Evas straf
De bibelske skrifter blev til i patriarkalske samfund, hvor manden bestemte. Ifølge skabelsesberetningen blev kvinden skabt som mandens hjælper. Som straf for at spise af frugten siger Gud: ”Du skal begære din mand, og han skal herske over dig” (1 Mos 3,16).

I de jødiske samfund, hvor de gammeltestamentlige skrifter blev til, havde kvinden sin plads i hjemmet. Hun tilhørte sin mand ligesom hans hjem, husdyr og slaver. En kvinde kunne ikke kræve skilsmisse, som manden kunne. Manden kunne have flere hustruer, mens straffen for en kvindes utroskab var døden.

Kvinden skulle passe hjemmet og familien. Hun spillede en vigtig rolle for slægtens beståen. At få børn var Guds velsignelse, og barnløshed var derfor en ulykke. Når kvinden havde menstruation eller lige havde født, anså man hende for uren.

Ikke-jødiske kvinder og prostituerede blev også anset for urene. Bibelenrummer dog fortællinger om stærke, selvstændige kvinder, der var profeter og dommere (2. Mos. 15,20 og Dom. 4).

Det Nye Testamente
Jesus levede i et jødisk, patriarkalsksamfund. På mange måder gjorde han dog op med datidens kvindesyn. Han hjalp, helbredte og talte med kvinder. Det gjorde han uanset, om de var urene, prostituerede eller ikke-jøder (Joh 4, Mark 5,33 og Luk 7,37). Han lod dem også være med i sit følge og fordømte mandens eneret til skilsmisse (Matt 27,55 og 5,31). Det var nyt og utraditionelt og provokerede derfor mange, men har også tiltrukket mange kvinder.

Apostlen Paulus, en af de første, der udbredte kristendommen, har dog skrevet, at manden er kvindens overhoved, og at kvinder skal tie i forsamlinger (1 Kor 11,2 og 14.33). Han skriver dog også, at hvad enten man er mand eller kvinde, så er man lige i Kristus (Gal 3,28). Alt i alt må man sige, at kvinderne i Bibelen kun spillede en ubetydelig rolle, selvom Jesus’ forkyndelse er baseret på menneskeligt ligeværd.

Adam og Eva
I skabelsesberetningen kan man læse, at Gud skabte manden først. Kvinden blev skabt af mandens ribben for at være hans medhjælp. Straffen for at spise af kundskabens træ var forskellig for henholdsvis manden og kvinden. Manden skulle slide i marken med hårdt arbejde. Kvinden skulle føde i smerte og være underlagt sin mand. Denne fortælling lå til grund for kønsrollerne i de jødiske samfund, der præsenteres i de bibelske skrifter.

Det var patriarkalske samfund, hvor manden havde magten, bestemte og ejede jord og husdyr. En kvinde tilhørte altid en mand, enten sin far eller sin ægtemand. Kvindens plads var i hjemmet, og hun skulle sørge for familien og føde børn. Kvinder og mænd var altså ikke ligestillede, og deres roller var meget forskellige.

Jesus brød med de jødiske kønsroller ved bl.a. at have kvinder i sit følge. Noget tyder bl.a. på, at Maria Magdalene var en både selvstændig og betydningsfuld kvinde.

I Romerbrevet fremgår det, at kvinder var aktive i de første menigheder. De beskrives som menighedstjenere og -ledere på lige fod med mænd. Dette har højst sandsynligt været svært for kristne mænd med jødisk baggrund at vænne sig til.

I begyndelsen af 400-tallet blev kristendommen statsreligion i Romerriget, og de traditionelle kønsrollemønstre blev igen dominerende. Mændene overtog ledelsen af kirken, og kvinderne kom igen mere i baggrunden. Kvinder skulle være fromme, ydmyge og lydige, og her blev Jomfru Maria det store forbillede. De kunne dog godt være stærke og selvstændige alligevel. Det vidner kvinder som Birgitta af Vadstena og Hildegard af Bingen om. At blive nonne var en måde at få uddannelse og agtelse på for kvinder i middelalderen.

Efter reformationen i 1500-tallet hed det sig, at enhver borger kunne foretage de kirkelige handlinger. Det var dog først i 1900-tallet, at kønsrollerne for alvor ændrede sig. De første kvindelige præster i Danmark blev således først ordineret i 1948. Det var dog kun de protestantiske kirker, der indførte denne ændring. Den katolske og den ortodokse kirke anerkender stadig ikke kvindelige præster.