De to sidste tekster til poststrukturalisme har teknisk set eksempler, men det ville være rart at få at vide, hvilken rækkefølge man bør gøre de forskellige ting i, når det kommer til at anvende poststrukturalisme.

Jeg kan desværre ikke gå ind i de enkelte teorier i morgen. Som i andre teoriers tilfælde er de mere teoretiske 'første generations' interventioner er generelt mere oplagte til de teoretiske sammenligninger og diskussion, men 2. og 3. generationer (herunder Campbell og Grayson) er mere oplagt til en anvendelses/analyse-del. Der er dog ikke én skabelon for rækkefølgen man skal gøre ting i, når vi befinder os i denne del af pensum, så det bedste råd vil være at være specifikt: vælger I at gøre som Campbell, så forklar hvorfor.

No one size fits all. Mit bedste svar må være, at det vil være meget teori-afhængigt. Empirisk materiale vil være forskelligt fra poststrukturalisme til realisme. Problemformulering ser sjældent ens ud for kritisk teori og neoliberal institutionalisme. Centrale teoretiske begreber har vidt forskellige betydninger. Forskningsdesign ser anderledes ud osv. Vi er interesseret i at se, om I udviser forståelse for, at de valg er teori-afhængige - ikke i at lægge en facitliste for et godt proposal ned over alle teorierne.

Se ovenfor

Se ovenfor

Ja, men hold tungen lige i munden, når tekstbidder rykkes rundt

• Structure

• Agency

• Turn, fx practical turn eller linguistic turn

• Constitute (konstituere)

Jeg ved godt, det er et lidt utilfredsstillende svar, men ligesom med ønsket om en præcis definition af hvad et godt research proposal er, så er det her også teoriafhængigt. Hvis du spørger Waltz er 'struktur' noget andet end hvis du spørger Cox. Hvis du spørger Austin hvad 'agency' er, får du et andet svar end fra Moravcsik. Osv. Constitution/constitutive theory forstås som regel i relation (modsætning) til kausale forklaringer, der søger årsagssammenhænge. Konstitutiv teori spørger til mulighedsbetingelse, hvordan er denne ting (ofte sociale objekter, ikke kun materielle ting) blevet mulig/blevet til? I IP refererer konstitutive teorier ofte til teoretikere der undersøger de måder, hvorpå regler, normer, ideer og diskurser 'konstituerer' sociale objekter. Grundideen er at den sociale verden (og for mere radikalt konstitutive teorier også den naturlige verden) er konstitueret gennem vores ideer/teorier/praksisser (fokus er lidt forskelligt afhængigt af hvem du spørger). Den sidste, 'turns', er et lidt mere meta-teoretisk spørgsmål, da de refererer til de teoretiske bevægelser i sig selv. Jeg tror ikke, jeg siger for meget, hvis jeg siger, at det IKKE vil være oplagt at gå langt ind en diskussionen af, hvad et 'turn' er og ikke er, til eksamen. Men det er ikke desto mindre et godt spørgsmål, så kig gerne op i pausen i morgen, men det er nok ikke af generel interesse. Dit spørgsmål er i øvrigt noget IP-forskere også er lidt i tvivl om, de meget interesserede kan eventuelt læse videre her: https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/13540661231205694 og her https://www.cambridge.org/core/journals/international-theory/article/turning-everywhere-in-ir-on-the-sociological-underpinnings-of-the-fields-proliferating-turns/78B6E8B80F1BD0B55427E79A2533A7AF og Ole Wæver og Charlotte Epstein har også en artikel om emnet på vej i EJIR.

Min fejl, havde uploadet den forkerte. Nu er den der.

IP2 er ikke en sprogeksamen. Det er et teorifag. Vi bedømmer ikke sproget i sig selv.

Se ovenfor. Et generelt råd er, at hvis I føler at I spilder tegn, så lad være. En beskrivelse af hvad I gør/fremgangsmåde vil ofte være overflødigt - så lang er opgaven heller ikke - men metatekst er jo et vidt begreb. Retfærdiggørelse af valg er også meta-tekst, men vigtigt.

Der er altid valg, også indenfor teorierne. Fx. konstruktivisme: går man Wendt-vejen eller Tannenwald, mainstream eller kritisk konstruktivisme, måske eller praksisteori. Hvis formuleringen er helt lukket - diskuter Wendts begreb om institutioner - kan det virke kunstigt at retfærdiggøre, hvorfor I valgte at gøre det, vi bad jer om. Uden at sige for meget, kan jeg godt røbe, at der vil være valg, som skal retfærdiggøres.

• at faget er et "advanced theory course", hvor der vil være fokus på teorierne i sig selv og deres indlejrede præmisser

• og at anvendelse af teori på empiri og cases ikke vil være nær så relevant

når 4 ud af 6 af de seneste eksamensspørgsmål har indeholdt, at man skal finde en selvvalgt case i en i forvejen presset 10-timers eksamen på engelsk, som jeg antager, at vi vil blive bedømt på relevansen af?

Der kunne det jo have været belejligt med at træne brainstorming/øvelse af at anvende teori på cases i holdundervisningen?

Hertil er jeg så også nysgerrig på, om det forventes, at en eventuel selvvalgt case også retfærdiggøres relevansen af?

Det er korrekt, at faget er et teorifag. Hvis/når der er en empirisk/case-dimension er det altså jeres teoriforståelse vi kigger på. Casen, hvis den er selvvalgt, kan i princippet være komplet fiktiv. Det har nogle besvarelser valgt at gøre tidligere. Relevansen af casen - hvis der er en case og den er selvvalgt - skal retfærdiggøres ligesom de andre valg, I foretager. Men 'relevans' er ikke casens relevans i forhold til global politik, Danmarks udenrigspolitik, WHO eller et potentielt givet tema, men indenfor den givne/selvvalgte teori.

2)og/eller finde en helt anden case uden for pensum? Hvis ja - skal man så dokumentere med reference/kilde fra internettet?

3) Hvis man inddrager begivenheder som Ukraine-krigen, Den Kolde Krig eller andet "generel viden" skal man så have reference på?

I må hellere end gerne bruge eksisterende cases fra pensum. Det er heller intet i vejen for at finde en ny udenfor pensum. Visse cases kan være så almen viden, at referencer ikke er nødvendige. Men brug gerne referencer i det omfang I inddrager meget specifikke data eller anden empiri (og i så fald gerne med almindelig sund kildekritik, helst ikke bare 'kilder fra internettet').

Der er ikke nødvendigvis 'en diskussionsdel'. Det forventes at forskellige teorier diskuteres op imod hinanden, med argumenter for/imod alle, i flere dele af opgaven.

Ja, det er sådan vi har tænkt det. Generelt vil jeg ikke råde jer til at lægge ALT for meget i de begrebslige nuancer i opgaveformuleringen - fx stresse over forskellen på 'compare', 'contrast', 'relate', 'discuss differences and similarities' osv. mellem X og Y teori. Jeg ved godt det går imod ånden i Ninas sprogforelæsning, men faget handler om IP-teori og vi kigger på forståelsen af de to teorier.

Det er svært at sætte præcis antal tegn på, det må I selv vurdere. Hvis I selv kan vælge hvilke og antal begreber, som i 2024, så afhænger det jo også af antallet. Generelt vil jeg dog sig, at ikke behøver at have en helt afkoblet indledende 'definitionsdel', men med fordel kan bruge selve diskussionen at de forskellige teoriers syn på X til at definere hvordan de hver især definerer X.

Jeg siger mere i morgen. Der vil være noget retfærdiggørelse af valg, der giver god mening som metatekst, men fokusér på at give den bedst mulige besvarelse af de tre underspørgsmål - ikke at skabe en sammenhængende opgave på tværs af delene (medmindre det giver en bedre besvarelse af hvert spørgsmål selvfølgelig...). Jeg ved godt, det er lidt et ikke-svar.

I skal ikke lave en 'anvendelse' af teori på en udvalgt her, det kommer i IP3. I det omfang, der kommer en dimension med case/analyse/forskningsdesign/research proposal er det jeres teoriforståelse vi kigger på. Derfor blev det tidligere kaldt en 'analyseskitse', analysen skal ikke udføres, men vi skal se om der er en god forståelse af 'hvordan det kunne gøres'.

Eller er det nærmere det som Grayson kritiserer Wendt for, nemlig at tage et begreb som "identitet" for givet og at Wendt og konstruktivismen er for smal i sit grundlag for hvor staters identiteter skabes og forstås? (analyse-niveau mæssigt)

Det kan I godt, men dobbelttjek lige formatteringen

På pensumlisten står der: Jørgensen, Knud Erik. 2024. "Liberalism". In: Tim Dunne, Milja Kurki, Katarina Kusi & Steve Smith (eds.). International Relations Theories (6. ed.). Oxford: Oxford University Press, pp. 68-88.