(kilde- pædagogik og psykologi bogen)   - specialpædagogik :Specialpædagogik er et område, der fokuserer på at forstå og imødekomme de individuelle behov hos mennesker med fysiske funktionsnedsættelser. Formålet med specialpædagogik er at sikre, at alle, uanset deres individuelle forskelle, har lige muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet og nå deres fulde potentiale. Det omhandler personer med fysiske handicap, kognitive vanskeligheder, emotionelle problemer, adfærdsmæssige udfordringer eller sociale vanskeligheder.

(kilde-pædagogik og psykologi bogen)
         - socialpædagogik: fokuserer på at arbejde med og støtte mennesker i deres sociale udvikling og samspil med andre. 

Der arbejdes med at fremme trivsel, inklusion og social integration for mennesker med forskellige sociale udfordringer.

Socialpædagogikken arbejder ofte med mennesker, der kan have brug for ekstra støtte på grund af forskellige faktorer som socioøkonomiske forhold, adfærdsmæssige udfordringer, indlæringsvanskeligheder, handicap eller sociale udstødelse.  Det socialpædagogiske arbejdsområde arbejder mest inden for dag- og døgnintuitioner, og private hjem. 

 

(kilder- rm.dk)

andre grupper inden for social pædagogik:
- omsorgssvigt.
- børn og voksne med anden etnisk bagrund.
- kriminalitet
- negativ social arv. 

andre grupper inden for special pædagogik:
- udviklingshæmmede ( dawns, muskelsvind)
- ADHD
- Afasi, hvor både forståelsen og brugen af sproget er hæmmet, grundet hjerneskade.

(kilder- pædagogik og psykologi)

Hvis personalet har lagt mærke til en række problematikker ved et barn eller flere, kan en planlagt observation være nyttig. 

At styrke barnet i udvikling, trivsel og læring. 

For at kunne tilpasse fysiske, psykiske æstetiske rammer for barnet. 

Hvis barnet mistrives, kan der være grundlag for at lave en observation, for at finde ud af hvor barnet mistrives, og hvad der gør gællende for mistrivslen. 
(kilder- pædagogik og psykologi)

 Personalet kan få en bedre forståelse og viden omkring den enkle barn og situationen omkring barnet. 

Personalet har mulighed for at tilpasse aktiviteter og andre ting i barnets dagligdag, så barnet for så meget læring som muligt. 

Personalet kan bruge observationer til at se hvordan børnene reagerer på dagligdagen, og om de forstår dagligdagens regler og rammer. Dette giver mulighed for tidlig identifikation af udfordringer eller misforståelser, så det enkle barn kan tilbydes støtte og den rette læring.

objektivt, betyder det, at du skal være så neutral som mulig.

Du skal holde dig til sagen, og du må ikke give udtryk for dine egne synspunkter.

 Når du skal skrive subjektivt, betyder det, at du giver udtryk for din egen opfattelse af en sag.

Altså siger eller skriver din egen mening om noget.

Når man fortager en observation, er der krav om man er objektiv. Det gøres for at observationen bliver lavet så korrekt om det enkle barn og så observationen kan bruges af hele personalegruppen og barnet bliver hjulpet på bedst vist.

- deltagende observation: denne metode kan både være godt og skidt grundet, at man kan stille mange nysgerrige spørgsmål til dem man observere, men det kan også være dårligt grundt at man køre barnet over i et spor som kan
gøre at der er ting man ikke vil lægge mærke til.
- Ikke deltagende observation: ved denne metode, er man sikker på at observationen bliver så objektiv som muligt, da der kun skal skrives ned hvad der ses. ulemperne kan være at man ikke spørger ind til dem man observere og måske misser viden.
-video: denne metode minder meget om ikke deltagende observation, da man ikke spørger ind til dem man observere, men kun kigger. fordelen kan være at videoen vil eksistere altid og man kan spole frem og tilbage lige så meget man ønsker, som imens man evaluere på en observation, kan man kigge direkte ind i en observation.
- logbog/dagbog: fordelen er at det bliver skrevet ned og gemt observationen. ulempen kan være at den der laver observationen, bestemmer hvad der skal stå og hvordan det bliver formuleret også selvom det er objektivt skrevet. 

De er en arbejdsplads hvor forskning står i spidsen for at hele tiden at kunne hjælpe og forbedre sig inden for sundhed.  De skriver også på deres hjemmeside" vi stræber efter at give alle, overalt en lige chance for et sikkert og sundt liv."

- kendetegn ved ADHD: impulsiv, hyperaktiv, impulsiv.
- udfordringer: præstere, sociale fælleskaber, styring af impulsivitet.
-støttebehov: børn og unge med ADHD, har brug for en strukturert hverdag, hvor i støre eller mindre grad har brug for en hverdag der lignede det sammen hver dag.


Opgave

Navn: Emil
Alder: 9 år
Køn: Dreng
Udseende: Emil har en livlig udstråling med hans rødbrune hår, der ofte sidder i en rodet, sjusket frisure. Han har  grønne øjne. Han er ikke lige så høj som de andre på hans alder. Han kan til tider virke urolig og uoplagt i sit kropssprog.

Interesser: Emil er meget interesserert i dyr, især insekter. Han elsker at udforske haven og se efter kryb. Han kan sidde i timevis med et forstørrelsesglas og studere detaljerne på en bille. Han er også vild med at bygge ting med LEGOr.

Familieforhold: Emil bor sammen med sin mor, Maria, og storebror, Jonas. Emils mor og far er skilt, derfor kommer hans far og besøger dem lejlighedsvis. Maria arbejder fuldtid og forsøger sit bedste for at støtte Emils behov og udfordringer.

Fysiske ressourcer og udfordringer:
Emil er fuld af energi og har en stærk motorik. Han elsker at hoppe på trampolinen i haven og deltage i aktiviteter, der kræver at være fysisk. Dog kan han have svært ved at sidde stille i længere perioder, hvilket kan påvirke hans evne til at deltage i klasseundervisning eller andre mere stillesiddende aktiviteter.

Følelsesmæssige ressourcer og udfordringer:
Emil er et barn der er meget omsorgsfuld over for andre, og holder meget øje med om andre har brug for trøst og støtte. Han bliver dog hurtigt vred, hvis han ikke forstår tingende hurtigt. Det kan ende i voldsomme udbrud af vrede, som til sidst ender med at han føler sig ubrugelig og forkert. 

Sociale ressourcer og udfordringer:
Emil elsker at lege med andre børn, men hans impulsivitet og vrede kan gøre det svært for ham at opretholde venskaber. Han har en tendens til at afbryde samtaler og overtage legen med sine egne ideer. Han arbejder aktivt på at forbedre sine sociale færdigheder, men det kan være en udfordring at finde en balance mellem at udtrykke sig selv og tage hensyn til andre. Han er god til at holde øje med, om andre syntes det er sjovt eller ikke sjovt de ting der forgår, men på den anden side kan hans egen lyst til ting stadig tage styrringen. 

Kognitive ressourcer og udfordringer:
Emil er utrolig kreativ og tænker uden for boksen. Han kan finde unikke løsninger på problemer, som andre ikke havde overvejet. Samtidig er han også god til lave sine egne regler og rammer i f.eks. spil, her bliver han dog også hurtigt vred hvis han ikke må bryde det regelsæt der er sat. Dog kan han have svært ved at fastholde opmærksomheden på opgaver, der ikke fanger hans interesse. Dette kan påvirke hans skolearbejde og andre opgaver, der kræver vedholdenhed.

Sproglige ressourcer og udfordringer:
Emil har en livlig fantasi og elsker at fortælle historier. Han kan bruge farverige beskrivelser og billeder i sit sprog. Dog kan han have udfordringer med at holde styr sine tanker og formulere sig klart, især når han er meget ivrig. Dette kan påvirke hans evne til at udtrykke sig tydeligt og forståeligt.

Observations skema

·      Hvad er definitionen på ASF ifølge WHO’s ICD-11 system?

De skriver at et individ med Autisme spektrum forstyrrelse har svært ved at igangsætte og/ eller opretholde sociale fællesskaber. Det ses tidligt hos børn der har autisme, ved at de er fastlåst i aktiviteter, og kan havde svært ved skift til nye aktiviteter. De første år kan det være svært at se, men nu mere kravene bliver højre i forhold til det sociale, ses det også tydeligere. De har udfordringer ved at havde upassende reaktioner på andres nonverbal og verbale kommunikationer. De har udfordringer ved at igangsætte og vedlige samtaler. 

de har svært ved at se og reagere på andre følelsesmæssige tilstande og holdninger. 

Der ses også at individet for store udfordringer på i det private og det erhvervsmæssige sociale, igen når det sociale krav stiger. 

 

·      Hvordan forklare / uddyber center for autisme og autismeforeningen definitionen? De skriver at det er en medfødt lidelse i hjerne, der gør det svært at interagerer med andre. De skriver at individer med autisme spektrum forstyrrelser, forstår og navigere i verden på en anden måde, som har en stor betydning i sociale sammenhænge og kommunikation med andre. Nogle med autisme spektrum forstyrrelse registrer, og bearbejder og forudser sansemæssige indtryk anderledes og ofte hyper- eller hypersensitivt.

 

 

·      Hvilke former for ASF-forstyrrelser findes der? 

·      Infantil Autisme: des ses først når barnet er 3 år, barnet har svært ved at være i social sammenspil med andre, dårligt sprog udvikling, barnet har svært ved at forholde sig til ting der ikke plejer at være i deres hverdag. 

 

·      Atypisk Autisme: Det er svære at gennemskue symptomerne ved denne diagnose. Her ses det først efter 3-årsalderen. Både begyndelsesalderen og symptomerne kan være atypiske.  

 

·      Aspergers Syndrom: ved denne diagnose er barnet sporlig og intelligens udviklet alderssvarende. Men her er det ligesom ved infantil autisme, at barnet har svært ved at navigere i socialt sammenspil med andre. Barnet har det bedst hvis tingene er ens formet og gentegninger de kender. De har en stor viden inden for ting de interesser sig for. 

·      Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse: her har barnet tydelige vanskeligheder i sociale fællesskaber, men de overordnet tegn ved de andre diagnoser, ses ikke ved denne. 

 

·      Rett- syndrom: Denne diagnose ses ved 1 ud af 10.000 piger, men meget sjældent hos drenge. Dem der har denne diagnose, kan havde en helt normal udvikling, helt op til de bliver 1 1/2, herefter begynder den at svigte. Det ses mellem 1-3-årsalderen begynder udviklingen at gå tilbage og barnets lærte færdigheder at gå tilbage og bliver forringet eller helt tabt. målrettet træning kan modvirke flere at symptomerne.  

·      Hvad er kendetegn, udfordringer og støttebehov hos børn og unge med ASF-forstyrrelser?

-       Kendetegn: *udfordringer i det sociale sammenspil. * udfordringer med kommunikationen. * fastlåst i bestemte interesser, men også stor viden inden for det der interesser dem. * fastlåste i stereotype adfærdsmønstret. 

-       Udfordringer: de har svært ved at aflæse følelser og tanker hos andre, men også hos sig selv og samtidig det at identificere sig selv. de har svært ved situationsfornemmelse og fornemmer hvad der er acceptabelt adfærd i blandt andre. Sprogudviklingen kan være forsinket og udfordret. 

-       Støttebehov: der er brug for stor grad af struktur i form af, genkendelighed forudsigelighed og præcise instruktioner for at føle sig trygge og vide, hvad de skal gøre. De har også brug for at kunne se et tydeligt formål med tingene.

· Lav en skriftlig beskrivelse/profil af et fiktivt barn med Autisme spektrum forstyrrelser

Navn: Sofia
Alder: 6 år
Køn: Pige

Udseende: Sofia har mørkt krøllet hår og store runde brune øjne. Hun for det meste kjole på og foretrækker at kjolerne er lyserøde eller blå.

Interesser: Sofia har en stærk tiltrækning til kunst og farver. Hun kan bruge timevis på at tegne og male, og hendes værker er fyldt med livlige farver og fantasifulde blomster og figur. Hun elsker også at læse bøger om dyr og natur.

Familieforhold: Sofia bor sammen med sin mor og far. Hendes mor arbejder en del både nat og dag, derfor er det mest far der støtter hende i hendes interesser og udfordringer. 

Fysiske ressourcer og udfordringer:
Sofia har god finmotorisk  og glad for at tegne, især blomster, Mandala tegninger og figur. Dog kan hun have udfordringer med grovmotoriske aktiviteter som at hoppe, gå på line og gribe ting. 

Følelsesmæssige ressourcer og udfordringer:
Sofia får en ro i kroppen når hun tegner, som giver hende en måde at håndtere følelser på. Hun kan dog blive overvældet af stærke følelsesmæssige reaktioner, især når hendes rutiner forstyrres, det ses ved at hun skriger og bliver udraergerende. 

Sociale ressourcer og udfordringer:
Sofia ønsker at lege med andre børn, men kan have svært ved at forstå og deltage i legens sociale rammer, og det med at tolke de andre børns mimik og kommunikation. Hendes måde at lege på med andre børn, kommer tit til udtryk igennem de bøger hun hun får læst. Hun kan finde trøst i være sammen med sin støttepædagog uden for hjemmet, som guider og hjælper hende i de sociale sammenspil med andre, og ellers med sin far og mor, da det føles mere forudsigeligt, og så længe det omhandler ting hun er vant til. 

Kognitive ressourcer og udfordringer:
Sofia har en stærk hukommelse og kan huske detaljer fra bøger, billeder og derved også overføre det når hun selv skal tegne de ting hun har set. Hun kan blive helt fordybet i sine tegninger, men kan have svært ved at skifte fokus til andre opgaver, som kan ender i vredes udbrud,

Sproglige ressourcer og udfordringer:
Sofia har udviklet et omfattende ordforråd inden for sine interesseområder som er at være finmotorisk kreativ og kigge/ få læst bøger. Det kan dog være udfordrende for hende at deltage i samtaler om emner, der ikke interesserer hende, og kan nogle gange gentage sætninger for at udtrykke sig. Hun har derfor også en støttepædagog der hjælper Sofia med at få en andet ord forråd, end de ting hun læser om i bøgerne der hjemme.

· Hvordan forklarer Landsforeningen LEV definitionen? De skriver at udviklingshandicap er en række af forskellige kognitive funktionsnedsættelser.  Det betyder at når man har sådan et handicap, udviklere man sig langsommere, som indebærer både mentalt, motorisk og sociale færdigheder. 

 

-       Kendetegn: der er udfordringer i det social, det vil sige at de har svært ved at navigere i sociale arena, både at etablere men også holde sociale fællesskaber ved lige. Dårlig indlæringsevne, der skal være obs på at borgeren, ikke fejler andre ting. F.eks.. Elepsi, da det kan forværre funktionsevnen. 

-       Udfordringer: Der er udfordringer i forhold til det sociale, men hvis den rigtige støtte sættes til rådighed, kan et individ som er udviklingshæmmet saksens være i sociale arenaer. Personer med psykisk handicap kan være udfordret i at passe sine daglige aktiviteter, som hygiejne, job, fritidsaktiviteter. Mange er udfordret på det sociale, både til at etablere men også holde sociale fællesskaber ved lige, det omhandler familie, venner, og arbejdspladsen. 

-       Støttebehov: et støttebehov kan være hjælpemidler grundet varig nedsat funktionsnedsættelse, som kan bruges til at lette dagligdagen og bruges for ar barnet/unge kan være på lige fod med andre børn under fysiske aktiviteter. Et hjælpe middel kan være kørestol, Udendørs legeplads der er bygget til kørestol bruger, gangbesværet, bestik der gør det nemmer for brugerne at spise, en stol, så brugerens krop bliver støttet korrekt. Et andet støttebehov kan også være til hele familien, hvor personen som er handicappet, kan komme i aflastning. Dette bruges både for at give familien og barnet/ unge aflastning. 

-       Udviklingsmuligheder: der er udviklingsmuligheder for alle. Det kommer an på det enkles individs tilgang til livet og deres styrker og svagheder og interesser og behov. Mange med en letter eller moderat udviklingshæmning, vil kunne bo i egen lejlighed, med støtte fra det offentlige og beskyttet arbejdsplads.  Personer med hårdt ramt udvikling hæmning, ville skulle bo på et sted hvor de er døgn hjælp

-       pædagogisk tilgang til mennesker med psykisk udviklingshæmning: som udgangspunkt skal alle børn være indskrevet i et alment dagtilbud. Børn der udviklingshæmmet som ikke opfylder kravene for almenområdet, skal tilbydes en plads i specialområdet, det er et krav fra lovgivningen i social service. Hvis jeg skal beskrive tilgangen til voksen psykisk udviklingshæmmet, er det vigtigt at huske på at de har autonomi, men ikke hvis der er til fare for sig selv, så skal du reagere på situationen. Men som udgangspunkt har de selvbestemmende over eget liv. en god tilgang vil være at havde et åbent sind og prøve at lære borgeren at kende, og høre hvad borgerne giver udtryk for at vil havde hjælp til, og ikke hvad du tænker der skal hjælpes med til at starte med. relation dannelsen er også vigtig derfor er det en god ide at styrke den i første omgang, ved at lave nogle ting sammen, som borgeren interesser sig for. og så er det en god ide at tale til borgerne som du selv til tales til, her mener jeg giv selvbestemmelse over eget liv og ikke talt ned til personen. 

-        Psykisk udviklingshæmmet: At være psykisk udviklingshæmmet betyder, at en person oplever betydelige udfordringer med at udvikle adfærdsmæssigt på samme måde som sine jævnaldrende. Denne tilstand opstår for det meste tidligt i livet og påvirker en person ved forstå, lære og håndtere daglige opgaver. Personer kan have begrænsede kognitive færdigheder, vanskeligheder med at kommunikere og problemer med at tilpasse sig sociale spille regler. Eksempler på aktiviteter, der kan være udfordrende, omfatter at lære at læse og skrive, forstå matematiske koncepter og udføre opgaver, der kræver abstrakt tænkning.

-       Udviklingshandicap: Et udviklingshandicap refererer til en bredere kategori af tilstande, hvor en person har afvigelser fra den typiske udvikling på områder som kognition, sprog, motoriske færdigheder. Dette begreb omfatter ikke kun psykisk udviklingshæmning, men også andre tilstande som autisme, ADHD og indlæringsvanskeligheder. Udviklingshandicap kan have indvirkning på en persons evne til at fungere godt i forskellige livsområder, herunder skole, arbejde og sociale relationer.

En psykisk funktionsnedsættelse refererer til vanskeligheder eller begrænsninger i en persons kognitive og følelsesmæssige funktioner. Dette kan påvirke deres evner til at forstå, tænke, huske, håndtere følelser og løse problemer. En person med en psykisk funktionsnedsættelse kan have svært ved at bearbejde information, forstå simple begreber eller regulere deres følelser. Dette kan skyldes en række forhold som neurologiske lidelser, mentale sundhedsproblemer eller traumatiske begivenheder. For eksempel kan en person med autisme have udfordringer med at forstå sociale signaler og etiketter.

 Forklar og beskriv omsorgspligten? I loven om social service §67 står der, at jeg har som pædagogisk assistent pligt til at drage omsorg over for mennesker med betydelig eller varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Her er det vigtigt at huske på at borgerne har autonomi, som betyder at de har selvbestemmelse over eget liv. vi mennesker har forskellige livskvalitet i livet, og derfor er det forskelligt hvad man ønsker og har behov for, og hvad sundhed er for det enkle individ.

Find selv mere viden om handicap konventionen, og beskriv i padlet de vigtigste pointer der er værd at vide om handicapkonventionen når du arbejder med børn, unge og voksne der er udviklingshæmmede/har en psykisk funktionsnedsættelse/er udviklingshandicappede.

-       Det handler om lige behandling og inklusion i samfundet, for at sikre mennesker med funktionsnedsættelser bliver beskyttet og behandlet på lige fod med alle andre. Der skal samtidig være støtte til det enkles udfordringer og behov. Der er også en mere sikkerhedsbase omkring diskrimination og misbrug. Mennesker med funktionsnedsættelser kan være mere sårbare overfor fysisk, psykisk, seksual eller økonomisk misbrug, og her er det vigtigt at deres rettigheder og sikkerhed bliver beskyttet. 
Opgave

- Medbestemmelse:
Dilemmaet: Jeg er ansat som pædagogisk assistent på et bosted, hvor jeg arbejder med voksne med udviklingshæmning. En af beboerne, Iben, er en venlig og livlig person, men hendes intellektuelle udfordringer påvirker hendes evner til at forstå komplekse situationer og konsekvenser af hendes valg.

 

En dag giver Iben udtryk for, at hun ønsker at flytte ind i en ny værelseskammerats lejlighed. Iben siger, at hun føler, de kommer godt ud af det, og hun tror, ​​det vil være sjovt. Dog har jeg og resten af personalet bemærket, at den pågældende lejlighed ikke har de samme faciliteter som Iben's nuværende værelse har, og der er nogle praktiske udfordringer i forhold til at håndtere at beboere med forskellige rutiner og behov ændres. 

 

På den ene side ønsker jeg at respektere Iben's ret til medbestemmelse og at tage beslutninger om sit eget liv. På den anden side er jeg bekymret for, om Iben forstår de praktiske konsekvenser og ændringer, der følger med en sådan beslutning. Jeg ønsker ikke at tage hendes selvbestemmelsesret fra hendes, men jeg ønsker heller ikke at sætte hende i en situation, der kan have negative indvirkninger på hendes trivsel.

Hvordan håndterer jeg denne situation, hvor jeg skal find ene balance i form af at støtte Iben medbestemmelsesret og samtid sikre, at hun ikke træffer beslutninger, der kan være skadelige for hende på grund af hendes udviklingshæmning?

 

Hvordan håndterer du denne situation, hvor du skal finde den rette balance mellem at støtte Iben's medbestemmelsesret og samtidig sikre, at hun ikke træffer beslutninger, der kan være skadelige for hende på grund af hendes udviklingshæmning?

- Menneskesyn:
Dilemma:  jeg er ansat på en skole, som pædagogisk assistent, hvor jeg har et barn jeg er støttepædagog for ved navn Emil, der har ADHD. Emil er intelligent og kreativ, men han har udfordringer med at opretholde koncentrationen, hvilket kan føre til uro og afbrydelser i klassen. Nogle af mine kollegaer ser Emil som en besværlig elev, der forstyrrer undervisningen og skaber uro.

 

På den ene side ser jeg Emil som et barn med unikke styrker og udfordringer, og  ønsker at støtte hans læring og trivsel på lige fod med de andre elever. På den anden side føler jeg mig presset fra kolleger, der mener, at Emil burde placeres i en særlig klasse eller tage ekstra forholdsregler for at minimere hans påvirkning på undervisningen.

 

 

Hvordan navigerer jeg i denne situation, hvor jeg skal balancere Emils ret til inklusion og respekt som en person med ADHD, men samtidig opfylde ønsket, der kommer fra personalegruppen, der søger en mere traditionel undervisningsstruktur uden afbrydelser?

Interesser: Maria er glad for at lave digte, spille Play station, være sammen med de andre bebor, der hvor hun bor. Hun er glad for sit arbejde på tv -glad, hvor hun arbejder som journalist.

Hun er inde hos DR byen, hvor hun skal lave et interviewe, så hun får kæmpe ros for, af ham hun interviewer.

Familieforhold: Maria er god til at fortælle med sine forældre, omkring hvilke ting Maria skal arbejde med. Marias Familie er god til at støtte hende i dette.

Fysiske ressourcer og udfordringer: Maria er finmotorisk god med at bruge en computer. Hun er grovmotorisk god, i det når hun går. Maria laver strækøvelser.

 

Følelsesmæssige ressourcer og udfordringer: Maria er enden meget glad eller så hun ked/sur, der er ikke rigtig noget midt i mellem. Maria har svært ved at rumme nye steder hun ikke kender og ukendte situationer, f.eks. når hun har samtalen om hvilke ting hun skal videreudvikle sig med.

 

Sociale ressourcer og udfordringer: Maria er er god til at tage imod, hjælp og kram fra dem der er omkring hende. Maria har et ønske om at komme på tøseholdet igen, da hun gerne vil styrke det sociale med andre. Maria er god til havde en hverdag, hvor hun er god til at passe daglige rutiner, som at havde styr på hygiejne, gå på job og være i sociale arenaer. Maria skal ind og interviewe en mand hun ikke kender. Det er svært for Maria til at starte med, men da hun her en støttepædagog med sig, som anerkender hende og støtter Maria i at det er det her de skal nu, gør at Maria bliver glad igen, og for et vellykket besøg i DR-byen.

Kognitive ressourcer og udfordringer: Maria er opmærksom på hvad der er gør hende glad, f.eks.. At være et normalt menneske, der socialiserer sig med andre og har en hverdag hvor man gør helt normale ting som at gå på arbejde. Arbejdet er vigtigt for hende, da hun føler hun bidrager til samfundet.

 

Sproglige ressourcer og udfordringer: Maria kan godt stamme når hun siger noget. Det høres at når hun er ked af det eller stresset, bliver det værre. Maria har et godt ordforråd, og e god til at fortælle hvordan har det, og hvad hun har af behov.