<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Geografi 7. klasse by </title>
      <link>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na</link>
      <description>Opgavebesvarelse - Vulkaner</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-01-22 12:15:16 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-10-21 14:51:38 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>1. Vulkanernes indre</title>
         <author>SimonHadberg</author>
         <link>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322936901</link>
         <description><![CDATA[<div>Magma opstår ved opstrømmende varme fra jordens indre kerne.<br>Det føre op i Magmakammer hvor magmaen begynder at køle ned.<br>Gaserne laver et kraterrør som føre op i vulkanen</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-22 12:19:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322936901</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2. Dannelsen af en vulkan</title>
         <author>SimonHadberg</author>
         <link>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322936924</link>
         <description><![CDATA[<div> </div><div>Vulkaner kan også opstå midt på en tektoniskplade der kaldes hot-spot. Hot-spots er varmeområder i jordskorpen hvor en varm opstrømning af magma bryder frem <br><br></div><div> </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-22 12:19:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322936924</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3. Vulkaners udbredelse</title>
         <author>SimonHadberg</author>
         <link>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322936993</link>
         <description><![CDATA[<div>Der findes Ca. 2500 vulkaner der potentielt er aktive. Hovedparten af alle vulkaner ligger langs med eller i nærheden af de tektoniske pladegrænser. Kun et få antal vulkaner ligger midt inde på pladegrænserne. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-22 12:19:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322936993</guid>
      </item>
      <item>
         <title>4. Forskellige vulkantyper</title>
         <author>SimonHadberg</author>
         <link>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322937039</link>
         <description><![CDATA[<div>Stratovulkan: En stratovulkan en en vulkan der gå højt op i vejret,  da lavaen er meget tyk og når at størkne på vej ned. I subduktionzoner finder man også stratovulkaner som fx. i Japan. <br><br>Skjoldvulkaner: Er ikke så høje fordi magmaen /lavaen ikke når af størkne på vej ned fordi det er meget flydene. man finder skjold vulkaner i konstruktive zoner som fx. på Island<br><br>Kegle vulkan: en kegle vulkan er en vulkan der er blevet bygget op på forskellige lag af lava og aske,  den bliver dannet  på destruktive pladegrænser. <br><br>Lavet af Lukas, Josefine, Matias Olesen og Dagny <br><br><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-22 12:19:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322937039</guid>
      </item>
      <item>
         <title>5. Hot spot-vulkaner</title>
         <author>SimonHadberg</author>
         <link>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322937131</link>
         <description><![CDATA[<div>Det hedder en hotspot vulkan når der af ukendte årsager opstår en vulkan. Den bliver ved med at være det samme sted lige meget hvad, selv om pladerne rykker sig. Hot spot-vulkan er en vulkan der ligger midt i en plade. Hot spot-vulkan opstår fordi gaserne ikke kan nå ud til pladegrænserne, så går de i udbrud midt i pladen. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer på sådanne hotspots. Geologer har sagte at der befinder så mellem 40-50 rundet om kloden. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-22 12:19:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322937131</guid>
      </item>
      <item>
         <title>6. Vulkaner og klima</title>
         <author>SimonHadberg</author>
         <link>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322937202</link>
         <description><![CDATA[<div>Vulkaner prutter gasser ud. Gasser er automatisk dannet ved ned smeltning af metallet. <br>Magmaens fasthed er dens indhold af gasser.<br><br>Vulkaner udsender CO2.<br>Vulkanudbrud på Island giver store problemer i trafikken.<br><br>Askeskyen vil ikke påvirke den globale opvarmning, men det har tidligere været forslået, at man kan bruge svovlforbindelser, der findes i askeskyen til at reducere globale opvarmning. <br><br>Skrevet af David, Frederik, Mille og Irma</div>]]></description>
         <enclosure url="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/19991102_Tung_large.jpg/250px-19991102_Tung_large.jpg" />
         <pubDate>2019-01-22 12:20:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322937202</guid>
      </item>
      <item>
         <title>7. Historiske vulkanudbrud</title>
         <author>SimonHadberg</author>
         <link>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322937261</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>22. maj 1960 i Valdivia, Chile 9,5</li><li>27. marts 1964 Prince William Sound, Alaska, USA 9,2</li><li>26. december 2004 Sumatra, Indonesien 9,1</li><li>11. marts 2011 Honchu, Japan 9,0</li><li>4. november 1952 Kamchatka, Sovjetunionen (Rusland) 9,0</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="http://files.qrz.com/s/je6dfs/s_P1020077.jpg" />
         <pubDate>2019-01-22 12:20:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simonhadberg/ngxakrthn8na/wish/322937261</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
