Km er norsk sygeplejerske og født i Norge. Hun er uddannet ph.d. i filosofi. Hun er den sygeplejerske der har haft mest indflydelse i norden i nyere tid. Danmark er i høj grad blevet af præget af hendes tanker og teorier.

 

Hvad er hendes baggrund?

Hun er uddannet sygeplejerske og ph.d. i filosofi. Hun har også været lektor på sygeplejehøjskolen i Århus. Hun er aktiv artikelskriver.

 

Hvordan definere hun sygepleje?

Hendes filosofi er at vi er afhængig af hinanden, og de vilkår følger en forpligtelse til at tage vare på hinanden. Som udgangspunkt er at vi skal tage vare på hinanden og tillid er en grundlæggende værdi. Hendes teori om omsorg bygger på et kristent samt kollektivitet menneskesyn.

Det primære grundlag er tanken om fællesskab (”Omsorg har med næstekærlighed at gøre, at handle mod andre som vi ønsker at de andre handler mod os,

at bryde egocentriciteten, man skal gå ud over sig selv, følelsen om at stå andre nært”

 

Hvad er nøgle ordnerne i hendes teori og hvad betyder de?

Relationel dimension (omsorg forudsætter 2 partnere)

Praktisk dimension (det gælder om at handle, ikke nok med at synes det er synd for patienten)

Man skal handle konkret til den andens bedste

Det handler om hvordan vi agere i relation med den enkelte, hvordan vi forvalter den magt vi har som sundhedsprofessionelle. Hun siger at professionelle må være bevidst om den magt, der ligger i relationen, og beskytte den svage i en moralsk ansvarlig magtudøvelse. Vi skal forvalte vores magt moralsk rigtigt, og det handler ikke nødvendigvis om at gøre som patienten beder os om, men gøre det som hjælper patienten bedst. 

Det er vigtigt at vi bruger vores faglig viden.

 

 

Her bliver patients perspektiv ikke inddraget i beslutningerne. Det  er ikke omsorg, selvom de handlinger der udføres, er faglige korrekte.

Dette betyder at man bruger sin faglige viden , og sætter sig ind patientens situation, følelser og tankegang. Svag paternalisme betyder at ss må påtage sig et ansvar og forvalte den magt på en moralsk rigtig måde.

 

 

Hvad siger hendes teori?

Hun siger at omsorg er en grundlæggende nødvendighed i arbejdet med patienter.

Hun mener at hvis man ingen omsorg har, kan arbejdet ikke udføres på forsvarlig vis samt udføre omsorgsfulde handlinger til den enkeltes bedste. Det er altid vigtig at indgå i relationer.  Hvis man ikke indeholder faglig viden, omsorg og nærvær - vil standarder og procedurer ikke lykkes.

 

 

Hvordan kan I som ssa bruge hendes teori i jeres hverdag?

Vigtigheden er at kunne skabe relationer og yde professionelle omsorg, hvor man tilgodeser patientens bedste.

 

 

 

·       Kari Martinsen (1943-) er norsk sygeplejerske.

 

·       Kari er uddannet sygeplejerske og cand.phil og ph.d i filosofi. 

 

Kari har i sygeplejen beskæftiget sig med mellemmenneskelige relationer, omsorg og etik, og hun har præget omsorgstænkningen i Danmark siden 1970´erne. Hun fremhæver, at sygeplejens grundlag er omsorg og respekten for mennesket og dets selvbestemmelse. 

 

·       Ifølge Kari er det et vilkår, at vi er afhængige af hinanden for at leve vores liv, og af det vilkår følger en forpligtelse til at tage vare på hinanden. Denne tankegang har hun hentet inspiration til hos den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup. 

Kari Martinsen mener at ''Tillid er en grundlæggende værdi i omsorgen”.

Kari mener at omsorg er en grundlæggende nødvendighed i arbejdet med patienter og borgere. 

 

·       Omsorg har med næstekærlighed at gøre, at handle mod andre, som vi ønsker, de andre skal handle mod os. Det at bryde egocentriciteten, altså det kun at være optaget af sig selv, at gå ud over sig selv. Det er følelsen af at stå andre nært. 

 

Ifølge Kari Martinsen indeholder omsorgen tre dimensioner. 

 

- Relationel dimension

- Praktisk dimension

- Moralsk dimension

 

 

Det kræver altid 2 parter, den ene har omtanke for at bekymre sig for den anden. Når den ene lider, vil den anden forsøge at lindre smerten. Omsorg har altså at gøre med, hvordan vi forholder os til hinanden, og hvordan vi viser omtanke for hinanden i vores praktiske liv. På den måde bliver omsorg til et relationelt begreb.

Relationen er præget af en magt og afhængighed.

Vi som assistenter har en faglig viden, og borgeren har brug for vores viden. 

Borger/patienten er den svage, den afhængige og den der skal hjælpes. 

 

Praktisk dimension: Det handler om at udføre praktiske handlinger der skal få borgeren/patienten til at få det bedre. Omsorg kræver faglig viden, som opnås gennem praktisk erfaring kombineret med teoretisk viden. 

 

Moralsk dimension: Handler om hvordan vi agerer i relationen med den enkelte, og hvordan vi forvalter den magt, vi har i situationen. At forvalte vores magt moralsk rigtigt handler ikke nødvendigvis om at gøre, som patienten/borgeren beder os om, men at gøre det, der hjælper patienten/borgeren bedst. Vi skal altså også bruge vores faglige viden, når vi vurderer, hvad der er moralsk rigtigt at gøre.

 

Kari Martinsen beskriver også hvordan omsorg er når det ikke lykkes. 

Hun deler det i 2, Sentimental omsorg og paternalisme.

 

Sentimental omsorg: Ved sentimental omsorg er det SSA følelser der tager over, forstået på den måde, at hun kun mærker sine egne følelser og glemmer patienten og den konkrete situation. Hun bliver på den måde slet ikke i stand til at hjælpe patienten. 

 

Paternalisme: Den anden uhensigtsmæssige måde at forholde sig på i situationen er ved at tage magten og gøre, som man tænker, er bedst, uden at lytte til patientens ønsker og behov. Selvom det er fagligt korrekte handlinger der udføres, er Paternalisme ikke omsorg.

 

Når omsorg lykkes: 

 

Svag paternalisme betyder, at social- og sundhedsassistenten må påtage sig et ansvar og forvalte den magt, der ligger i situationen, på en moralsk rigtig måde.

 

 

·       Kari´s teori om omsorg bygger på et kristent og kollektivistisk menneskesyn; det vil sige, at tanken om fællesskabet er det primære grundlag. 

 

Kari Martinsen er fortaler for dét, hun kalder svag eller blid paternalisme, der betyder, at social- og sundhedsassistenten må påtage sig et ansvar og forvalte den magt, der ligger i situationen, på en moralsk måde. 

 

 

·       Vi som SSA kan bruge Kari Martinsen´s sygepleje teori i vores professionelle arbejde med borgeren/patienten.

I en professionel sammenhæng må vi også stå patienterne nær, og det må vi gøre ved at være nærværende og interesserede i det menneske, der står over for os.