Hun udarbejdede definition af sygepleje samt Hendersons behovsteori, som går ud på følgende:

• Hjælpe patienten med at dække grundlæggende behov.

• Patientens styrke, vilje og viden, er grunden til at de ikke selv kan opfylde deres grundlæggend behov.

• Grundlæggende behov skal opfyldes. Alle har samme behov, men opfyldes på forskellige måder.

• Alle mennesker, der mangler styrke, vilje eller viden til at tilfredsstille sine grundlæggende behov, har brug for sygepleje.

• Samtids- og fremtidsorienteret.

  
  

  Teoriens vigtigste begreber:

  - PT eget perspektiv

  - Empati

  - Præcis i sin beskrivelse af behovsområder.

  - Sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, rehabilitering, lindrende.

  - Fysisk, psykisk, social - "det hele menneske"

  - Vilje, viden, styrke

  - Dokumentation - kvalitet og sammenhæng i plejen.

  - Observation

  - Enkel/kompleks sygepleje

  
  

  
  

  14 grundlæggende behovsområder - brugt til at planlægge sygeplejen, til de der ikke selv kan opfylde deres grundlæggende behov. 

  • Respiration

  • Ernæring

  • Udskille affaldsstoffer

  • Mobilisering

  • Søvn og hvile

  • Påklædning

  • Varmeregulering

  • Personlig hygiejne

  • Sikkerhed og tryghed

  • Meningsfuld kontakt

  • Livsværdier

  • Produktivitet

  • Velvære og adspredelse

  • Udvikling

    
    

  Bruges som en tjekliste.

  Danner baggrund for: 12 sygeplejefaglige områder, der indgår i sundhedsstyrelsesns sygeplejefaglige optegnelser.
  Indgår i dokumentationssystemte Fællessprog 3 (helbredsområder), som anvendes i alle kommuner.

  
  

  
  

  Forklar de 4 typer af handlinger, som det at udføre sygepleje indeholder

  
  

  Sundhedsfremmende - sygepleje og egensomsorg

  - Motivere til en sund livsstil
  - Identificerer hvilke vaner der hæmmer en sundere livsstil
  - Mobilisere ressourcer til at bevare en sund livsstil
  

  Forebyggende - sikre patient imødekommer grundlæggende behov.

  - Medvirken til at patient undgår konsekvenser af handling (som fx at drikke for lidt)
  - Afdækker risikofaktor i patientsituationer og handler på dem.
  - Forhindrer tilbagefald ved kroniske sygdomme.
  

  Rehabiliterende - medvirken til at borger genvinder eller opretholder funktioner.

  - Tværprofessionelt samarbejde - ADL-aktiviteter.
  - Også indsats til borgere der stille mister deres færdigheder, ikke kun som forløb efter sygdom og/eller indlæggelse.
  - Støtte til at fastholde og vedligeholde funktionsniveau.
  

  Lindrende - uafhængig om det er akut, kronisk, uhelbredelig eller forestående død.

  - Lindre lidelse
  - Øge patientens velvære
  - Støtte til pårørende
  - Nærværende og empatisk

• Kap. 2: Teori om egenomsorg, der foruden egenomsorg indeholder nøglebegreber som egenomsorgsbehov, egenomsorgskapacitet og egenomsorgssvigt. Hun inddeler sygeplejehandlingerne i mere eller mindre kompenserende omsorg, afhængig af graden af patientens egenomsorgssvigt. Hensigten er at vælge en sygeplejehandling, der øger patientens egenomsorgskapacitet.

Målrettede aktiviteter som et menneske taget initiativ til og udfører, for at opretholde liv, sundhed og velvære.

Sosu-play:

• Orems egenomsorgsteori - udgangspunkt: ønsket i at klare sig selv.

• Kan vi ikke klare os selv = egenomsorgssvigt.

• Teorien om sygeplejesystemer.

• Teorien om egenomsorg: egenomsorgskrav, egenomsorgskapacitet/ressourcer, egenomsorgs behov.

  Få at opfylde behov, skal kapacitet være stor nok til at indfri krav.

  
  

• Tre typer af egenomsorgsbehov.

  Universielle: livsnødvendige (mangelbehov)

  Udviklingsrelaterede: understøtter livsprocesser (livskrise)

  Sundhedsafvigende: syge menneskers behov

Egenomsorgssvigt:

• hvis ressourcer ikke er store nok - skyldtes som regel sygdom eller alder.

• Genoptræning/hjælpemidler øger ressourcer.

• Fjern krav ved mangel på ressourcer - hjælp til div.

Sygeplejesystemer:

3 tilgange til sygeplejen/systemer

• Helt

• Delvist

• Støttende

  
  

• Hjælp til at fastholde eller øge ressourcer. Hjælpen sættes ud fra vurdering af borger - herefter vælges sygeplejesystem.

  
  

  5 grader af hjælp:

• gøre noget

• vejlede

• støtte

• tilrettelægge

• undervise

At handle med hænderne på ryggen..

• Målrettede aktiviteter som et menneske taget initiativ til og udfører, for at opretholde liv, sundhed og velvære.

  
  

  Fatima har efter hendes mands død, ikke kunne komme omkring som førhen, da hun ikke har kørekort.

  Efter hendes blodprop for 3 år siden kan hun ikke længere klare sig i hjemmet, og hendes tidsfornemmelse er røget sig en tur.

  Fatima har diabetes, men kan ikke helt holde sig fra søde sager. Derfor har sundhedspersonalet kontrolleret BS 2 x ugentligt.

  For nyligt brækkede hun hoften, og fik konstateret knogleskørhed. Hun har haft svært ved at komme ovenpå efterfølgende. Har nu fået GOP som hun skal træne efter, for at opbygge ressourcer på ny.

  
  

Hvad er målet for plejen ved fatima i forhold til D. Orem?

• Målet er at øge hendes ressorucer, for at indfri krav, så hendes behov kan opfyldes.

Hvilken egenomsorgs-kapacitet ser I hos Fatima?

• Fatimas ressourcer er mindre end kravene, og derfor kan hun ikke indfri behov.

• Grundet blodprop, diabetes, mangel på kørekort, hoftebrud og knogleskørhed er Fatimas egenomsorgskapacitet lav i forhold til kravene. Man kan vha. GOP og hjælpemidler forsøge at øge ressorcer for at indfri krav, og dermed kan opfylde behov.

Hvilke egenomsorgssvigt vurdere I hos Fatima –universelle/udviklingsrelateret/sundhedsafvigende?

• Universelle - Kan ikke længere bevæge sig frit, grundet hoftebrud og knogleskørhed.

  
  

  Udviklingsrelaterede - mistede sin mand, som hun lavede alt udenfor hjemmet sammen med. Efter hans død mistede hun venner, og kunne ikke komme rundt grundet mangel på kørekort.

  
  

  Sundhedsafvigende - Har haft blodprop i hjernen, som gør hun ikke kan klare sig selv. Knogleskørhed. Diabetes.

  Behov for hjælp x flere dagligt, til personlige hygiejne, toiletbesøg, madlavning mv. Hvor hun før har kunnet klare det hele selv, skal hun nu have hjælp til størstedelen.

  
  

  Ift. blodsukker - sundhedsafvigende egenomsorgssvigt.

  Hun ved at hun har diabetes, men er impulsstyret når det kommer til søde sager. Får målt BS af sundhedspersonale, for at kontrollere.

  
  

• Egenomsorgssvigt:

  For at øge hendes ressorcer bør man følge given GOP, samt finde hjælpemidler der kan lette hendes færden.

Hvilke sygeplejesystemer vil I bruge, og hvad er Fatamas rolle og jeres rolle?

Helt: Måling af BS 4 x dagligt.

Delvist: Jeg måler, hun deltager.

Støttende: Hvis hun selv måler BS.

Forhold jeres vurdret handlinger i forhold til de 5 hjælpemetoder.

• gøre noget

  Måling af BS.

• vejlede

  Vejlede i selv at skrive måling i papirerne.

• støtte

  Støtte i at deltage i målingerne.

• tilrettelægge

  Jeg lægger en plan for hun selv skal måle BS.

• undervise

  Jeg underviser hende i at måle BS.

Brug bogen s.271-278 når du svarer på følgende spørgsmål:

• Hvad er hjertes funktion?

Hjertet pumper blodet rundt.

Højre - ud i lungekredsløb. Blod bliver tilført ilt og kommer af med kuldioxid.

Venstre - Ud i det store kredsløb. Ilt og næringsstoffer kommer ud til celler.

• Beskriv hjertets 3 lag

Det yderste lag er perikardiet, som egentlig er to lag med væske imellem. Det ene lag hæfter til de omgivende organer, og det andet lag er tæt forbundet med hjertets muskulatur. Væsken imellem lagene "smører", så hjertet bedre kan slå, uden at der opstår gnidninger.

Det mellemste lag er myokardiet, som er den tykke hjertemuskel. Når musklen trækker sig sammen, pumpes blodet videre i kredsløbet. Hver kontraktion skaber et pulsslag.

Det inderste lag er endokardiet, som består af endotel (slimhinde). Laget er, som i blodkarrene, tyndt og glat for at nedsætte gnidningsmodstanden.

• Hvad er koronararterier? Hvad er deres funktion?

• Hvad ser du på illustrationen her (s.272):

Overvej hvad du forstår ved kredsløbet?

Lille kredsløb: Lungekredsløbet går fra højre hjertehalvdel til venstre hjertehalvdel. Lungekredsløbets formål er at udskille kuldioxid fra blodet og at øge mængden af ilt i blodet

Store kredsløb: Legemskredskøbet løber fra venstre hjertehalvdel til højre hjertehalvdel. Legemskredsløbets formål er at transportere oxygen og næringsstoffer rundt til cellerne, samt at transportere kuldioxid og andre affaldsstoffer til lunger, nyrer og lever.

Se denne 8 min. video

Biologi til tiden om blodkar

Stop op undervejs i videoen, og noter og beskriv vigtige begreber som:

• Arterier:

  Fører blodet væk fra hjertet. Arteriernes muskellag fører blodet fremad, hvilket mærkes som pulsen.

  
  

• Vener:

  Modtager blod fra venolerne og fører det til hjertet.

  
  

• Kapillærer:

  De mindste kar i kroppen. Her sker udveksling af ilt, næringsstoffer, kuldioxid og affaldsstoffer mellem blodet og væsken mellem cellerne.

  
  

Du kan evt. også orientere dig i teorien i bogen s.259-270

I din  forberedelse kan du starte med at se denne 4 min. video, og undervejs skrive vigtige nøgleord ned:

Biologi til tiden om blodet 

Svar efterfølgende på:

• Beskriv overordnet blodets bestanddele?

  
  

  Blodets celler - erytrocytter (de røde blodlegemer) og trombocytter (blodplader)

• Hvilken funktion har de hvide blodlegemer?

  
  

  Leukocytter (de hvide blodlegemer) bekæmper infektioner og igangsætter betændelsestilstanden.

  
  

• Hvilken funktion har blodpladerne?

  
  

  Trombocytter (blodpladerne) lukker "huller" på blodkar og bidrager dermed til blodets størkning i et sår.

  
  

  Trombocytter er ikke rigtige celler. De har ingen cellekerne, dvs. ingen DNA.

  
  

• Hvilken funktion har de røde blodlegemer?

  
  

  Erytrocytter (de røde blodlegemer) transporterer ilt (O₂) til cellerne, og regulerer syre-base-balancen.

  
  

  De transporterer oxygen fra alveolerne (lungeblærerne) ud til cellerne.

  De transporterer kuldioxid (CO₂) væk fra cellerne.

  De binder glukose.

  
  

• Hvor har vi hæmoglobin? Og hvilken funktion har de?

  
  

Du kan evt. også orientere dig i teorien i bogen 363-376

• Kardiogram

  Lille bakke - 1. duk

  Store bakke - 2. duk

• Hvordan bliver hjertets impulser styret?

  Sinusknuder igangsætter impulser (hjertets højre atrium, i myokardiet)

  AV knuden opfanger impulset, og sender det videre via 'det hiske bundt'. Det deler sig i to, kaldet purkinfibrene som sender videre gennem ventrikler.

  
  

• Hjerteslag

• Den måde blodet pumper rundt på

• god indikatior for hvordan hjertet arbejder

  
  

Tardycardi - hurtig puls

(kan skyldtes feber)

Bradycardi - langsom puls

(kan skyldtes medicin, eller forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem)

Mål også blodtryk. hvis du måler tardycardi eler bradycardi.

Mål puls (alm. 50-90):

• 15 sek x 4

• Mål pulsslag i håndled (arteria radialis) eller hals (arteria carotis communis)

• ved uregelmæssig puls, tælles i 1 minut.

Hvad vurderer du, når du måler puls?

• vurderer om pulsslagene er regelmæssige.

• Er der bradycardi eller tardycardi?

• Ved svag puls, overvej om borger er dehydreret. Ved dehydration er der mindre blod i blodbanerne (plasma er vand).

Artrieflimmer:

• hjerterytmeforstyrrelse

• uregelmæssig puls

• opstår på grund af fejl i de elektriske signaler i artrierne.

• Vejrtrækning

• Fører luft med kuldioxid ud, luft med ilt ind.

• Indånding: få ført ilt fra luften til blodet

• Udånding: få kuldioxid fra blodet ud til lungen

• regulerer syre-base-balancen i blodet

• 0,5 l luft udskiftes per vejrtrækning - op til 3 liter ved fysisk anstrengelse eller syreforgiftning i blodet ved diabetes (kussmauls respiration).

  
  

Hvad er "respirationsorganet"?

• Lungerne

Centrale begreber fra video (sundhed.dk)

Tegn øvre og nedre luftveje på en skitse. Sæt danske og latisnke betegnelser på.

• Næsehulen (cavitas nasi)

• Svælget (pharynx)

• Struben (larynx)

• Luftrøret (trachea)

• Lungerne (pulmones)

Hvilke funktioner har de forskellige dele i de øvre og nedre luftveje? (SSS s. 400-407)

Øvre luftveje - område mellem næsebor og strube:

• Næsehulen (cavitas nasi)

  • luft bliver opvarmet, renset

  • Skillevæg (septum nasi).

  • Næsemuslinger (knoglefremspring) skaber ujævn overflade. Opvarmer luften. Fugter luften, for at beskytte slimhinden. Skaber turbulens.

  • Fimrehår - fanger støv mv.

  • Slimhinde - fanger bakterier.

    
    

• svælget (pharynx)

  • luft og fødevarer passere

  • slimhinde med ciller (fimrehår)

  • fimrehår - vifter slim med støv og mikroorganismer ned i spiserøret.

Nedre luftveje - område fra strubelåg og ud til lungernes alveoler:

• struben (larynx)

  • forme lyde og tale.

  • Strubelåg - lukkes ved fødeindtag.

  • Stemmebånd

  • Skjoldbruskkirtel udenpå strubehovedet

    
    

• luftrøret (trachea)

  • slimhinde der opfanger mikroorganismer og støv.

  • Fimrehår fører slimlag op mod svælget.

  • 20 hesteskofromede bruskstykker - sikrer mod stød og holder spiserøret åbent.

  • 3 lag:

    • yderst: hesteskoformede bruskstykker.

    • mellemst: bindevæv og glat muskulatur.

    • inderst: slimhinde med celler som producerer slim (mucus) eller som har fimrehår (cilier).

      
      

• bronkierne - største transportvej.

• bronkiolerne - forgreninger ud fra bronkier. For enden er lungeblære.

  • slimhinde med makrofager (immunceller)

  • bruskstykker omkring

    
    

• alveoler (lungeblærer)

  • elastiske.

  • Udvides ved indånding.

  • Omgivet af kapillærer.

    
    

• a: Indånding/Inspiration.

  • Musklerne i mellemguvlet er afslappet. Lungerne udfoldes.

  • Undertryk i brysthulen:

    • Diaphragma trækker sig sammen (kontraheres). Lunger hæfter, og får dermed større volumen.

    • De ydre muskler mellem ribbenene (interkostalmusklerne) kontraheres. Derved trækkes ribbenene mod hinanden og thorax volume bliver øget i dybde og bredde.

      
      

• b: Udånding/Ekspiration.

  • Musklerne i mellemgulvet presses op mod lungerne. Der bliver mindre plads til lunger.

  • Overtryk i brysthulen:

    • Diaphragma afslappes. Lunger presses opad, volume i brysthulen mindskes.

    • De ydre interkostalmuskler afslappes. Ribben synker nedad og volume bliver mindre.

  
  

Inspiration - Indånding.

Ekspiration - Udånding.

• hvad observerede du?

Netop udskrevet til eget hjem efter længere indlæggelse.

Borger havde overfladisk vejrtrækning.

Klamtsvedende.

Svimmel.

• hvordan håndterede du borgeren?

Fik borger ned og ligge.

Psykisk førstehjælp.

Medicin mod KOL.

Kontaktede spl. som ikke havde tid. Ringede 112.

• hvad fejlede han/hun?

Netop udskrevet til eget hjem efter indlæggelse, efter lungebetændelse.

KOL patient.

Symptomer på lungebetændelse ikke var færdigbehandlet.

• Kunne tilstanden være forebyggget? evt. hvordan?

Kunne være forblevet indlagt.

• hjerte

• store og lille kredsløb (lunge og legeme)

• blodkar

• portåresystem (mavesystem -> lever)

• lymfesystemet

Kredsløbets funktion:

• fører ilt og nærringsstoffer til celelrnes stofskifte

• fører affaldsstoffer væk fra cellernes stofskifte

• transportere hormoner mellem de forskellige celler og væv

• deltager i legemets forsvar mod infetktioner

• deltager i legemets varmeregulering

• deltager i legemets væskebalance

Det store kredsløb:

• Hydrostatisk tryk (arterielle del) presser væske og nærringstoffer ud mellem celler

• Kolloidosmotisktryk (venøse del) trækker vand, affaldsstoffer og kuldioxid fra cellerne til kapillærerne - dog opståret lille overskud af væske i cellerne =lymfevæske.

Blodkar:

• Aorta

  • Den største arterie.

  • Bliver mindre hen af vejen til den når ud i kapillærerne

  • 1.

• Arterier

  • 2. del af aorta, er blevet mindre.

• Arteioler

  • 3. del af aorta, er blevet mindre igen.

• Kapillærer

  • 4. målet med aorta. Er meget lille.

  • Sidder overalt i kroppen som et spindelvæv.

• Venler

  • transportere væk fra kapillærer

  • små vener

• Vener

  • 2. del af venler. Er blevet større.

• Hulvene

  • 3. del af vene. Er store.

Regulering af kredsløb:

• vasomotoriske center:

  • sørger for hjertets rytme tilpasses musklernes behov for ilt

  • sidder i "medullah oblongota"

• Det sker via det autonome nervesystem:

  • parasympatisk (rolig)

  • Sympatisk (kampklar)

Hvad er et normalt BT? ca. 120/80

Højt blodtryk: 140/90

Lavt blodtryk: under 100/

105/70 - Stine - 100/78

92/57 - Haben - 94/60

134/76 - Brian - 124/79

• ... lidt svimmel

• Dehydreret?

• Medicin?

  
  

Fatima: 165/103 p. 98

• Diabetes

• For lidt fysisk aktivitet

• lavt tryk pga. tyngdekraft

• klapper - sørger for at blodet ikke løber tilbage

Thorax pumpen

• når der skabes under- eller overtryk i diaphragma, ved inspiration eller ekspiration.

Muskelpumpen/venepumpen:

• øvelser til at hjælpe blodets tilbageløb. Forbyggelse af ødemer.

Portåren:

• det system fra mave/tarm til lever

• kapillær i mave/tarm opfanger og transportere til lever. Her omdannes det til det vi skal bruge. Transporteres til hulvene efter.

• Portårevene = vene porta hepatis

• Biotilgængelighed: Hvad der er tilbage efter turen gennem leveren. Det der bliver i leveren bliver nedbrudt og udskilt.

• Havde vi ikke portåre systemet, ville vores blod ikke blive renset.

• Portåren starter ved tyndtarm.

• Lever: omdanne og rense.

Lymfesystemet:

• en del af immunforsvar

• opretholder væskebalance

• bekæmper infektioner

• lymfevæske gennem krop, og filtrere.

• 600 lymfeknuder i kroppen

  
  

Hvide - Leukocytter - cirkler rundt i lymfesystem.

Blodplader - Trombocytter - koagulation.

Siddende - åben, sammenkrummet, anstrengt, skulder oppe.

Svær tale

Hoste

Overfladisk respiration

Tør hoste ved dyb ekspiration

Smerter ved respiration

Træt

Dyspnø = åndenød

Begyndte igår

Klamtsvedende

Bleg

Cyanose - blå læber

Tale dyspnø - dyspnø ved tale.

Hvile dyspnø - stillesiddende respirationsbesvær.

Ortapnø - liggende og bruger alle hjælpemuskler.

• Fører luft med kuldioxid ud, og luft med ilt ind.

• Inspiration: Få ført ilt fra luften ind.

• Eskpiration: Få kuldioxid fra blodet ud til lungerne, og ud med udånding.

Hvad består vores respirationsorganer af? Hvilke funktioner har hver del?

• Lungerne (polmones)

• Bronkierne

• Bronkiolerne - forgreninger på bronkier. Slimhinde med makrofager (immunceller)

• Alveoler - udvides ved inspiration. Omgovet af kappilærre.

  
  

• (øvre) Næsehulen (cavitas nasi) - luft opvarmes og renset. Næsemuslinger: skaber turbulens, beskytter slimhinden.

• (øvre) svælget (pharynx) - slimhinde med cilier.

• (nedre) struben (larynx) - strubelåg lukker ved fødeindtag.

• (nedre) luftrøret (trachea) - 20 hesteskoformede bruskstykker, bindevæv og glat muskulatur, slimhinde.

Hvordan forbindes respirationsorganet med hjertekredsløbet?

• I enden af bronkiolerne sidder alveolerne (lungeblære) som sørger for at få byttet kuldioxiden i blodet, om med ilt.

Hvad er en respirationsfrekvens? Hvad er normalen?

• angiver antal vejtrækninger pr. minut

• normalt er den 12-16 pr. minut

• Hypoventilation (langsom) - 8. Inspiration på 0,4 liter = 8 x 0,4 l = 3,2 l. luft per minut.

• Hyperventilation (hurtig) - 36. inspiration på 1,5 l = 36 x 1,5 l = 54 l luft per minut.

Hvilke målinger kan vi ellers bruge ift observation af respirationen og hvorfor?

• Lungefunktionsundersøgelse (spirometri) - størst mulige inspiration, og derefter størst mulig ekspiration. Viser hvor meget luft der tømmes på 6 sekunder.

• FEV1 - x liter luft, det første sekund. Lavt = modtand i luftveje.

• FVC - mængden af luft der kommer ud ved 6 sekunders ekspiration.

• FEV1/FVC - er forholdet mellem de to værdier. Normal = 0,7. Jø højere desto bedre. Værdier under = nedsat lungefunktion.

• Saturation viser hvor meget O2 der er bundet til hæmoglobin = iltmætningen i blodet.

• Normalen er 95-99%

• blodprøver

• pO2 viser trykket af pxygen i arterieblodet

• pCO2 viser trykket af kuldioxid i arterieblodet

• Bikarbonat - base.

• pH

Hvordan/hvorfor øges respirationsfrekvensen?

• respirationscenteret

• For lidt O2, for meget CO2 - øget

• For meget syre. ph under 7,37 - øget

• for meget base- ph over 7,43 - nedsat

• feber eller motion = øget stofskifte. Kræver mere oxygen til celler og mere kuldioxid fra celler - øget

Hvad har i mødt i praktikken?

• tænder, tunge, spytkirtler

• mekanisk fordøjelse

• føde blandes med spyt

• muskler omkring afgørende for synkning

Spiserøret (oesophagus)

• går fra svælg til mavesæk

• passere gennem diaphragma via et hul (hiatus)

Mavesækken (ventriculus/ventriklen)

• ælter mad og presser det ned i tolvfingertarm

• kan indeholde 1,5 liter - jo mere fyldt desto mere stiger trykket i abdomen og respiration påvirkes.

• inderste lag af ventriculus er en slimhinde med kirtler - her produceres 2-3 liter mavesaft i døgnet.

Tolvfingertarm (duodenum)

• 25 cm lang

• første del af tyndtarm

• midt på udmunder kanal fra bugspytkirtel og lever - her får tarm tilført enzymer og salte

Tyndtarmen (jejunum og ileum)

• jejunum er 4 meter lang

• yderst er bughinden (peritoneum) som beskytter tarmen og holder den fast i bughulen

• 2 lag muskler som får tarmen til at trække sig sammen = peristaltiske bevægelser.

Tyktarm (colon)

• klapper mellem colon og ileum - sikre tarmindhold ikke løber tilbage

• hulrum i colon = blindtarm (appendix)

• fire områder:

  • ascendes - opadstigende

  • trasversum - tværsgående

  • descendes - nedadstigende

  • sigmoideum - buet

• glat slimhinde % optag - alt er optaget i tyndtarm.

• opsuge væske og mineraler fra afføring til blod

• Tarmflora

Endetarm (rectum)

• føre fæces ud på det rigtige tidspunkt

• udskillelse = defækation

Lever (hepar)

• højre side under diaphragma

• renser blodet

• veneblod fra hele fordøjelsen samles i vena portae som fører til leveren

Fra mave-tarm kanalen samles veneblodet i srørre og større vener for til sidst at mødes i portåren (vena portea hepatis)

Denne venesystem er mellem tarmkanalen og lever.

Portåren sikrer at veneblodet passere gennem leveren, inden det kommer ud i den nedre hulvene, for derefter at kører gennem hjertekredsløbet.

• Bringer nærringsstoffer fra tarmen til leveren, som omdanner dem så de bliver anvendelige for cellerne.

• Fører blod fra tarmene til lever, som renser det for farlige stoffer.

Forebyggelse:

• hydrering

• fibre

• aktivitet

Årsager:

• medicin

• diuretika

• opioider

• narkose

• nedsat peristaltik

• inaktivitet

• immobilitet

• dehydrering

• feber

• diabetes

• kost

• for lidt protein

• for få fibre

• for lille indtag

• 
  

• Agnethe Jensen

  • Har altid været meget aktiv

  • Svær leddegigt

  • Osteoporose - sammenfald i ryggen.

  • Undervægtig - ingen appetit

  • Tendens til dehydrering og UVI

  • Inaktiv grundet frygt for fald

  • Går med rollator - kørestol ved længere ture

    
    

    Agnethe Jensen er i særlig risiko, da hun plejede at være aktiv. Inaktivitet gør at peristaltikken ikke stimuleres, og derfor forbliver fæces samme sted i tamrne.

    
    

    Derudover beskrives hun også som underernæret og med tendens til dehydrering. Jo mindre væskeindhold der er i kroppen, desto hårdre bliver fæces. Samtidig er det også gældende at jo færre fibre og proteiner, desto hårdere bliver fæces. Jo mindre indtag gør at der er for lidt i tyktarmen til at kunen fremprovokere peristaltiske bevægelser.

    
    

• Bent Larsen

  • KOL

  • Fysisk hårdt arbejde

  • Øl og cigaretter

  • Begrænset energi

  • Åndnød

  • Undervægtig - dårlig appetit

    
    

    Bent er også i risiko grundet hans undervægt, og den dårlige appetit. Han får heller ikke de fibre og proteiner der er nødvendige for at opretholde muskulaturen i tarmene, samt at fæces kan fastholde det vand der skal til for at flyde gennem tarmene.

    
    

    Denne del af hans risikofaktorer ville dog kunne løses med eventuelt blød kost.

    Bent har haft et hårdt fysisk arbejde, og er med årene blevet mere og mere inaktiv. Dermed bliver tarm peristaltikken ikke stimuleret, og jo længere tid bliver fæces i tyktarmen.

    
    

• Fatima Hossein

  • Svært overvægtig

  • Diabetes

  • Søde sager

  • Udtalt funktionsdyspnø

  • Osteoporose

    
    

    Fatima er i risiko da hun har tendens til søde sager, og måske derved ikke får opfyldt behovet for fibre og proteiner som er nødvendig for at tarm peristaltikken fungerer som den skal.

    
    

    Derudover kan hendes diabetes være skyld i obstipation, da diuresen øges og glukose udskilles.

    
    

• Viggo Mortensen

  • Aktiv livsstil

  • Militærmand

  • Alzherimers

  • Eksem

  • Astma

    
    

    Viggo er ikke i risikogruppe for obstipation, som de andre. Han er en aktiv mand, og har ikke sygdomme som sammenkobles med obstipation. Hans laster ligger i eksem og astma.

    
    

Hvordan opstår obstipation?

• Obstipation opstår ved at fæces bliver hård, og skaber en blokering i colon.

• Kan opstå af dehydrering - da fæces har brug for væske, for at kunne have en konsistens der nemt kan passere i tarmene.

• Kan opstå af kost - jo færre fibre og proteiner, desto hårdere bliver fæces. Proteiner hjælper til at styrke muskulaturen i tarmene, som sørger for de peritaltiske bevægelser.

• Kan opstå ved inaktivitet og immobilitet - jo mindre bevægelse, desto længere tid bliver afføringen i tyktarmen.

• Kan opstå som bivirkning af medicin, da det kan stoppe tarmenes peristaltiske bevægelser. Vanddrivende gør at der ikke er vand nok tilstede i tarmene.

Symptomer?

• Mavesmerter (smerter i abdomen) - hård fæces trykker på smertereceptorer. Luft (flatus) i tarmene udspiler og skaber smerte.

• Udspilet abdomen - fæces blokerer, så flatus ikke kan komme ud.

• Hård og knoldet fæces - % væske i fæces. For få fibre til at binde væske. Ophobning af affalds- og giftstoffer.

• Vandig afføring - kan sive forbi knolde af hård afføring = sterkoal diarré.

  
  

Hvordan forebygges obstipation ved hver enkelt beboer?

Agnethe - Fokus på kost. Fibre og proteiner. OBS væskeindtag - væskeskema? Styrke funktionen til mere bevægelse.

Bent - blød kost.

Fattima - Fokus på kost. Velbehandlet diabetes? BEhandling af overvægt el. fokus på bevægelse.

Viggo - ingen tiltag.

Hvilke konkrete handlinger vil du gøre ved vores 4 beboere, på baggrund af din viden om forebyggende tiltag - brug den mindmap du har lavet i forberedelsen.

Hvordan i praksis?

Består af 3 lag:

• Overhuden

  • består af døde hornceller = hornlag. Fornyes hver måned. Fedtholdige substanser i mellemrum = hudens beskyttelse.

  • Over hornlag ligger hudbarriere (fedt, vand, salt) ph 5,5 (syrebeskyttelseslag = danner ekstra barriere mod mikroorganismer og miljøpåvirkninger)

  • Hudbarriere reagerer kraftigt på vand, aggresiv hudrens, fugtighed.

  • Tør hud = huden ødelægges, fedtlag ødelægges = eksemproces

  • Cremer understøtte beskyttelsesfunktion

• læderhuden

• underhuden

• beskytter mod miljøpåvirkninger

• beskytter mod bakterier

• mekanisk værn mod infektioner

• forhindrer væsketab

• barriere mod kemiske stoffer og mekanisk påvirkning

• temperatur regulering - sved, stråling

• sanseorgan

• depotorgan for vitaminer

• kroppens største organ

Hvad vil der ske hvis vi ikke havde hud?

• Vi ville være modtagelige for infektioner

• Dehydrering

• Temperaturregulering

• mangle sanser

• vitaminmangel

Hvad er gavnlig viden i forhold til observationer?

• observer røde plamager, sprækker, temp.

Pleje af huden?

• Sørge for at holde hudbarrieren fugtigt, med creme.

Subcutis - underhud:

• fedtceller

• væske

• bindevæv

• store blodkar

• store nerver

Dermis - læderhud:

• Fibroblaster, kollagen, elastiske fibre

• nerver

• føleorganer

• blodkar

Dermis - 2 lag

1. Løst bindevæv og netværk af kollagen fibre

2. Grove kollagene fibre med elastiske fibre - makrofager. glat muskulatur, tværstribet muskulatur (memik)

Epidermis - overhud:

• keratinocytter - 28 dage

• immunforsvar

• melanocytter - farvestof. beskyttelse mod UV. Delatger i omdannelse fra solens stråler til D-vitamin.

• langerhans celler - sender besked til hjernen om at danne antistoffer - yderste forsvar.

• merkelceller - sanseceller.

• basalmembran

• Består af 5 lag - hovedsageligt keratinocytter der udvikles fra det basale lag og op.

Hudens funktion

• mekanisk værn mod infektioner

• forhindrer væsketab

• barriere mod kemiske stoffer og mekanisk påvirkning

• temperatur regulering - sved, stråling

• sandeorgan

• depotorgan for vitaminer

• kroppens største organ

• Hvad observerede du?

  • Røde plamager på bryst, ribben og under armhule. Samt en større knude/cyste i brystet.

• Hvordan håndterede du borgeren?

  • Kontaktede SSA som kontaktede SP.

• Hvad fejlede han/hun?

  • Hudeksemet blev behandlet med dermovat. Det var en reaktion på diagnosen der kom nogle dage senere: brystcancer.

• Kunne tilstanden være forebygget?

  • nej.

2. Elastin nedbrydes i dermis.

   Kollagen mindskes i dermis = skrøbelig hud.

   Hudlidelse - psoriasis

   Talgkirtler (fedtsyre) høj koncentration, grundet højt fedtindtag.

3. Mest almindelige forandringer i huden:

   • Bleg - jernmangel

   • Blålig/cyanotisk - iltmangel

   • Gullig - sygdomme i lever/nyrer

   • Tør hud - hudlidelse, diabetes m.fl. - risiko for sår og infektioner.

   • Svedig - fugtig hud, grobund for bakterier - rødme, hudløshed, svamp

   • Udslæt - allergi eller hudlidelse

   • Kradsemærker - sår, hudlidelse, grundlidelse

   • Sår - der ikke heler, OBS kredsløbet

   • Hæmatomer - faldtendens, blodfortyndende

   • Decubitus

4. Se ovenstående.

5. Formålet med hudpleje er at sikre huden forbliver elastisk, og kan opretholde fedtlaget som beskytter for miljøpåvirkninger og bakterier.

   Ved at holde huden fugtigt beskytter vi også mod "huller" i hornlaget, og dermed sikre at eksemprocessen ikke går i gang.

   
   

   Dannelsen af D-vitamin i dermis har betydning for vores calcium optagelse, og hvis dermis ikke kan optage d-vitamin tilstrækkeligt vil calcium optagelsen påvirkes og risikoen for osteoporose stiger.

- Mikroorganismer

- Receptorer

- Epidermis (overhud)

- Dermis (læderhud)

- Subcutis (underhud)

- D- vitamin

- Kolesterol

- Cyanose (lav iltmætning i blodet)

- Ikterisk (gul, leversyg)

- Hæmatomer (blå mærker)

- Sårtyper; iskæmiske, venøse, decubitus.

- Dehydratio (væskemangel)

- Hudtugor (oprejst hudfold ved dehydratio)

Kan nørdes i følgende fagudtryk:

- Keratin

- Proteintråde

- Fagocytter

- Melanocytter (pigmentceller)

- Melanin (pigment)

- Receptorer (Kulde/varme/smerte/tryk/berøring)

Indhold:

- Anatomi og fysiologi omkring hud og slimhinder

- Sygdomme, tilstande og observationer af slimhinder og hud.

- Hud og slimhinders normale aldring

- Hud og slimhinders forandringer – normale og unormale.

- Sår – udvikling, forebyggelse og pleje.

Observationer, sygdomme og tilstande:

- Forandringer i hud og slimhinder

- Decubitus – forebyggelse og behandling

- Aldringstegn

- Udslæt, allergi, petekkier

- Hudens farver (normal, bleg, blå/hvid/rød/gulli)

- Kradsemærker, - grundlidelse, lever- nyresygdom, kløe, ophobling af affaldsstoffer.

- Bleg (lav hæmoglobin, - lav blodprocent)

- Cyanose

- Ikterisk (icterus) – gul i hud og øjne, leversyg

- Hudens ½

- Hæmatomer, blå mærker – faldtendens, blodfortyndende medicin?

- Tør, varm, svedig, febril, svamp.

- Dehydratio

- Hudturgor (oprejst hudfold)

• kontakteksem

  • kløende hudforandringer, forårsaget af kemiske stoffer

  • symptomer: tør, skællende hud (fedtsyrer uden på huden og mellem overhudens celler er væk. mængden af vand i overhuden er reduceret meget)

    kløe og smerte (sprækker i huden påvirker smertereceptorer. Samtidig skaber tørhed og smerten en trang til at klø)

  • Behandling (medicinsk): farmakologisk hovedgruppe D.

    
    

• Atopisk eksem

  • Opstår fordi der mangler fedtmolekyler i hudens øverste lag. Det skaber en større fordampning af vand fra huden, end normalt. Dette gør huden tør og sprækkende. Derved kan der trænge stoffer ind i huden og skabe kløe.

    
    

• Hudsvampe (dermatofytter)

  • svampeinfektion i hudens lag eller negle.

  • symptomer: ringformet, rødt, skællende udslæt (svamp breder sig i cirkler. Rødme og kløe i den mest aktive del)

    Hårtab (hårrødder angribes og holder ikke fast)

    Fortykkede og gule negle (påvirker normale struktur i neglens keratin lag)

  • Opstår på hudområder der er fugtige

  • bedste behandling er at mindske fugten.

  • svampedræbende cremer

Forebyggelse af eksem ved Viggo:

• Hold huden ren og tør, for at opretholde huden barrierefunktion.

• Hudplejemidler med samme ph-værdi som huden: 5,5

• Hydrering - væskemangel kan tørre huden ud.

  
  

Observationer:

• Gluten og nøddeallergi

• Astma

• Andre allergier? Slår han ud ved burg af en bestemt sæbe el.lign.?

• Væskeindtag

• Kradsemærker

  
  

Behandling:

• Creme med samme ph som huden.

• Steroidcremer

• 
  

• Der er øget opmærksomhed på at borger ændre stilling, både ved sengeliggende borgere - men også kørestolsbrugere.

• Vi brugte et udtryk som jeg selvfølgelig ikke kan huske, som var noteret under besøg ved borger, så vi vidste vi skulle tilse udviklingen af begyndende eller nuværende decubitus.

• påsmørelse af cremer, herunder barrierecreme i området med decubitus kategori 1.

• Trykluftsmadras.

Har I/du set borgere med decubitus, tryksår?

Mand 69 år - Tumor i femur.

Decubitus kategori 4 - Tab af alle vævslag. Synlig knogle. Hård sort skorpe omkring (dødt væv). Inficeret.

Overvægtig - svært ved at mobilisere sig i kørestol.

Kørestolsbruger - skift af pude hver 2. time, for at aflaste området. Ønsker ikke at aflaste område ved at komme op at ligge.

Daglig sårpleje udført af sygeplejerske.

Hvilke steder på kroppen har I/du set decubitus. Beskriv og vis på jer selv de hyppigste steder for decubitus, og hvorfor? 

• Nates - Baller

• Calceus - Hæl

• Scapula - Skulderblad

• Cubitus - Albue

Hvem er i risikogruppe for udvikling af decubitus?

• Borgere med nedsat aktivitet eller som er immobile - Kan have svært ved at ændre stilling, eller tænker måske ikke over at ændre stilling.

• Borgere med nedsat følesans (neuropati) - disse borgere får ikke signal fra hjernen om at noget gør ondt, og de derfor bør ændre stilling. Især diabetikere.

• Borgere med nedsat iltning af vævet - kroppen nedpriotere det perifere kredsløb (hænder, ben, fødder)

  Arterosklerose (åreforkalkning) og rygning, har stor indvirkning på dette.

• Borgere med fugtig hud - mere modtagelig overfor tryk, shear og friktion. Infektionsrisiko er højere.

• Høj alder - mindre fedtvæv i subcutis (underhud). Knogler er tættere på hudens overflade.

• Høj eller lav vagt - ved lav vægt er knoglerne tættere på hudens overflade, og fedtvævet er mindre. Ved høj vægt kan fedme være skyld i øget tryk og fugtig hud.

  
  

Hvilken pleje har I/du set i praksis med henblik på at forebygge tryksår? 

• Sårpleje - behandling af nuværende decubitus.

• Skift af pude i kørestol - for aflastning af området.

• Trykluftsmadras

• Barrierecreme brugt på decubits kategori 1.

• Lejring af sengeliggende flere gange i en vagt.

Undersøg hvilke hudplejeprodukter der kan bruges?

• Hudcremer med højt fedtinhold

• Hudlotion - har større vandinhold, men trækker hurtigere ind i huden.

• Sæbe til ansigt, krop, hænder

• intimsæbe til nedre hygiejne

• skintonic og rensegel

• læbepomade

• deodorant

Hudplejeprodukter er generelt bedst hvis de er uden parfume, allergitestede og uden parabener ( = konserveringsmiddel der kan forstyrre hormonbalance).

Til eksem og dermatofytter:

• Svampedræbende cremer (fungicide) til borgere med dermatofytter. Medicinen i cremen påvirker svampenes stofskifte, så den dør.

• Lægemidler i farmakologisk hovedgruppe D, benyttes til at mindske eller fjerne eksem. Disse lægemidler er cremer og salver som indeholder glukokortikoider og er antiinflammatoriske.

Link til præsentation fra Coloplast med gode fakta, samt oversigt om skumbandager mv. til behandling af decubitus: https://www.coloplast.dk/Global/Denmark/S%C3%A5r/CPWSC_Biatain_Pressure-ulcers_Quickguide_A4_DK_121012%20(2).pdf

Hvilke trykaflastende  hjælpemidler har I/du set på dit praktiksted? 

• Special puder til kørestol - rococo?

• Trykluftmadras

• Formbare puder både til seng og kørestol, for at muliggøre aflastning på det udsatte område.

• Hælbeskyttere

Drøft, hvordan I/du kan forebygge tryksår herunder hvilke observationer I/du vil gøre. Undersøg derefter, hvilke redskaber der findes til at screene for risiko for tryksår, og hvilke erfaringer I/du har med dem. 

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/job-og-uddannelse/fokusnetvaerkdag1/Tryks%C3%A5r%20opsporing%20og%20madrasser,%20slides.pdf - Gode facts om Decubitus.

Det er vigtigt at være opmærksom på de borgere der er i risikogruppen (Nedsat aktivitet og immobilitet. Nedsat følesans. Nedsat iltning af vævet. Fugtig hud. Høj alder. Høj eller lav vægt)

For borgere i risikogruppen bør man indsætte tiltag som målrettet forebygger decubitus, med det samme. Decubitus kan føre til forringet livskvalitet og øget sygelighed (blandt andet).

Eksempler på tiltag til forebyggelse:

• Aflastning af området

• god hudpleje

• Aflastning i seng - statisk madras, luftmadras, vandmadras, dynamisk madras.

• Aflastning af hæle - udnyt plejeseng, ved at lave knæk. Trykaflastende produkter til formålet. Tæppe el.lign. lagt sammenrullet under ankler.

• Aflastning i stol - puder, hælaflastere, madras. Stillingsændren på selve stolen.

• Braden score på alle borgere i risikogruppe

  
  

Denne Braden score skal altid gentages, hvis der sker ændringer. Det er vigtigt at disse tiltag bliver implementeret og diskuteret tværfagligt.

Redskaber til screening:

• Nortons modificerede score

  • ????? Kunne ikke finde noget om denne. Den i bogen siger internettet er braden score.

• Barbara Braden-skema

  • Braden Score er en skala, der bruges til at vurdere en patients risiko for udvikling af tryksår. Den består af fem kategorier: perception, fugtighed, aktivitet, mobilitet og ernæring. Hver kategori har en værdi mellem 1 og 4, hvor 1 angiver dårligst tilstand og 4 angiver bedst tilstand.

Observationer:

• Huden - Tryk med en finger på det område med rødme, bleget det ikke, er det tryksår.

• Fugt - Varm og tør hud. Fugt gør huden skræbelig, og gør den mere modtagelig overfor mikroorganismer.

• Varme - mærk om der er lokaliseret varme, ødem eller hårdhed.

• Ernæring - Vurdér borgerens ernæringsstatus. Borgere med decubitus har behov for proteinholdig kost.

Behandling:

• Trykspor (rødme, intakt hud, rødme, bleger ved fingertryk)

  • Aflastning

  • hudpleje - ikke masserer ind, da det ødelægger de små blodkar og øger risiko for decubitus.

  • Beskyttelse med "englehud"

• Kategori 1 (rødme, intakt hud, bleger ikke ved fingertryk, vævsskader begyndt)

  • Aflastning

  • god hudpleje

  • beskyt mod yderligere friktion med "englehud"

• Kategori 2 (overfladisk sår, rødt sårleje, intakt eller bristet vabel)

  • Aflastning

  • Intakt vabel - lad den være.

  • bristet vabel - klip hud væk

  • Overfladisk sår: brug "englehud" eller skumbandage. Brug sugende forbinding hvis såret væsker.

• Kategori 3 (subkutant fedt kan være synligt, dødt væv, undermineret, fistler)

  • aflastning

  • dødt væv opløses med hydrogel eller fjernes af læge/sp

  • Anvend sugende materiale i bund af sår, og forbinding over sår

• Kategori 4 (tab af alle vævslag. Synlig knogle, sener, muskler. Dødt væv ligger enten som en hård, sort skorpe eller som vådt opløst væv)

  • Aflastning

  • Dødt væv opløses med hydrogel eller fjernes af læge

  • Sugende materiale i bund af sår, forbinding over

  • sølvbandage mod infektion