<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>udvandring  by </title>
      <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8</link>
      <description>immigrationen til Amerika</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-09-03 08:49:08 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-02-16 04:18:16 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>1) intro</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279445313</link>
         <description><![CDATA[<div>USA er et er verdens største magter i dag, hvis ikke den største. Men det har ikke altid været sådan. Fra 1500-1900 blev landet inficeret af kolonier og indvandrere, fra Europa, hvilket er hvad vi skal udforske her. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 14:54:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279445313</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2) fase 1- Indianerne</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279445950</link>
         <description><![CDATA[<div>Før ca. År 1500 bestod Amerika kun af indianere. De levede forholdsvist uforstyrret, med kun enkelte besøg i vikingetiden. Man mener at indianerne originalt har været inuitter fra Sibirien og Grønland. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 14:55:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279445950</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3) fase 2- kolonitiden</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279446159</link>
         <description><![CDATA[<div>I 1492 kom Culombus til Amerika og besluttede, at her skulle der holde fest. Han havde ikke rigtig tænkt over at der også boede andre mennesker i forvejen, før han ringede til sine venner. I de løbene år frem til 1776 dannede englænderne, hollænderne, franskmændene og de spanske kolonier i hele nord og Sydamerika. I 1776 frarev de 13 britiske kolonier sig og blev til det vi i dag kalder for USA.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 14:55:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279446159</guid>
      </item>
      <item>
         <title>4) fase 3- start indvandringen</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279446643</link>
         <description><![CDATA[<div>Fra 1776 til ca. 1870 begyndte folk at immigrere til USA i store grupper.  det skyldtes delvist den store trafik der var om Amerika i denne periode. Slavehandel og indvandring fik hurtigt det nye land til at stige i magt, og det fik mange mennesker til at rejse.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 14:56:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279446643</guid>
      </item>
      <item>
         <title>5) fase 4- masse indvandringen</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279447310</link>
         <description><![CDATA[<div>Denne periode varede fra 1870-1920 og fordoblede befolkningstallet. Det steg fra 38 til 76 millioner. 10 millioner af disse 76 millioner var indvandrere, men kun 30.000 var danskfødte. Samtidigt havde europæerne forvandlet prærien til et stort åbent land til jernbaner og gårde, og folk var klar til at flytte ind. &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 14:57:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279447310</guid>
      </item>
      <item>
         <title>6) fase 5- hvad nu?</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279447671</link>
         <description><![CDATA[<div>1920-i dag, Det gik alt sammen meget godt med indvandringen lige ind til krigene kom. Der var først 1. verdenskrig, der i tierne puttede den første dæmper på udvandringen, og bag efter 2.verdenskrig. der var godt nok folk der imellem og efter krigene tig til Amerika, men det var godt nok ikke mange danskere. Kun 1000 mennesker eller færre per år -i alt 11618 mennesker. Det er sammenlignet med det år flest danskere udvandrede 1882, hvor 760.000 folk udvandrede i alt.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 14:57:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279447671</guid>
      </item>
      <item>
         <title>7) push effekten</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279448730</link>
         <description><![CDATA[<div>Der kan være forskellige årsager til at folk ville forlade deres hjemland, men de deles alle i to kategorier. Den ene af disse kategorier hedder Push-effekten. Det er årsager der skubbede folk væk fra deres hjemland. På dette tidspunkt i Danmark var der ikke særlig rart. Hvis du var bonde brugte du stort set hele dit liv på at betale din gæld tilbage til den gos-ejer din gård nu lige tilhørte -og det var ikke engang din gæld. Det var din fars gæld og din farfars gæld og din oldefars gæld og din tipoldefars gæld og din tiptipoldefars gæld. Det betød at der var meget lidt mad tilbage til din egen familie. Hvis du boede i en by, boede du meget tæt. <em>Meget </em>tæt. Nogen steder boede der op til elleve mennesker i et rum. Det var også svært at finde arbejde, og folk blev meget tit syge.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 14:59:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279448730</guid>
      </item>
      <item>
         <title>8) pull-effekten</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279449200</link>
         <description><![CDATA[<div>Den anden kategori hedder Pull-effekten. Det er årsager der trak folk mod det nye land. Reklamer i aviser og på bygningsvægge lovede guld og grønne skove. Store stykker land, stort set gratis, med frugtbar jord, alt sammen helt dit eget. En chance for at starte på en ny i et bedre sted. Ud over det var der mange af de mennesker der allerede var rejst derover, der skrev tilbage hjem, og fortalte om hvor godt det var. Og så kan man vel godt forstå at folk tog afsted. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 15:00:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279449200</guid>
      </item>
      <item>
         <title>9) livet i Amerika</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279449437</link>
         <description><![CDATA[<div>Men som det oftest er passede reklamerne ikke helt. Ja, det kunne godt være at man fik op til 160 acres land, men den var ikke så nem at dyrke alligevel. For det første var klimaet uudholdeligt, med hede somre og frysende vintre. Det gjorde det svært at leve, ikke kun for planterne. Folk havde ikke nogen huse, og de fleste mennesker boede i enten en <em>sodhouse</em> –et hus bygget ud af græstørv, eller et<em> dugout</em> –et decideret hul i jorden. Hvis man var heldig overlevede høsten det hårde hverdags-klima, samt insekt-angreb, tornadoer, hagl-storme, tordenvejr og tørke, kunne man købe tømmer fra østen -der i øvrigt havde det modsatte problem, med alt for meget skov og ingen plads til at dyrke jord eller bygge. At holde kvæg var også svært, fordi det var svært at holde styr på hvilket land var dit, og hvilket var din nabos. Dette problem blev dog løst i 1837, da farmer der legede med en kaffemølle opfandt pigtråden. &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-10 15:00:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/279449437</guid>
      </item>
      <item>
         <title>maleri af Edvard Petersen</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282160403</link>
         <description><![CDATA[<div>forneden ses et maleri af Edvard Petersen. det forestiller en havn fyldt med udvandrere, der skal til at begynde rejsen til Amerika. det kommer ofte op i forbindelse med Udvandringen.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/308670500/befa262d56fff3b9b5243846e243b805/Udvandrere_p__Larsens_Plads__version_2_.jpg" />
         <pubDate>2018-09-17 08:04:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282160403</guid>
      </item>
      <item>
         <title>the Red Star Line</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282166348</link>
         <description><![CDATA[<div>the Red Star Line var et belgisk firma der hjalp udvandrere over til USA</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/308670500/c9e80654e0cba12f88332bc9378c44a8/pennland2.jpg" />
         <pubDate>2018-09-17 08:24:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282166348</guid>
      </item>
      <item>
         <title>dugout</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282166830</link>
         <description><![CDATA[<div>på billedet ses et eksempel på et <em>dugout</em>, som var en tidlig pioner bolig</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/308670500/d3370b0cb78c0a2a3b30b397548196a8/images.jpg" />
         <pubDate>2018-09-17 08:25:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282166830</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ellis Island</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282167694</link>
         <description><![CDATA[<div>når udvanderene ankom til USA var dette synet der kom dem i møde. Ellis Island var en ø uden for New York, der fungerede som en indvandrekontrol, og at komme igennem den betød alt.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/308670500/362212171e1cde5e76efb0f6408ed371/ellisisland.jpg" />
         <pubDate>2018-09-17 08:28:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282167694</guid>
      </item>
      <item>
         <title>mere info- Clio Online</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282168649</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://www.clioonline.dk/historiefaget/udskoling/emner/historiske-temaer/kulturmoeder/udvandringen-til-usa/">https://www.clioonline.dk/historiefaget/udskoling/emner/historiske-temaer/kulturmoeder/udvandringen-til-usa/</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-17 08:31:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282168649</guid>
      </item>
      <item>
         <title>mere info- DR.dk</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282168868</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/udvandrerne">https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/udvandrerne</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-17 08:32:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282168868</guid>
      </item>
      <item>
         <title>sodhouse</title>
         <author>gckcaqw6cl</author>
         <link>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282171925</link>
         <description><![CDATA[<div>et sodhouse var et hus bygget ud af græs og jord. det var en anelse mere sofistikeret end et dugout, men var stadigvæk kun en midlertidig bolig for folk på prærien. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/308670500/8bf8550bbcae9066a5341b4bdf884a12/sodhouse.jpg" />
         <pubDate>2018-09-17 08:41:48 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gckcaqw6cl/myexte19p0j8/wish/282171925</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
