Gode råd: Solveig har fibro myalgi, det betydder hun har fysiske smerter via nervesmerter og hovedpiner, men hun har også psykiske smerter ved modløsved, træthed, frustrationer over sin situation, hun er trist. mange af hendes smerter smelter sammen, de psykiske er meget op af de sociale da de handler om hendes følelser af at mangle som mor hun trækker sig fra sociale forhold grundet sygdommen, og har mistet sin identitet som frisør, altså det åndelige, hun har også mistet rollen som mor og forsørger.

Personligt ville jeg ikke få noget ud at religiøs hjælp, men man kan se Solveig virke modtagelig overfor det, og jeg er af den holdning at al behandling er god behandling hvis det virker for den der modtager den, og ikke skader nogen. Hvis hun bedre kan komme til at finde sig selv og acceptere hendes situation gennem religion, så ville jeg gerne hjælpe hende med dette hvis jeg var hendes SSA.

Fear og Rain: filmen viste virkelig godt hvordan det føles ikke at blive mødt i sine smerter, hvordan det føles at være alene, især med psykiske, sociale og åndelige smerter. Det kan drage god paralel til vores arbejde med borgere, og hvordan de vil have det hvis vi ikke lytter til dem når de fortæller os hvordan de har det. Det er vigtigt vi ikke lader fordomme eller stigma farve vores syn, man kan godt fejle mere end en ting.

Mål 4

Fysisk: Hun beskræv en kronisk følelse af stikken og snurren i benene, samt en let brændende fornemmelse. Derudover kunne hun mærke en fremtrædende smerte i fingrene da de altid var let bøjede og spændre, samt kronisk hovedpine.

Hun behandlede den fysiske smerte ved hjælp af medicin, samt træning med fysioterapeut 3 gange ugentligt, Hun kunne klare meget selv ved at finde løsninger f.eks. tandpasta med stort låg der gjorde det mindre smertefuldt at åbne dem.

Psykisk: Hun var meget træt, hun skulle tit hvile og havde dage uden megen energi. Hun var meget stært mentalt, hun havde været paretisk i 20 år så hun havde gennemarbejdet følelserne, men hun kunne stadig have dage hvor hun blev trist til mode over f.eks. ikke at kunne tage med til klasse genforeningsfest fordi den var for sent på dagen.

Socialt: Hun kom meget ud, gik til noget 5 gange om ugen, havde en mand der hjalp hende meget og havde 2 børn der gerne besøgte hende. Men hun måtte sige nej til mange sociale arrangementer, eller forkorte dem. Hvis hun havde en hel dag til fest kunne hun mærke det flere dage efter, så hun måtte begrænse sig i forhold til hvad hendes krop kunne klare.

Åndeligt: Hun var en meget aktiv dame før ulykken, arbejdede meget, aktiv i foreningsliv, af den holdning at alle skal gøre hvad de kan for at være nyttige. Hun havde det stadig svært med at ændre sin rolle, hun ville gerne med til alle arrangementer, gerne hjælpe med at tømme hendes fars dødsbo også selvom det var hårdt fysisk for hende. Hun var meget ressourcestærk og havde brugt lang tid på at gennemarbejde hendes nye identitet, men hun gav stadig ind imellem udtryk for at hun savnede sig gamle jeg.

Musikterapi: Musik kan gøre meget for stemning og hjælpe borger med at slappe af, eller bearbejde følelser. Det er vigtigt at vælge den rigtige musik til situationen og borgeren, og stilhed kan også gøre noget godt. Vi skal derfor være opmærksomme på hvad borger udtrykker. Fantasirejser kan på samme måde gennembearbejde følelser og tanker.

Lejring: Vi kan bruge forskellige teknikker til at hjælpe borger med at ligge godt i sengen, undgå tryksår og hjælpe med f.eks. vejrtrækning eller aflastning af led og muskler. Det er vigtigt at lytte til borger og sørge for den individuelle person er komfortabel.

Mål 1, 5, 6

Personligt har jeg fået mest ud af hvad andre elever, samt lærer sagde, Michelle P. nævnte man kunne tage initiativ til at bede for borgere, jeg er ikke selv troende, men jeg vil kunne tage initiativ til at spørge borger om de har lyst til at bede, og da jeg kender til kristendom, og er meget intereseret i religion, føler jeg også jeg godt kan snakke med dem og trøste i forhold til hvad biblen siger. Mukadder sagde hun havde spurgt en døende borger om hun troede på noget, den vil jeg virkelig tage til mig og overveje at bruge hvis jeg er hos en borger der er bange for at dø, og hvor der ikke kan gøres noget praktisk for dem.

Jeg blev også meget rørt over historien Christina fortalte, om hendes faster der ikke fik talt med en præst inden hun døde, fordi en ansat på sygehuset ikke vurderede det som en vigtig nok ting at bruge tid på. Vi skal virkelig huske på at vores behov ikke er borgers behov, og vi skal efterkomme borgers behov hvor vi kan. Hvis en borger har åndelig smerte skal vi handle på det og tage det ligeså seriøst som hvis det havde været en fysisk smerte og hun havde kaldt på læge.

mål 4, 5, 6

Perspektivering: Jeg tror kommunikation, igen, er meget af det vi skal arbejde med, og igen er erfaring noget der virkelig mangler, men som jeg forhåbentligt vil udvikle. Jeg tror det er vigtigt igen at være åben og være oprigtigt nysgerrig så man ikke inviterer nogen til at åbne op hvis man ikke er klar til at lytte.

Mål 4, 5