<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>4 forståelser by Lars Johannsen</title>
      <link>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-09-02 12:52:42 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2018-12-06 11:01:52 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Institutionalisme</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed/wish/277956549</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvad er institutionalisme?</strong><br>Det er designet af de poltiske institutioner og systemer, der er afgørende for, hvorvidt der skabes fred eller konflikt i en stat. Dette være sig institutioner eller systemer som "demokrati" "uddannelsessystemet". <br><br><strong>Ændringer i institutioner og systemer:</strong><br>- I <strong>1948</strong> fratager man stemmeretten for migrerende indiske tamilere, og dermed forfordeles (i ordets rigtige betydning :D ) nogle grupper ift. andre. </div><ul><li>Dermed sker der ændringer i det demokratiske design.</li></ul><div><br>-  I <strong>1956</strong> da det singalesiske sprog bliver statssprog undertrykkes tamilere og flere mister deres job. Dette er endnu en ikke-accept af diversitet og en ændring i institution. </div><ul><li>Et forsøg på homogenisering</li></ul><div><br>- I <strong>1978</strong> direkte ændring af det politiske system gennem oprettelsen af et semipræsidentielt system. Enkle institutioner homogeniseres dermed, f.eks. politi, militær osv. <br><br><strong>Institutionalismen er god til at forklare:</strong><br>- Den forklare ufreden gennem designet af institutionerne. Ikke individniveau.<br><br><strong>Institutionalismen er dårlig til at forklare:</strong><br>- Kan ikke forklare tendenser på individniveau. <br>  <br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-05 13:22:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed/wish/277956549</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Instrumentalisme</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed/wish/277956870</link>
         <description><![CDATA[<div>Etnicitet bruges som instrument til at opnå politisk og økonomisk magt.<br><br>Hvad taler for instrumentalismen som forklaring?<br>Bandaranaike bruger etnicitet som instrument til at opnå politisk magt.<br>Fører med "Sinhalese only" etnicitet ind i politik. Har succes med det, hvilket får andre partier til at følge med.<br>Bruger buddhisme som instrument til at opnå magt --&gt; etnisk skel.<br><br>Singaleserne og tamilerne levede i mange år uden etniske konflikter<br><br>Hvad forklarer instrumentalismen ikke?<br>At det (muligvis iboende?) had var så nemt at mobilisere<br><br>Desuden forklarer instrumentalismen ikke hvorfor folk deltog i borgerkrigen og ikke bare var free-riders.<br><br>På mikroniveau: omkostninger for individerne.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-05 13:23:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed/wish/277956870</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Essentialisme</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed/wish/277956878</link>
         <description><![CDATA[<div>Hvad er essentialisme?<br>Essentialisme er baseret på, at etniske konflikter har rod i en primordial, forhistorisk konflikt. "Vores forfædre kæmpede mod hinanden, så vi kæmper også mod hinanden".<br><br><br>Essentialisme god til:<br>- At blive anvendt i en instrumentalistisk argumentation - eks. når Bandaranaike anvender de forhistoriske argumenter om "Up-Country" tamilers etniske herkomst til at fjerne deres stemmeret i 1948.<br>- Der kunne have været lagt låg på konflikten under kolonialismen af briterne.<br>- oprindelsesmyter (Sri Lanka var lovet til buddhisterne).<br><br>Essentialisme dårlig til:<br>- At forklare, hvordan de etniske konfliker blev optrappet, når samfundet i Ceylon fungerede før uafhængigheden i 1948. Essentialisme kan ikke alene forklare udbruddet af borgerkrig i Sri Lanka.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-05 13:23:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed/wish/277956878</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Konstruktivisme</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed/wish/277957870</link>
         <description><![CDATA[<div>I de pre-industrielle samfund var identiteterne lokalt givne. I takt med udviklingen af det moderne samfund, favner vores identiteter bredere. Hver etniske identitet kæmper for anerkendelse, således at der skabes  en "master-cleavage". <br><br></div><div>Sprog er en vigtig del af identiteter, og når det bliver frataget ( som i 58)  opstår denne "master-cleavage"<br><br>Det samme gælder for religion, hvor buddhisme som statsreligion, fører til en større splittelse mellem etniciteterne. <br><br>forklaringerne med sprog og religion måske er i sig selv instrumentelle, men over en længere periode kan man argumentere for at de er konstrueret. </div><div>Styrker: <br>Svagheder:</div>]]></description>
         <enclosure url="https://maps.googleapis.com/maps/api/staticmap?center=sri%20lanka&amp;key=AIzaSyD3kjetwpeAYF-eXThlRhc1F1EYwsQvHcY&amp;scale=2&amp;size=640x480&amp;maptype=satellite&amp;language=en" />
         <pubDate>2018-09-05 13:25:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mwhvnqqg4jed/wish/277957870</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
