For dyrevelfærden er økologisk landbrug meget bedre end konventionel landbrug.

I et økologisk landbrug, forsøger man at efterligne det økologiske kredsløb som findes i naturen.
I et økologisk planteavl må man f.eks. ikke benyttes sig af genmodificerede planter, som betyder at planten får ændret gener. Det skal være så naturligt som muligt. Der er ikke monokulturer i et økologisk landbrug. Monokulturer betyder at, for hvert år skifter markerne fra f.eks. at have kartofler, til at have majs osv. Dvs. at de har den samme afgrøder i flere år.
Der lægges stor vægt på dyrevelfærden i et økologisk landbrug. Der er strenge regler for hvilke forhold dyrene skal leve i. F.eks skal køerne have mulighed for at komme på græs hele sommeren, og der skal være strøet med halm, når de er på stald. Kalve må ikke tages fra koen det første døgn, efter de er født, og de skal have mælk i de første måneder.

I forhold til sygdomme, bliver de ikke tit syge, fordi de lever i de forholde som de gør. Derfor behøver man ikke at bruge så meget medicin som f.eks Antibiotika. Der er skrappe regler for brug af medicin i det økologiske landbrug. Hvis der bliver brugt medicin, skal dyrene tilbageholdes, før det bliver solgt som et økologisk varer.

I forhold til det økologiske landbrug er det konventionelt landbrug, knap så godt for dyrene.

Markerne dyrkes primært som monokulturer. Markerne gødes med kunstgødning eller husdyrgødning, og der anvendes pesticider mod ukrudt og skadedyr. Det er ikke sundt for naturen og jorden er ikke naturlig, i forhold til det økologiske landbrug.
Husdyrene i det konventionelle landbrug er specialiseret til et bestemt slags dyr. Staldene er indrettet, således at der specielt er plads til deres behov. Slagtekyllinger lever i store stalde med 30.000 andre kyllinger. Klima-, foder- og vandingsanlæg styres af en computer, der automatisk registrerer, hvor meget kyllingerne tager på i vægt.
Køerne lever også i boxe som er egnet til dem. De bliver lukket ude i naturen, men dog ikke nær så meget som køer der lever i det økologiske landbrug.
Det har nogle konsekvenser for dyrene. Når staldene er bygget således, at der er plads til flere dyr samme i en box, risikere de hurtigere at blive syge. Derfor er det tit kontrol af dyrelægen, og når de bliver syge, behandles de ved brug af Antibiotika.
Derfor er det økonomiske landbrug, bedst for dyrene.

Aflivning: Den der vil aflive et dyr skal sikre sig at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Slagtning eller aflivning af dyr som heste, æsler kvæg og strudsefugle må kun foretages af dyrlæger, slagtere eller personer med jagttegn.

For:
- Marius tilhører en bestemt avls race, og den race er der rigtige mange zoo’s i danmark der har. Hvis marius blev flyttet til en anden zoo i Danmark, så ville han tage pladsen for en mere sjælden giraf.
- Hvis marius ville leve i naturen, så ville han forlade flokken, fordi han har de samme gener som dem, og ikke kan parre sig med hunnerne. Hvis han var heldig, så ville han slå sig sammen med en anden gruppe af ugen giraf hanner.  -hvis han er uheldig, så vil han blive spist af f.eks løver.

Imod:
- Marius fik kun lov til at leve i et halvandet år, og det svarer til at den kun nået at blive teenager. Det kan ikke passe at, man skal slå det ihjel i sådan en tidlig alder.  

- Det er dyremishandling at slå dyr ihjel på den måde. Det er respektløst, at give grisekødet til løver, foran et publikum og tv.

Dog er der meget tekst, og det kan være lidt overskueligt.

Der er et par enkelte steder hvor der er noget fejl info.

Karakter: 7 pil op :-))))

Indhold: For meget tekst i den store, men de andre er gode. Hvor er jeres læserbrev/kommentar?

karakter: 7 Pil ned.

karakter: 7

7

I mangler læserbrevet.