Fortælleren er en jeg-person, der tydeligvis er psykisk syg.

Han har indre synsvinkel, og det kan ses gennem hele bogen. Man kan se det på side 11, hvor han har en samtale med Willy. På side 21 ser han med på en samtale, og kommenterer på ting for sig selv.

Man skal forstå at jeg-fortælleren er en psykisk syg person, og hvordan Kris har det. Vi oplever hans historie fra hans perspektiv, men vi kan selv tolke den som en psykisk rask person. Og i flere episoder kan vi tydeligt fornemme, at Kris' dømmekraft er tvivlsom, og at han er ude af kontrol.

Kris beskriver den psykiatriske afdeling som et dårligt sted. Han bryder sig om meget få personer der, og han føler sig ikke forstået af personalet. Han opholder sig meget i de samme steder på afdelingen.
På fri fod kan man fornemme at det hele er meget nyt for Kris, og han gør sit bedste for at passe ind. Han føler sig usikker og urolig.
Hos Ulla Villstrup føler Kris sig meget tryg og afslappet. Han hviler i Linda's selskab, og selv når politiet ankommer forholder Kris sig roligt.