Man har fokus på en bestemt funktionsnedsættelse.

Specialpædagogikkens opgave er at afhjælpe de konsekvenser der er af funktionsnedsættelsen. 

Socialpædagogik: Retter sig mod de grupper i samfundet, der befinder sig i udsatte situationer. 

Man har her erfaring om bl.a. udviklingsmuligheder for mennesker med funktionsnedsættelse. Når man arbejder med socialpædagogik, handler det om at kunne støtte det enkelte individs muligheder for at kunne indgå i et fællesskab og i samfundet.

Målgrupper for specialpædagogik: 

____________________________________
Eksempel på observationsskema:

https://www.ourcamp.dk/CustomerData/Files/Folders/2-indhold/51_handleplan-skabelon-dec-18.pdf

Hvilke pædagogiske årsager kan der være til at udføre en observation?

Det pædagogiske personale kan bruge observationer til at fx:

Der findes mange eksempler og årsager på hvorfor det at udfører observationer er et godt pædagogisk redskab. 

Men fælles for dem alle, er et ønske om, at man som pædagogisk personale kan hjælpe andre i deres udvikling og trivsel.

Forskellen mellem subjektiv og objektiv?

Objektiv: Betyder at man som pædagogisk personale/medarbejder, går fordomsfrit og forholder sig neutralt til opgaven/observationen. Når man er objektiv handler det om at man kun beskriver de konkrete ting, som man ser og hører. 

Man indrager ikke sine egne holdninger, tolkninger eller overvejelser til observationen. 

Subjektiv: Betyder at man tager egne holdninger, erfaringer og at er personlig ift. observationen.

Beskriv kort forskellige observationsmetoder, og kommenter gerne på fordele og ulemper ved de forskellige observationsmetoder. 

Der findes mange forskellige måder at fortage en observation på, alt efter hvordan observationen skal forgå. 

Logbog/Dagbog: Det er en nem måde at observere på, da det går hurtigt ift. at skulle ned. Metoden bruges oftes af elever som er i praktik, da det for dem er en øvelse i at kunne observere og reflektere over de  ting de synes er vigtige at notere. 

Video: Personalet opstiller et videokamera/Ipad eller lign. Den ønskede situation bliver filmet og kan efterfølgende drøftes af personalet. 

Observationsskemaer: Der findes forskellige observationsskemaer. Disse skemaer kan hjælpe dig med at udføre observationen på den rigtige måde og hjælpe dig til at fastholde fokus på observationen. 

Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization) er et FN-organ til varetagelse af international sundhed. De er fordelt på forskellige kontorer, rundt omkring i de forskellige regioner, der ligger fx det europæiske regionalkontor i København.  Der er 193 lande som er
medlem af WHO.

- Hvad er deres ICD-11 system? 

Det er WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande. Den nye ICD-11, skal afspejle nutidige sygdomme og være digital.

- Hvordan forklarer ADHD-foreningen definitionen? 

ADHD- foreningen forklarer at ADHD, er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet. 

Kernesymptomerne ved ADHD er: 

Man behøver ikke at have dem alle 3 for at have ADHD.

- Hvad er forskellen på ADHD og ADD? 

ADD er en psykisk funktionsnedsættelse. Den kaldes ofte for den ”stille” ADHD, fordi folk med ADD ikke giver udtryk for den sammen form for hyperaktivitet og impulsivitet, som folk som har ADHD.

- Udfordringer ved ADHD: 

Når man har ADHD, har man primært svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur. Det kan også være svært at skulle sidde stille i længere tid, at skulle indgå i sociale fællesskaber og der kan være svært styrer sine følelser. 

Dette kan have langvarige udfordringer for personerne med ADHD.

Mennesker med ADD er mere stille og rolige ift. personer med ADHD. De skaber ikke så mange konflikter og er ikke så hyperaktive, det kan derfor nogle gange være svære at opdage diagnosen ADD.

- Støtte behov:

Et redskab til mennesker med ADHD, kan være at lave et pictogram, som kan være med til at give struktur over hverdagen. Det at det bliver visualiseret for dem, kan gøre dem rolige.  

Derfor har Mathilde i samarbejde med hendes lærer, fundet ud af hvad de skal gøre når hun ikke kan klare det mere og lavet en plan for hvordan det skal forgå.

Mathilde har fortalt, at det er når er er meget larm og lyde rundt omkring hende, at hun for nok inde i hendes hoved.
____________________________________

- Pædagogisk personale/lærens rolle: 

For at kunne hjælpe Mathilde bedst muligt, er det vigtigt at man ser hende som et menneske og ikke kun ser hende med diagnosen ADHD. Det er vigtigt at kunne forstå hendes behov og at man accepterer hendes udfordringer. Det er derfor vigtigt at det pædagogiske personale/læren, har viden om ADHD. 

God kommunikation og et godt samarbejde med Mathildes forældre er også vigtigt. Da det nogle gange kan være en fordel at tale om de ting som fungerer i hjemmet, som evt. kan tages med i skolen, for at støtte Mathilde bedst muligt. 

Det at det pædagogiske personale/læren giver Mathilde ros og anerkendelse for de ting som hun gør godt, er med til at Mathilde kan få en tryghed i skolen. Det kan fx bare være at sige ” jeg er glad for at se dig i dag” eller ”hvor var det godt du kom i dag” . 
Det er vigtigt at Mathilde bliver forberedt på de ting som skal ske i løbet af skoledagen, dette kan evt. gøres med et pictogram som visualiserer hvad der skal ske hvornår. Samtidig er det også vigtigt at resten af klassen er bevidst om Mathilde og hendes ADHD, samt de udfordringer som hun har, for at klassen kan tage hensyn til hende. 

Ved aktiviteten i musik, kan det være en hjælp for Mathilde, at hun er i gruppe med nogle af hendes veninder, som hun føler sig tryg ved.   

Man vil som autist, opleve verden anderledes end andre gennem hele livet. Det man ser, hører, mærker og føler kan opleves meget stærkt og være umuligt at abstrahere fra.

- Hvilke former for ASF-forstyrrelser findes der?

Infantil autisme: Har svært ved øjenkontakt og socialt samspil med andre. Deres aktivitet er meget ensformig og de har brug for struktur over hverdagen. 

Atypisk autisme: Har ikke vanskeligheder på alle områder. Det er dog et krav, at der skal være mangelfuld og afvigende udvikling af evnen til kontakt og gensidigt socialt samspil med andre. 

Aspergers syndrom: Intelligens og sprog er alderssvarende, men som ved infantil autisme har de det svært med de sociale samspil med andre. De foretrækker ensformige og gentagede aktiviteter og har specifikke interesser, hvor det kan have stor viden.

- Tanker omkring de små film

Jeg synes at de små film, beskriver det at at være autist godt. Det giver et indblik i hvordan de kan have det og hvordan de ser verden fra deres side. 

De ting som de gør eller siger, gør de ikke bevist, de har bare svært ved at sætte sig ind i hvordan andre tænker og føler. 

_________________________________

Louise er 14 år og bor sammen med sin mor, far og lillesøster. 

Louise er infantil autist og familien har vidst det siden Louise var 4 år. Det har gjort at alle i deres familie har taget hensyn til Louise.
 

Louise har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, hun skal helst forbedres på hvad der skal ske og hun har det svært ved ændringer, som kommer lige pludselig. I disse tilfælde skal hun have støtte til hvad der så skal ske og hvornår. 

Hun kan ikke holde øjenkontakt når hun snakker med folk og hun har svært ved at være sammen med mange mennesker ad gangen, det gør at Louise i nogle tilfælde bliver nødt til at trække sig. 

Hun bliver let frustreret hvis ikke hun føler sig forstået. 

Louise kan godt lide at vide hvad skal ske i løbet af dagen og kan godt lide at lave skemaer/planer for hvordan hendes dag skal forgå. 

Louise går på en  special skole, hvor der også går andre som har en funktions nedsættelse. Louise har ikke så mange venner, da hun ikke ved hvad det vil sige at have venner. Hun har svært ved at fungere socialt sammen med andre. 

__________________________

Louise har fået en dårlig vane med at hun bider sit tøj i stykker i halsudskæringen. Det gør hun fx når hun bliver bekymret eller føler sig presset. 

 

Omsorgspligten:

Det offentlige har en aktiv omsorgspligt over for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. 

Det er det pædagogiske personale, der skal yde den nødvendlige omsorg.
Man skal som pædagogisk personale, være opmærksom på at den man yder omsorg for, ikke altid er modtagelig.
___________________________________
Undskyld vi er her også

MARIA

Maria har taget uddannelsen på TV-Glad, fordi hun gerne vil kunne bidrage på arbejdsmarkedet, som alle andre uden et handicap og for at se hvordan det fungere for hende. 

Det tager tid for Maria at komme op om morgenen og skulle i gang med dagen. 
Hun kan godt lide at være forberedt på hvad der skal ske, og har svært ved for mange informationer ad gangen. 

Hvis der er for mange ting der sker på samme tid, bliver hun for forvirret og mister overblikket. 

Marias måde at slappe af på, er at skrive digte, fordi hun kan sidde og være fordybet når hun skriver digtene. 

 

Maria har svært ved at udtale nogle ord og stammer. 

Maria bliver irriteret over sit handicap, fordi hun ikke kan de samme ting, som alle andre. 
Maria har en drømmesamtale med sin pædagog, hvor hun fortæller at hun gerne vil tilbage på ”tøseholdet”. Det vil hun gerne, fordi hun gerne vil være mere social. 

Hun vil gerne kunne leve et liv ligesom alle andre, som har et arbejde, privatliv og tid til venner. 

Maria sætter sig nogle mål for hvad hun gerne vil og hvordan hun skal gøre for at det lykkedes. 

Anna er 17 år og lider af spiseforstyrrelsen anoreksi. 

Hun har haft spiseforstyrelsen over en længere periode, men det er først blevet opdaget og konstateret som anoreksi nu. 

Anna er stoppet helt med at spise og er kommet i behandling for udredning af anoreksien. 

Som en del af udredning og for at Anna kommer til at spise igen, må hun ikke have noget som helst med maden at gøre. Hun skal overvåges døgnet rundt af hendes forældre og når hun skal spise, skal hun spise alt det, som ligger på hendes tallerken. Hvis ikke hun spiser, har Anna fået af vide at det kan ende med indlæggelse og sondemad. 

Det kan være en psykisk magtanvendelse, da det går ind og påvirker Anna mentalt og det udvikle sig til en fysisk magtanvendelse, hvis hun bliver indlagt får sondemad mod sin vilje. 

Anna skal i forbindelse med sin udredning af anoreksien, have nogle psykolog samtaler. Det har Anna tidligere haft det meget svært ved, fordi hun følte at hun ikke kunne “åbne” sig nok op over for psykologerne og at de brød deres tavshedspligt, ved at fortælle nogle af Annas private ting, til hendes forældre. 

Da Anna har haft første samtale med psykolen på hospitalet, føler Anna for første gang at hun kan fortælle alt og at det ikke kommer videre medmindre at psykologen og Anna har aftalt det. 

Anna kan godt lide at være med sin far ude at købe ind, da det er en ting som de to har sammen og det er deres far/datter tid. 

På hospitalet siger det pædagogiske personale, psykologen og lægen, at det er en dårlig ting for Annas spiseforstyrelse at være med ude at købe ind, da det kan påvirke hende negativt. 

Det blev Anna rigtig ærgerlig over, fordi hun elskede den korte tid hun havde med sin far, at de var på indkøb sammen og kunne snakke i bilen på vej til supermarket.  

Personalet på hospitalet, er derfor blevet enige med Anna, om at hun gerne må tage med sin far, men at hun ikke må have nogen holdninger til hvad der bliver indkøbt. 

Anna har en søster som er autist, som har krævet en del opmærksomhed og fokus fra forældrene side. Dette har gjort muligvis gjort at Anna har følt sig tilsidesat og måske derfor kan have udviklet en spiserforsyrelse.

Jeg har fået ny viden omkring hvad forskellen på social - og specialpædagogik er.
Jeg har fået viden omkring hvad man som pædagogisk personale kan gøre i de forskellige sammenhænge, når man arbejder med fx. udviklingshæmmede og funktionsnedsættelse.

3 vigtigste pointer 

 
- Observationsskemaer
- Social historie
- Ligheder/forskelle på autisme og ADHD

Konkret inspiration:
Jeg har fået inspiration om hvordan man kan arbejde med mennsker som har en funktionsnedsættelse eller en udviklingshæmning ift. filmen/dokumentaren "Undskyld vi er her også"

Eksempel:
Man kan fx lave en observation af et barn, hvis man har mistanke om at barnet udvikler sig anderledes end de andre børn.