-       Opdragelseselement - normer osv.

-       Amatør- og ordenregler.

-       Amatører dyrker idræt for fornøjelsens skyld.

-       En professionel modtager penge eller værdier.

-       ”ikke-amatør”: nye regler om etik.

-       Internationaliseringen i 1920
-       Tre idrætsorganisationer: DIF, DGI og DFIF

-       2008: DIF og DGI blev slået sammen. 

-       1890’erne: ideologiske spændinger mellem sportsbevægelsen og gymnastikbevægelsen.

-       DIF organiserede sporten i by og på land. 

-       Skytte- og gymnastikbevægelsen tog sig af skydning og gymnastikken - især på landet. 

-       1950’erne: sporten udkonkurrerede gymnastikken som den dominerende legemskultur på landet.

-       Gymnastikbevægelsens formål. ”folkelig idræt”, ”idræt og andet kulturelt virke” og ”fællesskab udfordring og sundhed”

-       DIF: intet formål - særlig betydning for ungsdommens opdragelse. 

- Idrætten hjælper ens social adfærd og identitet.

- Foreningsidrætten kunne være et socialt, frigørende, legende, kreativt og fascinerende element.

- I land og i by lærte man gennem idrætten noget om det moderne samfunds normer selvkontrol, selvdisciplin og sundhed.

- Skolen og militæret benyttede idrætten til at opdrage igennem kroppen.

- Samfundsnyttige normer kunne overføres til udøverne ved brug af idrætsudøvelsen, og redskabet var amatør- og ordensregler.

- Begrebet ”professionel” blev afskaffet i amatørreglerne og begreb ”ikke-amatør” blev indført. Det handlede ikke så meget om økonomi, men derimod mere om etik.

Hvorfor har vi tre idrætsorganisationer i Danmark?

- I Danmark har vi tre idrætsorganisationer, som er DIF, DGI og DFIF.

- DIF og DGI var ved at blive slået sammen i år 2008, men forhandlingerne brudte sammen.

- Idrætsorganisationerne har forskellige ideologiske faktorer, og derfor har sporten og gymnastikken været i splid.

- DGI tog sig af sporten, mens skytte- og gymnastikbevægelsen tog sig af gymnastikken og skydning på landet.

- I 1950 udkonkurrer sporten gymnastikken, som den dominerende kropskultur på landet.

Mennesker kan udvikle sig indenfor områder som socialadfærd og identitet gennem idrætsudøvelse. 

 

Foreningsidrætten kunne være et socialt frigørende legende kreativt og fascinerende element i tilværelsen. 

 

Idræt kunne også fungere som et opdragelsesinstrument - opdragelse kunne ske i praksis

 

Amatør- og ordensregler var redskaber til at overføre samfundsnyttige normer til idrætsudøvere via udøvelsen. 

 

Danmark har 3 (DIF, DGI og DFIF) i modsætning til de andre nordiske lande

 

De ideologiske faktorer spiller en stor rolle i forhold til hvorfor der er 3, da der er ideologiske spændinger mellem sports- og idrætsbevægelsen. 

 

DIF og gymnastikbevægelse har begge to forskellige holdninger til formålet med idræt . Gymnastikbevægelsen havde formål som folkelig idræt og fællesskab, udfordring og sundhed, mens DIF aldrig har haft formål som formulerer hvad idrætten skulle bruges som middel til, men fastholdte den særlige betydning for ungdommens opdragelse.