Blues blev født i staten Mississippi i det sene 1800-tal. Oprindeligt opstod blues som sang, som slaverene sang på marken, eller hvor de nu end arbejdede. Da slaveriet ophørte havde afroamerikanerne stadige dårlige forhold, men nu var der efterhånden tid til at arbejde om dagen og spille om aften. Derved opstod så kaldte Juke Joints, hvor der blev sunget sange, der var inspireret eller direkte var de sange, som slaverne sang på marken og i kirken. 

De tidligste former for blues er Country Blues og Delta Blues. Disse er karakteriseret ved, at det er en solist der spiller mundharmonika eller guitar til sin sang. Guitaren var speciel fra andet musik ved, at man i stor grad brugte teknikken slide. Dette betød, at artisten havde et hård objekt (et stykke metal, kniv, osv.) holdt end over strengene, hvilket der gav en blød og klingende effekt.

Senere rykkede bluesen mod Memphis, Tennessee, og her kunne man få muligheden for en karriere inden for musikken. To artister, der fik karriere her, var B.B. King og John Lee Hooker.

Med tiden flyttede flere og flere afroamerikaner nordpå, og de tog musikken med sig. Bluesen blev spredt i hele landet, og herfra udviklede den sig. Bl.a. opstod Chicago Blues, der var den allerede kendte Delta Blues med enten klaver, elektrisk guitar, bas eller trommer.

Det specielle ved blues er bl.a. den skala, som genren bygges op over. I blues benyttes bluesskalaen, der enten er en stor pentatonisk eller lille pentatonisk skala med ekstra trin  sig, så det er altså en 6-toneskala. Som regel bygges blues op over 12 takter af tre akkorder. Harmonisk består akkorderne som udgangspunkt af tonika, subdominant og dominant ofte med en septim på akkorden. Det er også de akkorder der er placeret på 1., 4. og 5. trin i en dur- eller molskala. Derudover ligger der massere af improvisation hen over disse akkorder. De 12 takter udgør det vi kalder et kor eller rundgang. I musikken kan der opstå variationer af akkorderne for at "vende musikken" i en bestemt retning eller følelse. Der findes nogle blå toner, der er bluesskalaens nøgletoner. Disse er den lille terts, den formindskede/lave kvint og den lille septim. I musikken er det svært at høre, om der f.eks. gøres brug af en lille eller stor terts, da der ofte bliver spillet en mellem ting; en slags tone mellem tonerne.

Teksterne er inspireret af det hårde afroamerikanske liv, og i nogle tilfælde er teksten taget direkte fra kirkerne eller fra marken. Derfor er der opstået form AAB i teksten. Den første linje bliver altså gentaget, og den tredje linje fungerer som et svar på de første to. Slaverne i markerne sang til hinanden på denne måde. Teksterne var ikke kun sørgelige, men de var alle sande historier, der tog udgangspunkt i sangerens liv og følelser. Nogle artister valgte at gøre brug af metaforer for et i virkeligheden sørgeligt emne for at lette lidt på stemningen.

Mange nyere genre har som sagt taget udgangspunkt i blues. Bl.a. har jazz mange træk herfra, men i jazz skal vokalen efterligne instrumenterne, hvor man i blues lader instrumenterne efterligne vokalen. Eksempler på kendte sange, der er opstået ud fra nogle af bluesens træk er 'Can't buy love' af The Beatles, 'Highway to hell' af AC/DC og 'Hound Dog' af Elvis Presley. Den sidst nævnte er taget direkte fra Big Mama Thorntons 'Hound Dog', men Elvis Presley har gjort hendes version til rock'n'roll og derved nyfortolket den originale blues version.