Lad vær med at plukke/høste tang ved havne eller spildevandsudløb da det er forurenet. find et sted i stedet et sted, hvor du selv har lyst til at bade, eller der har rent vand. Man kan høste tang hele året rundt, men forår og tidlig sommer er bedst, da tangkvaliteten er meget god der.

Tang vokser på sten, så når du skal ud og høste skal du have en kniv eller saks med, som du bruger til klippe/skære de yderste dele af tangen eller dem, der ser bedst ud. ved at gøre det, får du nemlig det bedste tang + du vedligeholder tangen, så den kan gro igen, i stedet for at fjerne den.

Husk ikke at tage tang fra stranden, da det ikke er frisk. Du kan finde ud af om dit tang er frisk ved at lugte til det, hvis det lugter af frisk hav eller ingenting er der ingenting galt med det, men hvis det derimod lugter af råddent eller af fisk, skal du smide det væk.

Sukkertang bliver brugt i stedet for sukker i en del produkter. Når sukkertangen er helt frisk, smager den af agurk, hav og umami, så den er god at putte i salater. Når sukkertangen er tørret kan du bl.a. putte den i din chokoladekage.

Den anden største trussel mod havet er klimaet. Klimaforandringerne ændre temperaturen i vandet sådan at planter som fx koraller ikke kan leve der. Livet i havet er meget sensitivt og de mindste ændringer kan have store konsekvenser.

Overfiskeri er den største trussel. De redskaber vi bruger er meget hårde mod fiskebestanden og livet på bunden.

Tanget har mange positive påvirkninger på havet og derfor er det kun godt hvis det bliver dyrket i havet. Det gør fx at der bliver renset for næringsstoffer og binder CO2 som dermed hjælper mod klimaforandringerne.

Når man planter sit tang kan man placere det strategisk sådan at det selvfølgelig gror bedst, men også sådan at det kan hjælpe mod udslip fra spildevand og andet.

Mens både tang og fytoplankton er afgørende primærproducenter er tangens rolle mere habitatfokuseret hvilket giver struktur og stabilitet i kystnære økosystemer forbedrer biodiversiteten og påvirker den fysiske og biologiske dynamik i det marine liv omkring det Fytoplankton driver på den anden side størstedelen af den marine primærproduktion og understøtter åbne havøkosystemer på et grundlæggende niveau.

I de nyere gamle dage er der ikke brugt tang på samme måde som den er kommet ind i vores dagligdag nu. Men den gang ville man nok gøre som hvis man var privat bruger i dag, altså klippe det af sten og havbunden med en saks, eller skære med andet skarpt.

Det kan vi bruge i dag fordi at det var en meget bæredygtig måde at gøre det på som vi også vil kunne gøre i dag.

Det som tang typisk blev brugt til i de gamle dage var i erstatning for tørv, strå og træ. De ville bruge det til at bygge med og afbrænde. Det blev også brugt til gødning til dyr og foder. Vi kunne sagtens begyndte at bygge med det og bruge det på den måde i vores daglig dag i dag og også som foder og gødning.

Tang kan have mange positive indvirkninger på livet i vandet selvfølgelig, men hvis man udbreder at erstatte plastik med tang, vil der også kunne blevet sparet en masse på klimaet.

For at holde forurening i havene nede er der blevet lavet mange tiltag, fx at vi er gået væk fra plastik sugerør og der bliver minsket brugen af plastik i hverdagen. Hvis man ser på forurening fra landbruget og skibe, altså udslip, er der kommet reguleringer på hvor mange stoffer der må være i sprøjtemidlerne og udslippet. Siden 1990 er mængden af fosfor i de danske have mindsket med ca. 86%. I 2020 blev der lavet en regulering som gjorde at skibenes brændstof max måtte indeholde 0,5 % svovl. Generelt er der også meget fokus på at finde bæredygtige erstatninger for de fossile brændsler (olie) som de sejler på nu.

Regeringen hjælper med at lave love og komme med flere forslag som kan støtte havmiljøet. I de kampanger som bliver lavet vil det også være på dagsordningen og folk vil gerne høre politikerenes holdning og forslag til at hjælpe. Der er virkelig mange organisationer som hver i sær går ind og støtter forskellige emner, men som sammen støtter hele havmiljøet.

Der er mange uddannelser som har noget at gøre med forskellige dele af havet og hjælp til at beskytte dem. En bachelor i naturresurser eller forsker indenfor marinbiologi.

Så noget som at vi tog på tang safari kan sagtens være med til at gøre unge mere engageret. Sådan noget som undervisning indenfor emnet ville heller ikke være dumt. men generelt så noget som aktiviteter som både oplyser men som også inspirer er noget af det som kommer til at få folk mest ud og hjælpe.

Dyrkning og høst af tang kaldes for ”Emission Capture” og ”utilisation-teknologi. 

Metoden opfanger og udnytter næringsstoffer og CO2 som er blevet udledt til havet og atmosfæren igennem landbrug, spildevand og fossile brændsler. 

Tang og alger udgør imellem 50 – 80 procent af jordens iltproduktion som faktisk er mere end træer producere  

Konsekvenser ved eutrofiering er iltsvind og ændringer i biodiversiteten men den ”nemme” løsning er at dyrke og høste tang. 

Tang vokser og optager næringsstoffer fra vandet som fosfor og kvælstof. 

Og når tangen høstes, bliver næringsstofferne fjernet fra havmiljøet og ved at bruge tangen som foder og fødevare fås der en mulighed for at genanvende næringsstofferne i fødekæden på jorden. 

På denne måde kan tang bruges til at bekæmpe eutrofiering i havet. 

Mikroplastik kan sætte sig fast på tangens overflade og blokere det, som der normalt optager næringsstoffer, udover det kan det også absorbere forskellige kemikalier som fx tungmetaller og det kan tangen ende med at optage. 

Der kan også forsage skade på tangen og endda fysisk stress som igen påvirker tangen og dens måde at optage næringsstoffer, det kan også gå hen at reducere lyset ved at dække tangens overflade og dermed påvirke fotosyntesen.  

Mikroplastik har en negativ indvirkning på tangens evne til at optage næringsstoffer, som kan have konsekvenser for tangens vækst, sundhed og havets økosystem. 

Derudover kan plasten bære skadelige kemikalier og forsage dårlige effekter. Disse partikler kan overføres i fødekæden og påvirke større rovdyr også mennesker.  

Samlet udgør mikroplast en trussel mod sundheden i havets organismer og faktisk hele økosystemet.