fungerer dårligt og generer slimhinden. Mundtørhed øger i høj grad udviklingen af caries og paradentose hos ældre. Mundtørhed kan afhjælpes med kunstigt spyt.

Opskrift på kunstig spyt: Du tager en del vand til en del glycerin og smager til med dråber fra en citron (holdbarhed 1-2 dage).

HUSK: Det gamle husråd om at spise syrlige drops eller drikke saftevand, kan ikke anbefales på grund af sukkerindholdet. Sukkeret vil få bakterier og svampe i munden til at stortrives.

Dårlig protesehygiejne

paulabjensen — 2022-01-15 21:03:28 UTC

Speciel mundpleje til alvorlig syge/bevidstløse beboere

paulabjensen — 2022-01-15 21:04:40 UTC

Formål:

Rensning og desinfektion af munden to gange dagligt.
Hindre udtørring af mundslimhinden.

Materialer:

Klorhexidinopløsning i plastbærer
Mundrensepinde
Læbepomade
Håndklæde
Plastbærer/låg med mundsmørevæske (1/2 del vand, ½ del glycerin og lidt citronsaft)

Forberedelse:

Beboeren orienteres om proceduren
Beboeren lejres så væske ikke løber ned i luftrøret, enten i sideleje eller i siddende
Håndklæde placeres under hagen

Fremgangsmåde ved desinfektion og rensning af mundhulen (1-2 dagligt):

Mundrensepinde dyppes i Klorhexidinopløsningen. Mundhulens forskellige afsnit renses. Samtidig efterlades en hinde af Klorhexidinopløsning. Husk kinder og læbers inderside, gummer, tandkød, ganen, tungen og mundbund under tungen.
Læberne smøres med løbepomade
På bordet efterlades kapsel med mundsmørevæsken, mundrensepinde og løbepomade til senere brug.

Fremgangsmåde ved fugtning af slimhinder (1 gang pr. time):

Mundrensepinde dyppes i mundsmørevæsken.
Slimhinder og tunge fugtes.
Læberne smøres med læbepomade.

Bevidstløse personer bør normalt ikke have proteser i munden. Proteserne opbevares i en plastpose, vedlagt lidt fugtet vat. Opbevaring gennem længere tid sker bedst i køleskab

Brugerinformation om Omsorgstandplejen

paulabjensen — 2022-01-15 21:07:03 UTC

Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er et tilbud til voksne, som på grund af vidtgående fysiske eller psykiske handicap ikke er i stand til at benytte de almindelige tilbud om tandpleje.

Hvem kan få omsorgstandpleje?

Man kan få omsorgstandpleje, hvis man er fyldt 18 år og af fysiske eller psykiske årsager ikke kan benytte de almindelige tandplejeordninger.

Alle plejehjemsbeboere tilbydes omsorgstandpleje, dog undtaget en evt. rask ægtefælle.

Sådan søger man om omsorgstandpleje

Borgeren skal kontakte sit lokale plejecenter, der hjælper i det daglige, eller Sundhed & Omsorg, Visitationen, hvis borgeren har behov for omsorgstandpleje.

Fysisk eller psykisk handicappede, som har været omfattet af tilbuddet om børne- og ungdomstandpleje, vil ved det fyldte 18. år i nogle tilfælde få tilbud om omsorgstandpleje direkte fra Den Kommunale Tandpleje.

Hvad kan man få?

Efter behov kan man få:

regelmæssig undersøgelse af tænder og proteser
forebyggelse og behandling af sygdomme i tænder og mund
reparation af proteser eller fremstilling af en ny protese
undervisning og råd om renhold og pleje af tænder og proteser

Er man protesebærer (ingen egne tænder) vil borgeren blive tilbudt undersøgelse og evt. behandling mindst én gang årligt, men har man sine egne tænder vil man få tilbuddet 2 gange årligt.

Hvem behandler?

Når borgeren er tildelt omsorgstandpleje, får personen tandpleje fra en kommunalt ansat tandlæge. Tandlægerne fra den kommunale tandpleje har mulighed for at henvise til en tandtekniker, hvis der er behov for det.

Den kommunale tandpleje

paulabjensen — 2022-01-15 21:08:04 UTC

Seks klinikker i Esbjerg kommunale tandpleje. Klinikkerne er placeret på følgende skoler og centre:

Bakke
Fortuna Allé 80, 6705 Esbjerg Ø

Bakkevej
Plantage Alle 18, 6740 Bramming

Bryndum
Bryndumvej 14-16, 6715 Esbjerg N

Ribe Sundhedscenter
Tangevej 6, 6760 Ribe

Spangsbjerg
Skrænten 120, 6700 Esbjerg

Hjerting
Gl. Guldagervej 53, 6710 Esbjerg V

Hvad koster det?

Den maksimale egenbetaling for patienter i omsorgstandplejen er 510 kr. om året (2017). Beløbet reguleres én gang årligt pr. 1. januar. Beløbet betales forud, første gang ved tilmeldingen.

Dette beløb er eneste udgift for borgeren. Omsorgstandpleje er uafhængig af øvrige økonomiske forhold.

Hvis borgeren er medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan personen få tilskud til egenbetalingen. Se mere på www.sygeforsikring.dk.

Der er ikke tilskud til behandling fra Sygesikringen. Kommunen betaler for alle behandlingsudgifter.

Hvis der er brug for akut behandling

Hvis en protese knækker, man får tandpine eller andre årsager har behov for tandlægehjælp uden for de tidspunkter, hvor klinikpersonalet kommer på ældrecenteret eller på besøg i borgerens hjem, skal man gøre følgende for at få hjælp:

Kontakt den tandlæge, som normalt kommer hos borgeren. Man kan også bede plejepersonalet kontakte tandlægen.

Skulle den sædvanlige tandlæge have lukket, er man velkommen til at kontakte en anden.

Når der er behov for akut hjælp, betaler den kommunale tandpleje regningen

Hvad er rehabilitering?

paulabjensen — 2022-01-15 21:12:58 UTC

Rehabilitering er en målretter og tidsbestemt samarbejdsprocess mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. -- Resultatet af en vellykket rehabiliteringsproces er, at borgeren, som har fået en funktionsnedsættelse opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabiliteringsbegrebet bliver ofte forvekslet med genoptræning. Målet med genoptræning er, at borgeren bliver selvhjulpen eller opnår den højest mulige grad af funktionsevne. -- En rehabiliterende indsats skal derimod være målrettet og afgrænset tidsmæssigt. Det betyder, at der skal være mål for indsatsen, og de mål skal tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker. -- Målene skal altid være meningsfulde for borgeren og tage udgangspunkt i hans hverdagsliv. Det er utroligt vigtigt, at alle fagpersoner arbejder hen imod de samme fælles mål.

De vitale værdier

paulabjensen — 2022-01-15 21:27:01 UTC

PULS (P)måles for at registrere evt. ændringer i hjertets rytme og pumpefunktion. Man kan føle pulsen på arterier flere steder på kroppen (Se figuren. 1: temporalis, 2: carotis communis, 3: brachialis, 4: femoralis, 5: radialis, 6: poplitea, 6: dorsalis pedis). De mest almindelige er at måle pulsen I arteria radialis (5) på håndleddet. Hvis du ikke kan føle den der, kan du bruge en af de større arterier i lysken eller på halsen. Borgeren skal have været i hvile i 10 min. inden du måler hans pulsen. Puls angives i antal pulsslag pr. min og kan være normal (50-100) eller borgeren kan have takykardi[1] eller bradykardi[2]. Mål også altid blodtrykket, hvis man har talt en langsom eller hurtig puls. Hurtig puls ses i forbindelse med feber, så mål også en temperatur. (Somatisk s. 315)

Vurdering af pulsen: Pulsen kan være regelmæssig eller uregelmæssige. Hvis pulsen føles uregelmæssig kan der være opstået en hjerterytmeforstyrrelse. En anden hyppig hjerterytmeforstyrrelse er atrieflimren (forkammerflimren), hvor pulsen føles helt uregelmæssig og en af de mest almindelige hjertesygdomme[3]. Behandlingen består både i at regulere hjerterytmen og i mange tilfælde også af blodfortyndende medicin for at reducere den risiko for blodpropper, der følger med atrieflimren. Sygdommen er ikke i sig selv farligt. Hvis rytmen medfører meget høj puls vil der udvikles hjertesvigt eller blodpropper i hjernen[4].

[1] Takykardi: hurtig puls (> 100 pulsslag pr. min.)
[2] Bradykardi: langsom puls (<50 pulsslag pr. min.)
[3] Atrieflimren (hjerteflimmer) (netdoktor.dk)
[4] Atrieflimren og -flagren - Patienthåndbogen på sundhed.dk

RESPIRATIONSFREKVENSEN (RF) angiver antal vejrtrækninger pr. minut – målet med stopur eller pulstæller. Borgeren skal have været i ro i 5-10 min inden man måler RF. Normalt er den 12-16 pr. minut. Hvis du ikke kan se eller høre borgerens respiration, kan du observere brystkassens bevægelser ved inspiration (indånding) og eksspiration (udånding) og på den måde tælle respirationsfrekvensen. Ved hjælp af en saturationsmåler, som også kaldes et pulsoxymeter, kan iltmætningen i blodet beregnes ud fra en lyskilde i en klemme, som sættes på en finger. (Somatisk s. 428)

Vurdering af respirationsfrekvensen og iltsaturation: Hvis borgeren har en høj respirationsfrekvensens (> 20) betyder det, at han hyperventilerer, dvs. trækker vejret hurtigere end normalt. Problemer med vejrtrækningen kan skyldes alderen, forkølelse, influenza eller sygdomme i luftvejene, fx lungebetændelse, KOL og astma. Hos et rask menneske vil en lav saturation altid skyldes, at der er noget, der hindrer den normale vejrtrækningen. For borgeren med KOL kan en lav saturation skyldes sekret i luftvejene, og/eller obstruerede bronkier, der hæmmer respirationen. En lav saturation kan også skyldes hjertesygdomme, som gør, at blodet ikke pumpes tilstrækkeligt rundt i kroppen.

BEVIDSTHEDSNIVEAU vurderes ud fra følgende beskrivelser:

· Agiteret: en hyperaktiv adfærd som inkluderer en kombination af truende adfærd, rastløshed, manglende hæmninger og/eller følelsesmæssig ustabil (vred/grædende).

· Habituel: borgerens normale tilstand

· Reagerer kun på tiltale.

· Reagerer på smerte

· Ingen reaktion

| Feber
| Subfebril | 37,1-37,9 °C
| Febril | 37,9-38,4 °C
| Højfebril | 38,5-42 °C

TEMPERATUR kan måles flere steder på kroppen, bl.a. i øret, endetarmen og munden, og temperaturen afhænger af, hvor den bliver målt. Måles så vidt muligt rektalt, for at få et korrekt resultat. Den normale temperatur i kroppen er ca. 37 °C.

Vurdering af temperatur: Man har feber, hvis man har en temperatur på over 37,5 °C.

SYSTOLISK BLODTRYK måles, når kroppen er i hvile, så musklernes arbejde ikke påvirket blodtrykket. Det måles i en enhed, der hedder millimeter kviksølv (mmHg), da blodtrykket tidligere oftest blev malt med et kviksølvmanometer[1]. Trykket skal måles i en arterie, som er i hjertehøjde, hvilket passer med arteria brachialis. Der måles to værdier:

· Det systoliske tryk (slagtrykket), som viser trykket når hjertekamrene trækkes sammen. Det kan fx være på 130 mm Hg. Det systoliske blodtryk stiger med alderen på grund af stivere blodkar og er derfor ofte årsag til forhøjet blodtryk (hypertension) hos ældre.

· Det diastoliske tryk (hviletrykket), som viser trykket ved hjertets afslapning. Det kan fx være 65 mm Hg. Hviletrykket er særligt vigtigt for at diagnosticere for højt blodtryk (hypertension) hos yngre.

[1] Blodtryksmåling og blodtryk (netdoktor.dk)

TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom)

paulabjensen — 2022-01-15 21:29:06 UTC

TOBS eller en forkortelse for ’Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom’ er et redskab jeg kan anvende for at samle objektivt og systematisk data og måling af de fem vitale værdier, som puls, bevidsthed, respiration, temperatur og systolisk blodtryk.

Når en borger viser tegn på svækkelse eller ændringer i borgerens tilstand, bruger sundhedspersonale TOBS til at afdække borgerens tilstand. Man måler de fem vitale værdier - puls, temperatur, respiration, blodtryk og bevidsthed og scorer hvert område med 0-3. Hvad scoren skal udløse af handlinger, er fastlagt i et sæt retningslinjer. Hver værdi giver en score, som tælles sammen. Scoren vil samlet være fra 0 til 15. Hvis den samlede score f.eks. er 1, skal sundhedspersonale bl.a. undersøge urin, vurdere væskeindtag og medicinændringer og gentage observationerne inden for otte timer. De målte værdier, TOBS-scoren og handling dokumenteres i borgerens journal i CURA under TOBS.

Jo tidligere jeg opdager tegn på begyndende sygdom, desto hurtigere kan jeg være med til at forebygge, at sygdomme udvikles, eller at kronisk sygdom forværres. Dermed kan sundhedspersonale hurtig iværksat behandling og øge mulighederne for at undgå indlæggelse. Dvs. at de mindre syge borgere kan behandles hjemme, inden tilstanden udvikler sig alvorligt, mens de svært syge kan indlægges straks uden unødig forsinkelse.

TOBS har øget borgers sygepleje forløb ved at foretage målingerne af de 5 vitale værdier. At måle de samme fem vitale værdier, bidrager TOBS skemaet til at øge systematisk målingerne, som faglige personer kan brude til at foretage en faglig vurdering. Derudover skal TOBS-scoren og retningslinjerne altid følges op af andre relevante observationer hos borgeren.

Måling af puls og systoliske blodtryk kan bruge til vurdere borgerens hjerte og kredsløbet funktion. Bevidsthed niveau kan bruge til vurdere hvis borgeren er som han/hun plejer, eller meget anderledes. Vejrtrækningen kan måles ved respirationsfrekvensens og ilt saturation, der giver tegn på, hvis borgeren har lungebetændelse (pneumoni), KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) eller lungecancer (cancer pulmonalis). Og temperatur kan bruges til vurdere, om borgeren har feber.

Medicin

paulabjensen — 2022-01-15 21:32:00 UTC

Resoribletter skal anbringes i munden, og under tungen, hvor de vil gå i opløsning. Herfra vil lægemidlet blive optaget direkte i blodbanen gennem mundens slimhinde. På den måde undgår man, at lægemidlet passerer mavesækken. Resoribletter bruges især, hvis det virksomme stof i medicinen ødelægges af mavesyre, eller hvis man ønsker en hurtig virkning, fx ved anfalds behandling af hjertekrampe med nitroglycerin. For at få den bedste virkning af en resoriblet, bør man ikke synke spyttet, før resoribletten er helt opløst.

Sugetabletter skal virke i munden eller i svælget, fx ved mundbetændelse eller halsbetændelse. Sugetabletter må ikke tygges.

Brusetabletter skal opløses i et glas vand, før du tager dem. Tabletten bruser, når den opløses. En brusetablet virker som regel hurtigere end en tablet, som synkes hel, og brusetabletter generer ofte slimhinden i mavesækken mindre end almindelige tabletter. Brusetabletter indeholder natriumhydrogencarbonat, som er det stof, der får brusetabletten til at bruse op. Natriumindholdet kan forværre tendensen til væskeophobning i kroppen. Du bør derfor undgå brusetabletter, hvis du er på saltfattig diæt (tablet indeholdet natrium/salt).

Depottabletter er tabletter, som gradvist og langsomt afgiver lægemidlet i mavesækken og tarmen. En fordel ved depottabletter frem for almindelige tabletter er, at virkningen bliver mere langvarig, og at eventuelle bivirkninger i nogle tilfælde er mindre udtalte end for almindelige tabletter. Den langsomme frigørelse af lægemidlet gør, at virkningen først kommer efter nogle timer. Mange depottabletter hedder "Retard" efter navnet, da præparatet har en "retarderet" (forsinket) virkning. Depottabletter mod fx smerter egner sig derfor kun til behandling af kroniske smerter og ikke til akutte smerter. Du bør altid tage tabletterne med et glas vand. Som hovedregel skal du synke depottabletter hele, men visse depottabletter kan deles eller røres ud i kold væske, umiddelbart før du tager dem. Nogle depottabletter består af en såkaldt matrix - et porøst skelet, som er specielt udviklet til, at lægemidlet langsomt frigives i tarmen over et længere tidsrum. Du vil evt. se den tomme matrix i afføringen, men lægemidlet er blevet optaget i kroppen efter hensigten, så du skal ikke bekymre dig. Du må aldrig knuse eller tygge depottabletter, da depotvirkningen herved går tabt. Det vil som regel stå på pakningen eller på indlægssedlen, hvordan du skal tage de pågældende depottabletter.

Depotkapsler er kapsler, som gradvis og langsomt afgiver lægemidlet i mavesækken og tarmen. En fordel ved depotkapsler frem for almindelige kapsler er, at virkningen bliver mere langvarig, og at eventuelle bivirkninger i nogle tilfælde er mindre udtalte end for almindelige kapsler. Visse depotkapsler hedder "Retard" efter handelsnavnet, da præparatet har en "retarderet" (forsinket) virkning. Du bør altid tage kapslerne med et glas vand. Som hovedregel skal du synke depotkapsler hele, men i de fleste tilfælde kan kapslen åbnes, og indholdet røres ud i kold væske umiddelbart før brug. De små korn må ikke tygges eller knuses, da depotvirkningen så går tabt. På pakken eller i indlægssedlen står, hvordan du skal tage kapslerne.

Dråberer lægemidler i flydende form, som skal tages dråbevis. Det er vigtigt, at du bruger den vedlagte dråbetæller, ellers kan dråberne blive for store eller for små, og din dosering vil blive ukorrekt. Dråberne kan tages på en ske eller i et glas vand.

Enterodepottabletter er overtrukket med en særlig type overtræk, som ikke bliver ødelagt af mavesyren. Enterodepottabletter bliver derfor først opløst i tarmen (enteron = tarm). Lægemidler, som skal virke lokalt i tarmen eller som irriterer mavesækkens slimhinde eller nedbrydes af mavesyren, kan derfor med fordel fremstilles som enterotabletter eller entero-depot-tabletter. Depotvirkningen gør, at tabletterne gradvis og langsomt afgiver lægemidlet i mavesækken og tarmen. En fordel ved depottabletter er, at virkningen bliver mere langvarig, og at eventuelle bivirkninger i nogle tilfælde er mindre. Den langsomme frigørelse af lægemidlet medfører, at virkningen først indtræder efter nogle timer. Enterodepottabletter passerer altså mavesækken uden at opløses, og afgiver derefter lægemidlet over længere tid i tarmen. Du bør altid tage tabletterne med et glas vand. Du må aldrig knuse eller tygge depottabletter, da depotvirkningen herved går tabt. Enterodepottabletter skal synkes hele. Det vil fremgå af pakningen eller af indlægssedlen, hvordan du skal tage enterodepottabletterne.

Enterokapslerer kapsler, hvor enten selve kapslen eller de små korn inde i kapslen er overtrukket med en særlig type overtræk, som ikke ødelægges af mavesyren. Kapslen eller de enkelte korn bliver derfor først opløst, når de når ned i tarmen (enteron = tarm). Lægemidler, som irriterer mavesækkens slimhinde, eller som ødelægges af mavesyren, kan derfor fremstilles som enterokapsler. Denne lægemiddelform bruges desuden til lægemidler, der skal virke lokalt i tarmen. Du bør altid tage kapslerne med et glas vand. Du må aldrig knuse eller tygge enterokapsler, da det syrestærke overtræk så bliver ødelagt. På pakken eller i indlægssedlen står, hvordan du skal tage kapslerne.

Enterotabletterer tabletter, som er overtrukket med en særlig type overtræk, som ikke bliver ødelagt af mavesyren. Enterotabletten bliver derfor først opløst i tarmen (enteron = tarm). Lægemidler, som irriterer mavesækkens slimhinde, eller som nedbrydes af mavesyren, kan derfor fremstilles som enterotabletter. Denne lægemiddelform bruges også til lægemidler, der skal virke lokalt i tarmen. Du bør altid tage tabletterne med et glas vand (ca. 2,5 dl). Som hovedregel skal du synke enterotabletter hele. Hvis du knuser eller tygger enterotabletter, vil det ødelægge det syrestærke overtræk. Nogle enterotabletter har delekærv og må deles.

Kapsler består af et hylster med pulver, granulat (små korn) eller tyktflydende væske indeni. Der findes både hårde og bløde kapsler. Hylsteret består primært af gelatine, som opløses i mavesækken eller i tarmen. Gelatine er et fortykkelsesmiddel, fremstillet af animalske proteiner. Lægemidler, som har en grim smag, eller som af tekniske grunde ikke kan fremstilles som tabletter, kan fremstilles som kapsler. Du bør altid tage kapslerne med et glas vand. Som hovedregel skal du synke kapsler hele, men i nogle tilfælde kan kapslen åbnes, og du kan tage indholdet direkte eller evt. røre det ud i lidt vand, før du tager det. Det kan være en fordel, hvis du har synkebesvær, til gengæld vil du kunne smage lægemidlets grimme smag. Det står på pakken eller i indlægssedlen, hvordan du skal tage kapslerne.

Smeltetabletter skal placeres på eller under tungen eller eventuelt opløses i lidt vand, før du tager dem. Hvis du placerer smeltetabletten på tungen, vil den hurtigt gå i opløsning, og lægemiddelstoffet kan synkes med spyttet. Smeltetabletter kan bruges, hvis du har svært ved at synke almindelige tabletter. En anden fordel er, at de kan tages uden vand. Det kan være praktisk fx under rejser eller i lignende situationer, hvor du ikke har vand til rådighed. Det vil fremgå af pakningen eller af indlægssedlen, hvordan du skal tage smeltetabletterne.

Klysma er beregnet til indføring i endetarmen. Et klysma kan indeholde få milliliter væske (miniklysma), eller en større væskemængde, fx ½ liter. Klysma, der består af en større væskemængde, bruges især som lavement for at tømme tarmen. Nogle klysmaer skal virke i endetarmen eller den nederste del af tyktarmen, andre indeholder et lægemiddel, der skal optages i blodet via tarmslimhinden. De fleste klysmaer findes i en plasttube med spids. Et klysma indføres nemmest i endetarmen, hvis du ligger på siden med bøjede ben.

Injektionsvæsker indsprøjtes fx i en blodåre (intravenøst), under huden (subkutant), i muskler (intramuskulært), slimhinder, i et led eller direkte i øjet.

Injektionsvæske, emulsion: Enkelte injektionsvæsker er fremstillet som emulsion, der består af små oliedråber, der er fint fordelt (emulgeret) i en vandfase. Væsken vil typisk være mælkehvid og uklar.
Injektionsvæske, suspension: Injektionsvæsker kan også være fremstillet som en suspension, der består af faste partikler, der er fint fordelt (suspenderet) i væsken. De faste partikler vil danne "bundfald", og beholderen skal derfor rystes eller vendes grundigt, før brug. Fx skal visse ampuller eller engangspenne med insulin rulles og vendes mindst ti gange, før de må bruges.
Depotinjektionsvæske: Nogle injektionsvæsker er fremstillet sådan, at lægemidlet efter indsprøjtning i en muskel langsomt frigives til blodbanen over længere tid (ofte flere uger). Depotinjektionsvæsker anvendes bl.a. til lægemidler mod psykoser.

Injektionsvæsker leveres i forskellige beholdere, fx ampuller (amp) eller hætteglas (htgl), hvorfra injektionsvæsken trækkes op i en sprøjte med kanyle. Det kan også være cylinderampuller, der skal anvendes i specielle flerdosispenne, kassetter til dosisdispensering, færdigfyldte sprøjter eller engangspenne, som eventuelt tages af patienten selv. Det ses ved insulin, væksthormon og lavmolekylært heparin mod blodpropper.

Magtfordeling

paulabjensen — 2022-01-15 21:33:12 UTC

Relationer kan opdeles i typer ud fra et magtperspektiv. Relationer kan da ses som enten asymmetriske, symmetriske eller komplementære.

Hvad kendetegner en gensidigt anerkendende relation?

Den gensidig anerkender relation er kendetegnet ved, at parterne har en gensidig kommunikation og anerkende af hinandens forskelligheder. Parterne har også viljen og evnen til at se hinanden som selvstændige og ligeværdige individer.

Fx som en SSA-elev er det vigtigt, at jeg og mine kollegaer mødes ligeværdige, hvis vi vil kunne benytte hinandens erfaringer. Vi skal respektere, lytte og anerkende de personer vi arbejder sammen med. Vi skal også bruge et værdigt og positivt sprog når vi kommunikerer og alle skal arbejde på at danne gode, sunde relationer til hinanden.

Hvordan kan en relation mellem en borger og en fagperson blive asymmetrisk?

Den asymmetriske relation kaldes også for den magtfordrejende relation karakteriseres ved, at den ene i relationen er overordnet den anden, og dermed har magt og ret til at bestemme over den anden. Borgeren og fagpersonen kan blive i en asymmetrisk relation, når sundhedspersonale er den overordnede, med sine faglige viden og den borger vil være underordnet, da den har brug for hjælp og støtten. Eksempelvis ved at fagpersoner aldrig giver borgeren lov til, selv at bestemme eller deltage i plejen eller aktiviteter, men allerede har gjort det for borgeren. Asymmetriske relation underkender den borgers ret til at bestemme eller vælge. Det sker dog ofte uden fagpersoner er opmærksom på det især hvis borgeren har nedsatte kognitive funktionsevner. Konsekvenserne kan være at borgeren vil ende meget mere passiv og meget afhængig af fagpersons hjælp.

Hvordan påvirker den parallelle relation samarbejdet mellem borgeren og personalet?

Parallelle relation eller kaldes også en symmetrisk relation karakteriseret ved en gensidig uafhængighed mellem to parter, fx min relation med mine fagkollegaer. Når vi er ligestillede og har det samme rettigheder, vilkår og muligheder, så vi føler os sikkert og trygt at gå på arbejde. Vi er i stand til at arbejde effektivt sammen om de opgaver, der skal løses, fordi vi arbejder ud fra tillid, retfærdighed og samarbejdsevne.

KAD (Kateter à demeure’) eller blærekateter

paulabjensen — 2022-01-15 21:34:31 UTC

Blærekateterisering sker ved indføring af et kateter til urinblæren. Proceduren udføres typisk ved hjælp af et urethral kateter, som anlægges enten som engangskateter eller som blivende ’ Kateter à demeure’. Blærekatetret tilkobles en urinpose, og urinen løber således kontinuerligt heri. Permanent kateter (transurethralt eller suprapubisk) anlægges kun, når der er medicinisk indikation for det, og skal fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er til stede. Bliver kateterbehandlingen langtids (> 3 uger), kan der lægges et suprapubisk blærekateter, da det kan give færre komplikationer. Når mikroorganismer er trængt ind i blæren, sætter de sig på kateteroverfladen og udvikler kolonier. De danner en biofilm bestående af mikroorganismer, der er omgivet af et organisk stof (polysaccarid). Bakterierne i biofilmen er beskyttet mod antibiotika, og det er en af årsagerne til, at det i realiteten er umuligt at behandle en infektion, når der er KAD. Permanent kateter lægges ikke af plejemæssige grunde – heller ikke til tunge og plejekrævende patienter – her anvendes SIK - steril intermitterende kateterisation. Kun i absolut undtagelses-tilfælde (f.eks. terminale patienter), kan permanent kateter lægges af etiske grunde.

Resturin eller restidualurin

paulabjensen — 2022-01-15 21:34:48 UTC

Normalt tømmer man blæren fuldstændigt, når man tisser. Resturin er den urin, som står tilbage efter endt vandladning, hvis man ikke kan tømme blæren fuldstændigt. Det kan skyldes en dårlig blæremuskel eller en forstørret blærehalskirtel (prostata) som besværliggør vandladningen. En smule resturin (under 1 kopfuld) gør ingen skade, så længe der ikke er bakterier tilstede. Kommer der først det, vil man få tilbagevendende blærebetændelser. Man kan selv tømme blæren fuldstændigt med et engangskateter en eller flere gange om dagen.

Dysfasi

paulabjensen — 2022-01-15 21:35:04 UTC

Dysfasi giver vanskeligheder med at spise, drikke og synke. Dysfasi kan også forekomme, selvom det kun er mundvand, du skal synke. Symptomerne er ofte forårsaget af lammelse eller nedsat følelse i ansigt, mund eller svælg. Fejlsynkning er et stort problem, når mad og drikke løber forkert og ender i lungerne. Fejlsynkning kan give infektioner i form af lungebetændelse og kan i værste fald resultere i kvælning. Når man har dysfasi, vil en ergoterapeut lave en undersøgelse af sit ansigt, mund og svælg og problemområderne vil blive afdækket. Herefter laves en behandlingsplan med henblik på at genoptræne synkevanskelighederne. Det er ergoterapeuten, der vurderer, hvilken kost og væskekonsistens, der er forsvarligt at indtage uden risiko for fejlsynkning. Patienterne med dysfasi ikke må få bolcher, chokolade, is og småkager. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at man ofte heller ikke må få supper.

Fagmål 5

paulabjensen — 2022-01-31 07:05:56 UTC

Eleven kan anvende viden om Arbejdsmiljøloven og arbejdspladsens organisering til at tage initiativ til at udvikle den psykiske og fysiske trivsel, herunder varetagelse og koordinering af arbejdsopgaver.

Læringsmål:
• Du har viden om Arbejdsmiljøloven og arbejdspladsens organisering.

• Du kan medvirke til at udvikle fysisk, psykisk trivsel og koordinering af arbejdsopgaver.

• Du kan tage initiativ til udvikling af fysisk, psykisk trivsel og koordinering af arbejdsopgaver.

Love man som SSA arbejder under

paulabjensen — 2022-01-31 07:08:27 UTC

Grundloven (§71 – den personlige frihed m.m.)
Autoristionsloven (Omhu og samvittighedsfuldhed m.m.)
Sundhedsloven (Behandling, medicin, støttestrømper, aktindsigt, tavshedspligt, patientsikkerhed m.m.)
Serviceloven (Praktisk og personlig hjælp, rehabiliteringsforløb § 83 a m.m.)
Forvaltningsloven (Tavshedspligt, inhabilitet, aktindsigt m.m.)
Offentlighedsloven (Notatpligt m.m.)
Arbejdsmiljøloven (Fysisk og psykisk arbejdsmiljø m.m.)
Rygeloven
Værgemålsloven (I forhold til borgere med demens, umyndiggørelse, værge)
Psykiatriloven (Gælder kun i den sekundære sektor – 2 skp)
Straffeloven
Lov om almen boliger
Pensionsloven
Lov om retssikkerhed (Borgerens rettigheder)
Lov om journalføring (Autorisret fagperson, - f.eks. SSA som skal foretage en behandling af en patient)

Arbejdsmiljø = Ramme lov

paulabjensen — 2022-01-31 07:10:04 UTC

Arbejdsmiljøloven (retsinformation.dk)

Arbejdsmiljølovens formål

At skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet
At skabe grundlag for at virksomhederne selv kan løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet

Arbejdspladsens ansvar

paulabjensen — 2022-01-31 07:12:00 UTC

Arbejdspladsen har ansvaret for at arbejdsmiljøet fysisk og psykosocialt er sundt.

Pligt til at følge med udviklingen, så du har de bedste sundhedsmæssige arbejdsredskaber.

Arbejdspladsen har ansvaret for at følge de sociale forandringer i samfundet

Så du kan støttes bedst muligt i forhold til at løse dine opgaver – eks hjælpe dig, så du kan koordinere med andre faggrupper. Eks tværsektorielt og tvær professionelt samarbejde.

Arbejdspladsen har ansvaret for, at der udarbejdes APV

(Arbejdspladsvurdering) – både fysisk og psykisk

Og handle på vurderingen, for at sikre optimale arbejdsmiljø vilkår.

Samarbejdet om arbejdsmiljø: 1-9 ansatte

paulabjensen — 2022-01-31 07:13:09 UTC

Samarbejdet om arbejdsmiljø: 10-34 ansatte

paulabjensen — 2022-01-31 07:14:05 UTC

Samarbejdet om arbejdsmiljø: 35 ansatte eller flere

paulabjensen — 2022-01-31 07:14:47 UTC

Årshjul for arbejdsmiljø

paulabjensen — 2022-01-31 07:15:24 UTC

Arbejdsmiljø Repræsentant (AMR)

paulabjensen — 2022-01-31 07:16:15 UTC

Tillidsvalgt – for en periode på 2 år.
Kræver minimum 1 års ansættelse
Man skal gennemgå en arbejdsmiljø uddannelse (kursus)

Arbejdstilsynet (AT)

paulabjensen — 2022-01-31 07:18:01 UTC

Arbejdstilsynet = myndighed, hvor arbejdsmiljøloven sætter den overordnede ramme

De fører kontrol med om arbejdspladserne overholder arbejdsmiljøloven

De vejleder arbejdspladser i hvordan de kan skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø

De kan komme på uanmeldt besøg (Kapitel 13 i arbejdsmiljøloven)

Arbejdspladsvurdering (APV)

paulabjensen — 2022-01-31 07:19:25 UTC

En måde at kigge systematisk på det at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø.

Lovkrav

Det er arbejdsgiverens ansvar at der laves en APV
APV skal være skriftlig og tilgængelig for medarbejdere
At der laves en APV min hvert 3 år
Der laves på fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Deltagere: medarbejdere, AMO, AMIR

Social kapital

paulabjensen — 2022-01-31 07:22:02 UTC

Social kapital handler om samarbejdsrelationer, og ifølge BFA er der en klar forbindelse mellem et højt niveau af social kapital og bl.a. mere innovation og videndeling på arbejdspladsen.

Nøglebegreber i social kapital:

tillid
retfærdighed
samarbejdsevne

Fagmål

paulabjensen — 2022-01-31 07:24:41 UTC

Netværkskort ved tværprofessionel samarbejde

paulabjensen — 2022-01-31 07:29:09 UTC

Øget specialisering afføder øget behov for tværprofessionel samarbejde og koordinering – både internt og eksternt i organisationen.

Når en afdeling eller et team skal udarbejde et netværkskort, kan det være en ide at flytte fokus fra fx borgeren til den opgave, der skal løse. Ved at udarbejde netværkskortet får man mulighed for at reflektere over de forskellige faggrupper, deres funktioner og andre samarbejdspartnere, der er involverede i den konkrete opgave, de skal løse sammen.

Når man flytter fokus fra borgeren til opgaven, der skal løses, giver det mulighed for at arbejde med fælles mål i forhold til opgaven, opnå fælles viden ved at få kendskab til, hvad den enkelte faggruppe bidrager med, og der kan arbejdes med at respektere og anerkende de forskellige faggrupper bidrag til opgave. Derfor er det vigtigt at samarbejdspartnere kan mødes for at diskutere løsningen af deres fælles opgave, kommunikere målrettet og har fokus på at løse problemer i forbindelse med opgaven.

Fire perspektiver på tværfagligt samarbejde

paulabjensen — 2022-01-31 07:31:47 UTC

I følge lektor Signe Lehn-Christiansen fra Institut for Mennesker og Teknologi RUC

Findes 4 opfattelser:
Problemløsning

Alle faggrupper har deres egne kompetencer, og dermed begrænset viden.
Vi kan bedst løse opgaven ved at alle ”byder ind” med deres viden.

Patientcentering

Her arbejder faggrupperne sammen tværprofessionelt OG samarbejder med patienten
Tværprofessionelt samarbejde er til gavn for patienten – da det øger mulighed for patient inddragelse.
Mindsker risikoen for fejl

Professionalisering

Fokus flyttet fra patient til faggrupperne
Jo mere monofaglige vi er – jo mere udvikler vi de faglige kompetencer hos de enkelte sundhedspersoner.

Systemoptimering

Tværprofessionelt samarbejde optimerer sundhedsvæsenet
Vi skal udnytte faglige og økonomiske ressourcer bedst muligt – det betyder at vi kan få bredere kompetenceprofiler
Eks på privat hospitalet har mange ” flydende opgaver” – kirurgen kører eks sengen, hvis portøren er optaget andet sted…..

Relationel koordinering

paulabjensen — 2022-01-31 15:08:55 UTC

er en teori, som er udviklet af den amerikanske professor i management Jody Hoffer Gittell.
Hun har fokus på gode relationer med fælles mål, fælles viden og sprog - og respekt for hinanden - samt en effektiv kommunikation mellem medarbejderne.
En kommunikation, som både skal være hyppig, rettidig, præcis og problemløsende.

Video link:
https://www.youtube.com/watch?v=NaKc8btvFKQ&t=30s
https://www.youtube.com/watch?v=toQZuHVLTB0&t=1s

Forskellige opfattelser af tværprofessionelt samarbejde

paulabjensen — 2022-01-31 15:19:38 UTC

Ifølge lektor Signe Lehn-Christensen, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC, findes der fire forskellige opfattelser af, hvilken betydning tværprofessionel samarbejde har for sundhedsvæsnet, medarbejderne og patienten.

De fire forskellige opfattelser er:

problemløsning
patientcentrering
professionalisering
systemoptimering

Relationel koordinering

paulabjensen — 2022-01-31 15:21:00 UTC

er en teori, som er udviklet af den amerikanske professor i management Jody Hoffer Gittell.
Hun har fokus på gode relationer med fælles mål, fælles viden og sprog - og respekt for hinanden - samt en effektiv kommunikation mellem medarbejderne.
En kommunikation, som både skal være hyppig, rettidig, præcis og problemløsende.

Teori om behovspyramiden af Abraham Maslow (1908-1970)

paulabjensen — 2022-01-31 15:25:41 UTC

Abraham Maslow

Hvem var vedkommende?

Blev født den 1. april 1908 i Brooklyn, New York og død 8. juni 1970.
Han var en amerikansk psykolog, der udvikler teori om behovspyramide. Hans behovsteori tager udgangspunkt i menneskets totale behov. Modellen har form som en pyramide.
Han mener, at alle mennesker har nogle behov, der er ens, men det kan være forskelligt, hvilken styrke behovene har for det enkelte menneske.

Han er en amerikansk-russisk psykolog, der udvikler teori om behovspyramide i begyndelsen af 1950’erne. Han mener, at behovene er i et hierarki, hvor man skal opfylde de laveste behov (mangelbehov), før man prøver at få opfyldt behovene på næste trin (vækstbehov).

Hvad gjorde vedkommende for sygeplejen?

De tre nederste niveauer kaldes for mangelbehov: forsvinder behovet for en tid.
De to øverste niveauer kaldes for vækstbehov: behovet forsvinder ikke, selvom du handler for at dem opfyldt.

Teorier om grundlæggende sygepleje af Florence Nightingale (1820-1910)

paulabjensen — 2022-01-31 15:25:57 UTC

Hvem var vedkommende[1]?

Blev født i den italienske by Firenze (1820-1910) og voksede op i en velhavende engelsk familie.
Blev uddannet sygeplejerske i 1851 i Kaiserwerth i Tyskland.
Blev kendt for sit virke i Krim-krigen i 1854-56, hvor hun medvirkende til bekæmpelse af dødelighed og epidemiske sygdomme ved at indføre bedre hygiejne, sanitære forhold og ernøringsrigtig kost.
I 1860 oprettede hun en sygeplejeskole ved St. Thomas Hospital i London, der var den første af sin art oprettet i verdsligt regi.
Hun er kendt som ’Lady with the lamp/Damen med lampen’ og revolutionerede sygeplejersken[2].

Florence Nightingale var en britisk sygeplejerske og socialreformer, der blev den mest populære kvinde, der nogensinde har arbejdet i sygeplejeområdet. Også kendt som "damen med lampen", var Nightingale medvirkende til at hjælpe skadede britiske tropper under Krimkriget i det tidlige 19 århundrede og grundlaget for moderne sygepleje. Hun frivilligt med andre sygeplejersker at have tendens til de sårede soldater om natten ved hjælp af en lampe[3].

Hvad gjorde vedkommende for sygeplejen?

Hun er kendt som grundlægger af den moderne sygepleje og er inspireret af Abraham Maslows behovspyramiden.
Hun etablerede en faglært sygeplejerskeuddannelse.
Hun blev særligt kendt for sin pleje af sårede britiske soldater under Krimkrigen[1]. Hun blev i første omgang kendt for hendes forbedringer af hygiejniske forhold inden for hæren[2] og forbedre hospitalets sanitet. Hun var ansvarlig for reduktionen af dødeligheden i barackhospitaltet ned til 2%[3].
Skrev bogen ’Notes on Nursing’ udgivet 1. gang i 1859 i England.
Nightingales tækning om sygepleje blev forbillede for udviklingen i dansk sygepleje, og hun har inspireret mange sygeplejeteoretikere verden over.

Behovsteori (14 grundlæggende behovsområder) af Virginia Henderson (1897-1996)

paulabjensen — 2022-01-31 15:26:08 UTC

14 Grundlæggende behovsområder
1. At trække vejret normalt.

2. At spise og drikke adækvat.

3. At udskille legemets affaldsstoffer.

4. At bevæge sig og indtage rigtige stillinger.

5. At få tilstrækkelig søvn og hvile.

6. At vælge hensigtsmæssig påklædning, og at klæde sig af og på.

7. At holde legemstemperaturen indenfor normale grænser ved at tilpasse beklædningen og regulere den omgivende temperatur.

8. At holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder.

9. At undgå risici i omgivelserne og undgå, at patienten volder andre skade.

10. At meddele sig til andre ved at give udtryk for følelser, behov, angst m.v.

11. At dyrke sin religion.

12. At arbejde med noget, der kan give ham skaberglæde.

13. At deltage i leg og underholdning af forskellig art.

14. At lære at tilegne sig viden eller tilfredsstille den nysgerrighed, der fører til normal udvikling og sundhed.

Hvem var vedkommende[1]?

Blev født i Kansas City, Missouri i USA, i 1897 og døde i 1996.
Blev uddannet sygeplejerske i 1921 og tog efterfølgende en bachelor- og mastergrad.
Kendt for sin ’Basic Principles of Nursing/Sygeplejens Grundlæggende Principper’, udgivet I 1920.
Hun fremhæver at sygeplejens primære mål er at hjælpe den syge med at genvinde sin selvstændighed så hurtigt som muligt og i tilfælde hvor døden er uundgåelig, er en fredelig død målet.
I sin forståelse og beskrivelse af de grundlæggende menneskelige behov er Henderson bl.a. inspireret af den amerikanske psykolog Abraham Maslows (1908-1970) teori om behovspyramiden, hvor behovene er beskrevet i hierarkisk rækkefølge, prioriteret efter deres vigtighed for menneskelig overlevelse.

[1] Virginia Henderson - Sygeplejerske - Bibliotek at KP (phbibliotek.dk)

Hvad gjorde vedkommende for sygeplejen?

Hun definerer sygepleje som:

’Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå det enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen.’ – Somatisk sygdom og sygepleje bind 1 s. 40

Hun er forfatter til De 14 grundlæggende principper.
Hun er kendt for sin sygeplejeteori, der bygger på menneskers behov for sygepleje, når de ikke selv er i stand til det.
Hendes fokus er sygeplejen skal udføres med et formål at gøre patienten selvhjulpen.
Hun var også interesse i dokumentation af sygeplejen og udarbejdelse af plejeplaner.

Hvordan kan vi bruge teorien i dag?

Hun beskriver sygepleje ud fra et perspektiv om opfyldelse af 14 grundlæggende behov, inspireret af Maslows behovspyramide, der handler om at få dækket det enkelte menneskes basale behov.

Hun påpeger derfor, at sygeplejersken for at imødekommende patientens behov, hele tiden må have sin opmærksomhed rettet mod:

Patientens styrke (fysiske formåen): Har han kræfter til selv at udføre det?
Patientens vilje (psykiske kræfter): Har han lyst eller motivation til at gøre det selv?
Patientens viden i forhold til sin situation: Forstår han den?

Og hendes arbejde har påvirket sygeplejen i hele verden, og i DK har hendes behovsteori været grundlaget for klinisk sygepleje siden 1960’erne.

Link: Sygepleje ud fra grundlæggende behov | Sygeplejersken, DSR | Sygeplejersken 2000, nr. 44

Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng

paulabjensen — 2022-01-31 15:28:29 UTC

Det brede sundhedsbegreb af Bjarne Bruun Jensen

paulabjensen — 2022-01-31 15:28:36 UTC

Livsstil = KRAMS faktorerne

Levevilkår = fx forening, arbejdsmiljø, økonomi og kultur

Vores livsstil og levevilkår har betydning for de handlinger vi tager.

Livskvalitet fire parametre af Siri Næss

paulabjensen — 2022-01-31 15:28:48 UTC

Hvordan vurderes livskvalitet?

”Livskvalitet er den subjektive oplevelse af livet – har du høj livskvalitet, er du glad for det liv, du lever”

Peter Sandøe, professor og filosof

Den norske psykolog Siri Næss har defineret fire parametre, der har betydning for et menneskes oplevelse af livskvalitet:

At være aktiv
At have gode mellemmenneskelige relationer
At have positiv selverkendelse
At have en grundstemning af glæde

Livskvalitet ni parametre af Madis Kajandi

paulabjensen — 2022-01-31 15:28:56 UTC

Den svenske psykiater Madis Kajandi beskriver livskvalitet i denne model med ni parametre.

Oplevelsen af livskvalitet er afhængig af værdier, livsform, helbred og alder.

Livskvalitet er i Kajandis definition følgende - for det første skal visse ydre livsvilkår som arbejde, egen økonomi og bolig være til stede, og det skal passe til det, et menneske kan yde. Dernæst skal personen have gode mellemmenneskelige relationer. For det tredje har det betydning, at menneskets indre psykiske liv er præget af aktivitet, selverkendelse og en grundstemning af glæde og tryghed.

Ydre levevilkår - Madis Kajandis

paulabjensen — 2022-01-31 15:29:05 UTC

Interpersonelle relationer - Madis Kajandis

paulabjensen — 2022-01-31 15:29:11 UTC

Indre psykologiske forhold - Madis Kajandis

paulabjensen — 2022-01-31 15:29:21 UTC

TOBS - Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

paulabjensen — 2022-01-31 15:35:55 UTC

EKG - Elektrokardiogram

paulabjensen — 2022-01-31 15:36:46 UTC

FMK - Fælles Medicinkort

paulabjensen — 2022-01-31 15:38:10 UTC

er et elektronisk redskab til at skabe en samlet oversigt over borgerens aktuelle ordinationer og medicinindkøb.

PLO - Praktiserende Lægers Organisation

paulabjensen — 2022-01-31 15:39:06 UTC

PLO er en organisation, der varetager de praktiserende lægers faglige og økonomiske interesser.

KL - Kommunernes Landsforening

paulabjensen — 2022-01-31 15:41:41 UTC

KL har til formål at varetage de 98 danske kommuners interesser.

DVT - Dyb venetrombose

paulabjensen — 2022-01-31 15:46:56 UTC

DVT er en blodprop i venerne i benet eller bækkenet.

KOL - Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

paulabjensen — 2022-01-31 15:47:45 UTC

GOP - Genoptræningsplan

paulabjensen — 2022-01-31 15:50:06 UTC

UTH - Utilsigtede hændelser

paulabjensen — 2022-01-31 15:52:18 UTC

en UTH er en fejl eller hændelse, der er opstået under behandling, undersøgelse, pleje eller rehabilitering i sundhedsvæsenet, og som ikke skyldes patientens sygdom.

APV - Arbejdspladsvurdering

paulabjensen — 2022-01-31 15:53:44 UTC

BFA - Branche Fællesskabet for Arbejdsmiljø

paulabjensen — 2022-01-31 15:54:43 UTC

AMO - Arbejdsmiljøorganisation

paulabjensen — 2022-01-31 15:57:26 UTC

AMIR - Arbejdsmiljørepræsentant

paulabjensen — 2022-01-31 15:58:03 UTC

Egenomsorgsteori - Dorothea Orem

paulabjensen — 2022-01-31 16:10:13 UTC

Dorothea Orem blev uddannet sygeplejerske i 1930 fra Providence Hospital School of Nursing, Washington og tog senere en bachelor- og mastergrad i sygeplejevidenskab.

Orem udgav i 1971 sin bog om egenomsorg "Nursing: Concepts of Practice" og har med yderligere udgaver gennem årene uddybet teorien.

Orems teori kan karakteriseres som en behovsteori, hvor en behovsvurdering danner grundlag for planlægning af sygepleje til en konkret patient. Orem understreger at enhver vurdering af et plejebehov skal efterprøves ved dialog med patienten, dennes familie og andre sundhedsprofessionelle. Derefter kan sygeplejersken planlægge plejen og i udførelsesfasen fokusere på at hjælpe patienten til at kompensere for egenomsorgsbegrænsninger ved at støtte og styrke patientens egne ressourcer og forebygge nye begrænsninger.

Sygeplejersken skal lede, kontrollere og evaluere alle aspekter af sygeplejprocessen og sikre at sygeplejeprocessen er effektiv og dynamisk.

Orems teori har haft en stor betydning for sygeplejetænkningen og den anvendes i stor udstrækning i Norden, Storbritannien og flere andre lande.

Orem er påvirket af mange af samtidens sygeplejeteoretikere, eksempelvis af Virginia Hendersons sygeplejetænkning om de grundlæggende menneskelige behov og sygeplejerskens særlige funktionsområder. Desuden kan nævnes Florence Nightingale, Hildegard Peplau og Joyce Travelbee. Orems filosofiske grundlag er bl.a. udviklet på baggrund af filosoffen Kurt Lewin (1890-1947).

Omsorg - Kari Martinsen

paulabjensen — 2022-01-31 16:16:05 UTC

Kari Martinsen blev uddannet på Ullevål College of Nursing, Oslo i 1964 og afsluttede senere en bachelorgrad i psykologi ved Oslo Universitet. Inspireret af fænomenologisk tænkning valgte Martinsen derefter at læse filosofi ved Bergen Universitet, hvorfra hun blev magister i 1975 og Dr. Philos i 1984. I 1990-1995 var Martinsen lektor ved Århus Universitet, hvor hun bl.a. var med til at opbygge kandidatstudiet i sygeplejevidenskab (cand.cur.).

I et omfattende forfatterskab har Martinsen altid lagt vægt på omsorg og moralsk praksis i sine analyser af sygepleje. Martinsen beskriver, i bogen Omsorg, sykepleie, medisin, omsorg som et fænomen, der består af tre aspekter, som tilsammen danner en treenighed: det relationelle, det moralske og det praktiske.

Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab, hvor det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet, og hvor sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.

I bogen Fra Marx til Løgstrup uddyber Martinsen det filosofiske grundlag for at betragte sygepleje i et ontologisk perspektiv med henvisning til Løgstrups skabelsesfænomenologi og hans tanker om livsytringernes betydning i mødet mellem mennesker. Omsorg forbindes her med begrebet næstekærlighed, hvor moral er at handle til den andens bedste ud fra den andens appel om at blive taget vare på – ”den etiske fordring”. I Øjet og kaldet fortolker Martinsen næstekærlighed med afsæt i fortællingen om den barmhjertige samaritan.

I sine seneste publikationer har Martinsen endvidere beskæftiget sig med evidens, arkitektur og rum. I artikelsamlingen Samtalen, skjønnet og evidensen tager Martinsen afstand fra en ensidig medicinsk evidenstænkning og argumenterer for, at der findes forskellige og ligeværdige former for evidens med hver deres respektive gyldighedskriterier.

-----
Professionel omsorg er kendetegnet ved at vi yder den uden at forvente at få noget igen.

Det sygeplejefaglige skøn består i at bruge sin faglige teoretiske viden, men samtidig at tyde patientens livssituation, og at være åben for muligheder og begrænsninger.

Relationel dimension er når den ene lider, og den anden ønsker at lindre den lidelse.

Praktisk dimension handler om at det ikke er nok at synes noget er synd for den anden person, man skal også handle på det.

Moralsk dimension handler om at vi skal forvalte vores magt moralsk rigtigt ved at gøre det der hjælper patienten bedst

Sentimental omsorg og paternalisme er uhensigtsmæssige måder at forholde til til patienten på.

Svag paternalisme bliver brugt når omsorgen lykkes

Sygeplejeprocessen - Ida Jean Orlando

paulabjensen — 2022-01-31 16:36:26 UTC

Sygeplejeproces er en metode, der hjælper mig med at identificere sundhedsproblemer hos den enkelte, herefter at analysere, hvilke årsager der kan være til problemet og endelig med at beslutte, hvilke handlinger der vil være korrekte og hensigtsmæssige i den bestemte situation. Det kan både forstås som en problemløsende proces og en model for samarbejde. Det består af fem faser og i praksis jeg vil altid vil bevæge mig frem og tilbage mellem de fem faser.

Ida Orlando blev sygeplejerske fra New York Medical College Hun tog senere en bachelorgrad i Public Health Nursing fra St.John’s University, Brooklyn, og en mastergrad i Mental Health Nursing fra Teachers College Columbia University, New York. Orlando var professor på Yale School of Nursing med psykiatri som fokusområde indtil sin pensionering.

Orlando udgav i 1961 bogen The Dynamic Nurse-Patient Relationship, baseret på egne observations- og deltagerstudier om interaktionen mellem sygeplejerske og patient. Ud fa disse studier udviklede Orlando teorien om det dynamiske gensidige samarbejde mellem patienten og sygeplejersken og teorien om sygeplejeprocessen. Hun påpegede vigtigheden af at spørge ind til og lytte til patientens egne oplevelser og følelser for herigennem at finde patientens individuelle behov for sygepleje. Sygeplejehandlingerne beskrev Orlando, som en af de første, som en proces ”sygeplejeprocessen”, der udspillede sig mellem sygeplejerske og patient. Patientens behov for hjælp, sygeplejerskens reaktion på dette og sygeplejerskens handlinger er sygeplejeprocessens faser, som udspiller sig i et gensidigt samarbejde mellem sygeplejerske og patient.

Orlandos teori kan karakteriseres som en interaktionsteori.

Egenomsorgsteori - Dorothea Orem

paulabjensen — 2022-01-31 17:45:30 UTC

Dorothea Orem blev uddannet sygeplejerske i 1930 fra Providence Hospital School of Nursing, Washington og tog senere en bachelor- og mastergrad i sygeplejevidenskab.

Orem udgav i 1971 sin bog om egenomsorg "Nursing: Concepts of Practice" og har med yderligere udgaver gennem årene uddybet teorien.

Orems teori kan karakteriseres som en behovsteori, hvor en behovsvurdering danner grundlag for planlægning af sygepleje til en konkret patient. Orem understreger at enhver vurdering af et plejebehov skal efterprøves ved dialog med patienten, dennes familie og andre sundhedsprofessionelle. Derefter kan sygeplejersken planlægge plejen og i udførelsesfasen fokusere på at hjælpe patienten til at kompensere for egenomsorgsbegrænsninger ved at støtte og styrke patientens egne ressourcer og forebygge nye begrænsninger.

Orem er påvirket af mange af samtidens sygeplejeteoretikere, eksempelvis af Virginia Hendersons sygeplejetænkning om de grundlæggende menneskelige behov og sygeplejerskens særlige funktionsområder.

Desuden kan nævnes Florence Nightingale, Hildegard Peplau og Joyce Travelbee. Orems filosofiske grundlag er bl.a. udviklet på baggrund af filosoffen Kurt Lewin (1890-1947).

Egenomsorg

paulabjensen — 2022-01-31 17:52:53 UTC

Egenomsorg er menneskets evne til at drage omsorg for sig selv. Man kan også sige, at det er menneskets evne til at dække sine egne behov, der er nødvendige for at leve og overleve. Hvis man ikke længere er i stand til det, har man behov for sygepleje eller andre former for hjælp og støtte.

Orems egenomsorgsteori hører til de såkaldte behovsteorier. Orems er inspireret af Virginia Henderson, når hun siger, at vi som mennesker har en række behov, der skal opfyldes, for at vi kan opnå sundhed og velvære. Orem opfatter mennesket som en person med både fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov.

Orem definerer egenomsorg som:

De målrettede aktiviteter, som et modent menneske tager initiativ til og udfører for at opretholde liv, sundhed og velvære.

Hjælp til selvhjælp
Udtrykket skal forstås sådan, at man får hjælp til at klare det, man ikke selv er i stand til, og at hjælpen gives på en sådan måde, at man i videst muligt omfang kan klare sig selv igen.

Egenomsorgsbehov

paulabjensen — 2022-01-31 18:39:18 UTC

Udgangspunktet for at yde egenomsorg er egenomsorgsbehovene, som Orem inddeler i tre typer:

Universelle egenomsorg er fælles for alle mennesker, uanset den enkeltes sundhedstilstand, alder og udviklingstrin. Behovene er retningsgivende for den handling, som et menneske nødvendigvis må udføre for at drage omsorg for sig selv.

at få luft nok
at få føde nok
håndtering af eliminationsprocesser og affaldsstoffer
balance mellem aktivitet og hvile
balance mellem at være alene og indgå i et socialt samspil
at forebygge farer, som truer menneskets liv, funktion og velvære
at fremme menneskets funktioner og udvikling i sociale grupper i overensstemmelse med menneskets muligheder og begrænsninger og menneskets ønske om at være normal.

Udviklingsrelaterede egenomsorgsbehov understøtter fysiske, psykiske og sociale livsprocesser og fremmer menneskelig udvikling i løbet af livet.

at udvikle sine evner bedst muligt livet igennem
at overvinde tab af familie, ejendom eller arbejde
at overvinde eller minimere konsekvenser af ændrer sundhedstilstand

Sundhedsafvigende egenomsorgsbehov eksisterer hos mennesker, der bliver syge eller får en kronisk sygdom, og dem, der skal gennemgå en lægelig behandling.

at søge hjælp fra sundhedsvæsenet ved truet sundhedstilstand
at overholde den ordinerede medicinske behandling
at reagere på konsekvenserne ved truet sundhedstilstand
at acceptere sig selv i en bestemt sundhedstilstand, hvor der er behov for en bestemt sygepleje
at lære at leve med sygdom og konsekvenser af ændret sundhedstilstand og at have en livsstil, der fortsat fremmer personlig udvikling

IKAS - Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

paulabjensen — 2022-02-02 12:42:41 UTC

DPSD - Dansk Patientsikkerhedsdatabase

paulabjensen — 2022-02-02 13:19:58 UTC

rapportering af UTH