Jeg anvender viden om betydningen af kulturforståelse, værdier og samarbejdsformer i tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde.
Begrebet kultur dækker over meget forskelligt og skal forstås på mange forskellige måder. Inden for vores fag skal det forstås  på den måde vi ser det menneskelige samfund på i forskellige lande.
Kultur er værdier, normer, og holdninger som vi deler med hinanden i et fællesskab og det kan være i større eller mindre grad og være mere eller mindre tætte. Der er samtidig uskrevne regler for hvordan i et samfund opføre sig og gebærder sig i forhold til fællesskabet og det der er rigtigt og forkert. Kultur er ikke bare noget der bliver skabt, det skabes over tid og den skabes af:
- de historier, vi fortæller hinanden.
- de svar, vi finder på spørgsmål.
- de teknologiske løsninger, der opfindes til at løse problemer eller opfylde behov, samt
- de geografiske forhold, der danner eksistensgrundlaget. fx har inuitetter og aboriginere haft meget forskellige vilkår, og det har påvirket deres forskellige kulturer. Geografiske forhold har gjort,at nomader har måttet vandre efter vand og græs til deres dyr, og at man dyrker ris i Asien og ikke i Afrika.

Normer og værdier er ikke noget vi kan se synligt, men ofte ser vi dem alligevel afspejlet i de ting vi gør, den måde vi klæder os på og generelt den måde vi vælger at leve på.

Kultur og religion er ofte noget vi forbinder med hinanden men de er bestemt  ikke synonymer. fx har vi herhjemme konfirmationen, hvor vi bekræfter vores kristne tro, men i vores moderne samfund er det blevet en mere kulturel tradition.
I fællesskabet har kulturen haft en stor betydning for hvordan vi praktisere vores religion og samtidig har den også påvirket kulturen ved fx etiske og moralske retningslinjer, som vi som mennesker kan leve efter.

I vores projekt vil vi kunne bruge kulturen og og værdierne i forhold til samarbejdet med kollegaer i det tværfaglige perspektiv på den måde at vi skal respektere hinanden som kollega og menneske i et større samarbejde og viser tillid til hinanden, samtidig med at vi har vores fælles retningslinjer.

Jeg anvender viden om overordnede sammenhænge mellem social- og sundehedspolitik, nationale kvalitetsmål, lokale målsætninger og serviceniveauer i kommuner og regioner, til at prioritere arbejdsopgaver ud fra de visiterede ydelser.
 

 For at kunne anvende de rammer og regler der er sat kan sundhedsvæsnet udarbejde en bekendtgørelse. Sundhedloven kræver at vi alle skal kunne have let adgang til information og der skal sikres respekt for den enkelte borger. Der er ligeledes udarbejdet en bekendtgørelse der tydeligegør de rettigheder en fx hørehæmmet kan have og hvilke tolkeydelser primær- og sekundærsektor skal levere. Vores kommuner og sygehuse laver der egne vejledninger som os som SSA skal være med til at sikre kvaliteten af de sundheds - og sygeplejefaglige ydelser vores borgere har krav på. For at sikre at kvaliteten for behandlinger løses med høj kvalitet har regeringen, Danske regioner, og KL otte nationale kvalitets mål. Lovgivningen og de bekendtgørelser, der vedrører vores sundhedområde, handler om sociale rettigheder, generel sundhedfremme og forebyggelse til raske borgere, TOBS blandt borgere der er risiko for at udvikle en sygdom, og pleje og omsorg til de borgere, der har fysisk eller psykisk sygdom.
Det er serviceloven der sætter de rammer for den hjælp, støtte og rådgivning kommunen skal give vores borgere

Jeg anvender viden om kvalitetssikring og utilsigtede hændelser (UTH) til selvstændigt og i det tværfaglige samarbejde at kunne fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering i praksis, herunder dokumentere, indrapportere samt følge op på embedslægetilsyn.
Kvalitetssikring. For at vi som social- og sundhedsassistenter kan være med til at sikre kvalitet, skal vi først vide noget om hvad kvalitet og kvalitetsudvikling er. Ifølge WHO, er god kvalitet på sundhedsområdet, høj professionel standart, effektiv resurseudvikling, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet. WHO’s definition har stort betydning for hvordan vi Danmark arbejder med kvalitet og kvalitetssikring. Den Danske Kvalitetsmodel har siden 2005, fungeret som kvalitetsmodel for hele det danske sundhedsvæsen, fremadrettet vil den blive afløst af Det nationale Kvalitetsprogram. Dette kvalitetsprogram er inddelt i 6 indsatsområder der skal sikre et ensartet kvalitetsniveau i sundhedsvæsenet. De seks indsatsområder er; forbedringskultur, kvalitetsmål, behandling med patienten i centrum, synlighed, god ledelse i sundhedsvæsenet og forsat udvikling af kvaliteten.      

  

En utilsigtede hændelse er en fejl der opstår under behandling, undersøgelse, pleje eller rehabilitering, af sundhedsvæsenet. Fejlen skyldes ikke patientens sygdom. Ifølge sundhedslovens § 198 skal sundhedspersonalet rapportere, hvis de oplever, eller bliver opmærksom på en UTH. Der findes forskellige typer af utilsigtede hændelser, det kan fx være ulykker, hvor patienten er faldet, eller en medicineringshændelse, hvor medicinen er dispenseret forkert. Når UTH' er bliver indrapporterede inddeles de i fem kategorier. 

1.     Patienten fik ingen skade. 

2.     Patienten fik mild skade, som ikke kræver yderligere behandling.

3.     Patienten fik moderat skade, som medfører ekstra behandling og tilsyn af fx praktiserende læge. 

4.     Patienten fik alvorlig skade, som er permanent, eller som, hvis patienten er indlagt, kræver livreddende behandling. 

5.     Patienten døde. 

For at vi kan lære af de fejl der bliver begået, og samtidigt forbygge yderlige utilsigtede hændelser, er det vigtigt at de indrapporterede UTH’er bliver analyserede. I en analyse bliver der spurgt ind til hvad der skete? Hvad årsagen var til, at det skete? Og hvordan kan det undgås, at en lignende hændelse sker igen?