Læs videre
Overskrifter kan være overdrevne for at få klik. Hvad er hele historien?

Tjek forfatteren
Foretag en hurtig søgning på forfatteren. Er de troværdige? Er de ægte?

Støttende kilder?
Klik på de links. Undersøg, om de oplysninger, der gives, faktisk støtter historien.

Tjek datoen
Genudsendelse af gamle nyhedshistorier betyder ikke, at de er relevante for aktuelle begivenheder.

Er det en joke?
Hvis det er for outreret, kan det være satire. Undersøg webstedet og forfatteren for at være sikker.

Tjek dine fordomme
Overvej, om dine egne overbevisninger kunne påvirke din bedømmelse.

Spørg eksperterne
Spørg en bibliotekar, eller brug en faktatjek-side.

1. Del klassen op i grupper. Hver gruppe får en artikel eller et nyhedsindslag. Nogle af disse vil være ægte, og nogle vil være fake news.

2. Undersøg kilderne: Hver gruppe skal analysere deres tildelte artikel eller indslag for at afgøre, om det er ægte eller falsk. Overvej følgende:

   • Hvem er afsenderen? Er det en troværdig kilde?

   • Er der nogen bias i artiklen?

   • Kan oplysningerne verificeres gennem andre pålidelige kilder?

   • Brug værktøjer som f.eks. Google Reverse Image Search for at tjekke billedernes oprindelse.

Trin 2: Præsentation

1. Hver gruppe præsenterer deres artikel/indslag for klassen og forklarer deres proces for at afgøre, om det er fake news eller ej.

2. Klassen diskuterer efter hver præsentation, om de er enige i gruppens vurdering.

Trin 3: Skab Jeres Egen Fake News

1. Hver gruppe skal nu skabe en kort fake news artikel eller et fake nyhedsindslag. Det skal være så overbevisende som muligt, men må ikke være skadeligt eller stødende.

2. Del artiklen/indslaget med de andre grupper, som skal forsøge at afsløre det som fake news.

Trin 4: Refleksion

1. Afslut opgaven med en fælles diskussion om, hvad I har lært om fake news.

   • Hvad var svært ved at skelne mellem ægte og falske nyheder?

   • Hvilke redskaber og metoder er nyttige til at afsløre fake news?

   • Hvordan kan vi beskytte os selv og andre mod at blive vildledt af fake news?

Organiser en debat, hvor eleverne spiller forskellige roller, såsom journalister, politikere, forskere og almindelige borgere. De skal diskutere et aktuelt emne, hvor nogle af argumenterne er baseret på fake news, mens andre er baseret på fakta. Efter debatten reflekterer eleverne over, hvordan fake news påvirkede diskussionen, og hvordan det føltes at skulle navigere i misinformation.

Eleverne kan lave en collage, hvor de sammensætter billeder, overskrifter og tekstuddrag fra forskellige nyhedskilder. De skal bevidst blande fake news med ægte nyheder i collagens design og derefter forklare deres valg. Efter præsentationen reflekterer de over, hvordan visuelle elementer kan vildlede eller manipulere opfattelsen af nyheder.

Lad eleverne designe en plakat, der visuelt sammenligner en fake news-historie med den sande historie. Plakaten skal fremhæve, hvordan de to historier adskiller sig, og hvad der gør den ene falsk og den anden sand. Eleverne kan præsentere plakaten og reflektere over, hvordan små ændringer i oplysninger kan føre til stor misforståelse.

Formål:

At fremme en dybere forståelse af forskellen mellem fake news og fakta gennem en struktureret debat, hvor eleverne skal argumentere for og imod en nyhedshistories troværdighed baseret på en kreativ plakat.

Trin 1: Opgaveforberedelse

1. Gruppeinddeling: Del klassen op i små grupper (f.eks. 4-6 elever pr. gruppe).

2. Plakatfremstilling: Hver gruppe får til opgave at skabe en plakat, der præsenterer to versioner af en nyhedshistorie:

   • Version 1: Fake news-versionen, som indeholder misinformation eller fordrejede fakta.

   • Version 2: Den korrekte, faktabaserede version af historien.

   • Plakaten skal visuelt illustrere forskellene mellem de to versioner og inkludere centrale argumenter og beviser for, hvorfor den ene er fake og den anden er fakta.

Trin 2: Debatforberedelse

1. Tildeling af roller: Når plakaterne er færdige, skal hver gruppe forberede sig på at debattere om deres plakat. Del gruppen op i to hold:

   • Hold A: Forsvarer, at version 1 (fake news) kunne være sand.

   • Hold B: Forsvarer, at version 2 (fakta) er den sande historie.

2. Argumentforberedelse: Hvert hold forbereder argumenter for deres position. De skal bruge deres plakat som visuel støtte i deres argumentation og være klar til at besvare spørgsmål fra modstanderholdet og dommerpanelet (læreren eller andre elever).

Trin 3: Debatafholdelse

1. Debattens struktur:

   • Åbning (2-3 minutter pr. hold): Hold A og Hold B præsenterer deres argumenter baseret på plakaten.

   • Krydsspørgsmål (3-5 minutter): Holdene stiller hinanden spørgsmål for at udfordre modpartens argumenter.

   • Afsluttende bemærkninger (2 minutter pr. hold): Hvert hold opsummerer deres vigtigste pointer og forsøger at overbevise dommerpanelet.

2. Dommerens rolle: Dommerpanelet vurderer debatten baseret på:

   • Klarhed i argumenterne.

   • Brug af beviser fra plakaten.

   • Effektiviteten af ​​at udfordre modstanderens argumenter.

   • Overbevisningskraft.

Trin 4: Refleksion og diskussion

1. Fælles refleksion: Efter debatten diskuterer klassen, hvad de lærte:

   • Hvad var de mest overbevisende argumenter fra begge hold?

   • Hvad gjorde det vanskeligt at argumentere for fake news som værende sandt?

   • Hvordan kan visuelle midler som plakater påvirke opfattelsen af ​​nyheder?

2. Lærerens opsummering: Læreren opsummerer debatten og reflekterer over, hvordan kritisk tænkning og faktatjek kan bruges til at skelne mellem sandhed og falskhed i medierne.

Hvordan kan du tjekke det?

Hvordan kan du tjekke det?