Justesen- Han vil være læge 
 Nørskov- Kærlig, betænksom

Lundgren- Ven med Andersen
 Lassen- Dårlig skyder. 
 Andersen- Karlsmart
 Bundgaard- Motorcykelmand, pessimistisk. Realist, ikke så meget fædrelandskærlighed. Kontrastkarakter til sand. 
 Gram(stueformand)

Sekondløjtnant Sand- Ærlig, vil ikke lyve for hans soldater. Elsker Danmark.
general major - utilfræds med kristiansborg

3. De benytter mange nærbilleder fra et håndholdt perspektiv.

håndholdt kamera

arkiv-lydklip

forstærket reallyd af fodtrin og biller

frø shot på sekundet Lieutenant for at etablere dominerende rolle

hurtigt klipning ved udlevering af patroner

forstærket reallyd på vej til radio rum

 

Lyd: Der kommer baggrundsmusik på der hjælper med at opbygge til spænding.  Dette sker hver gang vi kan fornemme der er fare på færde. 

spændingsmusik efter de for at vide tyskerne kommer

spændings/trist musik ved lading af pistol

spænding musik når tyskerne over går grænsen

lav underlægningsmusik ved forberedelse til at kæmpe mod tyskerne

 

Lassen/212: ikke en god skyder

223: Har en kæreste hjemme 

Andersen: prøver at få patroner fra Lassen
Sekondløjtnant: har medlidenhed med soldaterne. Vågnede kl 3 for at komme afsted. Bedre 223 om at gøre sit brev færdigt.

Sergeant Bundgaard: Ham med motorcyklerne.

Conoel: Ham der snakker i telefonen og prøver at få sendt sine mænd afsted.

3. Der er håndholdt kamera for at gøre det mere autentisk og troværdigt, voiceover ( historisk bagrund) , kameravinklen er halvnær gennem hele filmen, undtagen der er action.
Diegetisk og ikke diegetisk lyd (dramatisk musik, når de får en alvorlig ordre). for at undrrbygge hvordan det er på slagmarken,. ikke diegetisk lyd for at underbygge at det nu er farligt/vigtigt.  
Frøperspektiv, da de gør sig kampklar. Så de virker farligere end de egentlig er Kameraet er aldrig på højde med deres ansigter.

Så det er nemmere at følge og flere kan lære historien af vores land. At man kan forstå hvordan krig er, og hvordan det var på det tidspunkt, også i Danmark. For at vise hvor voldsomt og hårdt er at man skal ud og kæmpe, og chancen om at man kan dø når som helst. 

Miljøet er dårligt, da personerne er i konstant pres. 

Start: Nærbillede i bil = viser følelser, forstærket mortorlyd

 

Så det er nemmere at følge og flere kan lære historien af vores land. At man kan forstå hvordan krig er, og hvordan det var på det tidspunkt, også i Danmark. For at vise hvor voldsomt og hårdt er at man skal ud og kæmpe, og chancen om at man kan dø når som helst. 

Miljøet er dårligt, da personerne er i konstant pres. 

Start: Nærbillede i bil = viser følelser, forstærket mortorlyd

 

 

Traver: total, halvnær, krydsklipning ved samtale

 

 

På vej til skydeøvelse: Forstærket fodtrin, krydsklipning mellem samtale

 

Skydebane: Fugle perspektiv på dem der skyder, frø på ham der beder dem skyde

 

 

Skifter dæk på cykel: Nærbillede af hænderne som arbejder, panorering, frøperspektiv når de står på række

 

Efter cykel og spiser, tiltning når de sidder og spiser. Krydsklipning mellem samtalerne, forstærket motorlyd på ankommende motorcykel

 

Modtager ordrer om at gå til kasernen: Spændingsmusik, forstærket lyd når der udleveres patroner og udstyr

 

Sidder og skriver: Man kan hører hans pen på papiret tydeligt (alt er forstærket) og når kuverten lukkes (-II-) Ultranær beskæring på ham der skriver

 

 

Når de får at vide at grænsen er blevet overtrådt af tyskerne, så kommer der underlægningsmusik igen, og en sirene på kasernen

 

Håndholdt kamera når de løber i gården 

Den viser en vinkel af Danmark man ikke snakker ret meget om. Danmarks regering bliver set som tumper, mens soldaterne bliver udstillet som naive for at slagte tyskerne.

 

2.     Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?
Miljøet bliver fremstillet som ubehageligt, ved brug af nedtonede farver og underlægningsmusik

Kolding - vi får ikke så meget at vide om ham endnu, han er gode venner med Justesen og Nørreskov, men han dør senere.

Justesen - ham der vil være læge

Nørreskov- kærlig over for sin kæreste

Lundgren - god til at skyde, venner med Andersen

Lassen - dårlig skyder, mobbeoffer for Andersen 

Andersen - Københavner der er lidt for smart.

Bundgaard - motorcykelmand, pessimistisk

Gram (stueformand) - har meget passion for militæret. 

3.     Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

Nærbilleder for at vise følelserne

Arkiv klip (autencitetsmarkør for en krigsfilm)

Reel lyd (skaber realisme)

Ikonografi (våben, en autencitetsmarkør for krigsfilm)

Over the shoulder (fremhæver sekondløjtnant som lederen) 

Frøperspektiv (for at fremstille soldaterne mere magtfulde)

Underlægningsmusik (mere spænding)

Ultranær (bruges til at vise vigtige elementer)

Fokusspørgsmål:

1.     Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske måde?:

Den viser hvordan de rige også blev påvirket af besættelsen ligesom de fattige. Filmen fremstiller politikerne og politimænd som sympatisører for tyskerne. Nogle af direktørerne vil gerne producere for den tyske krigsindustri. Mens faderen gerne vil komme igennem besættelsen uden at samarbejde med tyskerne. Filmen bliver også gjort mere dramatisk ved at der kommer en tysker til bryllup og at jøderne bliver anholdt. 

 

2.     Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?

 

Michael - sur på far, føler sig forrådt af regeringen

Moster Agnes

Valdemar

Aksel - han vil gerne hjælp og være værdig til at overtage fabrikken fra far

Duncan - engelsk statsborger

Far (direktør) - rolig og erfaren

Konen Eva - betænksom

Frantz - jøde med tysk statsborger, lidt syg i hovedet

Veronica - jøde med tysk statsborgerskab

Svend - søn til køkkendamen og var soldat i Moskva og Spanien.

 

3.     Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

Eksplosioner (autencitetsmarkør) 

Hurtig klipning (understøtter og skaber spændingen)

Håndholdt kamera (når vi ser eksplosioner, skaber en krigsstemning og er autencitetsmarkør for en krigsfilm)

Underlægningsmusik (lige når Danmark bliver besat, skaber en trist stemning) 

Lyse farver (understøtter den gode stemning til bryllup)

De forbandede år

 

1.      Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske

måde?

 

For at skabe et klart indblik, i de forskellige typer der fandtes i den danske overklasse i tiden af besættelsen. Dem der samarbejder, dem der var i modstand og dem midt i mellem. At vise de typiske vanskeligheder man kunne opleve i besatte Danmark selv som medlem af overklassen. Man kan se mange forskellige typer.

 

2.      Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?

De er fremstillet som folk fra overklassen, da de er i meget fine forholdt (hus, tøj møbler osv) Der bliver brugt ældre ord som er meget fine. Men de har forskellige holdninger til besættelsen. Fks. Sønnen Aksel, er meget imod besættelsen, og synes at Danmark ikke skal overgive sig.   

 

3.      Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

·        Eshot i starten - dette er med til at give en stemning for klippet,

·        flyvende kamera, nede fra og op er med til at vise at det er noget der er højt. 

·        Forstærket lyd, når flyvemaskinerne kommer. Glas ryster--> fly kommer.

·        Kamera bevægelse når de kører som er med til at vise hvad der sker rundt omkring. 

·        Panorering

·        Fluen på væggen

·        Krydsklipning

·        Tiltning

for at vise at man ikke stod sikkert som dansker i denne periode selv om man var i overklassen. de har meget delte meninger om hvordan de skal forholde sig til tyskernes besættelse.

2. Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?

personer
Aksel: kæk. Søn af direktøren. Ville føre fabrikken videre efter hans far

Søn fra militæret: syntes regeringen holdte militæret for nar, sur på direktøren fordi han sendte ham på kostskole

Helene:  datter til direktøren 

Eva: konen

Kurt: Direktørens kollega 

To yngste sønner virke lidt ligeglade

Frantz og veronica kone er tyske jøder som bliver taget sig af direktøren og hans familie

Direktøren har 4 sønner og en datter 

Svend: stuepigens søn

Knud: en af de to yngste sønner. Spiller musik.

Valdemar: den anden af de to sønner. Spiller trommer.

Direktøren. går op i at virksomheden kommer sikkert igennem krigen

Miljø:
Et sikkert miljø grundet deres økonomi og forbindelse dog stadig skrøbeligt fordi tyskerne er utilrængelige 

3. Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?
mange nær billeder, håndholdt kamera, varme farver (fordi de er i overklassen og derfor er mere sikre), over-the-shoulder-shot (de fleste samtaler), mange klip, forstærkede reallyd når fx kommer fly og action.

Danskerne bliver fremstillet som ofre, og tyskerne som de onde. Den danske øvre klasse samarbejder med tyskerne. De har alle sammen forskellige meninger i forhold til tyskerne og hvordan forholder sig til dem.

 

2.       Miljø og personer:

Personerne bliver fremstillet som normale mennesker med følelser, familie, venner, som ikke ved hvad de skal gøre ved situationen, de er meget rystede.

Der bor også flere familie/personer i huset.

Kaotisk miljø.

Svensk kvinde og mand = Veronica og Frantz Fisher

Militær mand/Premier Løjtnant = Michael Skov

Direktørens navn = Karl Skov

Politimester = Eskebjerg

Musikdrengen = Knud

Næstkommanderende på det som smadrede frankerne = Willi Lismal

Michaels ven/Premier Løjtnant = Mikkel Holm

Skovs andre børn = Helena og 

 

 

3.       Filmiske virkemidler: 

Trist og forvirrende musik da tyskerne besætter.

Natur musik/fugle der pipper i baggrunden da de holder udendørs fest.

 

1.      Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske måde? Strandvejsfamilie. Overklasse. Hverdag for dem.. De bliver forstyrret af tyske krigsfly. 
  

2.      Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?
 Aksel: søn af husets familie, 

Husmor Eva (Bodil): 

Husfar Karl (hr. skov): er direktør for et firma der handler med udlandet især England. Pynter på sin fortid. 

Militær mand Michael (Andersens fra 9. april): 

-          Ærlig, Giver ik en fuck om sin familie. 

-          Begyndelse af venskab med tysker Wili

-          Kæmpede i vinter krigen 

Svend: 

-          søn af stuepige

-           kommunist🇨🇳. 

Knud Skov (søn af husfar): spiller trompet

Wili: tyskersoldat han er officer og ser ikke han er fjenden. Ubåds kommandør
 Veronika:

Franz:

Annelise: 

Agnes:

-          Datteren 

Sara 

-          direktørens sekretær

Handelsministeren:

-          Holder med tyskerne

 

 

Rigmands famille på strandvejen. Vi starter handlingen på et sølvbryllup. Hele huset har forskellige Holdninger på den tyske besættelse.  

  

 
 

3.      Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

I starten er det meget stille billeder. Roligbaggrundsmusik 

                      

Holdholdtkamera til at skabe autenticitetsmarkører
 
 

 2. Miljøet er ret pænt og bliver ikke så meget påvirket, fordi de er i overklassen. Vi ser ikke så mange andre miljøer. Nogle af personerne i filmen var meget imod tyskerne, og ville næsten ikke snakke med dem. Der var også nogle som var med dem, eller kunne se muligheder, for at f.eks. at tjene penge.

Personer:

 

 

 3. Filmiske virkemidler:
- Reallyd
- Overlægningsmusik
- Perspektiv (frø og fugl)
- Håndholdt kamera (man føler, man er fluen på væggen og er med i filmen. Et eksempel er, da bomberne bliver sprunget ryster kameraet, hvilket giver en realitets følelse)
- Nærbilleder
- Rigtig lyd fra 1940 (gør filmen mere realistisk)

Barskt miljø, hieraki

 

Dansk politi: Landsforrædere

Flammen/Bent: Kriminalbetjent. Bor i en kælder hos en værtsfamilie: Lis og Helmer. Fik besked på at dræbe en kvinde, men kunne ik få sig selv til det. "Jeg glemte at det ikke var mennesker vi skyder, det er Nazister"  

Citronen/Jørgen: Ekstrem modstand. Hjælper englændere med at komme til dk Tager piller for at holde sig vågen. Har aldrig slået ihjel før. Fandt modstandsgruppen i en radiobutik. sætter spørgsmål ved at skyde Tyskere, når modstandsgruppen var imod danske Nazister.

Bob: Skolelæren/den kloge

Storebjørn: Klar til fest og damer

Lillebjørn: Gode til våben

Vinhandleren: Udveksle oplysninger

Bananen: beskytter cap

Axel Winther: Overkomandør, Kommunikerer med englænderne. Ved mere end de andre, skal godkende alle missioner. Er den eneste som selv må lave missioner.

Smalle: snakker meget

Cap: Tideligere nonne, har sin egen gruppe i Belgien

Karl heinz Hoffman: Jager den lille gruppe, bliver omtalt som Danmarks største massemorder.

Ketty Selmer: hun er kurer. Tager breve med over grænsen (Stockholm-København). Siger hun er modetegner. Gift som proforma.

3. Dårlig belysning for at skabe mystik.
Nærbilleder for at vise reaktion.
Farvefilter
Voiceover
B-rolls (sorte/hvid-billeder)
Ikke diegetisk lyd

 

1.     Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske måde? Hvordan skaber man spænding om en begivenhed, vi rent faktisk ved, hvordan ender?

Personlig vinklet. 2 mænd der dræbte stikkere i København og Nordsjællandsområdet. 

 

 

 

 

2.     Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?

Flammen- Bent ”Svend Christensen” Dæknavn

            Skyder ikke kvinder

            Meget Rødt hår

            Undlod at skyde en kvinde som senere stak 2 mere

            Vil ikke se ansigtet på dem han skyder
 
 

Citronen- Jørgen, 

 Han virker ikke glad for at skulle dræbe tysker. Har det ikke godt med hvad han laver. 

Tyskerne indtog hans by. 

Medicinmisbrug 

Politiet

Hjælper med modstanden

Ambulancefolket

Storebjørn

            Damernes væn

Lillebjørn

            Våben manden

Smalle- taler meget

Bananen 

beskytter en eller anden

Karl hoffmand

Gestapo 

Ketty Selmer

Fotograf?

Kurer København-Stockholm 

 

Lis

Mor til flammen

Helmer

Far til flammen

 

 

            

 

 

3.     Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

Arkiv film

Underlægningsmusik 

Mørke klip/scener giver en mystisk og ukendt effekt.

Voice-over

 

Kontrastklip- lyse muntre klip/dystre mørke klip. 

 2. Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?

jørgen (citronen) 

bent (flammen) (hovedperson)

Ketty Selmer (Kurer)

Hoffmann (gestapo chef)

Aksel (advokat eller noget. Han organiserede Jødernes flugt ud af Danmark)

Vinhandleren (Sælger informationer videre)

Man ser både deres menneskelige side, men de siger også at nazisterne ikke er mennesker som viser os deres "barske" side. miljøet bliver og fremvist som værene barskt og koldt

3. Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

Sort/hvid. Flashbacks. Høje lyde ved affyring af skud. Meget kolde farver. voiceover (fra flammen næsten hele filmen)
forstærkede reallyde for at gøre det spændende og lidt spændings musik
Nogle gange bliver personerne mørktlagt for at gøre dem mystiske.

2. Miljøerne er er en blanding mellem offentlig og privat, hvilket er smart, for tyskerne forventer ikke de er så tæt på dem. Miljøerne er ret stereotypiske for hvordan personerne er. 

Personer:

3. Vi ser gammel billeder/videoer
Overlægnings lyd
Baggrunds musik/lyd (for at gøre det spændende)
Mange nærbilleder (for at skabe spænding)
Forstærket reallyd i opgangen
Meget mørkt belysning

I filmen skabes der for eksempel spænding ved at vi har en form for nervøsitet/usikkerhed i hvad der kommer til at ske. Det skabes også ved at de hele tiden laver ting som er meget risikable. Vi bliver også introduceret for nye karakterer tit.

 

 

2.       Miljø og personer:

Hovedpersonerne Flammen og Citronen

Flammen hedder rigtig Bent, men bruger aliasset Svend Kristensen, og er kriminalbetjent

Citronen hedder Jørgen, og han var med til at starte gruppen.

Bananen, en del af gruppen og tidligere bokser.

Lillebjørn og storebjørn, en del af gruppen, specialiserer i våben og kvinder.

Karl Heins Hoffman, Gestapochef i Danmark.

Axel Winther, Politi Advokat og leder af gruppen og modtager direkte ordre fra Storbritannien.

Katty Selmer, hun er en mystisk kvinde, som formentlig arbejder for Winther og kommer formentlig også til at have en specielt forhold til Flammen.

 

 

3.       Filmiske virkemidler: 

I begyndelsen af filmen og senere bruger de voice over, hvor Flammen snakker om hvorfor, hvem personerne er osv.  

 

Fokusspørgsmål:

 

1.     Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske måde?:

Filmen fremstiller modstandsbevægelsen meget dramatisk og hemmeligt. 

 

2.     Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor? 

-        Citronen (Jørgen) - Hjælper med brændstof til sabotører

-        Flammen/Bent (Rød håret - Dusør 10.000kr.)

-        Østergaard petersen (Nok en stikker - blev slået ihjel)

-        Redaktør gaust (Nazistisk redaktør) - blev slået ihjel

-        Aksel Winther (Politi advokat) - Har kontakter til englænderne, organisere jødernes flugt ud af landet, udtager ordrer fra England.

-        Bob (Veteran fra vinterkrigen i Finland) 

-        Lillebjørn god til våben

-        Vinhandleren - sælger informationer

-        Bananen - tidligere bokser

-        Carl - 

-        Heinrich og Teddy - Studenter

-        Cap - Tidligere nonne i Belgien, bliver beskyttet af Bananen. 

-        Karl Heinz hoffmand (Gestapochef)

-        Ketty selmer.- modegfotograf - Kurrer stockholm - kender vinhandleren

-        Lis - Værtinde

-        Helmer - lis mand

-        Hort hilner.. Spion

3.     Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

Arkivbilleder

Voice-over

Underlægningsmusik (mystisk og dramatisk)

Mørke farver giver en mystisk effekt

Forstærket reellyd (mere dramatisk)

Nærbilleder

Ultranær

Det er for at vise hvordan modstandsfolkene, havde det, og hvilke svært beslutninger de skulle beslutte. 

 

2.       Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?  

-          Overklasse - Kluk Kluk flasker var dyre dengang - Radio - Stort hus- Spiller kort med flere (lader til at de plejer at spille om ting, da der bliver sagt at det er godt at de ikke spiller om kroen) - De har hyret folk til at komme og spille musik - Stort engagement - Gæsterne er fint klædt på - 

-          Personerne til engagementet har meget delte meninger om, hvad der sker med landet og tyskerne - De har altså forskellige meninger.

3.      Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

-          Panorering

-          Tiltning

-          Stemningsbilleder

-          Mastershot

-          Baggrundsstøj

-          Musik

-          Der bliver filmet meget af personer i halvnær

-          Håndholdt kamera

Fokusspørgsmål:

1.     Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske måde?

Filmen fortæller om dannelsen af ”Hvidstensgruppen”. Den præsenterer personerne bag gruppen, og optakten til dannelsen. 

 

2.     Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor?

 

I starten holder de 25 års sølvbryllup.

-       Niels

-       Tulle 

-       Marius fill - Krog ejer

-       Gudrun - Marius kone (Laver mad)

-       Bitten - (Datter til Marius) Stuepige

-       Gerda - (Datter til Stuepige

-       Kirsten - Stue/køkkenpige

-       Helle - Noget med albert

-       Uva - Alberts datter

-       Tova - Aberts datter

-       Thorup.- Laver modstandsgruppe i randers. - Læge

-       Axel Nielsen - Ansvaret for Nedkastningsgruppe i Jylland

-       Albert - Dyrelæge

 

3.     Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

Normalperspektiv 

Langsom klipning (indikerer rolig stemning i starten)

Neutrale farver (indikerer neutral stemning i starten af filmen, fordi der ikke rigtigt sker noget)

 2. Vi befinder os en lille by i Jylland. Alle kender hinanden og de mødes tit på den lokale kro, hvor de snakker med hinanden og drikker øl. De er alle en del af en stor familie når de holder arrangementer sammen. Familierne er opbygget meget efter de stereotypiske mand kvinde forhold. Hvor kvinderne var i køkknet og mændene arbejde på gården eller andre steder.
 Som modtager møder vi en stor familie med en masse navne. Dem vi bliver præsenteret til er

Personer:

 

3. Filmiske virkemidler:

 

2)      Vi har vores hovedperson Marius Fiil som ejer en kro, og han bliver kontaktet af en af hans venner, som har startet en modstandsbevægelse i Randers, han hedder Thorup. Vi har også Albert som har en meget stærk holdning mod Nazisterne, han er også dyrelæge. Så har vi de to brødre hvor Fiil vil gemme de ting som Englænderne vil sende, våben osv. Der også svend, som er mose ekspert.

1.Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske måde? Hvordan skaber man spænding om en begivenhed, vi rent faktisk ved, hvordan ender? Selvom man ved hvordan historien ender så udnytter de at vi ikke ved hvordan det kommer dertil. De giver os kun de informationer er givet til karaktererne undervejs

-       Passiv modstand via dansk flag med det danske riges våbenskjold og traditionelt tøj 

-       Overklasse

-       Sabotør 

-       Far

-       Hjælper med sabotage 

-       danner en gruppe modstandfolk

-       Moren

Fugleperspektiv på fed tysker sympatisør, for at få os til at se ned på ham.

Tætte vinkler inde i kroen for at skabe en tæt stemning mellem krogåene 

2. Personerne bliver fremvist som meget normale individer. Vi ser dem også holde fest og andre ting. Miljøet bliver også fremvist meget fredeligt, da der ikke er tyskere ude hvor de er, da det er ude på landet.

Marius Fiil: Han er hovedpersonen og han ejer en kro i Hvidsten. Det er Marius som skaber hvidstensgruppen.

Thorup: Han er den som giver Marius Fiil ideen, da han i Randers er begyndt at samarbejde med modstandsfolk.

Albert: Han kan ikke lide tyskerne, han er også dyrelæge

De to brødre som hugger træ: De tilmelder sig også hvidstensgruppen.

Svend: Han arbejder i mosen og tilmelder hvidstensgruppen.

3.Meget håndholdt kamera

Kolde og varme farver.

Nærbilleder bruges meget

reallyd

Fortæller - Historisk viden

Interviews - Personlige fortællinger af to "Tyskerbørns" historier

Interview med ekspert + (professor). Ekspertkilde

Skaber sympati for tyskerpigerne (Normale som blev forelskede, ikke politiske)

Neutral tone - oplyser om begivenheder

 

 

Fakta:

 

 

Fiktion:

Fortæller - historisk viden

Interviews - personlige fortællinger 2 tyskerbørns historie

Interview - med professor

Skaber sympati for tyskerpigerne (normale, forelskede, upolitisk)

Neutral tone- oplyser en begivenhed

 

 

 

 

- interview

- fortæller 

- arkivklip

-genskabelse 

- underlægningsmusik 

- 

Fiktionskoder: 

-       underlægningsmusik til at give sympati. 

-       Rekonstruktion af ”unge forældre” der mødes

-       Nærbilleder

 

 

Faktakoder: 

-       Arkivbilleder, sort-hvid klip/fotos

-       Breve og avisartikler

-       Førsteåndskilder

-       Voice-over-fortæller

-       Ekspertilde 

1.      Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske måde?

-        Det gør at man får følelsen af at det føles mere oprigtigt, da man ser gamle klip, aviser, billeder mm. 

-        Der bliver gjort meget brug af interview 

-        Skaber sympati for tyskerpigerne (Normale, forelskede, upolitiske)

-        Neutral tone - oplyser om begivenheder

2.     Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor? 

-        Inge - Mange penge - Møbler

-        Hellmut - Mange penge - Køkkenet

-        Anette Warring - Professor i historie

3.     Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

a.      Fakta koder

-        Arkiv klip - sort hvis

-        Voice over

-        Det gyldnesnit 

-        Halvnær beskæring ved interview.

-        Breve, avisartikler osv. (Førstehåndskilder)

-        Interview

-        Ekspertkilder 

b.      Fiktionskoder

-        Sørgelig Underlægnings musik 

-        Rekonstruktion af de ”unge forældre der mødes”

-        Nærbilleder

-        OS klips

 

1.     Hvorfor vil man gerne fremstille den historiske begivenhed på lige præcis denne dramaturgiske måde?:

Fortæller - historisk viden

Interviews - personlige fortællinger fra 2 ”tyskerbørn”

Interview med en ekspertkilde (professor)

Skaber sympati for tyskerpigerne (normale, forelskede, upolitiske)

Neutral tone - oplyser om begivenheder

2.     Hvordan er personerne og miljøerne fremstillet i filmen og hvorfor? 

Inge - fortæller historien om hendes mor og far

Inges mor (Olga) - hun fremkommer som minder og billeder fra Inges kommode

Inges far - tysker, fremkommer også som minder i form af breve

Anette Warring - professor

Hellmut - fortæller historien om hans mor og far

Hellmuts far - fremkommer som minder i form af billeder

Hellmuts mor - fremkommer som minder i form af billeder

 

3.     Hvilke filmiske virkemidler bruger filmen og hvorfor?

Faktakoder:

Arkivbilleder (gamle fotos og videooptagelser i sort-hvid fra besættelsen)

Breve og avisartikler (førstehåndskilder)

Interviewpersonerne er kilder

Voice-over-fortæller (skaber autoritet over fortællingen)

Ekspertkilde (professor i historie)

 

Fiktionskoder:

Underlægningsmusik (trist og mystisk)

Voice-over

Rekonstruktion (hvor vi ser Inges mor og tyskeren, som giver hende blomstrer)

Nærbilleder