Land området har de sidste 2-3000 år været beboet af jødiske, romerske, kristne og muslimer indbygger, de har alle ville have området. Der står i det gamle testamente at Jerusalem var en jødisk hovedstad det er dog ikke blevet bevidst. Men for 2000 år siden overtog romerne Jerusalem. Først kaldte de provinsen Judæa, men senere blev det til Palæstina. På denne tid opstod kristendommen, det er en vigtig del af historien. Nu levede der både jøder og kristne i Jerusalem. Men de blev tit uvenner, det ledte til at jøderne blev sendt ud af landet i år 70. De fleste jøde bosatte sig andre steder i verden, kun meget lidt blev i Jerusalem. Inden det var de fleste kristne også flygtet fra Palæstina. Omkring år 600 opstod islam. Den spredte sig til Palæstina. Erobringen af Palæstina var et stort skridt for  udvidelsen af det muslimske rige. Jerusalem var allerede meget speciel for jøderne og de kristne, og nu også muslimerne. Byen var vigtig for muslimerne fordi der var en fortælling om Muhammed som havde sin natlige drømmerejse til tempelbjerget i Jerusalem. Den muslimske erobring var i år 638. De byggede hurtigt den muslimske klippehelligdom på tempelbjerget da det var der Muhammed var i fortællingen. De byggede efter det, Al-Aqsa-Moskeen på tempelbjerget. Nu var det muslimerne 3 vigtigste by efter Mekka og Medina. Muslimerne og de kristne leve fredeligt side om side. Omkring år 1000 var Islam den største religion i Palæstina. Men de kristne i Europa ville gerne generobre det hellige land fra muslimerne. I år 1099 erobrede de kristne korsriddere Jerusalem. Byen skulle blive hoved stat i et nyt kristent kongerige i Palæstina. I år 1187 generobrede den muslimske hærføre Salandin, Jerusalem fra de kristne. I år 1516 blev Palæstina en del af Osmanner riget, de regerede store dele af det muslimske rige fra byen Istanbul i det moderne Tyrkiet. Palæstina forblev en del af Osmanner riget i 400 år. 
 I slutningen af 1800 tallet havde mange europæiske jøde boet i små lokalsamfund, men omkring 1870 kom antisemitisme. De fleste jøder håbede på en jødisk stat så de kunne blive fri fra den hadefulde stemning. Sådan blev zionismen skabt. Lederen af den zionistiske bevægelse Theodor Herzl ville finde et stat til jøderne, han valgte Palæstina fordi det havde sammenhæng med jødisk historie. Under 1 verdenskrig havde Storbritannien  erobret Jerusalem. I 1922 blev Jerusalem britisk mandatområde af folkeforbundet. Det betyd at Storbritannien ledte landet. Imens begyndte flere jøder at komme tilbage til Palæstina. Det blev til nogle af de første sammenstød mellem jøder og palæstinenserne. Det blev voldeligere op igennem 1920-30'erne fordi de britiske magthavere ikke stoppede det. I Europa var havde jøderne det heller ikke særligt godt. Adolf Hitler havde magten i Tyskland, efter 2 verdenskrig var 6 Mio jøder døde på grund af jødeforfølgelsen. 

 

Staten Israels historie startede dog først i 1948. Det var FN som blev oprettet i 1945. De lavede en plan for opdelingen af Palæstina. Med FNs planer kunne Palæstinenserne godt se at de blev nød til at give deres jord væk til jøder. Der blev stor utilfredshed blandt palæstinenserne og andre arabiske befolkninger. Planen blev alligevel vedtaget i november 1947. Nu begyndte spændingerne virkelig at tage til imellem jøder og palæstinenserne. Derfor sendte den arabiske liga 3000 bevæbnede frivillige mænd til Palæstina. Imens begyndte jøderne i Palæstina at opbygge bevæbnede styrker. Så kunne man begynde at mærke krigen. Imens dette skete blev staten Israel oprettet. Det britiske mandat udløb den 15 maj 1948. Men dagen før forlod englænderne landet. Så den 14 maj 1948 bliver staten Israel til. Blandt palæstinensere og nogle arabere bliver den dag kendt som al-nakbah som betyder katastrofen.

 

Var fra 1948-49. mange lande var gode til at anderkende den nye stat, men det var de arabiske stater ikke. Det udløste krigen. De israelske styrker udslettede flere palæstinensiske landbyer. Da de lavede våbenhvile i 1949 var 300 landsbyer blevet udslettet. Det betyd jo så at mange palæstinensiske borgere var flygtet til nabo landene. 

Her er konsekvenserne ved krigen

Palæstinensiske indbyggere før krigen       ca. 1.400.000

Jødiske indbyggere før krigen                    ca. 650.000

Palæstinensiske indbyggere efter krigen    ca.700.000

Jødiske indbyggere efter krigen                 ca. 640.000

 

Efter krigen blev nabolandene omkring Israel rigtige sure. De var normalt uvenner men den daværende Egyptiske præsident Gamal Abdal Nasser gjorde så de arabiske lande arbejdende sammen. Så kom den korte Suez krig på en uge. Den kom fordi Storbritannien og Frankrig var blevet sure på Egypten fordi de havde overtaget Suezkanalen. Det gjorde så Frankrig og Storbritannien  ikke havde kontrol over handlen mere. De gik i krig mod Egypten med Israels hjælp. Inden vandt. Det gjorde bare så de arabiske stater hadede Israel endnu mere, nu var deres mål at udslette Israel. 

 

10 år efter den første krig kom den næste, præsidenten i Egypten tvang FN's fredsbevarende styrker væk fra Sinaihalvøen nu var Egypten klar til krig. Syrien og Jordan støttede hurtigt op. Det var nu de ville udslette staten Israel. Egypten og Israel var virkelig uvenner. Både FN og USA prøvede at forstå konflikten med uden held. I maj 1967 sendte Nasser (Egyptens præsident) 100.000 soldater til Sinaihalvøen. Den 5 juni 1967 svarede Israel igen. De indledte en intens krig som varede 6 dage. Jordan og Syrien hjælp til så nu galt det ikke kun Sinaihalvøen. Men Israel var stærkest med militæret og de erobrede meget land den krig. 

Efter seksdagskrigen havde israelerne erobret og besat meget nyt land. De havde erobret Sinaihalvøen, Gazastriben, Golanhøjderne og hele Vestbredden plus den østlige side af Jerusalem. Det gav dem ikke kun mere land men også flere ressourcer, her under vand. Erobringen af Østjerusalem gav igen jøderne adgang til Tempelbjerget og Grædemuren. De mange erobringer blev til mange symbolske tab for palæstinenserne. De mistede kontrollen over nogle af de vigtigste steder for muslimerne, klippehelligdommen og Al-Aqsa-Moskeen. Der kom også økonomiske konsekvenser for palæstinenserne. Slaget af palæstinensiske vare fra Gaza og Vestbredden til israelerne blev lukket. Økonomi og handel blev et nyt våben. 

 

Seksdagskrigen var rigtig pinligt for både Egypten og Syrien. De ville have hævn. På jødernes vigtigste helligdag Yom Kippur lavede de et overraskelses angreb. Det ledte til mange israelske soldater dødede. Israels daværende premierminister Golda Meir, bad USA om militær assistance. Først holdt USA tilbage men da Sovjetunionen måske støttede Egypten og Syrien, sendte præsidenten sin udenrigsminister til Mellemøsten så der måske blev våbenhvile. Der blev noget våbenhvile imellem Egypten og Israel men Syrien gad ikke. Krigen fik konsekvenser for palæstinenserne, deres sag var igen sad på pause. Efter krigen var Israel svækkede, de bruge palæstinensernes leder Yasir Arafat til at få palæstinensernes sag på banen igen. Han holdt en vigtig tale for FN i november 1974. Talen handlede om at kan gerne ville have at zionismen er en dårlig ting. Palæstina er for palæstinenserne, jøder skal ikke løbe fra deres lande for at komme til Palæstina. Men jøder skal heller ikke have det dårligt i deres land. 

I de første uger af krigen begyndte oliekrisen. Det var OPEC som afbryd alt olie til de lande som støttede Israel under krigen. Det gjorde så USA's oliepriser steg meget. Priserne steg også i resten af den vestlige verden. Olie blev brugt som et våben. På den her måde indså USA og resten af vesten hvor meget de havde brug for olien fra de arabiske lande.

Oliekrisen ramte også Danmark. Borgerne i Danmark mærkede det især ved prisen på brandstof. Den steg med 400% i vinteren 1973-74. derfor blev der indført bilfrie søndage og folk isolerede deres huse for at spare på energien. Men det var ikke kun brandstof som steg, det madvare også. Men folk blev arbejdsløse og virksomheder oplevede kun lige. Olikrisen var en økonomisk nedtur for Danmark i mange år. 

 

Efter den første arabisk-israelske krig blev mange palæstinensere flygtninge. De boede i flygtningelejre i Israel eller i de arabiske nabo lande. Flere generationerne af palæstinensere boede i flygtningelejre. Levevilkårene i lejrene var dårlige det ønskede palæstinenserne selvfølgelig at gøre noget ved. Men de havde ikke noget land mere. Det betyd at de bare var dem som bare var der. Der blev ikke taget særligt hensyn til dem. De var der bare. f.eks. Under borger krigen i Libanon (1975-1990) mistede 3500 palæstinensiske flygtninge livet. Det var nogle kristne militser som angreb lejrene. Israel havde lige  invaderet Libanon sydfra men gjorde ikke noget for at hjælpe flygtningelejrene. Angrebet bliver kendt som "Massakren i Sabra og Shatila" og den mindes hver år i september af mange palæstinensere. 

Der er også kommet palæstinensiske flygtninge til Danmark ca 11500 flygtninge.

 

I september 1978 mødtes Israels premierminister, Menachem Begin, den Egyptiske præsident Anwar al-Sadat til hemmlige fredsaftaler hos USA's præsident Jimmy Carter. De forhandlede i lang tid men kom til sidst frem til en fredsaftale. Den blev indgået i marts 1979. i 1980'erne blev forholdene for palæstinenserne stadig værre og værre. Det ledte til den første intifada i 1987, som var et palæstinensisk oprør. Det stoppede først da fredprocessen mellem Israelere og palæstinenserne blev indledt i 1993. efter det holdte Israel hemmelige møder med palæstinenserne i Oslo. De ville stoppe den stigene vold mellem landene.

 

I 1993 fremlagde israelerne og palæstinenserne en ny erklæring. Den blev kendt som Oslo-aftalen. Det førte til oprettelsen af den palæstinensiske selvstyremyndighed. Hvilket var et stort fremskidt mod fred. Men folk var stadig sure. Man indså hurtigt Oslo-aftalen ikke førte mod fred. 

Det er et landområde som i dag udgøres af Israel, og dele af Egypten, Jordan, Syrien og Libanon.

 

Det kan betegnes som had mod jøder. Det er både religiøse, politiske og racistiske vrangforestillinger om mennesker med jødisk baggrund. Det var særlig udbredt i Europa i 1870-1945

 

Zionisme er en politisk ideologi som stræber efter at skabe et nationalt hjem for alle jøder i verden.

 

Det blev oprettet i 1919 efter 1 verdenskrig. Dens mål var at sikre fred i verden.

 

FN skulle erstatte folkeforbundet, da de ikke kunne opretholde fred. 

 

En masse lande i Mellemøsten som støtter hinanden

 

Den blev oprette i 1964. dens mål var at oprette en palæstinensisk stat.

 

Den blev oprettet i 1960 af arabiske og sydamerikanske lande. Deres formål var at beskytte medlemslandene mod udnyttelse af deres olie fra ikke statslige olieselskaber. Medlemslandene vil nemlig selv have magt over deres olie. I dag er der 11 lande med i OPEC. 

 

Når prisniveauet i et lands økonomi stiger over en periode, opstår der inflation. De betyder at pengene i landet bliver mindre værd på grund af stigene priser.  

 

En islamist er en person som vil indrette samfundet efter Islams normer og værdiger. 

 

Den blev oprettet i 1987. det er en islamisk modstandsbevægelse.

 

Medlemmer af disse partier mener at jøderne har ret til at bebo hele Israel. Det står i jødernes hellige skrifter. Disse partier vil ikke forhandle om fred. Et parti hed Mafdal

 

Et oprør

 

Den israelske regering 

Efter Oslo aftalen med fredsprocessen  i 1993 var der kommet mange palæstinensiske demonstranter. De demonstrerede ved at sprænge busser i luften i byen Tev Aviv. Og senere i Jerusalem. Det blev til terrorangreb. Disse angreb påvirkede nok israelernes hverdag meget, de levede i frygt. Deres syn på palæstinenserne blev nok heller ikke ligefrem bedre af det. Men årsagen til at palæstinenserne gør sådan er jo fordi de gerne vil have deres land tilbage, eller i det mindste en palæstinensisk stat. Palæstinenserne går efter civile israelere. Det gør de fordi de gerne vil skræmme folket. De vil gerne have de skal føle sig utrygge, på den måde forlader de måske landet.