Jeg har valgt denne patient, da jeg syntes hun er spændene at arbejde med, har flere komplekse problemstillinger, og at det har været en længere proces at få hende i mere sikre rammer, og et sted hun kan rummes.

98% af cellerne inden i bugspytkirtlen har til hovedopgave, at producere enzymer, som er med til at fordøje maden i tolvfingertarmen.

De sidste 2% af cellerne producere insulin og glukagon.

Jeg har valgt at fremhæve bugspytkirtlen pga den er med til at danne insulin, som er aktuelt for Fatima, da hun har Diabetes type 2.

Fatima kommer fra Iran, og ifølge sundhedsstyrrelsen (se kilde) har en stor procentdel af folk med anden etnisk herkomst større sansynlighed for at udvikle Diabetes end folk fra Europa. Dette beskriver de er grundet arv og overvægt.

Fatima har et højt BMI, og det er uvist om hendes forældre eller bedsteforældre har haft det.

Type 2 Diabetes opstår som reelt først efter 30 års alderen, hvor symptomerne kommer snigende, og man derfor ikke altid bemærker dette.

De mest hyppige symptomerne er:

• Øget tørst

• Hyppige vandladninger

• Træthed

• At sår har svært/ tager længere tid om at hele

• Alment utilpashed

Farmakologisk behandling:

Når man har fået konstateret Type 2 Diabetes opstarter man hurtigt i behandling, og eftersom bugspytkirtlen stadig kan producere insulin, opstarter man i tabletbehandling. (Metformin) Det kan henne man senere i forløbet har behov for mere insulin og derfor opstartes i f.eks injektion med Novorapid. Det er her vigtigt at blodsukkeret måles inden maden, og medicinen gives efter måltidet. Det kan henne patienten har nedsat appetit, og derfor får for meget insulin. Dette kan føre til for lavt blodsukker, hvorved patienten kan få det dårligt (Utilpas, svedende, bleg, besvime) og i værste tilfælde dø.

Non farmakologisk behandling:

Når man har fået konstateret diabetes type 2, kan man foruden medicinsk behandling, også hjælpe sig selv lidt på vej.

Det anbefales at hvis personen er overvægtig, vil et vægttab være at fortrække. Selv små vægttab kan gøre en stor forskel og forbygge følgesygdomme.

Motion er ligeledes vigtig. Når man dyrker motion har ens muskelceller brug for mere energi, og bliver derved mere overfølsomme overfor insulin. Det gør at det insulin bugspytkirtlen selv producere, vil kunne lukke disse celler op, og derved kan man bruge mere af sin egenproducerede insulin.

En varieret kost er ligeledes vigtig, da dette kan stabilisere blodsukkeret. Der anbefales diabetikere ikke indtager for mange hurtige kulhydrater ss. slik, kager, hvidt brød, cornflakes og kartoffelmos. Disse omdannes til sukker molekyler i tarmen, og kan være med til at øge blodsukkeret. Der anbefales i stedet, langsomme kulhydrater ss. fuldkornsprodukter, hele kartofler, brune ris, kål og bælgfrugter.

Hud og slimhinder:

Folk med Type 2 Diabetes er i øget risiko for at få hudproblemer, så som tør hud og svampeinfektioner (Fugt og varme)

Fatima er overvægtig og bruger ikke en BH og er i øget risiko for at udvikle svamp under barmen, samt i lysken og i folder ved maven.

Det er derfor vigtigt at observere Fatimas hud i forbindelse med personlig pleje, og ligeledes om man kan forbygge en evt infektion, ved at hjælpe hende med nogle bomuldsklude under barmen.

Smerter og sanseindtryk:

En hyppig følgesygdom til Diabetes er nerveskader. Dette kan forkomme hvis ens blodkar der transportere ilt rundt til kroppen går til grunde. Hvis dette blodkars opgave er at transportere ilt til f.eks. nerveceller vil disse derfor ikke virke. Det kan derfor forkomme diabetikere kan have nedsat følesans i hænder og fødder, og de derfor ikke kan mærke smert. Det kan også føre til de har en forkert fodstilling i skoen, eller de f.eks ikke kan mærke om der er en sten i skoen der genere og kan give sår.

Fatima har for nuværende ikke nogle sår, men har nedsat følesans i hænderne, og taber til tider kaffekoppen når hun skal holde den.

Under VIP-vejledningen for type 2 diabetes, er den gældende stratificeringsmodel beskrevet, som vises i billedet ovenfor. Herunder inddeles den enkelte patient i risikogrupperne 1 lav risiko, 2 mellem risiko og 3 høj risiko.

Hvis patienten er i risiko gruppe 3, er det er lægens ansvar at konferere med en specialistrådgiver (endokronologerne) mhp vurdering af deres diabetes behandling.

Det er min opgave at sørge for der er lavet/ indtastet blodsukkermålinger, blodtryk, samt at følge op på om diverse undersøgelser så som blodprøver er bestilt, og bliver taget.

Det er ligeledes vigtigt at måle Fatimas blodtryk, da diabetes øger risikoen for forhøjet blodtryk. Dette kan ligeledes fører til hjerte-kar-sygdomme.

Læger - Informere omkring Fatimas tilstand, og hvis der observeres ændringer, for at Fatima får den bedste behandling.

Sygeplejesker - Samarbejdspartner ift Fatimas behandling, og sammen observere om der er fremgang eller tilbagegang i behandling. Ligeledes være med til at observere tidlige tegn på følgesygdomme, eller bivirkninger til medicinen.

Diætist - Samarbejde omkring kostændringer for Fatima.

Fysioterapeut - Have Fatima med til afdelingens aktiviteter, og samarbejde omkring at få mere aktivitet ind i hendes hverdag.

Tværsektorielle:

Steno - Konferere med dem, når der er tvivl om Fatimas til tider dysregulerede blodsukker.

Kommunen/Plejehjem - Samarbejde omkring Fatimas vidre forløb efter udskrivelsen, og forbygge evt nye indlæggelser.

Psykiatrisk Ældre ambulatorie - Samarbejde omkring behandlingen, og det vidre forløb efter udskrivelsen.

Det er kan være svært at inddrage Fatima i hendes behandling pga sprogvanskelighederne, og det ligeledes har været svært at kommunikere med en tolk. Hun er dog indforstået med hun skal have målt sit blodsukker, og kigger med på apparatet når hendes blodsukker vises.

Vi prøver at informere hende på dansk/engelsk når hun skal have hjælp til insulin og personlig pleje, hvor hun nikker og smiler. Vi prøver ligeledes at gestikulere når vi taler med hende.

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/om-hormoner-og-stofskifte/bugspytkirtlen/

Opgave 4

https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/hvad-er-type-2-diabetes

https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/hvad-er-type-2-diabetes/symptomer

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/diabetes-mellitus/type-2-diabetes/

https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/F53CCCB147B74799A307C17541B5D242.ashx

https://videncenterfordiabetes.dk/livet-med-diabetes/den-daglige-behandling/mad-og-drikke/inddeling-af-kulhydrater

Opgave 5

https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/foelgesygdomme/hud

https://diabetes.dk/dit-liv/kroppen/folgesygdomme/nervesygdom#anchor-id-fakta-og-behandling-fakta-om-perifer-neuropati

Opgave 6

https://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html

https://diabetes.dk/dit-liv/kroppen/folgesygdomme/forhojet-blodtryk