Den gamle og nye verdensorden by Karsten Nikolajsen https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq Lavet med et lynnedslag af genialitet en-us 2018-08-23 13:44:17 UTC 2018-08-24 07:19:21 UTC hello@padlet.com Ahmed, Elvan, Maja majawarn https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275077807 Dagens lektie handler om verdensordenen og dens udvikling. 
Efter 2. verdenskrig var der to supermagter: Sovjetunionen og USA. Samtidig opstod nogle IGO'er: FN og EU, for at forhindre krig mellem staterne. Der var en bipolær verdensorden frem til 1991, hvor Sovjetunion gik i opløsning. Så stod USA tilbage som supermagt, altså en unipolær verdensorden. 
 De amerikanske teoretikere Robert Kagan og Francis Fukuyama har to forskellige syn på verdensordenen. Kagan mener at rivalisering og konkurrence mellem staterne er det rigtige. Fukuyama mener at liberalt demokrati er det rigtige. 
 Verdensordenen kan både være stabil/tyk, hvor staterne har meget at gøre med hinanden, eller ustabil/tynd, hvor staterne ikke har særlig meget at gøre med hinanden.
 Der er to former for magt: hård og blød. Hård magt går ud på at staten skal være klar på krig, pga. sikkerhedsdilemmaerne, og det gælder om at være så oprustet som muligt, for at true de omkringliggende lande. Blød magt handler derimod om at kunne løse en konflikt på fredelig vis, ved at forhandle sig frem til en aftale hvor alle parter er tilfredse. 
  

]]> 2018-08-24 07:03:01 UTC https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275077807 Daniel, Sigrid H, Sigrid G, Katja https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275077873
Dagens lektie handler om verdensordenen og hhv. den nye og gamle verdensorden. Det centrale at forstå ved denne lektie er at forstå, at der generelt er uenighed om hvilken verdensorden vi befinder os i og hvordan denne vil udvikle sig. Teoretikeren Francis Fukuyama har en liberalistisk syn på verden, i og med han tro på en udvikling hvor i verden udvikler sig til at alle stater er demokratiske. Kagan er realist og mener at gammeldags magtbalance er kommet på banen igen og at landene i større omfang vil føre magtpolitik. Huntington er meget pessimistisk og tror på at samarbejde mellem stater bliver påvirket af kulturer. Samtidig bliver konflikter mere blodige i og med at civilisations konflikter er meget fundamentale og svære at komme til enighed om. 
Det internationale samarbejde forstærkes af IGO’ernes evne til at skabe kommunikation mellem staterne, hvilket er samarbejde der kommer oppefra. Der er også andre aktører som gør sig gældende. fx skaber NGO’er såsom røde kors og greenpeace en form for forbindelse mellem borgere i forskellige stater. dermed kan samarbejdet også komme nedefra. 

]]> 2018-08-24 07:03:50 UTC https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275077873 Kub, Christian, Ecem og Dagmar https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275078082 Dagens lektie omhandler den nye verdensorden efter den kolde krig. Efter den kolde krig gik verdensordenen fra biopolaritet til unipolaritet, med USA som supermagt.  Verdensordnen kan defineres som de dominerende spilleregler mellem stater, her kan forholdet både være tynd og tykt. Man kan her bruge de forskellige teoretiske perspektiver, som fokuserer på den nye verdensordens spille regler. Realismen fokuserer på magtspillet mellem stater, og at verdensordenen er præget af et anarkisk system. Liberalismen lægger hellere vægt interdependens, magtfordeling og liberal inclusion. IPØ fokuserer på økonomiske relationer, og Den Engelske skole på værdier, normer og fællesregler. 
I et internationalt samarbejde er det vigtigt med magtbalance mellem aktørerne, som indebærer stater, IGO’er og NGO’er. Staterne indordner sig de internationale institutioner fordi hvis de følger normerne og reglerne, vil de fremstå mere legitime og stabile. 
På grund af USA's unipolaritet er sikkerhedsdilemmaerne gået fra at være konflikt mellem staterne, til at være mere interne konflikter.  Konflikter mellem staterne er også mindsket, da der er kommet mere samarbejde mellem staterne både oppe fra og nedefra. 
]]> 2018-08-24 07:05:53 UTC https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275078082 Caroline, Kevin, Jonas og Michelle https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275078107
  • Den nye verdensorden opstod efter murens fald i 1989 og er stadig den magtorden der er i dag. USA er i dag supermagten i et unipolært system.  I kølvandet på dette opstod der en række forskellige teorier, som havde til formål at forklare den nye verdensorden og hvordan verdenen ville komme til, at se ud.  Den amerikanske forsker Francis Fukuyama mente, at efter murens fald om "End of history" . Fukuyama henviste til, at det liberale demokrati vil nu ville opstå alle steder, da der ikke længere var noget der forhindrede dette. En anden amerikansk politolog Samuel Huntington argumenterede for "clash of civilizations", altså at der vil opstå konflikter mellem etniske grupper. Et tredje perspektiv kom fra Robert Kagan, som mener, at der vil opstå en form for "return of history" altså at den gamle magtbalancering vil komme på mode igen og der vil på baggrund af dette opstå rivalisering og fjendtlig konkurrence mellem staterne.
  • Der er fire forskellige sæt briller man kan se verdenen med: IPB, Liberalisme….

    • ]]>     2018-08-24 07:06:11 UTC https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275078107     Johannes, Rikke, Ida, Anton https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275078140
    Dagens lektie handler om spørgsmål om verdensorden. Her er der sket en udvikling, og man skelner nu mellem den nye og den gamle verdensorden ved murens fald der er symbol på sovjetunionens undergang. Efter 2. verdenskrig sluttede i 1945 blev verden styret af to supermagter i den gamle verdensorden: det demokratiske USA, og den kommunistiske Sovjetunionen, som udgjorde en bipolaritet. Efter murens fald kom der et skel mellem lande i Nord og Syd, hvor Vesten begyndte at samarbejde med østeuropæiske lande, mens nogle lande i Syd voksede sig økonomisk stærkere mens andre faldt mere fra hinanden. Der er flere forskellige opfattelser af den nye verdensorden. Her kan man relevant nævne teoretikerne Fukuyama, Kagan og Huntington. Fukuyama påtager sig et liberalistisk perspektiv i sin teori “the end of history” hvor han antager at USA’s sejr over sovjetunionen måske i sidste ende vil medføre verdensfred, da flere og flere østlige stater vil indføre demokrati. Derved vil større konflikter blive mindre almindelige bl.a. grundet interdependensKagan fremsætter modsat i sin teori “the return of history” at landene fortsat vil anvende hård magt til at udvide deres suverænitet gennem rivalisering. Han påtager sig derved et realistisk verdensperspektiv.Huntington argumentere i hans teori for, at der vil skabes flere konflikter mellem etniske grupper, og at de kulturelle og religiøse identiteter vil have en større betydning for fremtidige konflikter. Liberalisterne argumenterer for, at internationale organisationer i den nye verdensorden har større betydning og hjælper til at bibeholde fred i verden. Derudover er der mellem vestlige demokratier større samarbejde end nogensinde før, og at stormagterne i højere grad forsøger at inkludere kommende stormagter - liberal inclusion. ]]>     2018-08-24 07:06:36 UTC https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275078140     Asta, Marcus, Mina og Pelle https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275078227 Dagens lektie omhandler forskellige teoretiske synspunkter, som er med til at forklare verdensordenen. I dagens lektie er der tre centrale teoretikere, som hver især beskæftiger med at forklare international politiske forhold. Francis Fukuyama har udarbejdet teorien ”The end of History”, henviser til ideen om at liberalt demokrati nu vil sejre over alt. Den liberale verdens opfattelse bygger på ideen om interdependens mellem verdens lande. Fortalere for denne teori mener, at stater er mindre tilbøjelige til at gå i krig med hinanden, grunden den gensædige afhængighed. Liberalister mener, at demokrati er nøglen til fred, og de er i den tro at blødt magt i form af diplomati og fælles værdier er essentiel for verdensfred. Kritikere af denne teori, som for eksempel Robert Kagan arbejder med teorien ”The return of history”, som proklamerer at gammeldags magtbalance er kommet på måde igen. Dette skal forståes som en rivalisering og fjendtlig konkurrence mellem staterne. De realistiske teoretikere har et mere pessimistisk og konfliktpræget verdenssyn. Realismen fokuserer på staternes suverænitet, egne interesser, og magtpolitik. Den hårde magt er med til at afgøre staternes sikkerhed og indflydelse internationalt. Grundet hård magts opfattelsen, opstår der ofte sikkerhedsdilemmaer i forbindelse mellem staterne. Sikkerhedsdilemma grunder i det anerkistiske samfund, hvor suveræne stater har svært ved at vurdere hvorvidt miltær opgradering skyldes defensive eller offensive interreser og dette kan resultere i konflikt. 
     
    Endvidere er et centralt begreb i forhold til dagens lektie, ”spilleregler”, som er en samlet betgenelse for forholdet mellem staterne. Under det bipolære system under den koldekrig, var den en ”tynd” ustabil verdensorden, hvorimod den nutidige unipolære verdensorden opfattes som tyk og stabil, grundet de mere interdependense forhold mellem staterne

    ]]>     2018-08-24 07:07:11 UTC https://padlet.com/karstennikolaj1/mjw4n5whlitq/wish/275078227