<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Videnskabens historie by gustav ottosen</title>
      <link>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7</link>
      <description>En tidslinje over naturvidenskabens historie</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2022-06-08 07:22:41 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2022-06-13 07:40:13 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet.net/icons/png/1f9ea.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Naturhistoriens opstandelse</title>
         <author>gustavottosen</author>
         <link>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214721391</link>
         <description><![CDATA[<div>3000 f.v.t - 276 e.v.t<br><br>Ligesom Rom så blev naturhistorien ikke skabt på én dag, men derimod over en utrolig lang process. Det hele startede med skabelsen af matematik i det gamle mellemøsten, der lavede man talsystemer til brug af beskatning og byttehandel.<br><br>Hvis vi springer lidt længere frem så når vi til det gamle Grækenland. Det gamle Grækenland har lagt grundlaget for stort set alt. De har grundlangt ting som; filosofi, fysik, astronomi, geologi, botanik, medicin videnskab og meget mere. Folk som Archimedes og Pytagoras fandt ud af grundlæggende formler og matematiske principper som stadig bliver brugt i dag.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1726336479/801d28b4d1e26dc9335279d46f420a5c/image.png" />
         <pubDate>2022-06-08 08:45:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214721391</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Middelalderen</title>
         <author>gustavottosen</author>
         <link>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214721884</link>
         <description><![CDATA[<div>820 e.v.t - 1543 e.v.t<br><br>Efter det gamle grækere havde man lagt et godt solidt fundament for resten af verden, begyndte man at bygge videre med lidt mere avancerede metoder.<br>&nbsp;Det startede med en persisk matematiker ved navn Muḥammad ibn Mūsā al-Khwārizmī. Han havde hørt om grækernes ideer og på grundlag af det skrev han en bog med titlen Kitab Al-Jabr, hvoraf ordet algebra stammer. Så når i sidder i skolen og regner med bogstaver, så kan i takke ham her.<br><br>Efter hans tid blev der i europa opfundet en mindst lige så vigtig opfindelse, nemlig trykpressen. Trykpressen gjorde at videnskabsmænd nu kunne presse deres udgivelser i massemængder i stedet for at skulle skrive flere eksemplarer i hånden. Det gjorde at viden meget nemmere blev spredt.<br><br>Og middelalderen sluttede så af med at Columbus var den første europæer til at opdage Amerika. Opdagelsen af Amerika gjorde at vi lige pludselig fandt nye resurser, dyr, planter og ikke mindst mennesker. Det ledte også til at det første moderne atlas blev skabt.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1726336479/6c849a28b1cf364025138298a86383ad/image.png" />
         <pubDate>2022-06-08 08:46:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214721884</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den videnskabelige revolution</title>
         <author>gustavottosen</author>
         <link>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214722318</link>
         <description><![CDATA[<div>1543 e.v.t - 1685 e.v.t<br><br>Den videnskabelige revolution var, som navnet siger, en kæmpe revolution inden for videnskab. Perioden startede med at læge og anatomen Andreas Vesalius skrev de 7 mest indflydelsesrige bøger omkring menneskekroppen og anatomi. Han skabte bl.a. et idégrundlag der handlede om at læger selv skulle have lov at operere på patienter i stedet for at den lokal barber gjorde det.<br><br>Udover anatomien udrettede vi også ekstremt meget inden for astronomien. Niculaus Copernicus, Galileo Galilei, Johannes Keppler og Tycho Brahe Skabte både teleskopet, men udregnede også planeternes baner og genetablerede ideen om at solen lå i midten af solsystemet (heliocentrisme).<br>Og de arbejde sammen på tværs af landegrænser og på grundlag af de gamle grækeres idéer.<br><br>Og som prikken på I'et så blev det første moderne atlas også lavet i samme periode. Det blev skabt på grundlag af Columbus' opdagelser.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1726336479/79dd34eea6942d127f2888ddb80c3104/image.png" />
         <pubDate>2022-06-08 08:46:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214722318</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Oplysningsperioden</title>
         <author>gustavottosen</author>
         <link>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214722690</link>
         <description><![CDATA[<div>1681 e.v.t - 1800 e.v.t<br><br>Oplysningsperioden er en af, hvis ikke den, vigtigste periode i videnskabens historien. Den startede med nok en af, hvis ikke den vigtigste person i verdenshistorien, Isaac Newton. Det var ham der fik et æble i hovedet og opdagede tyngdekraften, fandt ud af hvad lys er, skabte de 3 vigtigste naturlove, opfandt spejlrefleksteleskopet og fandt den nuværende bedste og mest præcise måde at udregne pi.<br><br>Og svært er det jo at efterfølge en som Newton, men Benjamin Franklin gjorde det. Udover at han var en af "The Founding Fathers Of America", og en af de første præsidenter, så fandt han også lige ud af hvad elektricitet er og lavede den første lynafleder.<br><br>Og så slutter perioden af med den franske revolution og den vigtigste kemiker i historien; Antoine-Laurent de Lavoisier. Ikke nok med at han var den første til at lave en længere liste af atomer, så fandt han ud af at oxygen var en nødvendighed i afbrændinger, og gav faktisk også navn til oxygen og hydrogen, nogle af de vigtigste gas arter for os mennesker. Ærgerligt nok blev han halshygget sammen med en masse royalister i slutningen af den franske revolution.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1726336479/b0ecdbf494b5137150f4ac4d68d96c9d/image.png" />
         <pubDate>2022-06-08 08:46:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214722690</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Det 19. århundrede</title>
         <author>gustavottosen</author>
         <link>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214722824</link>
         <description><![CDATA[<div>1800 e.v.t - 1900 e.v.t<br><br>I denne tidsperiode skete der så meget at det umuligt kan skrives med så få ord, men jeg vil prøve. Denne periode startede med at atomteorien blev opfundet, på grundlaget af Antoine-Laurent de Lavoisiers opdagelser.&nbsp;<br><br>Lidt efter det fandt man ud af hvordan elektricitet og magnetisme havde noget med hinanden at gøre, og man lavede derfor det vi kalder elektromagnetismeteorien i dag.<br><br>Efter det fandt man ud af at man nok skulle vaske hænder inden at man begyndte at operere på patienter og inden folk skulle til at føde. En der hed Louis Pasteur fandt også ud af at man kunne "rense" mælkeprodukter så man ikke blev syg af dem, hvilket han kaldte pasteurisering, og det bruger vi stadig i dag. Og til sidste så blev den første vaccine også opfundet; vaccinen mod rabies. Alt det tilsammen kalder vi opfindelsen af bakterieteorien.<br><br>Lidt efter det kom Charles Darwin lige forbi og udgav en bog der hedder Arternes Oprindelse hvilket lagde grund for evolutionsteorien. Den kan man forresten stadig købe i helt normale bogforretninger.<br><br>Og sidst men ikke mindst blev det periodiske system opfundet og en kvinde der hedder Marie Curie opdagede radioaktivitet og var dermed den første kvinde der vandt en nobelpris. Hun var faktisk også den 2., hun vandt nemlig 2.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1726336479/75e5fe5dab5f11c6237315e526c84be1/image.png" />
         <pubDate>2022-06-08 08:47:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214722824</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Det 20. Århundrede</title>
         <author>gustavottosen</author>
         <link>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214722995</link>
         <description><![CDATA[<div>1900 e.v.t - 2000 e.v.t<br><br>Okay, da vi skrev før at der var for mange ting til at skrive på så lidt plads, så mente vi det selvfølgelig, men det er INTET i forhold til den her periode. Så nu tager vi bare det vigtigste.<br><br>Udover 2 verdenskrige, gik vi også fra ikke at have fly, til at lande på månen og have en rumstation. så hvor starter vi? Vi starter ved år 1900 hvor nogle videnskabsmænd opfandt det vi kalder kvanteteorien, hvilket er en af de vigtigste og mest fundamentale grene af fysikken.&nbsp;<br><br>Lidt efter opfandt Einstein relativitetsteorien hvilket var en udbygning på newtons tyngdekraftsteori<br><br>Så inden for kun 5 år blev big bang teorien lavet, nuklear fission blev opdaget og Alan Turing lavede den første moderne computer.&nbsp;<br><br>Få år senere blev en lille mand med overskæg ret sur på jøderne hvilket medførte en masse forfærdelige ting, bl.a. atombomben, men heldigvis også det første atomkraftværk.<br><br>Så blev russerne og amerikanerne uenige om hvem der havde flest atombomber, så russerne sendte en mand ved navn Yuri Gagarin op i rummet og Amerika svarede ved at lande på månen hvor Neil Armstrong sagde de kendte ord "One small step for man, one giant leap for mankind" Selvom at det han mente var "One small step for&nbsp; A&nbsp; man, one giant leap for mankind".<br><br>Og så slutter vi den her periode af med at internettet blev lavet og Human genome project bliver lanceret, hvis opgave var at kortlægge alle gener i den menneskelige krop.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1726336479/fad797d3d9ee8a2bbbba7bd5b424457f/image.png" />
         <pubDate>2022-06-08 08:47:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214722995</guid>
      </item>
      <item>
         <title>21. Århundrede, hvor er vi nu?</title>
         <author>gustavottosen</author>
         <link>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214723311</link>
         <description><![CDATA[<div>2000 e.v.t - nu<br><br>Og nu er vi så ved den (indtil videre) sidste periode på vores lille tidslinje, det 21. århundrede.<br><br>Og siden vi lidt var løbet tør for ting at opdage i slutningen af det 20. århundrede, så har vi ikke fundet ud af så meget nyt. Vi har raffineret en helt masse teorier, i 2003 blev Human Genome Project afsluttet og i 2012 blev noget meget nørdet fysikhalløj der hedder Higgs bosonen opdaget, men udover det er vi faktisk nået så langt at vi tager mindre og mindre skridt frem.<br><br>Men med det sagt er jeg dog sikker på at vi nok stadig skal udvikle os.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1726336479/0a629a4071015d518d7d6e0249d14cbb/image.png" />
         <pubDate>2022-06-08 08:47:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gustavottosen/myyaq481nzms9rs7/wish/2214723311</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
