<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Redegør for de centrale pointer hos Hadiz (2014). Hvad er årsagerne til muslimsk populisme? Hvordan forklares forskelle og ligheder mellem Indonesien, Egypten og Tyrkiet? by Lars Johannsen</title>
      <link>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5</link>
      <description>Lavet med gode vibrationer</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-09-21 12:28:32 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2017-09-22 11:39:13 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Gruppe 3</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190069947</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Centrale pointer:<br>- Der er den gamle og den nye form for muslimsk populisme. Ved den nye muslimske populisme mobiliseres der på tværs af klasser. Nu mobiliserer man ikke kun bønder,&nbsp; men bønder og middelklassen under begrebet ummahen<br>- Det er en reaktion på kapitalismen og globaliseringen.&nbsp;<br>- I Indonesien lykkedes det ikke at mobilisere middelklassen og bønderne under ét, da middelklassen her består af kinesiske forretningsmænd, hvor en muslimsk appel ikke "bed på".&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-22 11:20:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190069947</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1:</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190070091</link>
         <description><![CDATA[<div>1)<br>Årsagerne til muslimsk populisme:<br>- Modsvar til hhv. den vestlige kolonalisme og den vestlige kapitalisme i den anden bølge, da denne har skabt transformationer i sociale strukturer hvilket har været med til at skabe ulighed<br><br>Hvordan forklares forskellene: <br>- Forskel på hvor integreret "islamic forces"  var<br>- Stærkt kinesisk gruppe i Indonesien</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-22 11:20:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190070091</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 5</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190071051</link>
         <description><![CDATA[<div>centrale pointer:<br>- Populisme på tværs af klasser.  <br>- Brug af demokratiet som værktøj til at opnå adgang til statens resurser. <br>- Accept af markedskapitalisme. <br><br>Ligheder: neo-liberale økonomiske reformer under autoritære magthavere. Turbulente demokratiseringsprocesser. Stor muslimsk befolkningsandel. <br><br>forskelle: Kinesisk handelselite i Indonesien. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-22 11:24:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190071051</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190071078</link>
         <description><![CDATA[<div>1)&nbsp;Efter-koldkrigs sociale og økonomiske udviklinger.<br>2) &nbsp;Bred mobilisering af ummah'en på tværs af klasser som "det rette folk"<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-22 11:24:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190071078</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190071947</link>
         <description><![CDATA[<ol><li>Neoliberal parallelle økonomiske reformer som går udover de fattige i samfundet. Derudover havde man en uddannet ungdom, som i takt med det stigende uddannelsesniveau ønskede flere rettigheder, som de dog aldrig fik indfriet. --&gt; betyder at den nye islamistisk populisme når ud på tværs af klasser. Ummah som begreb har udviklet sig til at tage højde for de sociale og økonomiske uheldige masser, men moralske rigtige og virtuous "normale folk" som står i opposition til den umoralske elite, som muliggøres af den store muslimske befolkning</li></ol><div>Ligheder/forskelle: I Egypten kunne det muslimske broderskab træde ind i det sociale liv, mens AKP får modstand fra det sekulære Kemilst interesser. I Indonesien havde muslimerne aldrig mulighed for at træde ind på den politiske scene, blandt andet grundet at man udelukkede dem. </div><div><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-22 11:28:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/johannsen/mj9si56x5yt5/wish/190071947</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
