SKOLEPERIODE:

• 1B - Mikroorganismer, kost

• 2 - Cellen, nervesystemet

• 3 - blodet, øre og øjet

FAG MÅL: Se link mitsosufyn.dk

AFLEVERING AF 2 OPGAVER:

Forsøg - Petriskål - dækker hele mikroorganisme emnet

Case opgave - a la prøve, inklusiv vejledning - I slutningen af 1B

DELKARAKTERE

Summativ feedback i slutning af 1B.

Vurdering af hvor i er i de 2 emner

Midtvejs feedback?

Formativ feedback - i undervisningen.

PRØVE DEL 1 - 3 SKOLEPERIODE

Prøven er mundtlig

2 dele - tæller ens i vurderingen. 1. case - al la GF2, 2 træk.

Case - beskrivelse af borger. I vælger 2 relevante (natur) emner - Skal lav et talepapir/disposition til begge, indeholder hver et forsøg og en beregning, vi øver det i slutningen af 1B.

PRØVE DEL 2

Træk, klassisk form.

Dækker det underviste. Har 4 spørgsmål og 2-5 figurer, 30 min tilberedelse, minus kontakt til andre og brug af AI - Al hjælp til begge dele - noter, pc, bog og lommeregner

I får 2 gange ca 5 min til at fortælle, og vi har samtaler i 2 gange ca 5 min.

Nr 1

A - Hundemedicin

B - Intimcreme

C - Gurkemeje

Nr 2

A - Hvidløg

B - Honning

C - Panodil

Forsøg opsamling d 28;

• Bred/smal - Nr 1, C er en smal, B kan både være smal og bred, men hvad vi observere pt er at den er smal. A var bred, fordi der ikke rigtig er sket noget. Nr 2, de er brede.

• Hæmningszone - Honning har lavet en hæmningszone. Der er noget i nr 1 som slår dem ihjel, da der er en hæmningszone, og ellers er det fordi der mangler næring i midten, så de ikke har de rigtige livsbetingelser. Der er en lille smule væksthæmning ved hvidløg.

• Hvor i faser – I torsdags var den i lagringsfasen, da der ikke var nogen vækst, derefter har der været vækstfase, indtil i dag hvor det er stationær fase.

• Fejlkilder - Vores eksempel er der fejlkilder, da det er blandet sammen det hele. Dette forsøg gik ikke som planlagt. Nr 1 har nogle fejlkilder, da der ikke er udviklet nogle hæmninger, andet end i midten, hvor man kan diskutere om det er fordi det er en hæmningszone eller om der mangler næring i midten, så de ikke har de rigtige livsbetingelser. Nr 2 er også fejlkilder, da der ikke er sket noget.

Dokumenter, evt. ved et optaget rollespil, en enkel arbejds-situation og gør opmærksom undervejs på hvornår du dræber mikroorganismer. Hvilke livsbetingelser fjerner du som våben mod mikroorganismerne i den konkrete situation?

Kom ligeledes med eksempler hvor du hæmmer væksten af mikroorganismer, ved hjælp af andre parametre.

• Når vi tager handsker på, mindsker vi spredningen og dermed hæmmer risikoen for virus, og med håndsprit dræber vi bakterierne, uden at det 100 procent er sikkert alle bliver dræbt, virus bliver ikke dræbt ved sprit. Håndvask er første step i smittekæden - hæmning af vækstbetingelser/mikroorganismers livsbetingelser.

• Håndhygiejne har til formål at fjerne eller dræbe den transiente flora på hænderne. Transiente flora består af bakterier, svampe og virus, som overlever i varierende grad på hænderne, men som almindeligvis ikke formerer sig på hænderne.

• Når du vasker hænder, fjerner du bakterier og næring for bakterierne til at kunne formere sig. Ved sprit dræber du kun bakterierne, du fjerner dem ikke.

De sidder på vores tøj de er i den luft vi indånder, og i den måde som vi spiser, de sidder også på de mennesker, som vi kommer i kontakt med. De er over alt!

Vi lever med dem hver dag, og når samarbejdet et godt, bliver vi ikke syge af dem. En gang imellem går det galt, og vi bliver ramt af infektioner - fx influenza eller lignende sygdomme.

Hvis vi er raske er det ikke alvorligt, og vi bliver raske igen i løbet af noget tid. Er vi svækket med sygdomme, er der fare for alvorlige komplikationer.

De fem faktorer, der har størst betydning for mikroorganismernes vækst, er næring, oxygen, vand, varme og pH.

Næring og stofskifte

• Bakterier kan være meget beskedne og overleve under vanskelige forhold. Selv i et glad destilleret vand er der salte og organiske stoffer nok til at, fx bakterien Pseudomonas kan overleve og dele sig. Der kan ske alvorlige infektioner, hvis vand med bakterier ved en fejltagelse bliver brugt til sårpleje eller fugte ilt med.

• Virus har ikke noget selvstændigt stofskifte. De trænger ind i kroppens celler og udnytter deres stofskifte. Hepatitisvirus, giver fx leverbetændelse. Uden for cellerne er virus inaktive og bruger ingen energi.

• Svampe kan ikke omslutte og optage større næringsdele. De udsender derfor en masse enzymer der nedbryder omgivelserne til ganske små molekyler. De små molekyler bliver ved hjælp af det osmotiske tryk trukket ind i svampe, uden at svampen bruger energi på det. Candida albicans, kan give infektioner i mundhulen hos svækkede og ældre borgere.

Oxygen - O2

• Bakterier kan ofte overleve gennem længere tid, uanset om der er oxygen eller ej.

  De inddeles i;

  • Aerobe (kvæler ilt) bakterier, som behøver oxygen, fx streptokokbakterier, der kan forårsage halsbetændelse (tonsillitis)

  • Anaerobe (kan undvære ilt) bakterier, som kun kan eksistere, hvis der er meget lidt oxygen til stede. Clostridiebakterierne, fx stivkrampebakterien (Closttriduium tetain) hører til denne gruppe.

• Virus kan overleve uanset om der er oxygen til stede eller ej. Virus er dog afhængig af, at den celle, som virus invaderer, får oxygen nok til at kunne eksistere. Uden oxygen kan cellen ikke skabe energi nok til at danne virus-kapsid (kapsel omkring et virus), virus-RNA (arvematerialet hos virus) og virus-DNA.

• Svampe, fx skimmelsvamp og mange gærsvampe, kræver oxygen for at kunne formere sig. Men der findes også svampe, som kun har behov for meget lidt oxygen, eller som slet ikke har brug for oxygen.

Temperatur

• De patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier klarer sig bedst ved 35 grader. Hvis temperaturen bliver højere har bakterierne sværere ved at formere sig og de bliver derfor langsomme i bevægelse. Det er derfor at når du bliver syg og får feber, en forhøjet kropstemperatur, som er med til at gøre det lettere for immunforsvaret at bekæmpe bakterierne.

  Bakterier er svære at slå ihjel med kulde. Trods flere undersøgelser med mange minus grader lykkes det ikke at dræbe alle bakterier, især Listeria og Campylobacter kan formere sig ved køleskabstemperatur selvom de får en langsommere vækst. Disse bakterier giver en alvorlig mave-tarm-infektion.

  De fleste bakterier dør ved en høj temperatur på 85 grader eller derover, da det gør de sprænges. Derfor bruger vi autoklavens kombination af tryk, varme og vanddamp til at sterilisere genstande med.

• Virus indeholder ikke væske, og derfor sprænger de ikke ved kogepunkt. De kan godt tåle en let nedfrysning gennem længere tid. Men cellerne som virussen invaderer, er afhængig af en temperatur tæt på 37 grader.

• Svampe klare sig ved temperatur på omkring 25 grader. De har derfor svært ved at klare sig i menneskets krop. I troperne har svampene tilpasset sig de høje temperaturer, og derfor er der flere svampeinfektioner.

• De fleste bakterier kan klare sig i miljø, hvor pH-værdien er mellem 6 og 8. Det bedste er neutralt miljø, hvor pH-værdien er 7. Hvis pH-værdien kommer under 6, fungerer bakteriernes enzymer og plasmamembran (cellemembran) sig dårligere.

  I vores tarmsystem og vagina skaber mælkesyrebakterierne stofskifteprodukter med lavt pH, derfor kan mælkesyrebakterierne holde andre bakterier som bla., patogene tarmbakterier væk.

  Der er dog også bakterier, der har det bedst i gange sure miljøer, fx mælkesyrebakterier, helicobacter pylori (der skaber mavesår, ulcus ventriculi) og salmonella.

  Helcicobacter pylori kan leve i mavesyren (HCI) ved en pH på 1.

  Salmonella har evnen til at modstå mavesyren og nå ned til den nederste del af tarmsystemet, hvor den kan hage sig fast i tarmvæggen eller trænge ind gennem epitelet (en samlet betegnelse for del celler, som dækker kroppens indre og ydre overflader).

• Virus bliver indirekte påvirket af pH, da enzymprocesserne i cellen er afhængig af pH-værdigen på ca 7. Hvis der ikke er optimale forhold til værtscellen, er det det heller ikke for virus.

• Svampe vokser bedst ved en sur reaktion, hvor pH er 3-6. Det gælder for de fleste gær- og skimmelsvampe, men der findes nogle former for patogene skimmelsvampe, som vokser bedst ved en basisk reaktion.

Vand og dets molaritet

• Bakterier er afhængige af at have vand omkring sig, for at de kan opretholde den rigtige væske mængde indeni. Mange bakterier har en stærk cellevæg, som holder på bakteriens væske. Det er også derfor de kan overleve i en periode på tørre overflader og i luft, med en lav lugtfugtighed. Hvis bakterierne udtørres i længere tid, stopper deres vækst og de går i dvale.

  Det er ikke kun væsken, men også saltkoncentrationen i den omgivende væske, der har betydning for, om bakterierne kan overleve. Væskens saltkoncentration skal helst være tæt på normal dvs, isotonisk. Men alt efter bakteriernes cellevæg, kan de tåle store variationer.

• Ved hypotonisk væske (lav molaritet - den samlede mængde salte og molekyler i en væske) omkring bakterien er der lav saltkoncentration uden for bakterien, men en relativt høj molaritet inde i bakterien. Det osmotiske tryk gør at de trænger vand ind i bakterien og den derfor sprænges.

  • Bakterier med en stiv cellevæg kan overleve i væsker med lav saltkoncentration. Det gælder fx for Pseudomonas-bakterien, som kan leve i væksen til en fugter (til iltbehandling).

• Ved hypertonisk væske (høj molaritet) omkring bakterien er der en høj saltkoncentration uden for bakterien, men en relativt lav molaritet inde i bakterien. Derved vil det osomtiske tryk gøre at der trænger væske ud af bakterien, så bakterien skrumper. Dette princip anvendes ved fx saltlage og sukkerlage.

  • Nogle bakteriers cellevæg beskytter dem og kan holde på den indre væske, så kun meget lidt af væsken trænger ud. Det er bakteriens beskyttelse mod udtørring, der også hjælper ved høj saltkoncentration i væsken uden om den.

• Virus kan overleve langtid uden at der er væske, men cellen som den angriber, er afhængig af den omgivende væske og dens molaritet.

• Svampesporer kan overleve uden væske. De kan ikke udvikle sig til svampe uden vand. Svampe er meget afhængig af vand udenfor og inde i svampecellerne. Er saltkoncentrationen for høj eller for lav rundt om svampen, vil det påvirke muligheden for overlevelse.

• LAGRINGSFASEN - Hvis bakterierne har haft dårlige vækstbetingelser, tager det 2-3 timer før de er stærke nok til at kunne dele sig. Det kan fx være ved;

  • Afkøling - fx salmonella på salat, som bliver taget ud af køleskabet.

  • Udtørring - fx indtørret Staphylococcus aureus, der kommer fra dynen ind i et sår.

  I denne fase sker der en voldsom vækst af den enkelte bakterie. Den samler næring og energi, så den kan formere sig igen.

• VÆKSTFASEN - I denne fase deler bakterierne sig regelmæssigt. Den tid, der går, fra en bakterie er dannet, til den deler sig, kalder man også for generationstiden. For langt de fleste sygdomsfremkaldende (patogene= bakterier er tiden 20 minutter. Fordoblingen medfører, at antallet af bakterier vokser eksponentielt. Vækstfasen varer, så længe bakterierne har næring nok til rådighed. Oftest er det mellem seks og otte timer.

• STATIONÆR FASE - Efterhånden som der ophobes affaldsstoffer fra bakteriernes stofskifte, formerer bakterierne sig ikke længere så hurtigt. Der vil være lige så mange bakterier, der dør, som der opstår ved delingen. Derfor bliver antallet ikke større. Når bakterierne nedbryder protein, dannes ammoniak. Den stærke base begrænser bakteriernes livsbetingelser og bremser væksten. Den stationære fase varer 12-24 timer.

• NEDGANGSFASEN - Når der bliver udtalt mangel på næringsstoffer, og affaldsstofferne tiltager, dør de fleste bakterier. Jo mere ammoniak der bliver dannet, desto mere basisk bliver miljøet. Den kraftige pH-stigning gør det meget sværere for bakterierne at overleve. Derfor falder antallet af bakterier næsten lige så hurtigt, som det steg under logaritmefasen. Der er tale om et "eksponentielt fald" i antallet af bakterier.

• HVILEFASEN - De fleste bakteriearter er forberedt på at blive udsat for dårlige livsbetingelser. De nedsætter stofskiftet, tørrer ind eller danner sporer og overgår til lagringsfasen igen. På den måde kan de overleve i længere tid.

Bakterier formerer sig hurtigt. Det foregår ved at bakterien deler sig til to, osv. Da de fleste bakteriearter under ideelle forhold deler sig hvert 20. minut, vil væksten være eksponentiel med en konstant fordoblingstid på 20 min.

EKSEMPEL

Uanset om udgangspunktet er én eller flere bakterier, kan du beregne antallet af bakterier efter en given periode ved at anvende funktionen;

y = b x 2^x

Hvor b er det antal, du starter med

X er antallet af fordoblingsperioder

2-tallet angiver, at hver bakterie deler sig i to for hver fordoblingsperiode.

Bakterievækst er et udtryk for vækst i antallet af bakterier, set i forhold til deres formering eller død. Da der er tale om en fordobling, kan væksten vises ved potensen 2^x, hvor x er antal delinger.

Faser i bakterievækst

I sundhedssektoren findes der bakterier i hvilefasen. Når livsbetingelserne bliver gode igen med næring, vand osv., starter de overlevende bakterier forfra på processen. Disse bakterier er samme stamme som de bakterier, der startede infektionen.

Hver gang mikroorganismer gennemgår sådan en livscyklus, opformeres de og bliver stærkere og mere levedygtige. De stærkeste mikroorganismer overlever og derfor kan man forvente at den næste infektion, de forårsager, bliver kraftigere end den forrige.

Samtidig er der risiko for mutationer, så mikroorganismerne forandres på en måde, så de sundhedsfagligt bliver sværere at håndtere. Eller de kan danne resistens, hvis man bruger antibiotika i bekæmpelsen af en infektion.

Set i et naturfagligt og biologisk perspektiv handler hygiejne om at hindre mikroorganismernes vækstcyklusser. Det kan man gøre ved hver dag at fokusere på at give mikroorganismerne dårlige livsbetingelser, på den måde forhindres cyklussen i at starte, eller den hæmmes mest muligt.

• Trænge ind i et levende væv

• Formere sig i vævet

• Fremkalde skadelige virkninger

En lavvirulent mikroorganisme;

• Skal have særligt gode forhold for at kunne skabe en infektion. Måske er borgerens immunforsvar svækket, eller måske bliver der overført et stort antal mikroorganismer ved smitten. Lavvirulente mikroorganismer giver ofte kun svare symptomer og forårsager ikke særlig stor skade. En forkølelsesvirus skaber fx en infektion i næseslimhinden, men der er kun milde symptomer.

En højvirulent mikroorganisme;

• Kan skabe en infektion ved overførsel af få antal mikroorganismer. Også selvom borgeren er sund og rask. Norovirus, der skaber roskildesyge er højvirulent. Det er kun nødvendigt at overføre 10-100 stykker norovirus for at skabe en infektion. Norovirus forårsager voldsom diarré og opkastninger. Kroppen bliver mærkbart svækket på grund af tabet af væske og elektrolytter.

Mikroorganismer har udviklet mange slags evner, der kan øge deres virulens.

Bakterierne har fx udviklet;

• Kapsel/slimlag uden om bakterien, som beskytter den, da de fagocyterende leukocytter (hvide blodlegemer, der optager og nedbryder mikroorganismer og hjælper med at fjerne beskadigede celler og væv) har svært ved at omslutte bakterien og tilintetgøre den. Det gælder fx pneumokokker, der kan skabe pneumoni (lungebetændelse).

• Pili (hårligende vedhæng) på bakteriens overflade, som bruges til at hæfte sig fast til fx slimhinder. Det kan være urinvejene, så de er sværere at skylle væk.

• Signalmolekyler, som bakterierne bruger til kommunikation. Da antallet af bakteriearten i kroppen er afgørende for infektionen, venter bakterien, indtil antallet er stort nok. Når der er mange signalstoffer, sætter bakterien sit angreb i gang.

• Biofilm, der består af slimstoffer, som bakterierne udskiller. Bakterierne hæfter sig fast ved hjælp af deres pili, hvorefter de i fællesskab udskiller et beskyttende slimlag. Laget fungerer som en koloni, hvor bakterierne har forskellige roller. Hvis bakterierne i laget sidder fast, øger det deres mulighed for at udveksle DNA

• Evnen til at udskulle toksiner (giftstoffer), som svækker kroppens evne til at bekæmpe infektionen;

  • Stivkrampebakterien hører til denne gruppen, den udskiller et kraftigt toksin, som ødelægger nervesystemets overførsel af impulser i synapsespalterne. Da det mest er impulserne til musklerne, der bliver påvirket, giver det kramper.

  • Salmonella og Clostridium difficile udskiller et toksin i tarmen, der gør at man taber væske fra tarmepitelet og får diarré. Væsketabet svækker kroppens forsvar, så bakterierne har større sandsynlighed for at skabe en infektion.

• Endosporer (bakterier i dvale), der er små kapsler, som indeholder bakteriens arvemasse. Når livsbetingelserne er dårlige, ved udtørring og mangel på nærring, indkapsles DNA i en endospore. Processen tager otte timer. Når forholdene bliver bedre, udvikler endosporerne sig i løbet af to timer til bakterier. Endosporerne er meget modstandsdygtige over for pH (mavesyre og bugspyt), varme, kulde, høje saltkoncentrationer og UV-lys.

Antibiotika og immunforsvaret

Infektioner kan behandles med antibiotika. Den ordinerede dosis, interval og tidsperiode er beregnet efter, at bakterierne gradvist svækkes og immunforsvaret gradvist genvinder overtaget og dræber bakterierne.

Hvis du stopper den antibiotiske behandling før tid, kan det få de uheldige konsekvenser;

• At bakterierne ikke er tilstrækkelig svækkede. De kan endda have dannet et delvist forsvar (resistens) mod den antibiotika der er brugt.

• At immunforsvaret stadig mangler at bekæmpe nogle af mikroorganismerne, og at infektionen derfor fortsætter eller bliver forværret.

Det er vigtigt at den antibiotiske behandling gives på de rigtige tidspunkter. Hvis der går for langtid mellem, man tager medicinen, stiger antallet af bakterier for meget.

Når virus finder en celle, der kan angribes, trænger virus ind gennem cellemembranen. Når virus er inde, bliver kapsidet opløst og virus' arvematriale kommer ud i cellens cytoplasma.

Virus-RNA bliver ved hjælp af et enzym (revers transkriptase) omskrevet til virus-DNA hvorefter det bliver en del af cellens eget DNA.

Nu begynder virus-DNA og danne mRNA, som ved hjælp af cellens ribosomer, aminosyrer og energi (ATP) kopierer virus' arvemasse og danner kapsider. Det er en meget effektiv og hurtig proces, så i løbet af et døgn er der dannet flere hundredetusind viruspartikler.

De nye viruspartikler trænger enten ud gennem cellemembranen eller sprænger cellen. Derefter kan virus angribe nye celler.

• Vi kan slå virus cellen ihjel, men den stræng der er blevet sendt ud af cellen, kan vi ikke slå ihjel.

  Før var det en hundecelle, nu siger den jeg er virus celle, så nu gør den hvad den skal. For at formere sig, sender DNA strængen ud og fortæller et ribosom (celleelement), fortæller den skal gøre noget nyt, du skal formere mig, så kan den celle sende et protein ud i verden.

  Virusprotein kan man kun hæmme, men viruscelle kan man dræbe.

• Næring, kulhydrater, fedt og aminosyrer, skal bruges til at have et forbrug, de skal også nogen gange have mineraler.

• Vi arbejder med temperatur, når vi sænker temperaturen hæmmer vi formeringen. Varmes det op til stuetemperatur, så fester bakterierne. Ved 60 grader kan vi begynde at slå nogle ihjel.

  Frost, kan vi risikere at svampe og bakterier går i dvale.

• pH, skal være i et interval imellem 6-8.

KIG UNDER LÆS KAPITEL 10

Vi har forskellige celle elementer, vi har cellekerne, hvor vi har DNA inde. Når vores celle skal i gang med at vækste, så deler den sig i to, den kloner sig, så vi får 2 kopier, hvis det går godt. Går det dårligt kan der ske det, at det ikke går godt, og så bliver det en mutation. Vi kan have et DNA, og så kan den komme til at klone sig, og så kan der mangle en af de dele fra DNA.

Det går galt en gang imellem, vi snakker om vækst i så store mængder, så er det en meget lille del af en procent, som går galt.

Hvis vi har en mutation, hvor vi mangler en tredje del, så er det gået så galt at det ikke er leve dygtigt. - Dette sker største gange i en mutation.

Mutation kan lave mutation.

Grundcellen, hvor vi har nogle udgrene af det, som kan noget andet end grundcellen.

Dem antibiotika ikke har slået ihjel er den naturlige resistens.

Hvis nogen celler som antibiotika ikke kan slå ihjel, er fordi inde i cellen kan klare sig mod dette, den er anti resistens. Hvis der er nogen tilbageværende celler, som ikke er slået ihjel af antibiotika, fordi vi ikke kørte behandling længe nok, så møder de to hinanden og så overfører de en del af DNA koden, som resilitere den resistens, så vi har altså 2 resistens celler, som ikke kan slåes ihjel med antibiotika.

Den ene er naturlig resistens, den er født med det.

Den anden som har fået resistens, kalder vi ER.

Det hele sker i faser.

Fase 1

• De NR er ikke så mange, så har vi en F(følsom) bakterie, som er følsom over antibiotika. - I kroppen findes der; bakterier, som har opnået en naturlig (medfødt) resistens NR, fx gennem mutationer.

  Bakterier, der er følsomme over for antibiotika (F)

Fase 2

• Når der gives antibiotika (A) fx penicillin vil; De NR ikke bliver ramt

  Mange F bakterier dør - også fra vores normale bakterieflora, hvilket svækker en del af det naturlige immunforsvar.

  Nogle få bakterier udvikler ER og overlever. Mutationen, der skabte evnen til resistens, kan evt. skyldes bakterierens SOS-gen

Fase 3

• Mange bakterier er døde. Derfor vil der være mindre konkurrence og mere næring til de resistente bakterier, der har overlevet. Det giver dem bedre mulighed for at formere sig og øge deres antal eksponentielt.

Fase 4

• Nogle af de resistente bakterier både ER og NR, danner plasmider, der indeholder koden til resistens. De overfører plasmiderne, til andre bakteriearter via pili. Derved opstår der flere resistente bakteriearter. Når der gives en ny form for antibiotikum, vil faserne gentage sig. Derfor betegnes udviklingen ofte som resistenscirklen.

Figur 10.24 - Oversigt over de vigtigste former for medfødt og erhvervet antibiotikaresistens. Enzymer ødelægger antibiotika. Ændring af cellemembran. SOS-gen på genom øger antal mutationer. Cellevæg afviser antibiotika. Ændringer af fx ribosom, så antibiotika ikke kan ramme. Pumpe får antibiotika ud.

Note til os selv.

Visuelt

Tale

2-7 min

Begreberne skal med - mutation, resistens, NR, ER, antibiotika, overførsel af resistens

0,7⁷x100= Y

Y = 8,23

0,7⁷x50= Y

Y=4,11

SMITTETRYKKET ER LIG MED 1

1,0⁷x100 = Y

Y= 100

1,0⁷x50 = Y

Y= 50

SMITTETRYKKET ER STØRRE END 1

1,7⁷x100 = Y

Y= 4,103

1,7⁷x50 = Y

Y= 2.051,69

Præsentation skal være et digitalt virtuelt produkt med jeres indtale. - tænk PowerPoint, Prezi mm.

Længde: 4-12 med fokuser på billeder og "begrænset" brug af tekst.

I skal ende med at have kenskab til ét makronæringsstofs optagelse i kroppen fra "mund til celle" med fokus på processen fra tarm til celle.

CAROLINE HAR POWERPOINT

H2O

O2

H2

CO2

Ethanol C2H5OH

Urinstof CH4N2O

Glukose C6H12O6

Aminosyrer

Kulhydrat

Fedt

Tag billeder af jeres molekyler og gem billeder med molekyle navn.

Hver eneste dag skal du indtage næringsstoffer, som din krop kan omsætte til energi og byggematerialer. Kroppen skal bruge energien til at udføre alle de processer, der sker inde i kroppen, fx at;

• Musklerne og hjernen får energi til at arbejde

• Forskellige stoffer og kemiske forbindelser som proteiner, hormoner og enzymer kan dannes og transporteres rundt i hele kroppen.

• Nervecellerne kan danne elektriske signaler, der gør, at du kan tænke, føle og bevæge dine muskler.

Kroppens celler skal ind imellem gendannes. Det kan være fordi de ældes og slides op, eller fordi kroppen har fået en vævsskade på grund af overbelastning eller efter en operation. For at kroppen kn danne nye celler, har den brug for energi og byggematerialer. Det får den fra næringsstofferne i din mad, det vil sige fra madens indhold af kulhydrater, protein, fedt, vitaminer og mineraler.

Når du i dette kapitel undersøger næringsstoffer, vil du se, at de alle hovedsageligt er kemisk opbygget af tre grundstoffer

• Carbon (C)

• Hydrogen (H)

• Oxygen (O)

I skal optage et kort oplæg om fedt, hvor I kommer ind på:

Navngiv kilder til fedt

• Kød, ost, mælk, fløde, smør, vegetablisk fedt gennem forskellige typer af planteolier Feks. Olivenolie, rapsolie, nødder og mandler

·Forklar opbygning af fedt, hvilke grundstoffer der indgår

• Mættet Det er triglycerid og den indeholder kun enkeltbindinger i kulstofkæden.

· Enkelumættet (Monoumættet) Den indhold kun en enkelt dobbeltbinding i Kulstofkæden.

· Flerumættet (Polyumættet) Den indeholder flere dobbeltbindinger i kulstofkæden.

· Redegør for de kemiske bindinger der er i fedt

· Mættet – har alle elektronerne til at kunne holde sig sammen, og denne sætter sig uden på organerne.

· Enkeltumættet – Der er et hul i bindingen, og derfor sker der en dobbeltbinding, dette er fordi der mangler elektroder, altså du skal have 8 for et fuldt atom, men C som har 4, henter kun 2 H, og det vil sige de sidste 2 der mangler er elektroder, der gør elektroderne kan sætte sig fast.

· Flerumættet – Når der kommer en dobbeltbinding mellem C-atomerne, giver det et knæk, på fedtsyren. Jo flere dobbeltbindinger der er, det flere knæk får atomet. Knækkene på kulstofkæden har betydning for fedtets fysiske og kemiske egenskaber.

· Inddeling af fedt

· Fedt inddeles i følgende kategorier

Mættet fedt

Umættet fedt – Enkeltumættet og flerumættet

Ud over at kulhydrater er vores vigtigste energikilde, har kulhydrater i form af ufordøjelige kostfibre også vigtige funktioner i forbindelse med kroppens fordøjelse og optagelse af næringsstoffer;

• Kostfibrene syger væske til sig, hvilket;

  • gør tarmens indhold blødere.

  • Øger mæthedsfornemmelsen

  • Fremmer de peristaltiske bevægelser

  • Mindsker risikoen for obstipation.

• Kostfibrene kan danne en gelé, der sætter sig på indersiden af tarmen, og dermed mindsker de optagelsen af de simple kulhydrater.

• Kostfibrene kan binde forskellige stoffer til sig og på den måde føre dem med ud af kroppen sammen med afføringen. Det drejer sig om;

  • Visse tungmetaller

  • Cancerfremkaldende stoffer

  • Kolesterol

Kulhydrater kaldes også sakkarider, som betyder sukker. Det vigtigste kulhydratmolekyle for os hedder glukose. Det er dette molekyle, vi kan optage og få energi fra i kroppens celler.

Hvor kommer kulhydrater fra?

De fødevarer, der oprindeligt kommer fra planter, er opbygget af kulhydrater. Det vil sige vi får mange kulhydrater, når vi spiser kartofler, pasta, ris, alle former for brød og alle former for grøntsager og frugt.

Planterne optager kuldioxid (CO2), vand (H2O), og solens energi og bruger det til at opbygge glukose (C6H12O6). Planterne bruger glukosen til at vokse og danne frugt. På den måde opsamles energien fra solen i korn, grøntsager og frugt, når de opbygger glukose/kulhydrater.

Når du spiser planten (korn, frugt og grønt), kan energien frigives i din krop. Det sker, når kroppen fordøjer glukosen C6H12O6. Energien forbrændes i kroppens celler, og i forbrændingsprocessen dannes affaldsstofferne vand (H2O) og kuldioxid (CO2). Det er netop de to stoffer, som planterne har brug for, for at producere glukose. På den måde indgår vi i kredsløbet, hvor der transporteres energi rundt.

Den energi som kroppens celler får fra kulhydraterne, kommer altså oprindeligt fra solen. Energien lagres i det, vi kalder kulstofkredsløbet. I kredsløbet indgår to vigtige processer; fotosyntese og respiration.

Fotosyntesen

Planter optager kuldioxid (CO2), vand (H2O) og solens energi, som bruges til at opbygge plastmateriale som glukose. Planten bruger glukose til at vokse og danne frugt. Processen kaldes fotosyntesen og foregår i planternes blade.

Fotosyntesen; kuldioxid + vand + energi (sollys) - glukose + oxygen

Respirationsprocessen

Når du spiser planten (korn, frugt og grønt), bliver energien frigivet i din krop, når den fordøjer glukose.

Processen hedder respirationsprocessen og sker inde i cellernes mitokondrier

Respirationsprocessen; glukose + oxygen - kuldioxid + vand + energi

Hvis du samlinger fotosyntesen og respirationsprocessen, kan du se, at de hænger sammen i et kredsløb.

Når vi spiser kulhydrater, kan vi nedbryde dem til molekyle niveau i vores fordøjelsessytem. Det er nødvendigt, for at de kan optages i mave-tarm-systemet som glukose, der kan forbrændes i cellens respirationsproces. På den måde frigives der kemisk energi fra kulhydratet, som vi kan bruge i kroppen.

Nogle kulhydrater dannes med en cellevæg af cellulose rundt om. Vi kan ikke nedbryde cellulose i vores fordøjelsessystem. Vi har nemlig ikke noget enzym, der kan spalte cellulosemolekylerne.

BMI

Beregner du på denne måde

Vægt i kg % med højde i m x højde i m

BMI er det, vi kalder et indekstal. Det vil sige, at vi regner med talværdierne, som beskrevet i formlen, men at resultatet ikke måles i en enhed.

Det er vigtigt at tage forbehold for denne udregningsmetode, da den ikke tager højde for eksempelvis knoglebygning, muskelmasse og køn. En stor muskelmasse kan fx give en BMI, der ligger over 25, uden at det betyder, at man er overvægtig.

FORHOLDT MELLEM TALJE OG HOFTE

Du kan også bruge forholdet mellem talje og hofte, når du skal vurdere en persons ernæringstilstand.

Fedt lagres ofte på maven og hoften, og derfor viser forholdet mellem omkredsen af talje og hofte noget om fedtfordelingen.

Ifølge lægehåndbogen på sundhed.dk skal tallet helst være mindre end 0,85 for kvinder og mindre end 0,9 for mænd.

Talje-hofte-målet er det, vi kalder et indekstal, dvs at det bliver angivet uden enhed.

Selvom man har en BMI for normalen, kan man stadig være i risikogruppen for livsstilssygdomme, hvis talje-hofte-målet er for højt. Det samme gør sig gældende, hvis talje-hofte-målet er fint, men BMI er for højt.

Langsom kulhydrat kæder er de sunde, de har to forskellige egenskaber. Hvis man indtager den ene rigtig meget, så mangler man den anden. De lange kulhydrat kæder, skal vi have flere af, fordi de er gode til os. De tager langtid om at blive nedbrudt, derfor får man et stille og roligt, optage af dem. De har ikke samme top niveau som de korte kulhydrater. De daler også rigtig langsomt.

Hvis man skal bruge sin energi, og skal træne, gå tur, så skal man ikke arbejde med de lange kulhydrat kæder, fordi så får du ikke et energi boost, som man gør ved korte kulhydrater.

Det handler om hvad man vil se af resultat.

Som SSA vil du dog ofte møde borgere, der har brug for en særlig kost, fordi energiprocentfordelingen bør være anderledes end det anbefalede.

Det kan fx være borgere, der;

• Er underernærede eller risikerer at blive det

• Er småtspisende

• For nyligt har tabt sig

• For nyligt er blevet opereret

Disse personer kan have brug for, at deres kost er særlig rig på protein og fedt.

Hvis en borger, som har evnen til at spise, alligevel over længere tid ikke kan indtage den nødvendige mængde mad og drikker, siger man, at borgeren er småtspisende. Når man ikke kan indtage ret meget mad, er der særlige anbefalinger til kostens sammensætning, så borgeren lettere får mad nok til at dække sit behov for energi og næringsstoffer.

Kosten er en vigtig del af behandlingen af syge borgere, så det er vigtigt, at patienten spiser nok. Derfor kan sygehuskost anbefales til alle, der er syge og har behov for ekstra næringsstoffer. Uanset om de er indlagte eller bliver behandlet hjemme.

For at hjælpe personalet med at vurdere, hvor meget energi og protein patienten har brug for, har sundhedsstyrelsen udarbejdet et behovsskema, der kan bruges til at regne de rette mængder ud.

Energibehovet er beregnet på grundlag af basalstofskifte og fysisk aktivitet hos syge voksne. Og det er delt op, så der findes tal for personer, som skal vedligeholde deres vægt, og personer, der skal tage på.

Energibehovet bliver også større, når man har feber. Det ene skema viser hvilken faktorer man skal gange med for at finde borgerens energibehov ved feber.

For voksne med svær overvægt gælder andre anbefalinger.

Energi

%

= Beregninger