·         Paradigmeskiftet i 60’erne: børns indtog i institutionslivet. 

·         Det startede som en debat omkring kvindernes værd og plads i samfundet. Kvindens plads hjemme ved børnene eller på arbejdsmarkedet. 

·         Tidligere opfattelse af primær og sekundær socialisering: 

·         Primær foregik i familien.

·         Sekundær foregik i samspil med andre voksne og børn.

·         Barnet er familiens spejlbillede – alt adfærd spores tilbage til familien. 

·         Det første asyl i Danmark – 1828.

·         I 1900 omkring 100 asyler.

·         To-tre voksne om cirka 100 børn.

·         Alternativ: børn passede sig selv – man dyppede sutten i brændevin eller tændte lidt for gassen.

 | 1800 - 1900 | 
| 1828 | Det første børneasyl oprettes for fattige børn
| 1871 | Den første danske Fröbel-børnehave
| 1900 | 100 asyler i Danmark, flest i København
| 1900 - 1945 | 
| 1901 | Folkebørnehaven stiftes
| 1901 | Det første fritidshjem oprettes
| 1919 | Lov om forebyggende omsorg – forebyggende institutioner
| 1942 | 459 forebyggende institutioner
| 1943 | Den første skrammellegeplads etableres
| 1946 - 1970 | 
| 1952 | 767 forebyggende børneinstitutioner
| 1965 | ”De forebyggende institutioner” ændres til ”daginstitutioner”
| 1966 | Der etableres forsøg med børnehaveklasser
| 1970 - 1990 | 
| 1974 | Pædagogisk medhjælperforbund oprettes
| 1976 | Bistandsloven træder i kraft ·         3000 daginstitutioner (2000 børnehaver og 1000 fritidshjem/vuggestuer)
| 1978 | Skolepasningsordninger
| 1984 | SFO
| 1986 - 1989 | SFO stiger med 600%
| 1989 | 37000 børn på venteliste til en daginstitution
| 1990 - 2010 |  
| 1990 | Mulighed for private daginstitutioner
| 1992 | Lov om forældrebestyrelser
| 1993 | Regeringen lover pasningsgaranti
| 1994 | Salamamcaerklæringen
| 1996 | Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) oprettes
| 2006 | 96% af alle børn går i dagtilbud
| 2007 | Dagtilbudsloven vedtages. Pædagogiske læreplaner indføres
| 2008 | PGU bliver til PAU (Pædagogisk Assistentuddannelse)

… men men men…

Man kan ikke udelukkende læne sig op af den Laissez faire opdragelsesform. Vi bliver nødt til at have noget fra den demokratiske opdragelsesform med også. Det ser vi blandt andet ved at børne ses som kompetente, og der derfor gerne må stilles krav til barnet, disse krav skal så være tilpasset og afstemt i forhold til barnets udvikling.

Børnene skal i dag være noget mere omstillingsparate, for at kunne navigere rundt i deres hverdag med daginstitution, skole, fritidsinteresser, flere bopæle (skilsmisse).

Det er vigtig at have den mentale modstandskraft, for at kunne klare sig.

I dag er menneskesynet meget individuelt, ligesom Rousseau mente at det enkelte barn ikke skulle ex gå før end dets ben og mindset var klar til det.

Ex.  I dag må Babyer må ikke sidde selv, før de selv kan.  (mega ”Rousseau tænkning”).